6. Udviklinger og tendenser

Nyhedsbreve er en ny tendens i trykte medier. Men nyhedsbrevet bliver også brugt på e-mail, altså i et elektronisk medie. Gennem mediehistorien ser man, hvordan nye tekniske muligheder og nye medier afsætter nye varianter af de gamle medier, specielt af trykte periodica. Bladet og magasinet opstod i 16-1700tallet, fordi der var behov for et hurtigt medie, der kunne bringe resumeer, uddrag af og omtaler af hovedmediet: bogen. Senere kom film, radio og TV til og afsatte hver gang nye blade og magasiner, hvor man i korte spots og afbrudt læsning kunne orientere sig om mange forhold på kort tid. I de sidste ti år har computeren og edb-teknologien afsat mange nye magasiner og fagblade. Men ingen ugeblade. I de sidste fem år er økologien og miljøbevidstheden begyndt at afsætte nye fagblade og magasiner fra MiljøDanmark til Global Økologi, og der vil komme flere. Hver gang der sker et brud, hver gang en afgørende ny mulighed etableres i vores hverdagsliv, så kommer nye blade og magasiner til og fortæller os, hvordan vi som forbrugere kan leve med, leve af og forholde os til disse nye muligheder. Derfor har magasiner og fagblade stadig et stort behov at udfylde.

Det har ugebladene også, selvom de for tiden i en langsommere takt formidler de nye muligheder. Deres gruppe af læsere er ikke på forkant med udviklingen, men de har ikke mange andre muligheder for at følge med i den. Også f.eks. billedugebladene, der har så mange billeder og så få og korte tekster, har en rolle at spille i medielandskabet endnu. Ikke mindst i forhold til den diskussion om funktionelle analfabeter, som er blevet stadig mere højrøstet i de seneste år. Det ser ud til, at en stadig voksende gruppe af unge og voksne mister den ringe læseevne, de havde tilegnet sig i skolesystemet (Jansen m.fl., 1993). Det er et problem ikke blot for dem selv, men også for et samfund, der bygger så meget på læsefærdighed som det danske gør. Meget få medier kan bruges uden evne til at læse. På TV vil man hele tiden støde ind i tekster, ligesom man gør det på computeren. Kun radioen står til fri afbenyttelse. Billedugebladene kan være med til at fastholde en del af denne gruppe, og kan være med til at fastholde en del af dens læseevne.

Til slut kunne jeg stille spørgsmålet: Hvad er det så egentlig for behov, som disse trykte periodica dækker? Hvad er det for en mangel i moderne menneskers liv, som de dækker over? Eller hjælper med at udfylde? Her må jeg endnu engang skelne mellem de to forskellige læsergruppers behov: de informationssvage ugebladslæseres og de informationstunge magasin- og fagbladslæseres. Men også mellem dårlige læsere og gode læsere, mellem køn, mellem land og by, mellem generationerne. Generelt spiller ugeblade, magasiner og delvis også fagblade en moderniserende rolle. De moderniserer den måde, vi praktisk og æstetisk organiserer vores hverdag, vores fritid, vores samvær med andre på. De er med til at organisere vores liv og vores livs-stil. De står selvfølgelig ikke alene. Men gennem de sidste hundrede år har de periodiske, trykte medier sammen med uddannelsessystemet været den vigtigste, moderniseringsformidlende instans.

Ser man mere psykologisk på det, så kan man sige, at de moderne massemedier for de fleste har overtaget den rolle, som filosofien og skønlitteraturen havde omkring år 1800: de tilbyder os et spejl, en mere eller mindre fiktiv ramme og historie, som vi kan spejle os selv, vores udseende, vores liv i. Når en sådan spejlrelation etableres - og den etableres altid kun i et glimt eller i en kort tid - så føler vi, at vi har eller får en identitet. Mens man i gamle dage kunne have en forestilling om at finde sin identitet én gang for alle, har de fleste af os nu om dage gjort den erfaring, at en identitet er noget, der hele tiden skal justeres, opretholdes, ændres og genetableres. For mere end 100 år siden lavede mange deres identitetsarbejde i forhold til skønlitteraturen: dannelseslitteraturen eller føljetonlitteraturen i kolportageromaner eller ugeblade. I dag er skellet mellem fiktion, faktion og dokumentation langt mere flydende, og langt flere af os er i stand til at foretage et identitetsarbejde i forhold til spejlinger i alle tre kategorier. For de mindre moderniserede lag, og det vil ofte sige de informations-svage, sker identitetsarbejdet stadig mest i forhold til fiktion: på TV og i ugeblade. Men også i forhold til organiseringen af hverdagen på en funktionel, hygiejnisk måde ved hjælp af de opskrifter, man kan hente i ugeblade, distriksblade, på TV og hos naboerne og i familien! De fleste af os knytter vores identitetsarbejde sammen med en eller anden form for forbrug, om det så blot består i at købe økologiske gulerødder frem for Lammefjordens..

For de mere informationstunge lag sker identitetsarbejdet lige så meget i forhold til udtryk som til indholdet: Vi spejler os også i formen, i stilen. I mange år hed stilen skønhed, nu om dage hedder den sundhed og miljø eller økologi. Men den kobles sammen med en drøm om orden og skønhed. I gamle dage sagde filosofferne, at kunsten skulle udtrykke det gode, det sande, det skønne. I dag udtrykker de trykte, periodiske medier det gode, det sunde og det skønne.

Drømmen om skønhed er fælles i alle gruppers medieanvendelse. I takt med, at den klasiske skønhed er rykket ud af kunsten, er den rykket ind i mediekredsløbene og er med til at holde dem og forbruget i live. Stilen skaber en overgribende referenceramme, som man så kan placere sig i forhold til. Man kan blive eller i det mindste føle sig som et individ igennem sit medieforbrug og øvrige forbrug. Enestående ønsker vi alle at være. Det kan forekomme sørgeligt, og det har fået moderne filosoffer til at tale om en manglende realitet. Jeg tror aldrig, det har været enkelt at skelne mellem realitet og medie. Og jeg tror bestemt ikke, det vil blive enklere i de kommende års eskalering af nye medietilbud.

Kort sagt: De trykte periodica er blevet mere ens, fordi magasinformatet har bredt sig til næsten alle bladtyper. Men samtidig er de blevet mere forskellige, fordi magasinformatet netop satser på så specifikke målgrupper.