Seniorforsker, Ph.d. Karen Klitgaard Povlsen
Sammenfatning af rapport til Statsministeriets medieudvalg om trykte periodica:


Organisering af hverdagsliv og livsstil: Ugeblade, magasiner og fagblade.

Rapporten skal give en kvalitativ beskrivelse af udbuddet af ugeblade, magasiner og fagblade i dag. Den skal tage stilling til, hvilke behov disse trykte periodica dækker hos læserne. Min metode er kulturanalytisk med udgangspunkt i litterær tekstanalyse og en visuel analyse af billeder og lay-out. Hvor det har været praktisk muligt har jeg talt med læsere af de undersøgte blade. Jeg har undervejs henvist til og diskuteret andre medier som TV, radio og presse. Jeg arbejder i rapporten med et udvidet nyhedsbegreb, der omfatter vaner, og kultur og videnskab i bred forstand.

Rapportens udgangspunkt er den klassiske, at vi læser ugeblade, magasiner og fagblade for at blive informeret og underholdt og for at få en æstetisk oplevelse. Forbruget af de trykte periodica sker ofte i en adspredt, afbrudt, distraktiv læsning. Det giver disse medier nogle fordele i forhold til andre medier: de kan bruges som sekundær aktivitet. De er lavteknologiske for brugeren, de kan bruges i hverdagens pauser, både på arbejde, hjemme og i fritiden, og de kan bruges uden apparatur. Rapporten tager endvidere udgangspunkt i, at der groft taget findes to mediekredsløb i dag:

Som mediegruppe dækker den trykte, periodiske presse både det informationssvage og det informationsstærke kredsløb. Det kan den gøre, fordi den er så heterogen.

Rapporten ser først på de traditionelle ugeblade. De opdeles i familieugeblade, billedugeblade, kvindeugeblade og børneugeblade. Ugebladene er meget forskellige. Familieugebladene er det klassiske ugeblad og indeholder stadig de klassiske genrer: fiktion, artikler, interviews og underholdning, opgaver, håndarbejde og opskrifter. De ligner sig selv, og deres traditionelle image spejler deres læseres aldersprofil: de er ældre, flest kvinder. Familieugebladet formidler en modernisering af måden at organisere sit liv og sin hverdag på til denne gruppe: i fiktionen vises måder at forholde sig følelsesmæssigt på i livets store konflikter. I artikler og interviews fremstilles kvinder, der har klaret konflikter og problemer. I opskriftsstoffet vises nye måder at lave mad, ordne sit hus og have, m.m på. Familieugebladet opfylder en læsergruppes behov for at få at vide, at det kan nytte at forholde sig aktivt og problemløsende til konflikter. At også det problematiske liv har sine kvaliteter og at det kan blive bedre. Især sundhedsstoffet formidler viden om, hvordan man kan og bør leve. Familieugebladene henvender sig til og får fat i en læsergruppe, der ofte ellers er svær at få fat på og som ofte er informationssvag.

Det samme kan man sige om billedugebladene. Men de forholder sig især til en medieskabt virkelighed, og de er mere billed- end tekstbårne. Billedugebladene lever af læsernes behov for i det mindste at have en fiktion om, at det kan lade sig gøre at komme bag om medierne og møde den 'virkelige' person. Billedugebladene er de ugeblade, som når bredest ud til de mest informationssvage og læsesvage dele af befolkningen.

Kvindeugebladene derimod når også den informationsstærke del af befolkningen og ligner magasinpressen. To af de tre kvindeugeblade når de højest uddannede og mest innovativt indstillede læsergrupper. Det viser sig i bladene i en høj grad af populærvidenskabelig og æstetisk formidling. Kvindeugebladet tilbyder sine læsere muligheden for at vinduesshoppe hjemme fra sofaen i en pause. Det vælger ud på et uoverskueligt marked og altid med en stilistisk hjælpende hånd. Det øger og leder læsernes forbrugslyst.

Måneds- og specialmagasinerne har været ekspansive i de sidste tyve år. Man kan opdele dem i bolig- og familiemagasiner, fritidsmagasiner, populærvidenskabelige magasiner, teknologi- og computer-magasiner, livsstilsmagasiner og børne- og ungdomsmagasiner. Generelt har magasinerne lavere oplagstal end ugebladene, fordi de henvender sig til mere specifikt afgrænsede læsergrupper. Derfor tilbyder de også at dække mere specifikke behov hos deres læsere. De er faktaorienterede og formidler især varekundskab og stilværdi til læserne, ofte på et seriøst og specialiseret niveau.

Bolig- og familiemagasinerne af typen Bo Bedre er det typiske special-magasin. Her kan mellemlagslæserne ajourføre og forny deres viden om produkter, stil- og kunsthistorie og skærpe deres blik og æstetiske sans. Læsningen af disse magasiner tilbyder ikke bare information som underholdning og æstetisk oplevelse. Selve læsningen byder sig til som en pause til øjenlyst og æstetisk nydelse. Bladene indeholder ikke fiktion, men tilbyder deres læsere en mulighed for selv at imaginere, skabe indre forestillingsbilleder af mulige projekter og varekøb. Læsningen af bladet erstatter ofte selve realiseringen.

På samme måde fungerer fritidsmagasinerne, men de har også en meget understreget faktaorientering, måske fordi de henvender sig mest til mænd. Ophobningen af faktainformation er bærer af en egen lyst, også en slags underholdning. Den kan også bruges til en imaginær, indre billedproduktion i læseren. Men kan selvfølgelig også bruges reelt. Fritidsmagasinerne deler sig i to grupper: den ene, mere traditionelle, tiltaler kønnene hver for sig, den anden, mere moderne, tiltaler begge køn

Samme mønster ser vi i livsstils- og modemagasinerne til kvinder og mænd. De ligner kvindeugebladene og mætter samme behov hos de travle, informationsstærke læsere: behovet for vinduesshopping hjemme i stuen, behovet for at fokusere på forskellige trends, også psykologiske og videnskabelige, men altid med et stilistisk skærpet blik. Livsstilsmagasinerne ordner og sorterer på et marked, der flyder med tilbud om mode, personlighed og motion. Magasinerne tilbyder både seriøs vareinformation og æstetisk 'videreuddannelse' af læserne.

Teknologi- og computermagasiner er kommet til i 1980erne. De viser behovet for information om et nyt medies anvendelighed, de henvender sig både til freaks og til den seriøse bruger. Sådanne nye magasintyper opstår, hver gang et nyt medie, eller en ny verdensforståelse bryder igennem, jvf. de populærvidenskabelige magasiner og tidens strøm af miljø-magasiner.

Børne- og ungdomsmagasinerne er næsten alle tegneseriemagasiner, undtagelsen er to ungdomsmagasiner, der fungerer som livsstils- og idolmagasiner for større børn og yngre unge.

Fagbladene er en uudforsket mediegruppe. Den er uhomogen og man kan ikke generalisere på den. Nogle af de store interesseorganisationers fagblade fungerer som politiske magasiner med en bred, nyheds- og fagpolitisk orientering til medlemmerne. Retorikken er ofte overtalende. Andre ligner mere livsstils-magasinerne og diskuterer hverdagens problemer med udgangspunkt i det faglige. Nogle fagblade tager væsentlige faglige konflikter og diskussioner op på den måde, at de viser dem frem og lader læserne selv tage stilling. Generelt ligner mange fagblade magasinpressen i udseende, lay-out og fokus. Den fagpolitiske og faglige information er ofte tilbagetrukket og fylder lidt i bladet. Jeg ser til sidst på fire akademiske fagblade, der viser fagbladenes bredde: fra de mest moderniserede og magasinagtige til egentlige faglige tidsskrifter.

Jeg konkluderer, at ugeblads-, magasin- og fagpressen når både de informationsstærke og de informationssvage. Generelt er de trykte, periodiske medier dygtige til at tilpasse sig og opfylde læsernes behov for vare-, kultur- og informationsformidling. Bladenes og magasinernes styrke er deres målrettethed, deres tilgængelighed og deres pirring af læsernes æstetiske sans.

De trykte periodica er blevet mere ens. Mange flere ligner magasinpressen af udseende. Men det har også gjort dem mere forskellige, fordi de satser målrettet på forskellige læsere og behov.