4. Gratisblade, gratismagasiner.

Kan noget true de magasiner, jeg har været inde på indtil nu, er det gratismaga-sinerne, som uddeles til alle husstande eller til udvalgte grupper. De kan også true nogle af fagbladene. En række magasiner, som er en slags brancheblade, er gratis for modtagerne: f.eks. Samvirke, Helse, Ud og se, Danair-magasinet, Scanorama, Falckbladet, Elsam-posten, Energi Nyt m.fl. Der er tale om imageskabende magasiner eller medlemsblade. De reklamerer ikke direkte for det foretagende, der udgiver dem, eller som betaler for udgivelsen. De har meget redaktionelt stof, der både tematisk og stilistisk ligner specialmagasinernes. De henvender sig oftest til udvalgte grupper og er betalte af en eller flere sponsorer, af firmaer som FDB, eller de er annonse-financierede. Nogle aviser udgiver egne gratismagasiner, som distribueres via butikker og stormagasiner, f.eks. Agenda.

Mange af disse gratismagasiner ligger et sted mellem livsstilsmagasinerne (Ud og Se, Danair magasinet, Sporten m.fl.) og ugebladene (Samvirke, Helse) med interviews, reportager, opgaver, opskrifter og flotte illustrationer. Mange af disse magasiner kan kun fås, hvis man bevæger sig i et bestemt kredsløb: Køber ind hos FDB, flyver, har lån i fast ejendom, går på apoteket, kommer på helsecenteret eller i bestemte mode-, musik-, radio- og TVkæder. Nogle skal man selv bestille. Gratismagasinerne forsøger at dække de samme behov som de ugeblads- og magasintyper, de ligner. Magasinerne sorterer markedet, udvider det kredsløb, man befinder sig i, men sprænger det ikke: I stedet for at besøge alle butikker i city kan man orientere sig i de fremlagte magasiner i de to til tre butikker, man besøger. I stedet for at bruge lægens tid, kan man orientere sig om sundhed og skavanker i Helse. I begge tilfælde får man en reklamepåvirkning sammen med bladet. Jeg har talt med to kvindelige Helse-læsere (30 og 50). Den ene var meget begejstret for bladet, læste det grundigt og gemte det længe. Den anden havde som udlandsdansker været en begejstret læser i tyve år, men var blevet chokeret over sit møde med det virkelige, danske sundhedssystem og læste ikke længere bladet.

I den sammenhæng må jeg også nævne varekatalogerne, der som regel er gratis. Siden midten af 1980erne har mange kataloger udviklet sig fra enkle reklame-tryksager til magasinlignende hæfter, der udkommer to til fire gange om året. En del af dem er internationale samproduktioner, som IKEA-kataloget, der i nogle egne af landet husstandsomdeles gratis. Andre møbelkataloger, f.eks. ILVAs, får man, hvis man kommer i en af kædens forretninger. Katalogerne viser varer til salg, men de viser dem i en stilistisk ramme, der ikke er betydningsløs. I de sidste år har der været en tendens til at 'poetisere' f.eks. modekataloger fra Marc O'Polo, Jackpot og In Wear, dvs. forsyne dem med tekster, der ikke har noget at gøre med varerne, men tilbyder en flig af en historie, eller som opbygger en stemning og altså appellerer til læserens imaginative evner. Man kan stadig skelne varekataloger fra magasiner og ugeblade, men de to bladformer vil sikkert tilnærme sig hinanden endnu mere i de kommende år. Det kan man også se på de varekataloger, der er lagt ind i eller fungerer som en selvstændig del af ugeblade og magasiner: NoaNoa, Betty Barclay, Triumph, Red/Green og mange flere benytter denne reklameform. Varekataloget er fremstillet på samme måde som de tips- og idé-sider med dækket reklame, som er i den type livsstilsmagasiner og kvindeugeblade.

En anden form for gratismagasin er postordrekatalogerne, som især i USA oplever en stor vækst i disse år. Også i Danmark er nogle tøj- og modefirmaer begyndt at sælge via postordrekatalog (Salina, Bon'A Parte, m.fl.). Det ser ud til at være de travle mellemlagshusstande, der benytter sig af et indkøb, hvor katalogshoppingen ikke er begrænset af lukkeloven, og hvor der er ro til at afprøve produkterne hjemme. Alt tyder på, at der vil ske en stor ekspansion i den form for salg, ikke bare af modetøj. Den type postordrekataloger vil komme til at ligne specialmagasinerne mere for at distancere sig fra den type postordresalg, som endnu er den dominerende herhjemme, nemlig kuponkatalogsalget. Fire store kuponkataloger, bl.a. fra Bonniers, sendes et par gange om året ud til alle danske husstande. De ligner det, de er, en særlig slags reklametryksager.

Forholdet mellem annoncør, bladmedie og læser er under forskydning i disse år. De informationstunge magasinlæsere vil få tilbudt endnu flere gratismedier i de kom-mende år, fordi det er så attraktivt for annoncører og for visse sponsorer at få den gruppe i tale. De to informationskredsløb, der tegner sig, på den ene side et stærkt, på den anden side et svagere, vil blive endnu mere forskellige og adskilte.

4.1. Gratisblade til børn og unge

Også de unge får gratismagasiner tilbudt. De orienterer som Musikmagasinet Gaffa, gymnasiebladet Chili og uddannelsesmagasinet Tjeck især om musik, kulturevents, mode, sport m.m. SOUND Club distribueres via radio- og TVforhandlerkæder og kommer i et oplag på 110.000 ca. to gange om året og indeholder en tredjedel hi-fi, en tredjedel musik- og ungdomsstof og en tredjedel mode, sladder m.m. (audio media a/s). De andre ungdomsmagasiner har et lavere oplag, men de ligner alle sammen hinanden: en dynamisk tekst- og billedstil, meget stof med en 'human interest'-vinkel og meget bredt mode- og kulturstof. Alle disse gratis ungdomsmagasiner er altså, selvom de især skriver om musik, film og lignende, livsstilsmagasiner. De distribueres der, hvor unge er sammen i grupper: på uddannelsessteder, i mode- og musikbutikker og i radio- og TV-kæder.

Desuden udgiver de fleste højere læreanstalter og andre uddannelsesinstitutioner deres eget magasin eller avis med især lokalt informationsstof. Her opslås stillinger og legater, her annonceres arrangementer og eksaminer, her trykkes valgmateriale og andet af interesse for institutionens brugere. De kommercielle annoncer er forholdsvis få og små, men der er masser af institutionsinformation, ofte i form af rubrikannoncer m.m. De fleste af disse blade har en del redaktionelt stof: orienterende reportager om enkeltpersoner eller temaer. Bladene fungerer både som institutionens ansigt udadtil og som et arbejdspladsorgan, hvor de forskellige niveauer og dele af institutionen orienteres om, hvad der foregår andre steder. Mange af bladene har fået større redaktionel ekspertise og ambition i de sidste ti år. De konkurrerer på en anden måde om læsernes interesse end før, de er blevet en del af de imageskabende, trykte medier.

4.2. Gratisblade - bolig og familie

En del gratisblade henvender sig til både den informationstunge og -svage del af mediekredsløbet. Kai Dige Bachs bolig- og havemagasiner, idé-nyt udsendes fire gange om året i syv forskellige, lokale versioner til alle danske husstande. De er reklamefinansierede, men indeholder noget redaktionelt stof og en del opskrifter, der ofte er dækket reklame. De minder i stil, lay-out og billedbrug om familieugebladet eller billedugebladet og henvender sig til en bred gør-det-selv-interesseret del af befolkningen. Indholdet koncentrerer sig om hus, have, mad, vin og sundhed. Jeg vil tro, at den type brede gratismagasiner vil få sværere ved at klare sig på et marked, hvor der vil komme flere, præcist målrettede gratisblade, der ligner fagblade og specialmagasiner. Selvom en del af det redaktionelle stof, f.eks. opskrifterne, forsøger at lægge sig op ad stilen fra specialmagasinerne, så drukner den slags stof nemt i mængden.

En samtale med fire højtuddannede, kvindelige læsere af disse blade viste meget forskellige reaktioner: Fra at smide dem ud over at anvende dem selektivt brugsorienteret i forhold til have, hus og sommerhus til at blive stresset og forvirret. Meningen er naturligvis, at læserne skal læse bladene med en brugs- og forbrugsorienteret holdning. Et lignende blad er Sommerhus-Nyt, der uddeles hver sommer til alle sommerhusejere. Den slags blade er vore dages almanakker, der markerer årstiderne og det generelle norm-niveau for vedligeholdelsesgraden af hus, have og sommerhus.

Mange fagblade distribueres også gratis. Enten er de gratis for alle læsere, eller en del af læserne abonnerer, og andre får dem gratis. En del af de gratis fagblade tager udgangspunkt i bolig og hjem, henvender sig altså til læseren som privatperson og forbruger. Det er blade som HvidVareNyt, Installations Nyt, INTERIEUR, MOTOR-Magasinet, VVS-Nyt m.fl. Andre gratis fagblade tager udgangspunkt i fritids-aktiviteter, f.eks. instruktørmagasinet/DGI, der er en slags medlemsblad.

De fleste gratis fagblade sendes privat eller til arbejdspladsen, til enkeltpersoner udvalgt efter deres uddannelse, erhverv eller position. Det er umuligt at overskue, hvor mange vi taler om. Af Dansk Fagpressekatalogs ca. 230 fagblade er ca. 70 af den type. Fra Kontorbladet til Plast Panorama, fra Byg Tek til Ungdom og Fritid. Media Scandinavia lister knap 600 fagblade, og forholdet er det samme: Knap en tredjedel uddeles hovedsagelig gratis. De falder i to kategorier: De imageskabende blade og de reklametryksagsagtige, der består af præsentationer af nye teknikker og produktions-muligheder, nye varer og fordelagtige tilbud, men rettet specifikt imod en branche som f.eks. kontorer eller byggeindustrien.

Hertil kommer, at mange fagblade både sælges til medlemmer og abonnenter og deles gratis ud. Halvdelen af læserne får et blad som Konfekturehandleren gratis, og Advokaten går gratis ud til en tredjedel af læserne. Disse fagblade fungerer både som imageskabende, sponsorerede magasiner og som medlemsblade eller brancheblade. De er både en forenings eller en faglig stands ansigt udadtil og indadtil. Selvom vi taler om mange titler i forhold til antallet af ugeblads- og magasintitler, har ingen af disse blade det samme gennemslag i forhold til en bredere befolkningsopinion som ugebladene eller magasinerne. De fleste fagblades oplag er relativt små, de cirkulerer i bestemte kredse og mange af de gratis uddelte fagblade bliver læst som reklametryksager med den ringe troværdighed, som det medfører.

Fagbladsmarkedet er attraktivt for mange annoncører. Her kan de få en gruppe læsere i tale, som er velafgrænset med hensyn til købeevne og -interesse. De mange helt eller delvist gratis fagblade er da også forbrugsorienterende magasiner. De færreste henvender sig til forbrugeren som privatforbruger. De fleste henvender sig til en forbruger, der enten er forbruger i kraft af sit arbejde, eller som man kan regne med har bestemte forbrugsinteresser på grund af sin uddannelse eller sit arbejde. Der er gratis fagblade til sekretærer, lay-outere, formænd, landmænd, offentlige ledere, bladmagere, service- og levnedsmiddelmedarbejdere osv. I virkeligheden er de fleste varekataloger, der præsenterer nye eller særlig fordelagtige varer for medarbejdere, der måske ikke har eneindflydelse, men har en vis indflydelse på arbejdsstedets indkøbspolitik. En del af de gratis fagblade gør mere ud af det redaktionelle stof. De tilnærmer sig den interview- og reportagestil, som vi kender fra magasinpresssen.

I fremtiden vil det blive endnu sværere at skelne mellem forskellige former for gratis magasiner og fagblade. I dele af Europa og USA er det sponsorerede magasin populært som imageskabende medie. Forbilledet for de nye gratismagasiner er flyselskabernes magasiner, det bedste eksempel herhjemme på genren er Falckbladet eller de magasiner, som autoforhandlere sender ud til kunderne, f.eks. SMC-bladet. Det er professionelle og avancerede magasiner med redaktionelle artikler, der både er journalistiske og har et vist seriøst eller fagligt niveau. Det er svært at vurdere, hvor stor en rolle sådanne magasiner reelt spiller for folks meningsdannelse og om de dækker et reelt behov hos nogen. Mange læsere vil læse dem som det de er: reklame. Andre vil sikkert slet ikke læse dem af samme grund og bliver irriterede, men naturligvis vil de også finde positive læsere. I Danmark er grunden gødet for de sponsorerede magasiner, fordi vi har en gammel tradition for genren med blade som Helse og Samvirke.