Kapitel 8: Efter- og videreuddannelsens økonomi

8.1. Nyordningens finansieringskilder

Som det fremgår af kapitel 3 i denne betænkning, består økonomien i den nuværende ordning for journalistisk efter- og videreuddannelse af private midler. Overenskomstaftalte/kontingentmidler og deltagergebyrer er således de væsentligste finansieringskilder.
For at styrke og forbedre den journalistiske efter- og videreuddannelse kommer det på tale at yde et offentligt tilskud. Det forekommer således klart for Medieudvalget:
  1. At den nyordning, som er foreslået i kapitel 6 og 7i denne betænkning, ikke kan gennemføres udelukkende ved hjælp af de eksisterende private midler.
  2. At de vigtigste aktører i mediebranchen ønsker at medvirke til at gennemføre nyordningen - også når det gælder at organisere et samspil mellem private og offentlige midler.
Under forudsætning af, at der ydes offentlige tilskud til journalistisk efter- og videreuddannelse, kan det herefter forventes, at en nyordning i hovedsagen vil have tre finansieringskilder:
  1. Deltagergebyrer.
  2. Overenskomstaftalte og/eller kontingentmidler.
  3. Offentlige tilskud.
Medieudvalget har i den forbindelse hæftet sig ved, at Rapport fra udvalget om voksen- og efteruddannelse (juli 1994) anbefaler et sådant samspil mellem private og offentlige midler. I indledningen til kapitlet om udvalgets synspunkter og indstillinger står der således, at det er:
"...lagt til grund, at såvel virksomhederne og deltagerne som det offentlige bidrager til finansieringen af de nye uddannelsespladser. Ud over skattefinansiering - herunder de tre arbejdsmarkedsfonde, der er oprettet pr. 1. januar 1994 - kan det ske ved, at virksomheder og lønmodtagere gradvis inddrages mere aktivt i finansieringen af den fremtidige udbygning på frivillig basis, fx gennem forpligtende aftaler imellem de direkte overenskomstparter."

8.2. Forholdet mellem privat og offentlig finansiering

Som det fremgår af kapitel 7 i denne betænkning, er det Medieudvalgets opfattelse, at et offentligt tilskud ikke bør spredes på flere institutioner, men bør koncentreres ét sted. Derved sikres bl.a. de bedste muligheder for effektiv udnyttelse af midlerne.
I forlængelse heraf foreslår Medieudvalget, at det offentlige tilskud øremærkes til et nyt institut i tilknytning til Danmarks Journalisthøjskole.

Medieudvalget har nøje overvejet, på hvilken måde private og offentlige midler kan fungere sammen i finansieringen af en nyordning for efter- og videreuddannelse koordineret af Institut for Journalistik. Én af overvejelserne drejer sig om virksomhedernes muligheder for at bidrage kollektivt: På den ene side er det ønskeligt at sikre et sådant engagement i nyordningen, men på den anden side hverken kan eller vil Medieudvalget blande sig i administrationen af de private midler, som ordningen bl.a. bygger på.
Bl.a. på baggrund af denne overvejelse foreslår Medieudvalget, at der oprettes en kontingentordning for Institut for Journalistik. Det påtænkes således, at alle større virksomheder i mediebranchen, der ønsker at gøre brug af aktiviteterne ved instituttet, betaler et årligt medlemstilskud/kontingent. Størrelsen af kontingentet fastlægges ved forhandling. Derudover betales gebyrer for den konkrete ydelse - såsom deltagelse i et kursus eller udførelse af analysearbejde.
Måske vil det kunne vise sig hensigtsmæssigt, at (dele af) kontingentmidlerne kommer fra overenskomstaftalte bidrag via Pressens Uddannelsesfond. Medieudvalget vil hverken anbefale eller fraråde en sådan medfinansiering, men blot påpege muligheden herfor til videre overvejelse hos branchens aktører.

8.3. Det offentlige tilskud

Hvad angår det offentlige tilskud til Institut for Journalistik har Medieudvalget overvejet tre spørgsmål: B>8.3.1. Tilskuddets størrelse
Da mediebranchen i dag selv yder mere end 50 mill. kr. om året til efter- og videreuddannelse på området, finder Medieudvalget det rimeligt, at der ydes et tilskud til nyordningen/Institut for Journalistik på 15 mill. kr. om året.
Tilskudsbehovet er fremkommet ved et overslag over de forventede udgifter til uddannelsesindsats og administration. Der er ved budgetteringen taget udgangspunkt i de ti indsatsområder, som betænkningen i kapitel 6 beskriver, at nyordningen skal arbejde med.

Et budget for Institut for Journalistik kan med hensyn til det offentlige tilskud i skitseform se ud som beskrevet nedenfor. Det foretrækkes, at tilskuddet gives som en rammebevilling for at udnytte ressourcerne optimalt.

Efteruddannelseskurser, seminarer, uddannelsesprojekter 4.500.000 kr.
Videreuddannelser. Undervisningsindsats på anslået fire årlige uddannelsesforløb 4.000.000 kr.
Analyse- og udviklingsarbejde. Opbygning og vedligeholdelse af en ressourcebase for udvikling, konsulentarbejde og undervisningsmateriale. Støtte til selvorganiseret uddannelse 4.500.000 kr.
Publicering 1.000.000 kr.
Kontorudgifter - telekommunikation m.m. 1.000.000 kr.
I alt 15.000.000 kr.

I ovennævnte beløb er medregnet løn til de fastansatte medarbejdere ved instituttet fordelt på deres ansvarsområder. De fastansatte medarbejdere består af en leder plus fire uddannelses-og udviklingsmedarbejdere. Denne ledergruppe repræsenterer erfaringer og kundskaber på forskellige medieområder. De arbejder i et team, så der sker en reel integration af uddannelse, analyse, udvikling, samarbejde med virksomheder og medarbejdere og af den praktiske administration. Gruppen af uddannelsesarbejdere udfører i et vist omfang selv undervisning, analyse- og udviklingsarbejde samt administration.
Desuden ansættes to sekretærer, en dokumentalist/bibliotekar og en computerspecialist, hvis løn også er medtaget i ovenstående budgetskitse.

Under hensyntagen til det hensigtsmæssige i en gradvis opbygning af instituttet og af nyordningens arbejde, og fordi det kan være nødvendigt at opføre en ny bygning til Institut for Journalistik placeret ved Danmarks Journalisthøjskole, foreslår Medieudvalget, at dele af de første års bevillinger går til anlægsudgifter. Hertil kommer indkøb af edb-udstyr og kontorindretning.

Til finansiering af de samlede aktiviteter i en nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse koordineret af Institut for Journalistik er det hensigten, at der indgår både offentlige og private midler.
En beskrivelse af størrelsen af alle de private midler, der i de kommende år vil blive brugt på henholdsvis en centralt organiseret efter- og videreuddannelse for redaktionelle medarbejdere, på individuelle undervisningsprojekter og på den virksomhedsinterne uddannelse kan ikke foretages.
På den del af det private område, der angår de aftalte efteruddannelsesmidler - enten indbetalt til Pressens Uddannelsesfond af virksomhederne samt af Dansk Journalistforbund eller som midler til finansiering af selvorganiserede uddannelsesprojekter - kan der med henvisning til de nuværende aftaler opstilles et dækkende overslag:

Midler i Pressens Uddannelsesfond til efter- og videreuddannelse 7.500.000 kr.
Deltagergebyrer fra virksomheder og DJ 9.000.000 kr.
Finansiering af selvorganiserede uddannelsesprojekter m.m. 3.500.000 kr.
I alt ca. 20.000.000 kr.

Ved oprettelse af Institut for Journalistik må der fastlægges mere detaljerede retningslinier for forholdet til Pressens Uddannelsesfond, DjE, DJH og de andre nuværende udbydere af efteruddannelse end beskrevet i denne betænkning. Herefter vil de private midler kunne indgå i en medfinansiering af uddannelsesaktiviteterne i en samlet nyordning.

B>8.3.2. Støtteformen
For Medieudvalget er det principielt vigtigt, at de offentlige midler tildeles på en sådan måde, at det bidrager til at skabe sikkerhed om instituttets økonomi. Udvalget foreslår derfor, at der ydes et årligt offentligt grundtilskud til instituttets hovedaktiviteter (bortset fra opgaven konsultativ assistance - jf. punkt 3 nedenfor).
Udvalget har også overvejet, i hvilket omfang og eventuelt på hvilken måde en taxameterfinansieret bevillingsform i henhold til lov om Åben uddannelse vil være hensigtmæssig. Men alene det forhold, at det sandsynligvis kun vil være 5 - 10 % af det samlede kursusudbud inden for den samlede nyordning, som vil foregå på Institut for Journalistik, gør denne finansieringsform uegnet som offentlig finansieringskilde.

B>8.3.3. Øremærkning af tilskuddet
Medieudvalget mener, at det er vigtigt at skelne mellem instituttets almene opgaver og de specifikke opgaver, knyttet til den enkelte virksomhed. De offentlige midler bør især øremærkes til de almene opgaver af relevans for en bredere kreds af virksomheder, for de redaktionelle medarbejdere som faggruppe og for samfundet generelt, mens de direkte omkostninger til de specifikke opgaver såsom rådgivning/konsultativ assistance og udredningsarbejde som hovedregel bør afholdes af rekvirenten.

Medieudvalget har endvidere beskæftiget sig med det vigtige spørgsmål om forholdet mellem økonomisk og organisatorisk indflydelse. Som det fremgår af kapitel 7 i denne betænkning er det et stærkt ønske fra udvalget, at mediebranchen får væsentlig indflydelse på styringen af Institut for Journalistik. Hvor stor indflydelse, der vil blive tale om, må bl.a. afhænge af, i hvilket omfang mediebranchen selv bidrager økonomisk til instituttets aktiviteter. Tilkendegivelser fra mediebranchen i forbindelse med Medieudvalgets arbejde vidner om, at branchen vil kunne yde væsentlige bidrag til ordningen. I tilfælde af et offentligt tilskud på 15 mill. kr. om året tyder tilkendegivelserne på, at branchen vil yde ca. 20 mill. kr. om året til realisering af aktiviteterne i instituttet.