Kapitel 7: Indstilling om en nyordning for efter- og videreuddannelse

I lyset af de behov, der i det foregående er identificeret, og på baggrund af de aktiviteter, der er blevet fremhævet som nødvendige for at imødekomme disse behov, har Medieudvalget analyseret forskellige muligheder for organisering af en nyordning for efter- og videreuddannelse af journalister og andre redaktionelle medarbejdere ved de trykte såvel som de elektroniske medier.
Som en konsekvens af disse analyser er udvalget nået frem til at anbefale en nyordning, der kan forene de bedste elementer fra de hidtidige ordninger med de nye muligheder, der vil opstå med et offentligt engagement i efteruddannelse på medieområdet.

7.1. Kriterier og modeller for en nyordning

I analysen og vurderingen er der i særlig grad blevet lagt vægt på følgende kriterier for en nyordning: Medieudvalget har overvejet fordele og ulemper ved flere organisationsformer.
I den forbindelse er specielt fire modeller blevet diskuteret:
Model 1. At udbygge Den journalistiske Efteruddannelse ved at tilføre institutionen et offentligt tilskud.
Model 2. At oprette et Institut for Journalistik som en selvejende institution.
Model 3. At oprette et Institut for Journalistik i tilknytning til Danmarks Journalisthøjskole.
Model 4. At tilføre ekstra ressourcer til DJH - uden at oprette et nyt institut.

Model 1. Udbygge Den journalistiske Efteruddannelse

Ved at føre ekstra ressourcer til Den journalistiske Efteruddannelse (DjE) kunne institutionen sættes i stand til at forestå aktiviteterne inden for de ti indsatsområder beskrevet i kapitel 6.
Medieudvalget har imidlertid valgt at se bort fra denne model, bl.a. fordi der blandt de elektroniske medier ikke har været tilslutning til en sådan løsning. Ansatte ved de elektroniske medier har således givet udtryk for, at DjE er 'for dagbladsorienteret' (jf. behovsundersøgelsen), og i udvalgsarbejdet har repræsentanter for elektroniske medier udtrykt manglende tillid til, at DjE vil kunne varetage disse mediers interesser i en nyordning.
Selvom andre medlemmer af Medieudvalget ikke deler bedømmelsen af DjE, har det samlede udvalg valgt at tage kritikken til efterretning og undladt at pege på en sådan løsningsmodel.

Model 2. Institut for Journalistik som selvejende institution.

Denne institution kan fysisk placeres i en nybygning ved Danmarks Journalisthøjskole eller i andre velegnede lokaler i tilknytning til undervisningsmiljøet i Århus.
Den selvejende institution er den organisationsform, der bedst sikrer instituttet en reel selvstændighed. Organisationsformen giver instituttets medarbejdere de bedst mulige organisatoriske betingelser for at opbygge dialogformer og nye måder at samarbejde undervisning og analyse- og udviklingsarbejde på. Uafhængigheden skaber også et optimalt udgangspunkt for den brede kontakt, som instituttet skal fundere sit arbejde på. En kontaktflade, der indeholder så forskellige samarbejdspartnere som universiteterne og andre offentlige undervisningsinstitutioner, private dagblade og bladhuse, forskellige typer af radio- og tv-stationer, brancheorganisationer, en række private erhvervsvirksomheder og enkeltpersoner herhjemme og i udlandet.
Den selvejende institution sætter som organisationsform instituttets bestyrelse i stand til at fastlægge nogle attraktive løn- og arbejdsforhold samt en administrativ praksis, som kan tiltrække og fastholde netop den type af kvalificerede journalister og arbejdere, der er i stand til at opbygge og udføre arbejdet i de ti indsatsområder.
De samlede undervisningsaktiviteter i en nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse og administrationen af et Institut for Journalistik kan finansieres af både private og offentlige midler, hvilket der er præcedens for i undervisningssystemet og i andre sektorer i samfundet.
Der vil i en nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse, koordineret af en selvejende institution, kunne gennemføres en selvstændig regnskabsaflæggelse for henholdsvis de offentlige og de private midler.
Den nødvendige synergieffekt i forhold til de eksisterende miljøer for undervisning og forskning i journalistik og medieforhold kan sikres gennem fysisk nærhed og faste samarbejdsrelationer.

De vigtigste argumenter for denne model er, at den:

Model 3. Institut for Journalistik i tilknytning til Danmarks Journalisthøjskole

Instituttet placeres i en tilbygning til DJH og bliver med denne organisationsform til en selvstændig enhed i tilknytning til statsinstitutionen. De offentlige midler tilgår Institut for Journalistik via en øget bevilling til DJH.
Instituttet følger ikke Journalisthøjskolens styrelseslov, ansættelsesprocedurer eller den administrative praksis.
Med organisationsformen: en selvstændig enhed i tilknytning til DJH, bliver der mulighed for at skabe et konstruktivt samvirke mellem aktiviteter, finansieret af offentlige midler, og undervisning gennemført for private midler. En nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse baseres i sin helhed på et sådant samspil mellem offentlige og private aktiviteter, og Institut for Journalistik vil, organiseret som en selvstændig enhed i tilknytning til Journalisthøjskolen muliggøre adskilt administration og regnskabsaflæggelse for henholdsvis de offentlige og de private midler.
Organisationsformen muliggør også, at instituttets bestyrelse kan fastlægge de nødvendige attraktive løn- og arbejdsforhold, der kan tiltrække og fastholde kvalificerede uddannelsesarbejdere og kompetente journalister med erfaringer fra redaktionelt arbejde på de store redaktioner.
Med en tilknytning til DJH sikres en reel synergieffekt i forhold til de eksisterende miljøer for undervisning og forskning i journalistik og massekommunikation på Journalisthøjskolen, universiteterne og andre offentlige undervisningsinstitutioner.

Model 4. Ekstra ressourcer til DJH - uden at oprette et nyt institut

I denne model er der ikke tale om at oprette et nyt selvstændigt institut, men om at tilføre Danmarks Journalisthøjskole ekstra ressourcer, så de beskrevne aktiviteter inden for de ti indsatsområder kan løses på tilfredsstillende vis. Modellen tager sigte på at styrke samspillet mellem grunduddannelse, efteruddannelse, videreuddannelse samt tillægsuddannelse ved Journalisthøjskolen.
Efter modellen udføres de ti indsatsområder gennem en styrket efter- og videreuddannelsesindsats på Journalisthøjskolen finansieret af de ekstra bevillinger. Administrationen af ordningen underlægges skolens styrelseslov, løn- og ansættelsesforhold samt administrative praksis.
En integration af aktiviteterne i Journalisthøjskolen vil sikre en stærk synergieffekt med den forskning og grunduddannelse i journalistik, der foregår på skolen.
Placeringen sikrer også et samspil med en forskning i massekommunikation, som foregår hos nogle af Journalisthøjskolens samarbejdspartnere på Aarhus Universitet og Handelshøjskolen i Århus.

Medieudvalget har noteret sig, at især mediebranchen fraråder en løsning, som betyder integration i DJHs nuværende organisatoriske struktur.
Da mediebranchens positive medvirken er en væsentlig forudsætning for at skabe en nyordning, forekommer denne model således urealistisk.
I hvilket omfang og eventuelt på hvilken måde en eventuel ny styrelseslov ved Danmarks Journalisthøjskole skulle gøre en integrationsmodel realistisk, har Medieudvalget ikke haft mulighed for at vurdere inden for arbejdsrammen for denne betænkning.
Da Medieudvalget - bortset fra to medlemmer - er enigt om at støtte model 3 (at etablere Institut for Journalistik som en selvstændig enhed i tilknytning til DJH), er det følgende en uddybning af denne model.

7.2. Instituttets styrelse

Da det fremtidige institut skal være ansvarligt for, at det samlede udbud af efteruddannelse i så høj grad som muligt svarer til de faktiske behov i medieverdenen, bør denne centrale placering afspejle sig i dets styrelse. Det mest nærliggende må derfor være, at branchens vigtigste organisationer er repræsenteret med bestemmende indflydelse, og at formandsposten besættes efter enig indstilling fra branchens repræsentanter. En sådan konstruktion er i forvejen kendt fra DJHs uddannelsesråd og DjEs bestyrelse, men kredsen af repræsenterede i instituttets bestyrelse bør være større, mens antallet af repræsentanter for enkelte organisationer kan være mindre. Det afgørende i den forbindelse er at udarbejde vedtægter, der sikrer en fastholdelse af branchens traditioner for at træffe beslutninger om efter- og videreuddannelsesspørgsmål ved konsensus.

Hvad det økonomiske grundlag angår, forudsættes det, at det fremtidige offentlige bidrag til journalistisk efteruddannelse tilgår det nyoprettede institut. De offentlige midler vil derved blive anvendt i snæver koordination med anvendelsen af de private bidrag fra mediebranchen. Det skal i den forbindelse fremhæves, at de relevante organisationer under udvalgsarbejdet klart har tilkendegivet, at de agter at fastholde engagementet på efter- og videreuddannelsesområdet. Ligeledes er det en forudsætning, at aftagere, der nyder godt af de aktiviteter, som kanaliseres igennem instituttet, skal deltage i finansieringen i form af deltagergebyrer og kontingent. Kontingentets størrelse fastlægges ved en forhandling mellem bestyrelsen og de store brugere af nyordningens uddannelsestilbud. Der forhandles også om en speciel ordning for ikke-fastansatte og for mindre medievirksomheder.
På den baggrund kan følgende model ridses op for instituttets aktiviteter i forhold til den samlede mediebranche.

7.3. Institut for Journalistik - opgaver og indsatsområder

Den overordnede opgave for Institut for Journalistik består i at sørge for det bedst mulige samlede udbud af efter- og videreuddannelse for journalister og andre redaktionelle medarbejdere.
Det indebærer, at instituttet som mål skal have at imødekomme alle relevante behov for efter- og videreuddannelse i medierne i takt med udviklingen og ændringerne af disse behov. I den forbindelse er der grund til at rette særlig opmærksomhed mod det forhold, at de elektroniske medier af historiske og organisatoriske årsager hidtil har været relativt svagt placeret i de journalistiske efteruddannelsesaktiviteter.
Indsatsområderne for Institut for Journalistik skal, som beskrevet i kapitel 6, være følgende: På baggrund af den overordnede opgave og disse indsatsområder vil de vigtigste aktiviteter for Institut for Journalistik bestå i at: For at sikre, at disse aktiviteter bliver udført på et højt fagligt niveau, at efter- og videreuddannelsessystemet er enkelt og overskueligt, at der er sammenhæng og variation i det samlede udbud, og at der løbende sker fornyelser i forhold til medieverdenens behov, må instituttet have en størrelse, der i sig selv er tilstrækkelig til at danne rammen om en professionel virksomhedskultur. Det skal have karakter af et koordinerende og initiativtagende kraftcenter. Følgelig vil det have brug for en højt kvalificeret leder og et antal medarbejdere med solide professionelle kvalifikationer på de forskellige indsatsområder. I vurderingen af de økonomiske rammer for nyordningen har udgangspunktet været, at der er behov for i hvert fald fire medarbejdere af denne art (jf. kapitel 8). En sådan personalesammensætning er også nødvendig for at foretage analyse- og udviklingsarbejdet i nyordningen.
På den anden side skal instituttet ikke være større, end at det kan arbejde med den nødvendige fleksibilitet. En række af de opgaver, det har ansvaret for at få udført, skal klares gennem udliciteringer. Derved sikres den ønskede synergieffekt. Og det vil også være den bedste garanti for, at den fremtidige offentlige medfinansiering bliver anvendt efter det primære formål.

7.4. Instituttets forhold til andre aktører

Selv om de enkelte medievirksomheder typisk vil være aftagere - og ikke udbydere - af efteruddannelsestilbud, kan de i nogle sammenhænge optræde som bidragydere til disse aktiviteter. Derudover er der de seneste år opstået en række nye potentielle bidragydere til forskellige former for efteruddannelse inden for medierne. Det bør være en vigtig opgave for det foreslåede institut at få aktiveret dette potentiale, der bl.a. omfatter følgende institutioner og aktiviteter:

Den Danske Filmskole har efter etablering i 1992 af en tv-linie, der bl.a. omfatter producer-uddannelse, åbnet muligheder for et nyt efteruddannelsesmiljø.

Den Grafiske Højskole har som en central aktivitet netop efter- og videreuddannelse inden for sit kompetenceområde. Der eksisterer allerede i et vist omfang et samarbejde mellem denne institution og DjE og DJH.

Videoskolen i Viborg og Københavns Tekniske Skole er uddannelsessteder for bl.a. AV-assistent- og MTM-uddannelserne.

Den Europæiske Filmhøjskole ved Ebeltoft er ikke i øjeblikket i stand til at tilbyde nævneværdig efteruddannelse, men skolen har optimale rammer for det, når muligheden opstår.

Universiteterne indgår på to måder i forhold til efter- og videreuddannelsen. For det første har flere universitetsinstitutter i de senere år udviklet egentlige medieuddannelser, der i stigende grad også inddrager praktiske og produktive elementer i uddannelsen og forskningen, og disse kan inddrages i efter- og videreuddannelsen. For det andet viser behovsundersøgelsen, at mange journalistiske medarbejdere i deres efter- og videreuddannelse efterspørger den faglige formidling, der foregår på de øvrige universitetsinstitutter, og her er der store muligheder for udvikling af et endnu tættere samarbejde.

Nye kreative miljøer - f.eks. knyttet til Mouse House og Kaos Management - er opstået inden for de seneste år, og det kan forventes, at der sådanne steder vil udvikle sig nye initiativer på bl.a. multimedieområdet i den kommende tid. Erfaringerne fra disse kreative miljøer kan bruges af det påtænkte institut.

Udlandet er i stigende grad blevet mål for efteruddannelsesaktiviteter, både i kraft af beslutninger på de enkelte medievirksomheder og igennem den individuelle studiestøtteordning, som administreres af DjE. Mulighed for at hente international erfaring og inspiration bør være et vigtigt element i det samlede udbud.

Andre potentielle aktører inden for efter- og videreuddannelserne kan være konsulentfirmaer og enkeltpersoner med professionel baggrund. Nogle få udbyder allerede efteruddannelse målrettet til medieverdenen, mens andre råder over ekspertise, der med fordel kan inddrages i specifikke kursustilbud.

Samarbejdet mellem Institut for Journalistik og andre uddannelsesinstitutioner vil i et vist omfang kunne foregå inden for ordningen om Åben Uddannelse. Instituttet kan således koordinere og informere mediebranchen om Åben Uddannelseskurser af relevans for journalister og andre redaktionelle medarbejdere.
Instituttets faglige stab kan:

Endvidere kan instituttet tage initiativ til nye Åben Uddannelseskurser, som kan arrangeres i samarbejde med Danmarks Journalisthøjskole, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner.

7.5. Forholdet til Den journalistiske Efteruddannelse

I den eksisterende struktur for efter- og videreuddannelse af redaktionelle medarbejdere er Den journalistiske Efteruddannelse (DjE) en så betydelig aktør, at Medieudvalget har fundet det naturligt og nødvendigt at medtænke DjEs rolle i en nyordning med et Institut for Journalistik.
Udvalget foreslår, at der i forhold til DjE oprettes ordninger, der sikrer et overskueligt system for alle potentielle brugere for at undgå et såkaldt dødvægtstab, som vil forekomme, hvis der udbydes eller gives tilskud til overlappende aktiviteter på samme tid.
Da DjE er finansieret og styret af mediebranchen selv, finder Medieudvalget det ikke hensigtsmæssigt at stille forslag om institutionens fremtid. Men Medieudvalget finder det positivt, at repræsentanter for branchen er villige til at drøfte mulighederne for på længere sigt at integrere DjEs organisation og aktivitet i instituttet.


Anbefalinger vedr. en nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse

I. Behov, indsatsområder og arbejdsopgaver

Medieudvalget har - bortset fra kartelformand Ole Kidmose - en fælles opfattelse af, hvilke uddannelsesbehov en kommende nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse skal imødekomme, og der er enighed om, at en nyordning kan realiseres gennem de ti indsatsområder, som er beskrevet i kapitel 6 i denne betænkning.
I Medieudvalget er der på samme måde enighed om, at den organisatoriske struktur for nyordningen skal sikre et bredt råderum, så de kommende medarbejdere og bidragydere til ordningen rent praktisk vil være i stand til at udføre de nye arbejdsopgaver, der er beskrevet i de ti indsatsområder.

Medieudvalget - bortset fra ét medlem - er således enigt om at anbefale en nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse med hensyn til:

II. Organisering af nyordningen
II.1. Institut for Journalistik som et selvstændigt institut under Danmarks Journalisthøjskole

Et samlet medieudvalg - bortset fra kartelformand Ole Kidmose og professor Niels Thomsen - anbefaler, at der med offentlig finansiel støtte oprettes og drives et Institut for Journalistik (IJ), som et selvstændigt institut i tilknytning til Danmarks Journalisthøjskole.

Selvstændighed og fleksibilitet er nøgleord for det nye institut og afgørende for, at arbejdet i den nye ordning kan udføres med den mangfoldighed i undervisningsformerne, samarbejdsrelationerne og tilgangene til arbejdet i den redaktionelle proces, som det har været intentionen at sikre med anbefalingerne i denne betænkning.

Selvstændighed og fleksibilitet skal sikres ved, at instituttet får sin egen bestyrelse, udpeget og sammensat således at mediebranchens væsentligste organisationer er sikret bestemmende indflydelse. Formanden for bestyrelsen skal udpeges af ministeren efter indstilling fra branchen. Bestyrelsen skal have den fulde kompetence inden for instituttets arbejdsområde. Heri ligger bl.a., at instituttet ikke skal følge den for DJH gældende styrelseslov, ansættelsesprocedure, stillingsstrukturer eller administrative praksis i øvrigt - men at instituttet tværtimod har sine egne vedtægter og procedurer.

Dertil kommer, at instituttet skal modtage eget offentligt tilskud og aflægge selvstændigt regnskab herfor. Tilskudet kan praktisk forvaltes af DJHs administration efter en nærmere udformet samarbejdsaftale mellem IJ og DJH.

Instituttet skal arbejde snævert sammen med institutioner, der allerede udbyder efter- og videreuddannelse eller agter at gøre det i fremtiden. Formålet med instituttet er først og fremmest at sikre, at alle relevante behov for efter- og videreuddannelse bliver identificeret og imødekommet. Det skal primært ske gennem en løbende overvågning og udvikling af den samlede indsats på området, men i nogle tilfælde også gennem egne initiativer. For at sikre, at udbudet svarer til behovene i en branche under bestandig og hastig forandring, skal instituttet udføre analyse- og udviklingsarbejde i journalistiske former, genrer og vilkår. Derimod er det ikke hensigten at opbygge et egentligt sektorforskningsinstitut, ligesom dets bevillinger ikke bør indgå i de årlige forskningsprioriteringer.
Instituttets omfang og professionelle niveau skal svare til disse krav. Grundmodellen bør være en relativt lille, men højt kvalificeret stab af fastansatte medarbejdere, der har tilstrækkelige økonomiske ressourcer til rådighed til at få en række opgaver løst både i instituttets eget regie og af andre institutioner med relevant kompetence og ressourcegrundlag.
Det vil være en vigtig opgave for instituttet at opmuntre en sådan større variation i det samlede udbud. I den forbindelse bør der i særdeleshed lægges vægt på en hurtig udbygning af efter- og videreuddannelse af særlig relevans for tv og radio.

Anbefalingerne om at etablere et selvstændigt institut i tilknytning til Danmarks Journalisthøjskole er en mellemløsning mellem det helt selvstændige institut og en ordning, hvor instituttet for journalistik er en fuldstændig integreret del af Danmarks Journalisthøjskole.

Hensigten med denne mellemløsning er at sikre:

Den selvstændighed, der ligger i denne ordning, må samtidig betragtes som en afgørende forudsætning for, at de forskellige grupper af brugere får den nødvendige indflydelse på, hvordan efter- og videreuddannelsen tilrettelægges. Det skal i den forbindelse fremhæves, at Dansk Journalistforbund, Danske Dagblades Forening, Danmarks Radio og TV 2 alle har frarådet en egentlig integration i DJHs nuværende organisatoriske struktur.

Med den foreslåede tilknytning til DJH vil Institut for Journalistik mest hensigtsmæssigt kunne placeres ressortmæssigt under Undervisningsministeriet. Til gengæld bør det med en bestyrelsespost til Statsministeriet markeres, at pressens minister aktivt er engageret i instituttets opbygning, virksomhed og udvikling.

II.2. Forbehold vedr. betænkningens anbefalinger

To medlemmer af Medieudvalget, kartelformand Ole Kidmose og professor Niels Thomsen, har tilkendegivet forbehold over for (dele af) betænkningen.

Kartelformand Ole Kidmose, Grafisk Industri- og Mediekartel, tilkendegiver:
"...et forbehold over for anbefalingerne og betænkningen som helhed. Dagens aviser er med sin faste rubrik 'Rettelse' et klart eksempel på en dekvalificering af produktet og tillige en illustration af manglende evner til fra journalistisk/redaktionel side at videregive rigtige oplysninger, og var vel indirekte også det statsministeren henviste til ved Medieudvalgets nedsættelse: at kvaliteten i dansk journalistik skulle styrkes.

Behovet for journalistisk efter- og videreuddannels er reelt nok, men efter min opfattelse går Betænkningen med sine krav om yderligere teknologisering af den journalistiske efter- og videreuddannelse videre end det oprindelige kommissorium, idet Betænkningen generelt er blevet et udtryk for Danske Dagblades Forenings og Dansk Journalistforbunds hensigt om gennem uddannelserne at monopolisere eksempelvis arbejdsområder i den trykte presses pre-press produktion.
Medieudvalget bliver dermed - i strid med sit kommissorium - talsmand for ensidige strukturelle og organisatoriske synspunkter i mediebranchen."

Professor Niels Thomsen tilkendegiver:
"Denne betænkning udtaler og begrunder et behov for videreuddannelse af journalister, som jeg ikke skal bestride - men som jo allerede foregår i et langtfra ubetydeligt omfang. Men den forklarer ikke, hvorfor og hvordan fire højtlønnede og fuldtidsbeskæftigede mediefolk samt et firemands sekretariat skal ansættes til at udvikle og styre en sådan kursus- og formidlingsvirksomhed i et fritstående institut for journalistik. Hvis de fire stillinger helt eller delvis skal optages af forskning, må de besættes ud fra dertil svarende faglige kvalifikationer og knyttes til et relevant fagligt miljø - et samfundsvidenskabeligt universitet eller højskoleinstitut el. lign.

Hvis de derimod først og fremmest skal tilrettelægge og styre kurser, udveksling og publikation af faglitteratur forekommer det både logisk og normalt, at staben bemandes og styres af branchens sammenslutninger. Opgaven vil jo her være at dygtiggøre journalister ud fra deres egne og udgivernes behov m.h.t. ny teknik, kommunikationsform og arbejdsorganisation. En sådan ordning vil også sikre, at pengene i længden giver rimeligt udbytte.

En større statsbevilling til det foreslåede institut - der vil koste mere end universiteternes kommunikationsforskning gør i dag - må forudsætte, at det målrettes, bemandes og ledes på en måde, der først og fremmest tilgodeser samfundets interesse i journalistisk uddannelse: rimelig kundskab og forståelse i de behandlede emner, kildekritik, ansvarlighed og hensyntagen samt evnen og viljen til at give ordentlig besked. Der er efter min mening grund til at tro, at dette formål bedst kan nås, hvis der sættes ind på fagets rekruttering og elementæruddannelse.

Journalistfagets og mediebranchens grundlæggende professionelle normer følger i høj grad andre mål og standarder end de nys nævnte. Medier og journalister kan nok drage nytte af mere journalistisk videreuddannelse, og hvis de mener, de vil få det ved denne ordning, skal de gennemføre den. Men mediepolitikkens - og dermed Medieudvalgets - egentlige opgave er ikke at drive industripolitik eller brancheudvikling. Og forbindelsen mellem dette forslag og samfundets ønske om at få bedre journalistik er alt for lang og tynd til at berettige en sådan udgift."