Kapitel 9: Sammenfatning

I foråret 1994 nedsatte regeringen et medieudvalg, som bl.a. fik til opgave at foreslå en styrket og forbedret indsats for journalistisk efteruddannelse i Danmark.

Baggrunden for denne del af Medieudvalgets kommissorium var en voksende bevidsthed om den vigtige opgave: at sætte medierne og deres medarbejdere i stand til fortsat at yde borgerne den information, som er en forudsætning for kvalificeret og aktiv medleven i et stadig mere segmenteret og kompliceret samfund. Også kravene fra ny informationsteknologi har skærpet nødvendigheden af, at mediernes medarbejdere stedse kan opdatere og forny deres faglige kvalifikationer.

Med hjælp fra udvalgets Arbejdsgruppe om journalistisk efteruddannelse samt en omfattende undersøgelse af behovet for journalistisk efter- og videreuddannelse har Medieudvalget udarbejdet denne betænkning, som beskriver den nuværende situation på området samt foreslår nye aktiviteter og oprettelse af et Institut for Journalistik.

Betænkningen afspejler en ny enighed om en samlet koordineret uddannelsesindsats i meget brede mediekredse: fra mediearbejdsgiversiden Danske Dagblades Forening, Danmarks Radio, TV 2 m.fl. og på lønmodtagersiden Dansk Journalistforbund. Desuden hovedaktørerne i den nuværende efter- og videreuddannelsesaktivitet for redaktionelle medarbejdere: den private institution Den journalistiske Efteruddannelse (DjE) og den statslige Danmarks Journalisthøjskole (DJH).

Den nuværende situation for journalistisk efter- og videreuddannelse er kendetegnet ved:

  1. At udbud af kurser og seminarer - udbudt i et system, opbygget og finansieret gennem aftaler mellem mediearbejdsmarkedets parter - i mange henseender svarer til behovene hos mediebranchens virksomheder og medarbejdere, men at udbudene dog viser sig utilstrækkelige, især i forhold til de elektroniske medier og til videreuddannelsesbehovet.
  2. At behovet for analyser og konsultativ assistance til brug for udvikling af nye typer efteruddannelse, baseret på mediebranchens praktiske daglige og fremtidige virkelighed, ikke i tilstrækkelig grad har kunnet opfyldes.
  3. At aktiviteterne planlægges og gennemføres ud fra umiddelbare behov eller ud fra, hvilke ressourcer - økono misk og ikke mindst menneskeligt - der er til rådighed på kort sigt. Dette medfører, at aktiviteterne ofte mangler et langsigtet eller et internationalt perspektiv.
  4. At det gode samarbejde mellem mediebranchens hovedaktører og en række institutioner, som udbyder eller kunne udbyde kurser af relevans for journalister og andre redaktionelle medarbejdere, ikke til fulde sikrer koordinering af aktiviteterne.
På baggrund af denne vurdering peger Medieudvalget på, at en nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse må tage sigte på at løse tre sammenhængende opgaver:
  1. At øge og forbedre udbudet af kurser og seminarer for efter- og videreuddannelse med henblik på at sikre deltagerne øget viden og indsigt, nye færdigheder og øget evne til at udnytte mediernes moderne teknologi.
  2. At styrke efter- og videreuddannelsessystemet med henblik på at placere flere kurser i fysisk kontakt med mediebranchens daglige virkelighed. Dette tænkes gjort med forbedrede tilbud om konsultativ assistance til virksomheder og grupper med specifikke efteruddannelsesbehov.
  3. At opprioritere analyse- og udviklingsarbejdet for bl.a. at nyttiggøre teoretisk viden og opstille strategiske mål for arbejdet med efter- og videreuddannelse.
Et nyt Institut for Journalistik vil kunne forestå de nævnte opgaver. Derudover har Medieudvalget tiltænkt instituttet en koordinerende funktion over for institutioner, der udbyder efteruddannelse af relevans for journalister og andre redaktionelle medarbejdere. Som eksempel på denne funktion kan nævnes, at instituttet vil kunne formidle information til branchen om relevante kurser inden for universiteternes Åben Uddannelse.

Som konkretisering af nyordningens og instituttets opgaver peger Medieudvalget - bortset fra ét medlem - på ti indsatsområder - bl.a. en modernisering af undervisningsformerne, en øget støtte til selvorganiserede studieprojekter og en forøget indsats på området 'den politiske journalistik' med henblik på at sikre grundlaget for borgernes aktive rolle i demokratiet.

Målgruppen for nyordningen - og for Institut for Journalistik - er bred: Journalister og andre redaktionelle medarbejdere, dvs. alle - fastansatte eller freelance - der bidrager til den redaktionelle del af den journalistiske produktionsproces. Det er i dag ca. 6.200 journalister/programmedarbejdere, reportere, kommentatorer, redaktionssekretærer, redaktører, pressefotografer, grafikere, layoutere, designere, tv-teknikere m.fl.
Målgruppen kan også ses fordelt på medietyper:

  1. De trykte medier, dvs. virksomheder der laver lokalaviser, distriktsaviser, landsdækkende dagblade, fagblade, magasiner og nye elektroniske online-aviser.
  2. De elektroniske medier, dvs. lokale radio- og tv-stationer, regionale tv-stationer, DR og TV 2 samt satellit- og kabel-tv stationer.
  3. Multimedier, dvs. de virksomheder der tilhører den voksende multimediebranche, hvortil også journalister knyttes.
Endelig kan der peges på en heterogen gruppe af journalister og redaktionelle medarbejdere - fra informationsmedarbejdere og forlagsredaktører til undervisere ved Danmarks Journalisthøjskole. Målgruppen omfatter også de ca. 8 % af journalistforbundets medlemmer, som p.t. er arbejdsløse. Det er et vigtigt formål i sig selv at sikre den mangeartede redaktionelle arbejdskrafts fleksibilitet ved hjælp af nye og opdaterede kvalifikationer.
Det må understreges, at målgruppen ikke kan defineres én gang for alle. Ikke mindst forandres den hele tiden af teknologi-udviklingen, som medfører stadig flere berøringsflader mellem trykte og elektroniske medier.

Hvad angår økonomien i en nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse forestiller Medieudvalget sig tre finansieringskilder:

  1. Deltagergebyrer.
  2. Overenskomstaftalte midler og/eller kontingentmidler.
  3. Offentlige tilskud.
Medieudvalget hæfter sig ved, at Institut for Journalistik på denne måde kan finansieres efter retningslinier, som er i overensstemmelse med anbefalinger i Rapport om voksen- og efteruddannelse, Finansministeriet 1994.
Det foreslås, at aftagerne delvist bidrager ved en kontingentordning, der sikrer, at branchen medvirker sammen med staten ved dækning af instituttets grundomkostninger vedrørende administration og kursusudvikling. I hvilket omfang og eventuelt på hvilken måde en sådan ordning vil indeholde overenskomstaftalte midler, er der ikke taget stilling til (da det i hovedsagen er et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter og ikke et anliggende for Medieudvalget).

Medieudvalget foreslår, at der bevilges et offentligt tilskud på ca. 15 mill. kr. om året til Institut for Journalistik.
Udvalget finder det rimeligt, at det offentlige tilskud bevilges under forudsætning af, at mediebranchen også i fremtiden bidrager til aktiviteterne på mindst samme niveau som hidtil. Det vil være ensbetydende med, at branchen fortsat er økonomisk hovedansvarlig for den journalistiske efter- og videreuddannelse.

Medieudvalget har nøje overvejet de organisatoriske forhold for Institut for Journalistik. Det principielt vigtige er efter udvalgets opfattelse:

  1. At instituttet kan agere hurtigt og smidigt og fungere med stor selvstændighed.
  2. At det kan indgå i dialog med mediebranchens organisationer og virksomheder.
  3. At bestyrelsen i hovedsagen sammensættes af personer med forankring i mediebranchen og arbejder efter konsensusprincippet.
  4. At den faglige stab består af et team af personer, der alle kan undervise, administrere og igangsætte analyse- og udviklingsprojekter.
  5. At der udvikles en synergi i forhold til instituttet og DJH.
Et samlet medieudvalget - bortset fra to medlemmer - foreslår, at der oprettes et Institut for Journalistik, som skal spille en central, koordinerende rolle i den samlede nyordning for journalistisk efter- og videreuddannelse. Instituttet oprettes som en selvstændig enhed i tilknytning til DJH. Denne placering muliggør også et samvirke med den grunduddannelse og forskning, der i dag foregår i journalistik og massekommunikation.
Der foreslås pligt til særskilt regnskabsaflæggelse for de offentlige midler i overensstemmelse med statsrevisorernes krav. Der gennemføres selvstændig regnskabsaflæggelse for de private midler i den samlede nyordning.
Medieudvalget anbefaler, at instituttet får frihed til at følge egne styrelsesprincipper - uafhængigt af Journalisthøjskolens gældende styrelseslov.

Med den foreslåede tilknytning til DJH vil Institut for Journalistik mest hensigtsmæssigt kunne placeres ressortmæssigt under Undervisningsministeriet. Til gengæld bør det med en bestyrelsespost til Statsministeriet markeres, at pressens minister aktivt er engageret i instituttets opbygning, virksomhed og udvikling.

Idégrundlaget for Institut for Journalistik er illustreret i nedenstående 'trekant-model'.