Produktion

1. Produktion af den trykte avis

1.1. Status og udvikling på kort sigt

1.1.1. Indledning
I produktionsleddet er de danske dagblade i dag på forskellige stadier af en digital proces. Det optimale sigte synes at være at opnå produktionsmæssige rationaliseringer, således at dagbladene kan forblive sunde og forretningsmæssige virksomheder, ligesom der forhåbentlig kan frigøres ressourcer til produktudvikling, således at dagbladene kan fastholde en stærk position i det generelle mediebillede.

Den teknologiske udvikling på området for avisproduktion har været omfangsrig og har ført adskillige nye led ind i den generelle avisproduktion og dermed i det daglige arbejde på dagbladene.

Man kan sige, at avisteknikken har gennemgået i hvert fald to revolutioner inden for de sidste 20-30 år. Indtil begyndelsen af 1960'erne fremstilledes aviser med en teknik, der i princippet ikke havde ændret sig, siden Gutenberg opfandt bogtrykkunsten i midten af 1400-tallet. Moderne teknik havde nok lettet arbejdet og gjort arbejdsgangene hurtigere, men princippet med, at hvert bogstav for sig stilledes sammen til ord og linier, var det samme.

Den første revolution var overgangen til fotosats. De gamle metalbogstaver afløstes af fotograferede bogstaver på en film. Den tunge - og sundhedsfarlige - blysats med den både omstændige, varme og tunge arbejdsgang kunne afskaffes. Men avisens redaktionelle stof og annoncer skulle stadig leveres på papir og blev af typografer skrevet ud på en kodestrimmel, der styrede fotosætteren - der krævedes således en ekstra gennemskrivning af stoffet.

Den næste revolution var indførelse af skærmteknikken, som afskaffede hele arbejdsgangen med en ekstra gennemskrivning. Nu skrives avisen på skærm af journalisterne, og teksten omsættes elektronisk til papir.

Indførelsen af edb-teknik har efterfølgende ført til adskillige nye måder at arbejde med fremstilling af avisen på. Inden for de senere år er det således blevet almindeligt, at avisens tekst elektronisk sammenstilles til hele avissider og overføres til film, og nu arbejdes der endvidere i mange bladhuse på at indføre elektronisk helsidesudformning, således at hele sider kaldes frem på edb-skærmen, hvorefter artikler og fotos m.v. kan sættes op. Og med samme teknik kan avissider i dag overføres elektronisk via telefonnettet til et - evt. flere - trykkerier fjernt fra redaktionen. Fx trykker flere af de københavnske dagblade deres oplag til Jylland/Fyn i Jylland.

Teknisk er det således i dag den enkelte journalist, der har skrevet sin egen tekst, som den fremstår i avisen - naturligvis med de rettelser, forkortelser og andre redaktionelle indgreb, som redaktionssekretariatet foretager, når de mange enkelttekster skal passe sammen på en avisside.

Måden at lave avis på har, som det kan ses, ændret sig løbende, ligesom andre områder, hvor teknologi spiller en rolle, har ændret sig. Og udviklingen fortsætter. Nedenfor er kort beskrevet en række områder, som har været under kraftig udvikling de seneste år - og fortsat vil være det i de kommende år - på vej frem mod en mere og mere digital avisfremstillingsproces.

1.1.2. Elektronisk helsidesudformning
En af de store tekniske landvindinger inden for de senere år har været muligheden for elektronisk helsidesudformning, det vil sige det forhold at kunne lave avissiderne på computerskærm og med computerteknik, uden at der er brug for manuel opsætning, layout eller montage. De danske dagblade er på forskellige niveauer stort set alle igang med at implementere elektronisk helsidesudformning. Og gennemgående er der besvær med at omstille sig.

Men det er ikke de tekniske vanskeligheder alene, der har skabt problemer med indførelsen af elektronisk helsidesudformning. Den menneskelige faktor har også spillet en stor rolle, og gør det fortsat. Man kan måske sige, at de mentale forberedelser har ikke været gode nok og omfattende nok. Omstillingsprocessen har generelt ikke været forberedt godt nok, og der er i et vist omfang berøringsangst over for dels teknikken og dels medarbejdergrupper.

I bladhusene, store som små, er det øksehug, som elektronisk helsidesudformning laver ned gennem alle de gamle og velkendte strukturer, kommet som noget af et chok og det til trods for, at man i årevis har talt om elektronisk helsidesudformning. Nu var der mulighed for endelig selv at lave det hele og ovenikøbet spare penge gennem rationalisering og personalereduktion plus opnå større leveringssikkerhed med mindre uro og færre strejker.

Redaktionerne har dog langt fra alle steder været klædt på til at løfte mere end det redaktionelle ansvar. Produktionsansvaret i forbindelse med den elektroniske helsidesudformning synes at være landet som gedigne bomber på mange redaktørskriveborde. Og der er måske en tendens til helst at ville skubbe det fra sig. Man har endnu ikke været i stand til at reducere den grafiske platform og opsuge denne i den redaktionelle helsidesudformningsprocess som forener redigering, layout og montage.

Systemchef Per H. Larsen (De Berlingske Dagblade) mener på denne baggrund, at moderne produktionsteknik er gået hen og blevet et smertensbarn - og for mange steder uden glæder og gevinster. Mange bladhuse er derfor fortsat tunge grafiske arbejdspladser, på trods af at den tekniske udvikling klart går mod færre specialister i klar-til-trykstartprocessen. Derfor er man heller ikke kommet særlig langt i omlægningen fra specialistprocesser til centrale processer.[1]

Besværet med at løfte den redaktionelle helsidesproduktion er ifølge Per H. Larsen desuden i et vist omfang gået ud over implementering af andre elektroniske produkter til den daglige avis, fordi man har skullet bruge store resourcer på denne ene side af den tekniske udvikling.

På lidt længere sigt, næppe på langt sigt, må det forventes at tingene bliver bedre. Dels vil teknikken, selv om den udvikler sig, på et tidspunkt blive stabil, og man vil have helsidesudformningssystemer som implementeres uden børnesygdomme. Simpelthen fordi de ikke tages i brug før de er færdige.

Man vil ikke være bundet/presset af at skulle præstere rationaliseringsgevinster i stort omfang. De skulle gerne være opnået allerede.

Bemandinger, både antals- og kvalifikationsmæssigt, må nødvendigvis bringes på plads. Her er der behov for centrale uddannelsesmuligheder, idet det kun er de store bladhuse, der selv vil kunne magte at uddanne/kvalificere f.eks. egne redaktionssekretærer.

1.1.3. Informationsindsamling
Et anderledes, men også vigtigt, led i fremstillingen af aviser er informationsindsamlingen, dvs. indsamlingen af relevant materiale som baggrund for, hvad der skrives i avisen.

Edb- og databaseteknologi gør det i dag muligt for en del journalister at foretage central research fra deres PC'er fx ved online-adgang til nationale og internationale informationsdatabaser. Det er således blevet nemmere at finde baggrunds- og kildemateriale for den enkelte journalist til den enkelte opgave. Research-processen er på denne måde til bestemte typer af opgaver blevet enklere og hurtigere. Endvidere kan de af journalisterne indhentede oplysninger og informationer placeres i en database, hvorefter materialet kan bruges løbende og til mange forskellige formål ud over journalistens oprindelige formål.

Informationsindsamling fra databaser accellererer til stadighed, og vil også omfatte andre medier f.eks. tv, som konverteringsprogrammer fra tale til skrift vil gøre meget interessante, f.eks. store tv-transmitterede folketingsdebatter, som hurtigt kan omsættes i bogstaver, ord og sætninger. Tv-billede på PC-skærmen vil i visse situationer kunne bruges til at dække nogle begivenheder. Ulempen er, at man kun kunne dække det, alle kan se i forvejen, nemlig dét tv viser. Tv bruges allerede i et mindre omfang til billedgrabning, hvor tv-billedet fastfryses i en elektronisk kopi til brug i trykte medier.

Informationsindsamlingen fra databaser kunne givet ske i et større omfang, hvis især de store bladhuse havde været gearet til det. Det er de først ved at blive i form af implementering af PC'er som standardarbejdsplatform for journalister.

For at få journalister til at bruge databaserne skal adgangen nemlig først og fremmest være enkel, og dertil kræves højtudviklede og betjeningsvenlige kommunikationsprogrammer på PC'ere. Og det er den udvikling, der er ved at komme op i fart.

Det største problem med journalisters brug af databaser vil sikkert blive at administrere bruges af de baser, der kræves betaling for.

1.1.4. Prepress
Næsten al helsidesproduktion foregår i dag ved fotosatsudkørsel af hele sider. Men det er kun relativt få steder, at siderne endnu er helt færdige med såvel redaktionel tekst og annoncer i én og samme arbejdsgang. Stumperne "parres" endnu en del steder pr. håndkraft. Men det er implementering fremfor tekniske landvindinger, der mangler for at komplementere helsidesproduktionen.

Computer to plate (trykplade) er taget i brug enkelte steder, og det bliver sikkert en station, alle vil løbe igennem. Næste trin i udviklingen vil givet blive "computer to press", altså laserstrålebåret information belyst direkte på papirbanen - tryk uden trykplader.

Udviklingen på prepressområdet vil blive kostbar og der er ingen tvivl om at dyr trykkapacitet skal udnyttes optimalt. Det kan eventuelt ske med store centrale trykfællesskaber. Men mulighed for mindre decentrale trykenheder vil også være interessant, ikke mindst for de store landsdækkende aviser, der med den elektroniske helsidesproduktion vil have lettilgængelige muligheder for at opdele avisen i geografiske zoner - altså landsavisen med lokalt islæt, der måske kunne trykkes lokal i mindre oplag. Den fysiske distribution er jo en væsentlig omkostningspost.

1.2. Udvikling på længere sigt

Ved vurderingen af den trykte avis' konkurrenceevne i forhold til "nye elektroniske medier" (de etablerede, de senest tilkomne og fremtidens), skal man erindre sig de trykte avisers udvikling gennem næsten 400 års avishistorie. Intet tyder på, at denne ret dramatiske udvikling stagnerer. Reaktionstiden på ændringer i markedsforholdene har periodisk været lang med forskydninger i markedsdominans og struktur til følge. Men produktudviklingen er aldrig ophørt, og branchen har generelt altid udnyttet ny teknik i sin markedstilpasning.

Det skred i den tekniske udvikling, som betinger fremkomsten af nye elektroniske medier, må for de kommende årtier forudses at påvirke den trykte avis' udvikling i et hastigt tempo. Endnu hurtigere end det er set i de seneste 40-50 år siden radioens udbredelse som massemedie og fjernsynets opdukken i 50'erne.

For denne profeti taler to afgørende forhold:

1). Digitalisering af prepress-processen er godt på vej til at være gennemført. Aviserne har i denne del af produktionsapparatet dels den rette platform til teknisk set hurtigt at udnytte meget avanceret teknologi dels en vis edb-teknisk know-how i medarbejderstaben.

2). Den fornødne markedsmæssige og økonomisk betingede strukturændring i dagspressen er - om ikke gennemført - hastigt fremadskridende i 90'erne. De trykte aviser, der ved årtusindskiftet er teknisk og økonomisk stabilt funderede, vil efter årtier med rationalisering af produktionen, kunne prioritere produktudvikling.

Det er naturligvis en forudsætning, at den trykte avis kan forsvare sit forretningsgrundlag under den første bølge af nye elektroniske mediers fremkomst, så der også i de kommende år genereres reel indtjening til investering i den hastigere produktudvikling.

Det er vanskeligere at forudse, hvilken retning produktudviklingen vil tage på lang sigt, og der er et betydeligt behov for lokal forskning, uddannelse og forsøg i de spor, som den internationale medieverden og kommunikationsforskning antyder i dag.

Otto Spang, udviklingschef ved De Berlingske Dagblade, mener, at der er to "skoler" for udviklingens retning og umiddelbart tre muligheder for avisernes produktudvikling, der, set med globale briller, kan variere meget fra land til land:[2]

Forskere ved Massachusetts Institute of Technologi har lanceret "Cyberspace"-teorien om den helt individuelle elektroniske nyheds- og informationsformidling, der levner meget lidt - om nogen - plads til de trykte aviser.(2) Budskabet er, at modtageren er sin egen journalist og redaktør. Informationen ligger parat der ude i æteren. Som for Palle alene i Verden er der "gratis slik på alle hylder" - man kan og skal selv tage den information, man vil have!

Det modsatte synspunkt fremføres af avisfolk, anført af de amerikanske bladudgiverkæder med betydelig erfaring inden for electronic publishing: Kernen i nyheds- og informatinsformidling er redaktørers og journalisters evne til på læsernes vegne at udvælge, formulere og præsentere. Så The Information Highway overflødiggør ikke redaktionen, og elektronikken udkonkurrerer ikke papiret. Hvis Silicon Valley i stedet for Power-chip'en havde præsenteret papiret som årtiets opfindelse, ville alle have udbrudt: "Sikke' et mageløst medie, nu får Satellit-tv og Internet virkelig konkurrence...".

Den tredie udvej, som kan vente den indledningsvis profeterede hastige produktudvikling af trykte aviser, er den forstandige kombination af de to teorier. Dagspressen kan gennemføre denne balancegang ved identifikation og optimal udnyttelse af såvel papirets som elektronikkens stærke sider. Den elektroniske distribution bliver et supplement til den trykte avis, den individuelle læsers mulighed for med avisen som vejleder og inspirator at supplere sit trykte massemedie med det elektroniske mig-medie.

Den tredie udvej kræver, men giver også, plads for parallel produktudvikling af avisens trykte del. Informationsteknologien (IT) vil revolutionere - og i et vist omfang måske også rationalisere - avisens redaktioner og salgsafdeliger med større effekt end generel edb-behandling hidtil har ændret produktion og administration.

På redaktionen vil IT give journalister nye research- og kontrolmuligheder. IT vil gøre pressefotografen konkurrencedygtig på tid med sin satellitbårne videokollega. IT vil give redaktionssekretærer bedre muligheder for at få overblik, sortere og præsentere. IT vil give redaktøren mulighed for med avisens traditionelle virkemidler: udstyr, tillæg og specialsider (på papir) at kommunikere mere målrettet med sine læsere. Og IT vil gøre trykprocessen mere fleksibel, så avisen haler ind på de elektroniske mediers forspring, når det gælder deadline for at indrette kommunikationen på øjeblikkets forandringer.

Salgsafdelingerne vil med IT få nye værktøjer til at angribe markedet på kundens betingelser. Med de elektroniske supplementsydelser kan produktet - både bladsalg og annoncer - individualiseres og brugernes behov og adfærd identificeres. IT vil (måske skræmmende for nogen) give markedsføringen mulighed for personlig målretning af alle budskaber til et komplet gennemskueligt marked, der er segmenteret med 100 procents analyser. Men IT vil også give målgruppen bedre muligheder for selv at vælge hvilken eksponering, man ønsker.

Derfor vil IT produktudvikle annoncering helt på linje med de redaktionelle trends. Multimedier vil tage konkurrencen op med tv-reklamen. Som redaktionen vil annonceafdelingen nøje skelne mellem hvilke af udgiverens medietyper, der er bedst egnede for annoncørernes budskaber, så mediets naturlige kvaliteter udnyttes enkeltvis og i kombinationer.

Den trykte avis vil i år 2010 være tilpasset udviklingen og dække et bredere mediespektrum med et vist supplement af elektroniske tjenester. IT-udviklingen vil gå så hastigt, at den trykte avis af enhver type i 2010 i sig selv må antages at indeholde færre informationer end de til avisen direkte knyttede elektronika. Forskelle mellem nutidens nationale, regionale og lokale aviser udjævnes. Differentiering sker ud fra andre kriterier, så som journalistisk kvalitet, sociografiske segmenter og med en større variation af de i dag kendte præsentationsformer.