Kapitel 6: Forslag til aktiviteter i en nyordning

6.1. Forudsætningerne

For at kunne imødekomme de mangeartede behov gennem en nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse må ordningen være opbygget, så den sikrer mangfoldighed i form og alsidighed i indhold.
Med ca. 6.200 journalister og andre redaktionelle medarbejdere og med nogle hundrede danske medievirksomheder er målgruppen for en nyordning overskuelig. Overskueligheden skal dog sammenholdes med, at medievirksomhederne, medarbejderne og freelancerne ofte befinder sig på et højt professionelt niveau.
I nyordningen skal der derfor arbejdes meget bevidst i forholdet mellem kvalitet og kvantitet. Der skal hele tiden foregå en identifikation af de faktiske uddannelsesbehov og af deres omfang. Visse specifikke behov deles måske kun af 50 journalistiske medarbejdere og enkelte virksomheder, men behovene er alligevel væsentlige, og de skal kunne imødekommes på et professionelt niveau. Andre behov er så udbredte, at den samme uddannelsesaktivitet vil skulle gennemføres i årevis og med hundredvis af deltagere.

En kommende efter- og videreuddannelsesordning starter ikke ved et nul. Helt tilbage fra 1960'erne er der arbejdet med journalistisk efteruddannelse både i uddannelsesinstitutionerne og på medievirksomhederne. En nyordning vil nødvendigvis bygge på den platform af professionelle erfaringer, der allerede eksisterer, og den skal kunne videreføre de bedste dele af de tilbud, der udbydes i dag.

På en række områder vil en offentlig medfinansiering af journalistisk efter- og videreuddannelse muliggøre nye og stærkt efterspurgte aktiviteter. Senere i kapitlet følger en gennemgang af ti konkrete arbejdsområder, som en ordning vil skulle forestå. I det følgende er beskrevet de vigtigste tilgange til journalistisk efteruddannelse, som nyordningen bygger på:

6.2. Struktur og indhold baseret på analyse- og udviklingsprojekter

Mere analyse- og udviklingsarbejde betragtes i det følgende som en forudsætning for, at der kan opbygges mere tidssvarende og professionelt kvalificerende uddannelsestilbud end de nuværende. Metodisk erfaringsopsamling bør tilføres flere ressourcer.
En nyordning skal på en række af de følgende aktivitetsområder i højere grad end i dag indholdsmæssigt baseres på resultater af et prioriteret og målstyret analyse- og udviklingsarbejde, som identificerer og afdækker udvalgte tendenser i medieverdenen og giver inspiration til planlægning af undervisningen. Som grundlag for dette analyse- og udviklingsarbejde anvendes i højere grad end i dag journalistik- og medieforskning.

Da denne betænkning har til formål at anbefale en konkret opbygning af et journalistisk efter- og videreuddannelsessystem, som over en årrække skal realiseres, er beskrivelsen strukturel.
Det følgende er en beskrivelse af de ti indsatsområder, en kommende ordning bør bestå af, hvis den skal kunne imødekomme de væsentligste behov.

1. indsatsområde:
Flere redaktionelle medarbejdere på efteruddannelse

Det første indsatsområde består af:

2. indsatsområde:
Journalistiske videreuddannelser

Indsatsområdet udgøres af et system bestående af længerevarende og kompetenceopbyggende kursusforløb, der forudsætter deltagererfaringer på et professionelt niveau.
Undervisningens kvalitet garanteres af personer med faglig autoritet. De journalistiske videreuddannelser opbygges som modulkurser, fjernundervisning, Åben Uddannelse m.m. Der udvikles en fælles struktur for de journalistiske videreuddannelser med et eksamensbevis/uddannelsesbevis som dokumentation for gennemført uddannelse.

Der gives hovedsageligt videreuddannelse i:

Indsatsen koncentrerer sig endvidere om:

3. indsatsområde:
Lederuddannelse

Under hensyntagen til at der er forskel på de lederkvalifikationer, der efterspørges på forskellige typer af elektroniske og trykte medier, bør der udvikles tilbud om lederuddannelse. Tilbudene kan være efteruddannelse, videreuddannelse eller mere individuelt arrangerede uddannelsesforløb. Den redaktionelle leder har som andre ledere behov for generelle lederkvalifikationer, men også for træning i at kunne tackle de mange specielle ledelsesopgaver, der opstår i de redaktionelle miljøer.
Indholdsdefinitionen i de kommende tilbud om lederuddannelse forudsætter samarbejde med brancheorganisationer og aftagervirksomheder. Lederuddannelse bør foregå som en kombination af generel ledertræning og en bearbejdning af den redaktionelle leders specifikke behov.

4. indsatsområde:
Research-, analyse- og udviklingsarbejde

En kommende nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse indeholder økonomiske midler, arbejdskraft og nogle organisatoriske rammer, der muliggør et øget analyse- og udviklingsarbejde. Arbejdet målrettes specielt til journalistikkens former, genrer og produktionsvilkår og har især til formål at støtte professionaliseringen af undervisningens indhold og den pædagogiske form ved konsekvent at inddrage viden om og problemstillinger fra de arbejdsprocesser, hvor de journalistiske produkter produceres.
En nyordning igangsætter analyseprojekter og tilstræber - for at kvalificere analysearbejdet - at anvende medie-, teknologi- og journalistikforskning. Erfaringer fra professionelle mediefolk herhjemme og i udlandet inddrages i stort omfang, og disse erfaringer kobles til danske forhold og redaktionernes dagligdag.
Et fagligt miljø for analyse- og udviklingsarbejde og bearbejdning af professionelles erfaringer kan fungere som en ressourcebase for en aktivitet, hvor bladhuse, tv- og radiostationer, organisationer, myndigheder m.fl. kan bestille et udredningsarbejde, udført inden for journalistik - journalistiske former, genrer og produktionsvilkår.
Det er ikke hensigten at opbygge et egentligt sektorforskningsinstitut, ligesom de offentlige bevillinger til nyordningen ikke bør indgå i de årlige forskningsprioriteringer.

5. indsatsområde:
Modernisering af undervisningsformerne - flere samarbejdsprocesser

På flere områder viser undervisningsformerne (ugekurser, seminarer og længere eksterne undervisningsforløb) sig i disse år utilstrækkelige. Disse former modsvarer ikke fuldt ud de behov, der skabes specielt under produktionsprocesser i tværfaglige teams, hvor grupper af ansatte har behov for samlet at kunne gennemgå en lære- eller omskolingsproces. Ofte i forbindelse med produktudvikling.
En væsentlig begrundelse for at knytte et analyse- og udviklingsarbejde til en nyordning er, at dette arbejde kan danne det indholdsmæssige grundlag for, at de nuværende undervisningsformer kan suppleres med flere proceslignende samarbejdsprojekter, der kombinerer:

6. indsatsområde:
Samarbejde med den virksomhedsintegrerede uddannelse - konsultativ bistand

En nyordning skal kunne fungere i både konkurrence og i samarbejde med den ret omfattende virksomhedsintegrerede uddannelse, der foregår på hovedparten af de større medievirksomheder i Danmark.
Målet må være konkurrence på kvalitet i udbud, indhold og brugbarhed og ellers et udstrakt samarbejde. Der er bl.a. med behovsundersøgelsen dokumenteret stort behov for både de centrale og de virksomhedsinterne uddannelsesaktiviteter. En central nyordning skal fungere som serviceorgan og faglig støtte for de interne aktiviteter.
En vigtig opgave vil i den sammenhæng være, at en nyordning udvikler tilbud om foredrag og kortere undervisningsforløb, der gennemføres på virksomhederne.
En anden oplagt samarbejdsform er proceslignende forløb, baseret på analyser og erfaringsindsamling.
Endnu et vigtigt område er konsultativ bistand - både hvad angår rådgivning om og gennemførelse af produktudvikling samt et fagligt forsvarligt program for undervisning, herunder forslag til oplægsholdere og relevante undervisningsmaterialer.
På længere sigt vil det være ønskeligt, om en central ordning direkte er i stand til at levere undervisningsmateriale tilpasset virksomheders produktudviklingsplaner og medarbejdernes specifikke behov.

7. indsatsområde:
Støtte til individuel og selvorganiseret uddannelse

Den relativt store aktivitet med selvorganiserede efteruddannelsesprojekter og deltagelse i undervisning på universiteter herhjemme og i udlandet skal støttes. Det samme skal det store arbejde, der foregår med at søge inspiration og ny faglig viden på f.eks. studierejser.
Støtten kan især foregå på det indholdsmæssige plan gennem vejledning, opbygning af kontakter og netværk samt direkte hjælp til den enkelte med at lave aftaler. Ved Dansk Journalistforbunds eksisterende studiestøtteordninger, som er finansieret af ophavsretsmidler og administreres af DjE og forskellige medarbejderforeninger og faglige organisationer, foregår der i dag en ret omfattende økonomisk støtte til selvorganiserede uddannelsesprojekter. Rapporter fra uddannelsesforløbene udgør en informationsressource for kolleger, som ønsker at planlægge egne uddannelsesprojekter eller foretage journalistisk arbejde inden for emner og lokaliteter, som rapporterne beskriver.
En nyordnings støtte til selvorganiserede studieprojekter skal koordineres med de eksisterende studiestøtteordninger.

Følgende konkrete aktiviteter kan igangsættes:

8. indsatsområde:
Et værksted for multimedier og onlineprodukter samt et tv-eksperimentarium

I de kommende år vil der opstå et stort behov for, journalister og redaktionelle medarbejdere kan få adgang til et computersystem med det software, de netværksforbindelser m.m., som er nødvendige for journalistiske produktion på multimedier- og onlinesystemer - herunder produktion af den elektroniske avis.
En kommende nyordning for efter- og videreuddannelse skal have adgang til et computerværksted for multi- og onlinemedier. Et undervisningssystem, hvor interesserede kan afprøve maskinerne og omskoles til at kunne producere journalistiske multimedie- og onlineprodukter. På et multimedieværksted kan der også gennemføres faglige udviklingsprojekter og forsøg med det samarbejde mellem forskellige faggrupper, som er så essentielt for multimedieproduktioner.
I forbindelse med anskaffelsen og opbygningen af et sådant computerværksted er det vigtigt at være opmærksom på, at Danmarks Journalisthøjskole i løbet af få år skal råde over et tilsvarende system til brug for grunduddannelsen. Det bør derfor overvejes, om der skal etableres to 'offentlige' undervisningssystemer i Danmark: Ét, der primært bruges til efteruddannelse, omskoling og forsøg med produktudvikling i tæt samarbejde med et andet værksted, der primært bruges til grunduddannelse. Eller om det er mere realistisk, at der kun etableres ét værksted i Danmark, som bruges til grunduddannelse, efteruddannelse/omskoling og udviklingsarbejde.

9. indsatsområde:
Internationalt samarbejde

En nyordning bør opbygge netværkslignende samarbejdsrelationer til udvalgte efteruddannelsesinstitutioner i udlandet. Specielt er institutionerne i Norge, Sverige og USA attraktive samarbejdspartnere.
I lande som Finland, Holland, Tyskland, Østrig og i Norditalien findes også undervisningsinstitutioner, som på trods af mange samarbejdsforstyrrende forskelligheder er nyttige partnere.

10. indsatsområde:
Udgivelse af undersøgelser og undervisningsmaterialer

Til brug for afrapportering af undersøgelserne, erfaringsindsamlingen og de forskellige produktudviklingsprojekter, som en nyordning skal indgå i, må der udgives rapporter. Denne afrapportering bør også foregå elektronisk som et supplement til det trykte materiale.
Det vil være en væsentlig opgave for en nyordning at udgive undervisningsmateriale, kompendier m.m. til støtte for undervisningen på ordningens efter- og videreuddannelser og til de virksomhedsintegrerede aktiviteter.
Til brug for denne udgivelse skal der foregå forlagsarbejde i tilknytning til nyordningen. Forlagsarbejdet bør samarbejdes med forlaget Deadline på Journalisthøjskolen, og arbejdet bør konkret udføres af entreprenører fra forlagsbranchen.

6.3. En sammenfatning af det nye og tidsperspektivet

Det følgende er en tydeliggørelse af, på hvilke områder der særligt vil opstå nye muligheder gennem en offentlig medfinansiering. Det gælder for: I forbindelse med en konkret planlægning af en kommende nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse er tidsperspektivet vigtigt. De mangeartede kvalifikationsbehov, mangfoldigheden af medierne, de forskellige overenskomster, lovgivning og traditionerne i faget medfører, at det tager tid at skabe en nyordning.
Det vil være en fejltagelse at tro, at kvalifikationsbehovene kan imødekommes og mange af udviklingsproblemerne i branchen afhjælpes, hvis der blot igangsættes en lang række nye efter- og videreuddannelsesaktiviteter på én gang. Sådan fungerer området ikke.
Den store udfordring for uddannelsesplanlægningen ligger i at udbyde aktiviteter, kursusprogrammer og at gennemføre udviklingsprocesser på et professionelle niveau m.h.t. indhold, form og timing.
En nyordning skal realiseres i en nøje planlagt proces over to-tre år. Aktiviteterne skal samordnes og tilbudene skærpes i kvalitet, form og indhold, inden de markedsføres over for en krævende branche. Det vil sandsynligvis tage fire-fem år, før alle de foreslåede aktiviteter fungerer med den synergieffekt, som det er målet at nå.