2. Produktion af elektroniske dagbladsprodukter

2.1. Status

2.1.1. Indledning
Som antydet allerede af opbygningen af denne rapports beskrivelse vedrørende dagbladene og den teknologiske udvikling (den elektroniske dagbladsformidling er beskrevet selvstændigt i forhold til den trykte avis) har den elektroniske formidling af dagbladsstof i et vist omfang allerede holdt sit indtog i den danske dagbladsverden. Elektronisk formidling af dagbladsstof er således ikke et fuldstændigt ukendt og uopdyrket område og målt på europæisk plan, synes indtrykket at være, at Danmark følger nogenlunde med, når man ser på udbud og udvikling på området. I en kortfattet beskrivelse nedenfor vil det fremgå, hvilke forskellige elektroniske tjenester og produkter, der allerede udbydes af de danske dagblade. Som det vil ses, præges billedet af de større dagblade og Ritzaus Bureau.

2.1.2. Politiken
Politiken Koncernen har officielt fra 1. januar 1995 opdelt organisationen i en række resultatcentre, hvoraf det ene betegnes 'Elektroniske Medier' og omfatter informationssystemet Polinfo, billedbureauet Polfoto, bulletin board systemet Politiken On Line, tekst-tv leverance (sammen med Jyllands-Posten) til TV3, CD-ROM udgivelse og -salg sammen med forlaget Munksgaard, Politikens Computerklub samt Diatel (sammen med Jyllands-Posten, KommuneData, Tele Danmark og Girobank).

De enkelte aktiviteter under Politiken Elektroniske Medier fungerer i vid udstrækning som selvstændige resultatcentre, men i den overordnede strategi lægges der dog ifølge Politiken stor vægt på samarbejde og interaktivitet mellem de enkelte enheder. Et vigtigt led i denne strategi er udgivelse af de samme data på flere forskellige platforme. Fx udgiver Polinfo nyheder på én platform til det professionelle marked og på en anden platform (til langt lavere pris) til det private marked via Politiken On Line.

Polinfo

I 1975 begyndte Politiken Koncernen opbygningen af et databasesystem med resumeer af artikler fra koncernens egne aviser og de store landsaviser.

Polinfo er siden blevet udviklet til at være en selvstændig redaktion, der udvælger, redigerer og skriver artikler til elektronisk udgivelse. "Polinfo kan måske bedst beskrives som en hybrid mellem en nyhedstjeneste, en avisdatabase og en løbende opdateret 'Hvem Hvad Hvor'".[3] Polinfo-systemet omfatter pr. 1. januar 1995 selvstændige databaser med alle artikler fra fx EkstraBladet, Hvem Hvad Hvor, Ingeniøren, Jyllands-Posten, Politiken, Reuter m.fl.

Det væsentligste produkt er databasen Poltxt, som opdateres løbende med stof fra nyhedsbureauerne, og Polinfo's egen stab af journalister udvælger og redigerer artikler til databasen ligesom der sker en løbende overvågning af alle vigtige danske aviser, fagblade og tidsskrifter. Der er endvidere indgået aftale med forskellige institutioner om leverance af stof (fx leverer Folketinget biografier på folketingsmedlemmerne, udvalgsoversigter m.m.).

Politiken samarbejder endvidere med Financial Times (England) og Handelsblatt (Tyskland) og markedsfører disse blades informationssystemer, FT Profile Business Information og Genios, i Danmark.

Alt stof, der indgår i systemet redigeres under hensyntagen til de særlige krav et elektronisk system stiller. Kravene til præsentationen på skærm har medført udvikling af særlige regler for redigering og særlig uddannelse af Polinfo's medarbejdere.

Kunderne på Polinfo systemet findes i det professionelle marked. Abonnenterne er erhvervsvirksomheder, medier, offentlige institutioner og organisationer, biblioteker.

Polfoto

Polfoto er Politikens billedbureau. Bureauet forsyner dels Politikens redaktioner med billeder, og dels en række danske dagblade, tv stationer, reklamebureauer og forlag med billeder. Polfotos arkiv råder over ca 4 mio. billeder. Polfoto formidler endvidere billeder fra Reuters, EPA og en lang række andre billedbureauer. Endelig trækker Polfoto på de billeder, der optages til Politiken og Ekstra Bladet, samt Polfotos egne fotografer.

I løbet af 1995 begynder Polfoto en produktion af levende billeder til tv-stationer og andre aftagere.

Polfoto er så småt ved tage fat på udviklingen af elektroniske billedarkiver. Planen er at begynde med et mindre produktionsarkiv med plads til 30.000 - 40.000 billeder. Når erfaringer så er indhentet fra denne proces, kan arkivet udvides til at omfatte langt flere billeder. Et centralt element i denne proces bliver udviklingen af en standard for beskrivelse af billeder og de søgekriterier, der skal benyttes i databasen.

Politiken On Line

Politiken On Line startede den 1. oktober 1994 og er et elektronisk mødested for mennesker, hvor man kan tale sammen i skriftlig form - og hvor man kan udveksle data fra den ene computer til den anden. Det handler om kontakt og samarbejde mellem mennesker - lige fra udveksling af nyttig viden til skarpe meningsudvekslinger og sjove bemærkninger.

Man kontakter Politiken On Line med en ganske almindelig hjemmecomputer, som man slutter til telefonnettet. Når først der er kontakt, kan man læse og skrive breve, udveksle computerprogrammer og andre data. Det koster ikke andet end almindelig telefontakst, mens man er On Line, og systemet er let at betjene - alle computerbrugere kan være med. Et årsabonnement på Politiken On Line koster 750 kr.

For at holde styr på de mange 'læserbreve' er Politiken On Line delt op i interesseområder med hver sin egen konference. En konference er et sted, hvor man udveksler tanker, ideer, spørgsmål o.s.v. i brevform. Til hver konference hører en stribe biblioteker, hvor man kan hente relevante programmer, lovforslag, musikstumper, billeder. I de danske konferencer kan man tale med andre brugere af Politiken On Line. I de engelsksprogede kan man få kontakt med over 25 millioner mennesker fra hele verden via det verdensomspændende Internet.

Konferencerne styres af ordstyrere, der sørger for at debattørerne overholder de redaktionelle regler, der er fastlagt for systemet.



Politikens Computerklub

Politikens Computerklub distribuerer shareware programmer til abonnenterne. Shareware er computerprogrammer, der kan benyttes frit af aftageren, der efter at have afprøvet programmet i en periode, lader sig registre og betaler en lav pris for brugsretten. Computerklubben har nedsat en række redaktioner, der udvælger interessante produkter fra hele verden, tester og beskriver programmerne inden de tilbydes til abonnenterne. Disketterne med shareware bestilles via kuponer på Politikens Computersider. Programmerne kan også downloades fra Politiken On Line.

PM Multimedia

Politiken har sammen med Munksgaard etableret sig med et salgs- og markedsføringsselskab - PM Multimedia - til betjening af CD Rom markedet. Dels gennem postordresalg og dels med salg gennem detailhandlen. Politikens Forlag og Munksgaard vil markedsføre egen producerede CD Rom udgivelser til private og undervisningssektoren gennem PM Multimedia.

Diatel

Endelig er Politiken medejer og samarbejdspartner i Diatel A/S, en ny bred online-tjeneste i Danmark. Diatel er beskrevet senere i rapporten under punkt 2.2.5.

2.1.3. De Berlingske Dagblade (Berlingske Tidende, B.T. og Weekendavisen)
I De Berlingske Dagblades regi findes pt. følgende elektroniske tjenester/produkter:

Berlingske Avisdata

De Berlingske Dagblade oprettede i november 1989 et elektronisk redaktionsarkiv, som er en database med løbende opdatering af alle redaktionelle artikler fra Berlingske Tidende, B.T. og Weekendavisen. Berlingske Avisdata er således en fuldtekstdatabase med offentliggjort stof fra De Berlingske Dagblade, og Berlingske Avisdata leverer fx baggrundsmateriale til De Berlingske Dagblade og andre medier bl.a. Danmarks Radio (radio + tv), TV2, Børsen og Det Fri Aktuelt samt til en række biblioteker, institutioner og private virksomheder.

Nordfoto

Nordfoto er De Berlingske Dagblades billedbureau, der fra elektronisk billedproduktion og elektronisk billedarkiv leverer nationale og internationale fotos til 1500 danske mediekunder (dagblade, forlag, reklamebureauer m.v.) via satellit, højhastighedsforbindelser og anden telekommunikation.

Nordfoto har endvidere i efteråret 1994 været deltager i et EU-støttet projekt om fremtidens nyhedsbureau. Øvrige danske deltagere har været Ritzaus Bureau, UNI-C (Danmarks center for forskning og uddannelse) samt Danmarks Journalisthøjskole.Dette projekt har haft tre formål:

  1. At teste nytten af højhastighedsforbindelser til udlandet.
  2. At skrue en 'fremtidens nyhedstjeneste' sammen af tekst, billeder, grafik,lyd og video.
  3. At vurdere journalistens researchmuligheder på fremtidens nyhedsbureau. Fra projektbasen i Århus har der været ISDN-forbindelse til Ritzaus Bureau og Nordfoto, og der har været etableret højhastighedsforbindelse til et billedbureau i England og en videobase i Berlin. Endvidere har de deltagende journalister haft adgang til en række databaser, bl.a. den store amerikanske databasevært Dialog.
Telefonaviser

De Berlingske Dagblade producerer interaktive telefonaviser om fritidsaktiviteter (motionsløb, sportskonkurrencer, ferierejser) og desuden telefonavisen Supersport med nationale og internationale sportsnyheder og sportsresultater.

Tekst-tv

De Berlingske Dagblade formidler information og rubrikannoncer på tekst-tv - i øjeblikket via det landsdækkende TV2-net og Kanal 2.

CNN

De Berlingske Dagblade er dansk eneleverandør af nyheder - og sælger annoncer - til den verdensomspændende tv-station CNN's tekst-tv.

2.1.4. Jyllands-Posten
Jyllands-Posten er efter eget udsagn i gang med at omstille sig fra kun at være en trykt avis til at blive en multimedievirksomhed, der viderebringer redaktionelt stof og annoncer via såvel trykte som elektroniske medier. De første konkrete resultater af denne strategi er engagementet i Diatel samt samarbejdet med TV3 om tekst-tv.

Tekst-tv

Jyllands-Posten står for såvel det redaktionelle indhold som annoncematerialet på TV3's tekst-tv.

  1. 1. Det redaktionelle indhold omfatter ud over en nyhedsservice, der opdateres fra morgen til midnat, en række magasiner spændende over forskellige emner fra vejr, sport, mode, børnequiz og edb til motorstof m.v.
  2. 2. På annoncesiden indeholder tjenesten annoncer fra såvel professionelle annoncører som private, der ved hjælp af trykknaptelefon kan indtaste rubrikannoncer og hilsener direkte på tv-skærmen. Ud over en række hilsen-kategorier (hej', tillykke', jeg elsker', tak') kan seeren indrykke tast-ind-annoncer inden for følgende kategorier: Krambod', EDBiksen', Det Sker', Værelser', Ferie', båd og motor'.
Diatel

Jyllands-Posten er medejer af og udbyder på Diatel A/S, en ny bred online-tjeneste i Danmark. Jyllands-Postens Diatel-tjeneste vil, når den er færdigudbygget, komme til at omfatte både redaktionelle services (nyheder, sport, kultur, erhversartikler, kurser m.v.) og annoncer fra såvel professionelle som private annoncører (biler, bolig m.m.) Diatel er beskrevet senere i rapporten under punkt 2.2.5.

2.1.5. Børsen
Telebørsen

Telebørsen er et erhvervsøkonomisk elektronisk nyhedsbureau, som blev startet af dagbladet Børsen i 1987, og er en selvstændig virksomhed i virksomheden.

Telebørsen leverer løbende opdaterede nyheder fra Danmark om økonomiske, erhvervsmæssige og politiske forhold til danske virksomheder og institutioner i samarbejde med Den Danske Bank. De fleste danske aviser og tv-stationer abonnerer på Telebørsen, som bl.a. også er tilgængelig via Politikens informationssystem Polinfo. Man leverer desuden til den verdensomspændende nyhedstjeneste Telerate.

Telebørsen er tilsluttet Scandinavian Information Exchange (SIX), der indbyrdes forsyner de nordiske lande samt Baltikum med erhvervsøkonomisk stof. I Norge leverer Telebørsen nyheder til tjenesten Falcon.

Specielt med henblik på private kunder etablerede man i 1990 telefaxavisen "Dagens Nyheder", som udkommer hver eftermiddag med dagens tophistorier i kort form. Desuden har Telebørsen primo 1995 etableret telefaxavisen "Dagens Aviser", som giver oversigt over de vigtigste nyheder fra landets største aviser. "Dagens Aviser" leveres på ugens hverdage inden kl. 9.00.



I 1992 åbnede Telebørsen endvidere en telefonavis med erhvervs- og finansnyheder.

Telebørsen forventer efter eget udsagn en stor vækst i antallet af nye elektroniske tjenester og udforsker løbende mulighederne for at formidle erhvervsøkonomiske nyheder under nye former og måder.

CD-ROM

Børsen har i januar 1995 lagt erhvers- og personhåndbogen "Greens" på CD-ROM. Firebinds-håndbogen med data om 4.600 danske virksomheder og 12.000 erhvervspersoner foreligger således nu i elektronisk form.

Børsen Software

Børsen Forlag udgiver en "Lær Selv"-serie på PC-disketter bl.a. med fremmedsprog, undervisning i PC- og softwarebrug, management og personlig udvikling.

2.1.6. Ritzaus Bureau
Nyhedsbureauet Ritzaus Bureau gik i 1983 over til elektronisk distribution af bureauets døgntjeneste, der forsyner danske massemedier og en række statsinstitutioner og private virksomheder med dansk og internationalt nyhedsstof. Ritzau har 90 journalister, og nyhedstjenestens omfang er 250-300 telegrammer i døgnet. Ritzau producerer en række elektroniske produkter/tjenester herunder:

Ritzau Grafik

Nyhedsgrafik giver overblik. Grafikken distribueres elektronisk og kan redigeres efter behov. I 1994 producerede Ritzaus grafiske medarbejdere ca. 1.000 grafikker og næsten samtlige danske dagblade benyttede Ritzaus Nyhedsgrafik i årets løb.

Ritzau Finans

Finansnyhedstjenesten er rettet mod det finansielle marked. Tjenesten består af meget korte telegrammer, hvor hurtigheden er af yderste vigtighed. Ritzau Finans leveres gennem Unibanks Unitel-system.

Tekst-tv-nyheder

Til brug specielt i tekst-tv-mediet redigerer Ritzau en teksttv-tjeneste for TV2. Grundlaget er Ritzaus nyhedstjeneste, men udvælges og omskrives løbende de mest relevante nyheder til dette medie.

Telefontjenester

Nyheder via telefon kan nås fra de fleste steder. Som en tjeneste til TeleDanmark redigerer Ritzau to telefonnyhedstjenester, Telefonavisen (151) og Sportsnyt (152). Ritzau indlæser nyhederne i et voice-responce-system. Den enkelte telefonbruger kan derefter ved hjælp af et menusystem finde og høre netop de nyheder, der er vigtige for ham/hende.

Ritzau Fax-avis

Ritzau producerer en fax-avis med det sidste døgns vigtigste begivenheder. Avisen retter sig specielt til rejsebureauer med udenlandske destinationer.

Dokumentartjeneste

Ritzau er med sit nyhedsnet elektronisk i kontakt med redaktionerne på næsten alle danske medier. Ritzau tilbyder organisationer, myndigheder og virksomheder distribution af dokumentarstof til medier via denne kanal.

Bureau-distribution

Ritzaus nyhedsnet anvendes også som distributionskanal for andre mindre nyheds- og pressebureauer.

Herudover har Ritzaus Bureau været partner i Mediator-projektet, jf. ovenfor punkt 2.1.3. vedr. Berlingske Dagblade (Nordfoto).

2.1.7. Det Fri Aktuelt
NET-redaktionen

Siden 1991 har A-pressen haft sin egen elektroniske nyhedstjeneste - NET-redaktionen, som blev opbygget af LO's mediepulje ud fra ønsket om at gøre arbejderbevægelsens radio- og tv-stationer mere konkurrencedygtige over for de landsdækkende og regionale nyheder fra DR og de største kommercielle stationer. Grundlaget i nyhedstjenesten er nyhedsresumeer, der udsendes i kort bearbejdet form, således at de kan bruges til umiddelbar oplæsning i nyhedsprogrammerne på fx radio- og tv-stationer.

I dag bruger mere end 50 radiostationer og seks tv-stationer den elektroniske tjeneste som det daglige grundlag for deres nyhedsdækning, og af andre kunder kan nævnes fagforbund, højskoler, voksenuddannelsescentre, informationsafdelinger i arbejderbevægelsen, feriemål under Dansk Folkeferie m.fl. Nyhederne leveres både via et lukket PC-system, via et Bulletin Board System ("elektronisk opslagstavle") og som telefax-service.

Herudover er NET-redaktionen nyhedsleverandør til Arbejderbevægelsens Mediearkiv, der beskrives senere i rapporten under punkt 2.2.7. NET-redaktionen forsyner Mediearkivets mere end 5000 tilknyttede terminaler med de seneste nyheder samt en opdateret "Tid og Sted-liste", der fortæller om aktiviteter i arbejderbevægelsens regi og om relevante begivenheder i øvrigt.

2.2. Udviklingen på kort sigt

2.2.1. Indledning
Gennemgangen af danske dagblades engagement i elektronisk udgivelse m.v., jf. afsnittet om status for elektroniske dagbladsprodukter, viser med stor tydelighed, at den trykte presse ikke står tilbage for at bruge andre formidlingskanaler end det trykte ord i den daglige avis. Dette gælder i hvert fald foreløbig især de landsdækkende dagblade.

Faktisk har dagbladene i mange år været en aktiv partner i den digitale revolution. Selvom læseren ikke har observeret det, fordi avisen stadig modtages som et papirprodukt, bliver hovedparten af de data, der tilsammen udgør en avis - artikler, fotos, tegninger, grafik og annoncer - i dag i vidt omfang digitaliseret allerede ved "fødslen" eller kort efter. Og de dukker først op igen i håndgribelig form som reprofilm eller trykplader på rotationspresssen.

Dagbladene har også i mange år været en del af det stadigt voksende internationale, elektroniske netværk. Journalister og fotografer sender artikler og billeder hjem via telenettet, fotobureauer udveksler fotos med andre bureauer over nettet, og journalister researcher online på tekstdatabaser over hele verden.

Denne udvikling har kostet store investeringer, men har også medført væsentlige rationaliseringer i arbejdsprocesserne. Og udviklingen fortsætter. Noget af det næste man vil se, er at pressefotografernes billeder fødes digitalt i kameraet og overføres digitalt til avisen, og at en stigende del af annoncer modtages i digital form fra annoncører og reklamebureauer.

"I dag er det kun ca. 50% af avisens samlede omkostninger, der er knyttet til den åndelige del af fremstillingsprocessen. Den anden halvdel af omkostningerne er bundet til den fysiske produktion og distribution, dvs. investeringer i trykpresser, trykning, papir og udbringning af aviserne til abonnenter og forhandlere. I dette sidste led af dagbladenes leverancesystem kan det være svært at få øje på et fremtidigt rationaliseringspotentiale, og meget tyder tværtimod nok på, at det bliver dyrere og dyrere at trykke aviser på papir og bringe dem ud til folks brevsprækker".[4]

Eksperimenterne med elektronisk nyheds- og informationsformidling bliver således generelt mere og mere fremtrædende, dels fordi udsigten til at kunne nedbringe omkostningstunge produktionssystemer og dyre distributionssystemer er attraktiv, men måske også fordi overgangen til informationssamfundet udgør en af de største udfordringer, dagbladene samlet har stået over for nogensinde. Og fra dagbladsside tyder aktiviteterne på, at der er en tro på, at man har en god chance for at overleve i informationssamfundet, bl.a. fordi man i branchen har evner og kvaliteter, som ingen andre har - endnu; Dagbladene er institutioner med unik erfaring og ekspertise, når det gælder indsamling, udvælgelse, redigering og præsentation af nyheder og information - uanset om der er tale om trykt udgivelse eller elektronisk udgivelse.

Hvis udviklingen i det lange løb betyder en egentlig forskydning fra trykte til elektroniske aviser vil pengene fra sparet trykning og distribution fx kunne bruges til bedre researchede artikler, skarpere debatter, tilbundsgående solohistorier o.s.v. Eller de kan bruges til at gøre avisen højaktuel igen i form af "Breaking news", som sendes løbende, efterhånden som begivenhederne udvikler sig - ligesom tv, men måske bedre fordi man kan lave samredigering af lyd, still-billeder, tekst og levende billeder. Det kan fx være den begavede sportsreportage med play-backs eller fængende udenrigsreportager, hvor båndede interviews, computergrafiske landkort, fotos og tekstreportage redigeres sammen. Og så kan det hele lagres på forbrugernes computere, og de kan selv afgøre, hvad de vil hente frem.

Motivationen for de enkelte dagblade til at involvere sig i elektronisk udgivelse kan dog være vidt forskellig. Engagementet kan være præget af en offensiv og eksperimenterende strategi, hvor dagbladet vover sig ind på ukendte og usikre områder. Mere typisk er dog en defensiv strategi, hvor et af hovedargumenterne for at gå ind i elektronisk udgivelse er, at hvis dagbladene afstår fra det, så vil andre gøre det. Det er i denne forbindelse tankevækkende, at det fx i USA er ikke-journalistiske koncerner og virksomheder, der dominerer i kapløbet om at udvikle den så omtalte "information superhighway" (etablering af datanetværk med højhastighedstransmission). Det er er således ikke dagbladsvirksomheder men i stedet pengestærke tele-, kabel-, computer- og underholdningsvirksomheder, der fører an. Fx har teleliberaliseringen i USA udløst en agressiv indsats fra de regionale amerikanske Bell-teleselskaber med hensyn til etablering af nye info-tjenester i konkurrence med aviserne.

Nedenstående figur viser nogle af de eventuelle muligheder i udviklingen af online informationsmarkedet. "We" repræsenterer avisudgiverne, mens "they" dækker både andre informationsformidlere og kommercielle online udbydere m.v.



Uanset hvordan emnet omkring de danske dagblades elektroniske udgivelse vendes og drejes, står det fast at en elektronisk udvikling, som vil forandre dagbladene og dermed det generelle mediebillede i Danmark, er begyndt. Hvor langt denne udvikling vil gå i de kommende år er naturligvis svært at spå om men nedenfor anføres, sammen med en række historiske momenter, nogle mulige udviklingstendenser.

2.2.2. Den historiske udvikling
Den første bølge af forsøg og eksperimenter med elektronisk informationsformidling fandt frem for alt sted i USA fra slutningen af 1970'erne til midten af 1980'erne. Herefter stilnede forsøgslysten af, dels på grund af skuffelse over resultaterne, dels som følge af en økonomisk fremgang for aviserne, der fornyede troen på avisernes fremtid i deres nuværende papirform. En ny nedgang inden for annonce- og avissalg i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne, kombineret med hurtig teknologisk udvikling, har siden udløst en ny eksplosion af elektroniske eksperimenter og forsøg. Det bør dog nævnes, at Politikens elektroniske informationsvirksomhed (Polinfo) tog sin start i 1975 og siden har undergået en løbende videreudvikling.

Den elektroniske udvikling i USA begyndte med videotex, elektronisk tekstformidling via computer eller tv (tekst-tv). Aviskæden Knight-Ridder etablerede bl.a. forsøget "Viewtron" i 1977, men det blev lukket i 1986 med et tab på 50 mill. dollars. Man konkluderede, at det var en fejltagelse at tro, at brugerne ønskede tekstinformation på computer- eller tv-skærme.

Aviser i USA fik senere større succes med audiotex, informationsformidling via telefon (telefontjenester med selvvalg af oplysninger). Tjenesterne var gratis og reklamebaserede eller betalingstjenester. De dækkede en bred vifte af informationer, herunder nyheder 24 timer i døgnet, børskurser, vejrudsigt, sport, kirketider m.m. Reklamesiden på audiotex omfattede indtalte rubrikannoncer, kontaktannoncer m.v. Audiotex var og er en billig og risikofri måde at gå ind i den elektroniske udvikling på, og tjenesterne er i dag særdeles udbredte på amerikanske aviser. Der er i dag på det amerikanske avismarked omkring 900 audiotex-tjenester, eller i gennemsnit en for hver anden af de godt 1800 aviser. Hertil kommer et ukendt antal ikke avisbaserede tjenester. Nedenstående amerikanske annonce taler for oprettelse af audiotex-tjenester som en stærk forbindelse mellem avisen og dens læsere.

Med telefax kan der formidles nyheder i kort form, når brugerne ønsker dem. Telefax-tjenester fik et boom fra 1991, specielt med finans- og erhvervsstof, men i dag udgør de kun et marginalt marked i USA. Der findes i dag i USA ca. 25 avisdrevne fax-tjenester af forskellig tilsnit, herunder fax-on-Demand (særbestillinger via fax) og fax-aviser.[5]

Den egentlige elektroniske udvikling for aviserne i USA - og herhjemme - begyndte med online-avisarkiv, dvs. salg af avisartikler fra en database. Kunderne var i første række biblioteker, uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder, erhvervs- virksomheder, medievirksomheder m.fl. Politikens informationssystem, POLINFO, er pioner inden for elektronisk informationsformidling, ikke bare i dansk, men også i international sammenhæng. Næste år fejres der 20 års jubilæum. Da starten gik for POLINFO i 1975 havde kun The New York Times været tidligere ude.

Herudover er online særtjenester, specielt finans- og erhvervsstof blevet en indbringende forretning for en række amerikanske aviser. Tjenester af den type tjener fx i dag flere penge til aviskoncernen Dow Jones end koncernens flagskib The Wall Street Journal, der er USA's største avis.[6]

Siden 1992 har en række amerikanske aviser gjort dagens avis til hovedproduktet i en række tjenester, dvs. formidling af hele avisen i elektronisk form. De distribueres typisk via eksisterende nationale datanetværk som America Online, Prodigy og Compuserve. Abonnementspriserne ligger omkring 50-70 kr. pr. måned plus en mindre minuttakst. Disse tjenester indeholder typisk:

2.2.3. Generelle udviklingstendenser
Generelt set vil elektroniske online og offline tjenester sandsynligvis i lang tid fremover være komplemæntere og ikke substituerende for de danske dagblade. Disse tjenester vil på det rette tidspunkt skabe chancer for en offensiv udvidelse af dagbladenes aktiviteter med papiravisen som krumtap for et varieret supplementsudbud. I denne periode vil dagbladshusene i deres egenskab af etablerede databasecentraler og med avisen som et enestående markedsføringsredskab formentlig have de bedste forudsætninger for i tide at komme i gang med og videreudvikle arbejdet med de nye medieformer.

En rettidig indsats med elektroniske supplementstjenester vil samtidig skabe et vigtigt erfaringsgrundlag for en en eventuel ultimativ videreudvikling på langt sigt, hvor papiravisen som masseprodukt måske afløses af den flade skærm med alle dens muligheder for selvvalg m.m.

Generelt må det ligeledes påpeges, at udbudssituationen på det elektroniske udgivelsesområde for tiden er temmelig uoverskuelig - både på europæisk og internationalt plan. Antallet af tjenester varierer fra dag til dag, nye åbnes under store forhåbninger og skuffende forsøg lukkes. Et stort antal af de tilbudte tjenester over hele verden har karakter af forsøgsvirksomhed.

EU-Kommissionen har i en rapport fra 1993 "Nye Perspektiver for Publikationsbranchen på Informationsmarkedet" kraftigt advaret europæiske udgivere mod at komme for sent med i en udvikling, der allerede er fremskreden i USA. Rapporten spår, at 5-10 % af europæiske dagbladsforetagenders virksomhed i år 2000 vil bestå af elektronisk udgivelse.[7] Se nedenstående oversigt.



Rapporten konstaterer bl.a., at elektronisk udgivelsesvirksomhed vil skabe rigeligt med nye forretningsmuligheder for traditionelle udgiverbrancher (bøger, tidsskrifter, aviser, virksomheder) - men også for aktører uden for disse traditionelle områder. Rapporten peger i den forbindelse på, at de vigtigste spørgsmål vedrørende elektronisk udgivelse i dag er strategiske: dagbladsvirksomheder må omdefinere sine roller og sine forretningsideer og hermed tage hensyn til de nye konkurrenceforhold og de nye konkurrenter.

En stor udfordring for udgiverbranchen bredt set, siger rapporten, er fremover at identificere og skabe nye markeder. I dag kan de potentielle kunder af elektroniske tjenester og produkter endnu ikke klart udtrykke behov og krav, men dette vil ændre sig når de første veludformede og effektivt markedsførte elektroniske tjenester og produkter får et markedsgennembrud. Markedets reaktion vil da basere sig på den åbenbare nytte og den attraktionskraft, som de nye produkter kan fremvise.

Rapporten opfordrer alle virksomheder, som har med traditionel udgivelsesvirksomhed at gøre, til allerede nu at forberede sig på en overgang til elektronisk udgivelse. Bl.a. anbefales det, at disse virksomheder foretager forskellige mere eller mindre langsigtede handlinger, herunder

Sammenfattende konstater EU-rapporten, at de traditionelle udgivervirksomheder, som ikke i god tid, med støtte af en velplanlagt strategi, udnytter mulighederne inden for elektronisk udgivelse, vil tabe deres forretningsområde til nye aktører, fx "informationsmæglere" og "ompakkere", som vil drage fordel af den enorme lagerkapacitet og store hastighed ved elektronisk distribution. Disse aktører vil pakke relevante oplysninger fra forskellige kilder og sammenbundte det til specifikke behov hos specielle brugergrupper. Deres metode vil gå ud på at udforme og distribuere integrerede specialiserede informationsprodukter i samarbejde med andre hovedaktører i branchen. Uzal Martz, udgiver af The Pottsville Republican i USA og vicebestyrelsesformand i den amerikanske avisudgiverforening "Newspaper Association of America", er enig i disse forudsigelser og udtrykker det på denne måde:"There's a window of opportunity right now, that may last who knows how long. Some say two years, som say four. But pretty soon, new players in the communication business will be coming up behind us in the information highway and, who knows, they may pass us."[8] Nedenstående skema illustrerer samme tanke, at i takt med markedets udvikling kan også konkurrenceparametrene skifte, således at nye aktører overtager dele af de traditionelle aktørers marked.



Man kan måske sige, at dagbladenes styrke og afgørende forudsætning for at kunne gøre sig gældende på området for elektronisk udgivelse er, at dagens avisfremstillingsproces allerede i høj grad er databasebaseret: materialet til den trykte avis samles i en logisk set samlet database (selvom den fysisk oftest består af separate deldatabaser), og redaktionen og annonceafdelingen bearbejder dette materiale elektronisk, ligesom avisens sider sammensættes af det materiale, som findes i databasen.

Dagbladene har tilsyneladende mulighed for at skabe sig en stærk konkurrenceposition i forhold til andre potentielle elektroniske udgivere, hvis dagbladene effektivt kan udnytte de databaser, som er skabt til brug for den trykte avis, også i deres elektroniske produkter. Det er på mange måder højt kvalitativt nyheds-, fakta- og annonceindhold, som dagbladene har i deres databaser, og som må antages at udgøre dagbladenes vigtigste konkurrencemiddel på det nye mediemarked. Det forekommer derfor vigtigt for dagbladene at skabe sådanne databaser, som egner sig til udgivelse af såvel trykte som elektroniske dagbladsprodukter.

Det drejer sig nok i høj grad for dagbladene om at udvikle forretningsvirksomheden i henhold til princippet om "single source - multiple products", det vil sige, at man ud fra samme udgangsmateriale kan skabe mange forskellige produkter. Med udgangspunkt i det databaseindhold, som ligger til grund for den trykte avis, kan der ud over elektroniske produkter endvidere produceres fx faktapublikationer, årbøger, radioprogrammer m.v. Databaser som velegnede kilder til elektronisk udgivelse bør, foruden tekst- og billedmateriale, også kunne håndtere nye datatyper som lyd, levende billeder (video), animation m.m. Som eksempel kan nævnes, at for ca. to år siden samlede det amerikanske nyhedstidsskrift Time såvel trykt som utrykt materiale om Golfkrigen fra sin database og sammenførte det i en multimedia-CD-ROM produktion med navnet "Desert Storm", hvilket blev en stor salgssucces.

Nedenstående illustration viser, at avisen kan fungere som "flerkanalsavis" ved at bruge det indgående råmateriale til flere forskellige produkter.



Ved at koble attraktive og komplementære "sideprodukter" til den trykte avis, kan dagbladene sandsynligvis opnå en række værdifulde mål, herunder

Den amerikanske presseforsker, Don Fry, udtrykker det på denne måde: "Det væsentlige, man i dag kan opnå med en elektronisk avis, er dialogen med læserne. Og så det, at man - modsat sine avis-konkurrenter - gør noget helt særligt for læserne".[9]

At det kan være svært at blive ved at fange folks opmærksomhed omkring den trykte avis illustreres nedenfor, for så vidt angår målgruppen de unge avislæsere (illustration fra Editor & Publisher, 4. februar 1995).



Ophavsret..

I forbindelse med overgangen til informationssamfundet, udviklingen af elektronisk udgivelse m.v. må ophavsretten ganske kort nævnes, som et af de komplicerede og uafklarede spørgsmål. Den igangværende og med tiden mere og mere komplette digitalisering af alle former for information gør det svært, nogle mener umuligt, at beskytte ophavsretten, fordi informationerne umiddelbart let kan kopieres og distribueres.

Problemerne omkring ophavsret konkretiseres, når man ser på de kommende elektroniske multimedieprodukter. Indholdet af både tekst, billeder, lyd, grafik, tegninger m.v. medfører, at der kan opstå store vanskeligheder i relation til afklaringen af de rettighedsmæssige og hermed ophavsretlige spørgsmål. Der kan fx være adskillige ophavsmænd til lyd- og billedindslag, som ønskes anvendt, og tid, ressourcer, penge m.m. som skal bruges på at spore ophavsmænd, forhandle aftaler m.v. kan udgøre en væsentlig hindring for let og effektiv udvikling af elektroniske multimedieprodukter.

Både på nationalt plan over store dele af verden og på internationalt plan er der opbrud i forsøget på at skabe ophavsretlige reguleringer, som kan tilpasses den rivende teknologiske udvikling, men det er et svært og meget komplekst arbejde.

2.2.4. Konkrete udviklingstendenser
På det overordnede plan, jf. ovenfor, tyder meget på at dagbladene i de kommende år vil fokusere på økonomi, markedsundersøgelser, minimering af risici m.m., når emnet er elektronisk udgivelse.

Det er straks langt vanskeligere at konkretisere eventuelle udviklingstendenser, når det drejer sig om at udpege særskilte tjenester eller produkter, som kan tænkes at udvikles og komme på markedet.

Der er dog konkrete tiltag - hvor dagblade spiller en afgørende rolle - som har været i gang i kort tid, og som må forventes at blive mere og mere synlige bl.a. i relation til at fremhæve dagbladenes elektroniske muligheder. Nedenfor er en gennemgang af 3 væsentlige nye tjenester/produkter.

2.2.5. Diatel
Diatel er en elektronisk informations- og kommunikationsservice, som har til formål at skabe forbindelse mellem den private forbruger og mindre virksomheder på den ene side og offentlige og private udbydere på den anden side. Der er således tale om en edb-baseret serviceformidler, som medfører, at en række ydelser og transaktioner kan foretages via computer hjemmefra eller på arbejdspladsen - altså en to-vejskommunikation pr. edb mellem udbydere af forskellige ydelser og kunder.

Diatel A/S blev stiftet i februar 1993 og ejes af TeleDanmark/Jydsk Telefon, Kommunedata, Morgenavisen Jyllands-Posten, Politiken og Girobank. Diatelsystemet blev sat i drift pr. 30. marts 1995.

Diatels målgruppe er som nævnt private og mindre virksomheder, og ydelserne skal dække et meget bredt spektrum af begge typer behov som fx : forskellige indkøbs- og bestillingsmuligheder (rejser, teaterbilleter, bøger el.lign.), kommunikation med det offentlige, herunder indsendelse af blanketter til det lokale skattekontor, arbejdsformidling m.v., ydelser fra banker, advokater, revisorer og andre eksperter, adgang til udenlandske databaser, elektronisk post, nyheder m.m. Nedenfor illustreres Diatel som en online-forbindelse, hvor man af Diatel-assistenten føres ind i det elektroniske varehus.



Diatel er koblet direkte på vigtige databaser for relevant viden og information, hvilket betyder, at Diatel-brugere får direkte adgang til fx telefonbøger, vejvisere, ordbøger og leksika, EU-licitationer osv. Disse informationskilder vil blive løbende opdateret, således at de altid er aktuelle.

Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten lægger ud med to ydelser via Diatel: En begivenhedskalender og nyheder.

Begivenhedskalenderen bliver landsdækkende og mere omfattende end "Det sker", "I Byen" og "Copenhagen this Week" tilsammen. Det skyldes bl.a., at konceptet gør det muligt for de forskellige arrangører løbende at lægge informationer ind i bestemt definerede formater.

Nyhederne står Jyllands-Posten for alene. Der er tale om nyheder, dels fra den daglige avis, dels de nyheder, som Jyllands-Posten sender ud på TV3's tekst-tv. Det bliver bl.a. muligt ud fra en kort nyhedstekst at bede om at se hele avisartiklen.

Herudover forberedes en såkaldt erhvervspakke. Erhvervspakken skal primært sammensættes af Jyllands-Postens erhvervsredaktion, og den vil bestå af opdaterede nyheder, som er tilpasset PC'ens format. Desuden vil der være listeoplysninger fra blandt andet Selskabsstyrelsen m.fl.

Nyhederne skal rettes mod erhverslivet - med blandt andet nøgletal, børsinformation og et økonomisk leksikon. Med tiden er det endvidere meningen, at en lang række data skal lægges ind under systemet - fx virksomhedsportrætter, regnskaber og informationer om selskabsbestyrelser.

For at kunne benytte Diatel skal man først og fremmest have en PC'er (senere også MAC), som kan køre windowsbaserede programmer. Udover en PC'er kræver den tekniske tilslutning til systemet, at der anskaffes særligt programmel (Diatel Assistent) op opkobling (modem) til net.

Priserne på brug af Diatel vil være afhængig af servicens karakter. Visse services, fx. produktinformation, kan være gratis for brugeren. Andre services prissættes efter omfang og/eller værdi i øvrigt. Generelt fastsættes priserne for de enkelte ydelser i overensstemmelse med serviceudbydervirksomhedens øvrige prisstruktur. Nedenfor ses et af Diatels skærmbilleder med forskellige valgmuligheder for brugeren.



2.2.6. Børsens erhvervsøkonomiske database
Børsen koncernen etablerer om kort tid Danmarks en stor erhvervsøkonomisk database. Den bliver en realitet, når Dagbladet Børsen og en række andre Børsen-publikationer i 1995 lægges på elektronisk tekst- og billedarkiv.

Databasen vil foruden dagbladet omfatte månedsbladene Børsens Nyhedsmagasin og Penge & Privatøkonomi, årbøgerne Greens Virksomheder og Greens Hvem er Hvem, nyhedsbrevene Økonomisk Ugebrev og Nyt Om Østeuropa samt den erhvervsøkonomiske, elektroniske nyhedstjeneste Telebørsen.

Den erhvervsøkonomiske database bliver i første omgang til intern brug for Børsen-publikationernes egne journalister og medarbejdere men udgør samtidig en fremtidig salgsmulighed - udbudt enten via Børsen selv eller via allerede tilgængelige systemer som fx Polinfo - eller begge dele.

Om behovet for elektronisk formidling siger Børsens adm. direktør Preben Schack:"Vi ved, at behovet kommer, bare ikke hvornår." Og han fortsætter: " Dilemmaet med elektronisk udgivelse er jo, at den igangsættes på forventet efterbevilling med hensyn til efterspørgslen. Der er ikke noget af det, vi starter op, der tager udgangspunkt i reelle, artikulerede markedsbehov. forenklet kan man sige, at i gamle dage analyserede man markedet og fandt ud af, hvad der var kundernes behov. I dag tage man udgangspunkt i, hvad teknologien kan, før der er et virkeligt marked, og det er dybest set forkert. Det er det, der gør, at man er nødt til at have penge med hjemmefra, når man går ind i nye elektroniske medier."[10]

2.2.7. Arbejderbevægelsens Mediearkiv (AMA)
Med "Det Fri Aktuelt", 40 fag- og specialblade i SAFT-gruppen, et halvt hundrede fagforbund og et tilsvarende antal organisationer i arbejderbevægelsen fra ARTE til Lejerbo, bliver Arbejderbevægelsens Mediearkiv (AMA) en meget stor elektronisk informationsdatabase.

Det Fri Aktuelt etablerer således elektronisk lagring og arkiv af det daglige avisindhold med mulighed for at søge og finde informationer og artikler om alle emner, som avisen behandler. AMA-projektet går videre ved at omfatte omgående online sammenkobling af Det Fri Aktuelt og hele SAFT-gruppen, der samtidig har gennemført processen med at gå på elektronisk arkiv.

Ud over indbyrdes at få elektronisk adgang til at søge, finde, læse og hente artikler og informationer i arbejderbevægelsens presse, vil journalister og organisationsfolk, som ventes at blive de flittigste brugere af storarkivet, også komme på netværk med LO, SID, Metal, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ALKA og ARTE m.fl. og blive i stand til at hente aktuelle pressemeddelelser, analyser, rapporter m.m. fra organisationerne.

Databasens brugere vil endvidere kunne trække på tre daglige nyhedssammendrag og aktuelle nyhedsspots leveret af A-Pressens elektroniske nyhedstjeneste, NET-redaktionen.

Love, overenskomster og faglige aftaler vil kunne hentes fra henholdsvis en lovdatabase og en aftaledatabase, mens en biblioteksdatabase vil give en komplet bibliografisk oversigt over fx bog- og pjeceudgivelser i arbejderbevægelsens regi.



Mediearkivet ventes at åbne med en grafisk brugergrænseflade og et søgesystem baseret på 35-40 forskellige emnekategorier. Det vil være tekstbaseret, men vil i en gradvis proces komme til at omfatte grafik, billeder og lyd. Tjenesterne vil i første omgang blive stillet gratis til rådighed et år, hvorefter der skal tages stilling til fremtidig brugerbetaling. AMA har potentielt 1,5 mill. brugere, nemlig LO-områdets medlemmer, men i første fase forventes det, at arkivet primært vil blive brugt af godt 400 aktive storbrugere.

Adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør på Det Fri Aktuelt, Lisbeth Knudsen siger om AMA: "Hvis man som bevægelse og organisation ønsker at have indflydelse på samfundet, så er man i den nuværende fase af udviklingen nødt til at begynde at tænke i helt nye medietyper. Hvis man ikke gør det, taber man slagsmålet om at få indflydelse på fremtidens informationssamfund. Hvis det med projektet her kan lykkes at komme et skridt foran, så går bevægelsen ind ind i næste årtusinde med helt nye muligheder. Det synes jeg er et utroligt spændende perspektiv."[11]

2.2.8. Andre udviklingstendenser og -muligheder
Generelt kan der peges på, at der i de kommende år sandsynligvis vil ske en løbende produktforbedring og videreudvikling af allerede eksisterende elektroniske dagbladsprodukter. Det er et naturligt led i enhver form for produktion og udgivelse, trykt eller elektronisk, at der løbende sker evaluering og finpudsning af koncept og præsentation m.v. Bl.a. planlægger POLINFO nye tiltag i 1995, hvor der dels skal indføres grafisk brugergrænseflade, dels foretages en omlægning af prisstrukturen. Telebørsen vil på baggrund af en forventet ekspansion af det generelle marked for finansielle ydelser udbygge disse tjenester via bl.a. Den Danske Bank.

Endvidere må det antages, at der vil ske en lang række ting på området for tekst-tv. Som nævnt under status for elektroniske produkter er en række dagblade i løbet af en kortere periode gået ind i aftaler omkring levering af materiale til tekst-tv. "Tekst-tv anslås af eksperter til at være et medie i eksplosiv vækst, ikke bare med nyheds- og servicefunktioner men også med mulighed for at skabe et stort rubrikannoncemarked i konkurrence med dagbladene".[12] En af grundene er nok, at tekst-tv har et stort forspring i forhold til computere på markedet for elektronisk tekstformidling. Mens computere i dag findes i ca. 30-33 % af danske husstande, har 60 % af husstandene mulighed for at modtage tekst-tv, og tallet ventes ifølge den erhvervsøkonomiske tjeneste Telebørsen at stige til ca. 80 % i 1998. En af forhindringerne for et effektivt og brugervenligt koncept er antagelig tv-skærmens forholdsvis dårlige gengivelse af tekst, ligesom præsentationen af tekst-tv i det hele taget for de fleste fremstår noget kedelig og stereotyp. Dette er ting, som der ganske givet vil blive arbejdet med i de kommende år, således at brugervenligheden og den generelle anvendelighed stiger.

Med henblik på udvikling af nye elektroniske produkter med dagblade som producenter eller deltagere er det kun muligt at foretage nogle gæt, men nedenfor anføres kortfattet en række produkttyper, som findes i et vist omfang allerede, men må forventes videreudviklet, eller som vil kunne findes inden for elektronisk udgivelse i de kommende år. Det skal understreges, at der er en flydende overgang mellem de nævnte eksempler, og at der sikkert kunne anføres mange andre modeller.

Audiotex (telefontjenester) - Et lokalt dagblads "Lokalsport ekstra" kunne være eksemplet på et simpelt audiotexsystem. Princippet er et voice response system, hvor abonnenten ringer op og taster sin adgangskode (abonnementsnummeret) Gennem et hierarki i få niveauer vil kunden nu kunne taste sig frem til sportsresultater i avisens udgivelsesområde. Brugerne vil være private abonnenter, der betaler benyttelsen af tjenesten over telefonregningen. Samme blads "Drej en bil" er en anden udnyttelse af voice response faciliteten. Autoforhandlerne kan mod et gebyr få henvisning til "Drej en bil" ind i rubrikannoncerne. Ved opringning fra læseren gives supplerende oplysninger om biltilbudet, og der tilbydes viderestilling til forhandlerens forretning eller løfte om opringning herfra.

Avisårgang på CD-ROM - Et dagblads CD-ROM tilbud kunne bestå i, at avisen efter hvert kalenderår udsender hele den foregående årgangs redaktionelle tekst på CD-ROM. Brugere ville fortrinsvis være skoler og biblioteker, men nok også enkelte private, institutioner, organisationer og virksomheder.

Tillæg på CD-ROM eller diskette - Et dagblad kunne udgive en CD-ROM eller en diskette med tillæg til avisen. Brugerne ville hovedsagelig være skoler, biblioteker og private. På CD-ROM'en er der både tekst, levende billeder og lyd. I de kommende år vil der komme en stor strøm af CD-ROM produkter i takt med, at CD-ROM drev til PC'ere bliver mere og mere almindeligt som standardudstyr. CD-ROM produkter har en meget bred flade, som omfatter både spil, underholdning, elektroniske bøger, leksika og nye blandingsformer af informations- og kulturformidling. Brugerne vil vænne sig til at fungere i en interaktiv proces med medier, der forudsætter deres aktive medvirken. De vil lære at bruge og forholde sig til nye blandingsformer af tekst, foto, grafik, lyde og video.

Et aktuelt eksempel er Newsweek Interactive, som er en multimedia CD-ROM udgave af det kendte ugeblad Newsweek, og som kan give en fornemmelse af, hvordan fremtidens journalistik kan blive. Brugerne klikker sig igennem historierne og kan hele vejen vælge at få mere dybde og specialiseret viden om udvalgte aspekter. Man læser ikke kun, hvad kilder og citatpersoner siger. Man høre dem og ser dem selv sige det i indlagte lyd- eller videoklip. Newsweek Interactive indeholder alle artikler fra de seneste tre måneders trykte Newsweek og omkring 200 udklip fra Washington Post relateret til feature-historierne. Endvidere kan man frit bladre igennem Newsweek Interactives video- og fotobiblioteker, høre op til 4 timers interviews hentet fra det ugentlige radioprogram "Newsweek On Air", udforske avanceret interaktiv grafik samt få overblik over biblioteket m.v. Nedenfor ses et åbningsbillede på "Newsweek Interactive".



Avisen online - Som beskrevet ovenfor om den teknologiske udvikling har der i USA siden 1992 udviklet sig et marked for online-aviser. Man kan således i de kommende år måske forestille sig projekter og forsøg også fra danske dagblade med hensyn til online aviser, således at kunder via PC og modem kan modtage dagens avis i elektronisk form. Et større gennembrud vil dog formentlig først komme efter år 2000, da der først på dette tidspunkt vil være udviklet en effektiv og tilstrækkelig hurtig metode til at distribuere de kolossale datamængder, der er indeholdt i en digital udgave af en avis, jf. afsnittene om udviklingen på langt sigt for elektroniske dagbladsprodukter (både produktion, distribution og forbrug). Flaskehalsen er modemet, der er bindeleddet mellem telefonlinien og computeren. Transmissionshastigheden er i dag ikke tilstrækkelig til, at det på en praktisk måde kan lade sig gøre at distribuere digitalt.

De amerikanske online aviser distribueres i vidt omfang via de kommercielle netværk som fx America Online, Compuserve og Prodigy, som er kædet sammen med brugernes PC'ere via højhastighedsforbindelser. De høje transmissionshastigheder og lave telefontakster gør at millioner af amerikanere går online - måske mere fordi det er nyt og spændende, end fordi de præcis ved, hvad de vil bruge de nye informations- og kommunikationsmuligheder til.[13] Snak og diskussioner er de store hits i det elektroniske rum. Via bulletin boards (elektroniske mødepladser) taler brugerne med hinanden og med journalister og redaktører. En anden trend er hyperspecialisering: computertjenesterne Compuserve og Prodigy tilbyder elektroniske konferencer om alt fra husdyr og mærkelige sportsgrene til syning, håndværk, livsstil, rejser og hobbies. Alt som folk er fanatiske med og interesserer sig for er tilsyneladende godt stof i det elektroniske møderum. Nedenfor ses åbningsbillede på Prodigy's "highlights".



Særskilt dagbladsprodukt online - På samme måde som man kan forestille sig en udvikling henimod en decideret elektronisk avis kan man også forestille sig en udvikling henimod særskilte dagbladsprodukter, som distribueres online. Det kunne fx være undervisningsstof eller videnskabsstof eller stof til særlige grupper af læsere/brugere. Det kunne være originalt stof eller stof fra hovedproduktet, den trykte avis, som er samlet i et særskilt produkt.

Avanceret online avis med tillæg - Som et bud på et avanceret elektronisk dagbladsprodukt kunne man forestille sig, at et dagblad ud over papiravisen ville udgive en beslægtet online avis med underliggende supplementsstof, herunder levende billeder til uddybning af både redaktionelt stof og tekstsideannoncer. Avisen ville kunne kaldes frem på en flad skærm i A4 format og ved pegeteknik (med pen) bestilles uddybning af de enkelte emner på siderne, der er opbygget omtrent som en papiravis. Uddybningen kunne være en kort videosekvens fra en begivenhed evt. med ledsagende lydoptagelse, eller der kunne være tale om flere niveauer af supplerende tekst. For annoncernes vedkommende kunne fx bilannoncer suppleres med videobeskrivelse af bilens egenskaber kombineret med teknisk uddybende tekst. En sådan udvikling vil dog næppe finde sted i Danmark inden år 2000 men eventuelt i et forløb efter årtusindeskiftet.

Som nævnt ovenfor kan man ganske sikkert forestille sig udviklingen af andre elektroniske produkter i perioden frem til år 2000, ligesom det med baggrund i den til stadighed hastigt udviklende teknologi må anses for sandsynligt, at der opstår nye muligheder for elektronisk formidling, som man i dag måske end ikke overvejer. Som hovedtendens for de kommende år kunne man realistisk forestille sig, at teknologien gang på gang vil overgå sig selv, således at tilsyneladende nye elektroniske produkter og tjenester i løbet af kort tid vil forældes og tabe værdi. Nye muligheder, ideer, koncepter m.v. vedrørende elektronisk udgivelse vil udvikles og sandsynligvis skærpe en i forvejen stærk konkurrence de enkelte dagblade imellem, men også mellem de trykte medier og de elektroniske medier.

De ovenfor nævnte muligheder må ses i lyset af denne tankegang, således at de betragtes ud fra den viden, man i dag besidder om teknologiens sandsynlige muligheder og ud fra, at teknologien kan udvikle sig meget hurtigt, hvorefter nye elektroniske produkter og tjenester pludselig kan skabes og udvikles. Forskningschef hos AIM, Henrik Dahl, har på konferencen "Presse & Print" den 26. april 1995 sagt det på denne måde: "Fremtiden skabes gennem det, vi tror i dag."

2.3. Udviklingen på længere sigt

2.3.1. Indledning
I løbet af nogle år taler meget for, at der også i Norden sandsynligvis vil være tekniske og økonomiske forudsætninger for omfattende og vidtforgrenet elektronisk distribution af dagbladsinformation. Efterhånden vil den nødvendige infrastruktur for bredbånds-telekommunikation være udbygget, og på arbejdspladser og i mange hjem vil der være tilstrækkelig teknisk udrustning til at interaktive multimediepræsentationer kan finde sted.

Man kan forestille sig, at forbrugerne, via telekommunikationsnet og forskellige typer af databærere, vil blive tilbudt et stort antal informationstjenester, underholdning og reklame i elektronisk form. En lang række af forskellige virksomheder og organisationer vil sørge for udbudet - både traditionelle informationsproducenter og -formidlere, men sikkert også nye aktører og virksomheder.

Nye typer af informationsformidling og nye medietyper vil konkurrere med traditionelle medier om forbrugernes og annoncørernes opmærksomhed og penge. Mediekonkurrencen skærpes, og de traditionelle medier må udvikles, fornyes og forandres, hvis de skal bevare de positioner som informationsformidlere, som de hidtil har haft.

Det er næppe nok for dagbladene bare at følge udviklingen passivt - tværtimod peger udviklingen med hensyn til teknologi, infrastruktur, produktions- og distributionsomkomstninger m.v. på, at dagbladene må engagere sig aktivt i udviklingen af nye elektroniske tjenester og produkter - i første omgang som supplementer til de trykte produkter, men på længere sigt måske som skridt på en udviklingsvej henimod fremtidens deciderede elektroniske informationsformidling.

"Dagbladene har i lang tid været et effektivt og forretningsmæssigt massemedie, som har været tilpasset samfundets, annoncørernes og læsernes behov. Imidlertid kan man på sigt forudse et gennembrud af sociale og teknologiske forandringer, som vil påvirke dagbladsmediets position og dagbladsproduktionens økonomiske forudsætninger. En stor del af disse forandringstendenser er tydelige allerede i dag, men må forventes at træde afgørende igennem på længere sigt", siger professor ved Den Tekniske Højskole i Stockholm. [14] Som åbenlyse eksempler nævner Enlund:

2.3.2. Den elektroniske avis
Når man i dagbladssammenhænge tager den ovennænvte udvikling i betragtning og anskuer både problemer og muligheder for dagbladene i lyset af de forventede udviklingstrin, er der som regel ét emne, som tiltvinger sig opmærksomhed; hvis udviklingen både teknologisk og sociologisk tager retning som forventet, jf. ovenfor, vil det være sandsynligt, at der udvikles et primært elektronisk dagbladsprodukt - den elektroniske avis.

I hvor stort et omfang der vil være elektroniske aviser på markedet i Danmark inden år 2010 er næsten umuligt at sige, men i USA findes der allerede en lang række elektroniske aviser i form af online-aviser, der læses via computer, ligesom der foregår udviklingsarbejde med henblik på at skabe en bærbar elektronisk avis.

Som antydet kan produktet "den elektroniske avis" tage flere forskellige former, og umiddelbart synes de nedenfor nævnte eksempler at være mest relevante at drage frem:

Det er uden tvivl de sidstnævnte produkter, der fokuseres på, når den fremtidige udvikling tages i betragtning. Der findes i dag en række telefaxaviser i USA og herhjemme har Telebørsen en telefaxavis, ligesom der i USA er enkelte eksempler på CD-ROM-aviser. Men når udviklingen herhjemme i forbindelse med telefon- og højhastighedsforbindelser tager fart, vil det være transmission i elektronisk form, der udgør platformen til udvikling af den elektroniske avis.

Uanset om der fokuseres på online-aviser eller bærbare elektroniske aviser eller andre distributionsformer for den elektroniske avis, er der en række områder omkring forskellene mellem den trykte avis og den elektroniske avis, som er afgørende betydning for et potentielt succesfuldt elektronisk produkt. Et afgørende område for forskning og eventuelle projekter må være at finde et koncept for den elektroniske avis, som bruger de stærke sider fra produktion af den trykte avis, men som samtidig adskiller sig på væsentlige punkter som følge af, at der vil være tale om et helt anderledes fysisk, grafisk og udformningsmæssigt produkt. Nedenfor anføres en række punkter, som kræver afklaring på vej frem mod produktionen af en elektronisk avis. Ud over nogle tekniske problemstillinger i relation til at skabe en elektronisk avis, er der især to hovedområder, som synes afgørende for, om den elektroniske avis vil have en plads i det fremtidige mediebillede - indhold og udformning. I et stadigt mere komplekst mediebillede med et mere og mere varieret medieudbud er det af væsentlig betydning, hvad potentielle kunder rent faktisk kan få af kvalitetsprodukter. Og vigtige faktorer i denne udvikling vil givetvis være indhold og udformning. En anden særdeles vigtig faktor i forbindelse med udviklingen af den elektroniske avis er de mulige distributionskanaler- og metoder m.v. Dette vil blive behandlet under afsnittet om distribution.

Som antydet afslutningsvis i afsnittet om udviklingen af elektroniske dagbladsprodukter på kort sigt kan den fremtidige udvikling for dagbladene udelukkende anskues ud fra aktuelle og potentielle udviklingstendenser. Det er ensbetydende med, at beskrivelsen af den elektroniske avis som det fremtidigt dominerende elektroniske dagbladsprodukt og beskrivelsen af mulighederne for den elektroniske avis, nødvendigvis må ses i lyset af, at det er hvad man i dag kan forestille sig om fremtiden for dagbladene på lidt længere sigt efter år 2000.

Dette billede kan uden tvivl ændre sig markant i takt med nye teknologiske landvindinger eller på baggrund af samfundsmæssige, økonomiske eller lovgivningsmæssige forskydninger og hindringer. Et indblik i forholdene for dagbladenes elektroniske udgivelse i år 2010 er næsten umuligt at give, og i alt fald må der tages forbehold for, at en række forskellige elementer kan ændre sig betydeligt i forhold til det i dette afsnit beskrevne - det kan bl.a. være elementer eller forhold, som vi i dag slet ikke har fantasi til at forestille os. Tingene går hurtigt - meget hurtigt.

2.3.3. Databasestruktur- og teknik
Den nuværende avisfremstillingsproces er allerede i høj grad databasebaseret. Materialet samles i en logisk set samlet database (selvom den fysisk oftest består af separate deldatabaser), og redaktionen og annonceafdelingen bearbejder dette materiale elektronisk, og avisens sider udformes ud fra det i databasen foreliggende materiale.

Professor Nils Enlund påpeger, at det efter al sandsynlighed vil være af afgørende betydning, at dagbladene forstår at udnytte den database, som er skabt til brug for produktion af den trykte avis, også til produktion af elektroniske produkter, herunder fx en elektronisk avis. Det gælder om for dagbladene at udvikle forretningsvirksomheden ud fra princippet om "single source - multiple products", det vil sige, at man fra det samme udgangsmateriale (databasens indhold) kan skabe mange forskellige produkter.[15]

Der knytter sig naturligvis en lang række spørgsmål til udviklingen af en sådan multifunktionsdatabase, herunder spørgsmål om, hvordan en optimal database konstrueres, hvordan man i en multimediadatabase skal kunne lagre og repræsentere både konventionelle data (tekst, billeder, annoncer) og såkaldt tidsbunden information (tal, musik, video, animation) og forskellige kombinationer af disse, og hvordan disse datatyper skal kodes, komprimeres og søges.

Dagbladene får endvidere sit materiale fra mange forskellige kilder. Hvordan skal det samlede materiale konverteres til et format, som kan lagres i databasen, og findes der egnede standardformater for forskellige typer af information, som kan udnyttes direkte. I løbet af en lang overgangsperiode må eventuelle nye multimediedatabaser desuden integreres med dagbladets eksisterende prepress-system og databaser, og man må kunne overføre information til det traditionelle avissystem fra de nye multimediedatabaser - spørgsmålet er, hvordan der kan skabes effektive koblinger mellem disse forskellige systemer, hvilke begrænsninger den gamle teknik medfører, og hvordan dagbladsvirksomhederne kan udvikle deres teknik trinvis fra lukkede specialdatabaser til åbne multimedienetværk.

2.3.4. Indholdet af den elektroniske avis
Et af de centrale spørgsmål ved udviklingen af en elektronisk avis, og som ikke kan besvares uden praktiske erfaringer og forsøg m.v. er naturligvis dette - Hvilken type af information formidles bedst via en elektronisk avis? Den trykte avis' struktur og indholdskomponenter kan ikke direkte overføres til et elektronisk miljø, idet en trykt avis ikke direkte kan overføres til elektronisk format og stadig fremstå lige overskueligt og letlæst. En elektronisk avis vil som medie have sine styrker og svagheder, alt afhængig af, hvad der skal formidles.

"Flere og flere amerikanske aviser går online og tilbyder deres avisindhold i elektronisk form. Problemet er imidlertid, at det stof, der leveres via PC'eren, nogen gange er det samme, som findes på tryk. Det giver kun læserne ringe ekstra grund til at gå til skærmen. For det er jo nemmere og mere komfortabelt at bladre og læse i en trykt avis, end det er at sidde bøjet over en edb-skærm."[16]

Forklaringerne på denne tilsyneladende svaghed varierer: Det giver brugere, som ikke abonnerer på den trykte avis, mulighed for at læse hele avisen. Brugere, der bor uden for dækningsområdet for den trykte avis, skal have mulighed for at læse avisen og følge med i udviklingen. Samt at det er med til at understrege den tætte forbindelse mellem den trykte avis og den elektroniske avis. Fornuften i at bruge online-aviserne som decideret nyhedsmedie er omdiskuteret, fordi det på mange måder er et forsøg på at konkurrere med radio og tv, som på helt anderledes vis er indrettet til at levere nyheder her og nu.

En af de store muligheder ved nyhedsformidling i elektronisk form er, at formidlingen kan individualiseres i forhold til de enkelte brugere. På denne baggrund opstår en række essentielle tekniske og principielle problemer for dagbladene, for i hvort stort et omfang bør en elektronisk avis tilbyde sine læsere individuelt tilpasset information, og hvordan udvikles individuel information i teknisk henseende? Bør man tilbyde læserne et antal på forhånd udvalgte produkter (fx nyhedspakker), eller skal man give de enkelte læsere en individuelt udformet elektronisk avis, som baserer sig på personlige interessseprofiler, eller skal hver enkelt læser interaktivt udforme sin egen avis?

Der findes i USA to diametralt modsatte opfattelser med hensyn til personificering af elektroniske aviser - man kan måske tale om to skoler. Den ene fremføres af professor Nicholas Negroponte, chef for Media Lab ved Massachussetts Institute of Technology. I sit forskningsprojekt "News in the future" stræber han efter at udvikle helt individuelt sammenstillede og udformede elektroniske aviser - man taler om disse personlige aviser som The Daily Me. Den anden "skole" hævder, at det som gør avisen interessant og værdsat af læseren, også i elektronisk form, er det faktum, at den tilbyder professionelt redigeret, udvalgt materiale, som hver dag giver et alsidigt billede af nyhedsudbudet. "En avis uden overraskelser er ikke nyhedsavis", siger bl.a. Mark Potts, elektronisk medieredaktør ved avisen The Washington Post.

Den amerikanske online-avis Mercury Center har udviklet en opskrift på en individualiseret avis - Personal Reporter Profile. For en pris på fem dollar pr. måned har brugeren ret til at definere 5 søgeprofiler, dvs. nøgleord inden for det område, der særligt interesser den pågældende. Oplysningerne lægges ind i et computerprogram, som automatisk udfører søgningen. Hver morgen overføres resultatet af søgningen som en ren tekstfil til brugerens elektroniske postboks. Kilderne til søgningen er avisen selv samt en række amerikanske nyhedsservicer.

I forbindelse med udviklingen af de forskellige online-services og online-aviser i USA er der kommet en række tanker frem om, hvilke former for information, som i dag findes i den trykte avis, men som kan tænkes at begå sig bedre i en online-service/online-avis.

I en rapport om online-services i USA har Ib Jensen, Politiken, beskrevet en række informationstyper, som synes velegnet til elektronisk formidling:[17] Blandt andet er det blevet anført, at nyheder med kort levetid, fx børsoplysninger, er ideelle for online-fremførelse, fordi der på online-mediet vil være en løbende opdatering af kursudviklingen. Når den trykte avis offentliggør aktie- og obligationsoversigter er oplysningerne mere end 12 timer gamle og reelt værdiløse for læsere med interesse i at følge kursernes udvikling.

En anden type nyheder, der egner sig specielt for online-fremførelse er forudsigelige nyheder i form af offentliggørelse af rapporter, undersøgelser, regnskaber, domsafsigelser m.v. Her vil den trykte avis være forsinket i forhold til de elektroniske medier i den generelle dækning af historien, men i parløb med en online-service kan avisen tage konkurrencen op med radio og tv. Hvor servicen vil tage sig af den løbende dækning af begivenheden og fx gøre kildematerialet tilgængeligt for brugerne, vil avisen følge op med den bredere og mere analytiske dækning.

Helt unikt for det redaktionelle stof i en online-service er muligheden for at levere "ekstra-information", hvis formål er at supplere historier fra den trykte avis eller at dække et snævert informationsbehov hos en velafgrænset gruppe læsere. Her udnyttes en af computerteknologiens stærke sider - rigelig lagerplads og en eminent evne til at levere målrettet information. Denne type ekstra-information kan være manuskriptet til en tale, som et regeringsmedlem holder, og som refereres i den trykte avis i reportageform. Det kan være en rapport, et referat, eller en pressemeddelelse om et nyt produkt, der indeholder en mængde tekniske oplysninger, som aldrig vil finde vej til spalterne i den bredt orienterende avis, men som alligevel kan interesse en snæver gruppe læsere. Endelig kan der være tale om egentlig journalistisk stof fra bureauer, typisk featurestof, hvis sigte er for smalt til det brede publikum, men som alligevel kan have sin berettigelse for en mindre gruppe læsere.

I modsætning til nyheder med kort levetid som fx børsoplysninger findes der også stof i den trykte avis, som har en længere levetid end avisens traditionelle henfaldstid på 24 timer, og som kan udnyttes mere effektivt online, fordi stoffet kan opretholdes og gemmes i den elektroniske service. Fx bringes anmeldelser kun én gang i den trykte avis i forbindelse med fx film-, koncert- og teaterpremierer. Men lige så længe film eller teaterstykker er på plakaten, har anmeldelsen værdi som beslutningsgrundlag. En enkel løsning er at kombinere den trykte avis' forlystelsesoversigt med anmeldelserne på online-servicen, således at brugeren kan få et overblik over tilbudene sammen med avisens vurdering af de enkelte film m.v. Tilsvarende gælder for restaurationsanmeldelser og rejse- og ferieartikler, omend denne gruppe har endnu længere levetid.

Featurestof (forklarende og oversigtsprægede artikler ofte i den trykte avis' specialsektioner) er ligeledes stof, som egner sig til at blive opbevaret over en lidt længere periode end 24 timer. Artikler om hobbies, have, reparationer m.v. kan være eksempler.

Endelig kan man nævne decideret servicestof som egnet stof til en online-service, fx køreplaner, åbningstider for offentlige kontorer eller indkøbscentre, navnelister for kommunalbestyrelser m.m. Igen er det online-servicens store styrke at kunne strukturere information i snævre specialområder, i modsætning til papirets brede målgruppe, og avisen som helhed vil kunne placere sig i en nøgleposition, som formidler af enhver form for information i lokalsamfundet.

På sigt vil der ved udviklingen af den elektroniske avis således skulle ske en generel afvejning af indholdet af den elektroniske avis i forhold til den trykte avis. En elektronisk service vil uden tvivl tage arbejde fra den trykte avis, men det egentlige billede kan meget nemt blive, at en elektronisk service/avis reelt øger værdien af den trykte avis, fordi papiret bedre vil kunne rendyrke sine stærke sider. Den trykte avis vil ikke længere være forpligtet til at bringe tungt dokumentationsmateriale med meget smal læserinteresse, som nok er med til at højne avisens generelle anseelse, men som også optager kostbar redaktionel plads. Den trykte avis kunne meget vel blive redaktionelt mere "ren" og vil klarere komme til at fremstå som en nyhedsguide. På andre områder vil den trykte avis i kraft af sit navn og sit image kunne højne online-avisens værdi.

2.3.5. Udformning
"I alle informationsmedier - både traditionelle og elektroniske - er en af nøglerne til succes en frugtbar sammensmeltning mellem informationsbæreren, indholdet og indholdets præsentationsmåde, dvs. udformningen. Den information, som er tiltænkt at skulle læses på fx en lille bærbar billedskærm må fra en optimal synsvinkel have en anden udformning end den information, som trykkes på en stor avisside. Udformningen af den elektroniske avis må være således, at der skabes en formålstjenlig og attraktiv helhed, som mere eller mindre lokker læseren til at gøre sig bekendt med materialet, og som gør at budskabet kan formidles så hurtigt, klart og letfatteligt som muligt fra afsender til modtager."[18] Det er muligt, at dette netop er den største udfordring for den elektroniske avis - at skabe og udforme et helt nyt velfungerende informationsmedie.

I sin rapport om elektroniske aviser peger professor Nils Enlund på ,at en af de afgørende forskelle ved den elektroniske avis i forhold til den trykte avis vil være muligheden for at anvende såkaldt tidsbundet materiale, dvs. animationer, video og audio, og at den elektroniske avis således kan være et multimedie-produkt. Men muligheden for multimedieudformning medfører en række problemer og udfordringer. Fx kræver multimediemateriale enorme mængder af hukommelse, datakraft og overføringskapacitet - hvordan kan denne informationsmængde komprimeres, og hvilke kompressionsmetoder og -standarder egner sig bedst til indholdet af den elektroniske avis? Endvidere vil det være af væsentlig betydning i hvilket omfang multimediemateriale kan kombineres med traditionelt materiale i en elektronisk avis - hvordan kobler man fx lyd og billeder til annoncer, hvordan præsenteres multimediemateriale på "siderne" i den elektroniske avis, og hvad er det optimale forhold mellem tekst, billeder, lyd og video - både når det gælder omfang og layout? Nogle hævder, at for meget multimedieinformation vil distrahere læseren og føre læseren væk fra det budskub, som man egentlig ønsker at formidle. Nedenfor ses et eksempel på en forside af en online-avis, Access Atlanta, hvor nummererede knapper fører dig til historierne bag overskrifterne.



Hypermediateknik

En anden udformningsmæssig (og indholdsmæssig) mulighed i den elektroniske avis vil være muligheden for at gøre brug af hypermediateknik og -udformning. Hypermedia er en kommunikationsform, hvor læseren interaktivt kan flytte sig rundt i et bredt og alsidigt informationsmateriale i overensstemmelse med sine interesser eller almindelig nysgerrighed. Materialet er af udgiveren forsynet med "links" - aktive referencer, som gør, at læseren ved at pege på fremhævede ord på skærmen kan hente baggrunds- eller tillægsinformation frem. Hypermedia er ikke et lineært medie, hvor fremstillingen føres frem fra en begyndelse til en slutning, men nærmere et informationsrum, gennemkrydset af "hyperlinks", hvor brugerne kan bevæge sig frit rundt.

Hypermediateknikken egner sig godt for avismateriale. Et eksempel kunne være en reportage fra krigen i det tidligere Jugoslavien, hvor teksten eksempelvis kunne udarbejdes, således at læseren ved at hente ordet "Sarajevo" kan kalde en kortskitse frem over byen. Fra samme ord kan man også finde frem til en encyklopædisk artikel om Sarajevo og ved i denne artikel at hente sætningen "skuddet i Sarajevo" frem, kan man hoppe til en artikel om første verdenskrig osv. Man kan fortsætte på samme måde også i forbindelse med multimedieudformning - ved at hente et foto frem kan man fx få en videoreportage frem m.v.[19] Hypermediateknikken kan desuden anvendes i annoncer. Fra eksempelvis en restaurantannonce kan man hente en menu- og vinliste frem og derfra til en videosekvens, hvor restaurantens miljø beskrives og derfra til bordbestilling.

Hypermedia må dog anses at være en teknisk krævende informationsformidling og for udgiveren en arbejdskrævende informationsformidling. Udarbejdelsen af "links" i et databasemateriale, som dagligt vokser og forandres, er et intellektuelt og tidsmæssigt krævende arbejde, som i væsentlig grad øger redaktionens arbejdsbyrde. Den store indbyggede mulighed for valgfrihed i hyperstrukturen fører desuden til, at man til hver læser enten må distribuere store mængder information, som læseren aldrig kommer til at anvende, eller at man må forsyne den enkelte læser med det af den enkelte læser på forhånd ønskede materiale via meget hurtige telekommunikationskanaler.

Interaktivitet

Hypermediateknikken forudsætter interaktivitet, dvs. vekselvirkning mellem læser og informationsmediet. Men en elektronisk avis vil også kunne være interaktiv uden at indeholde egentlige hyperstrukturer. Læseren kan fx komme frem i avisen ved hjælp af tastatur, ikoner, skærmknapper eller menuvalg, og læseren kan vende "sider", gå tilbage til tidligere materiale, forstørre tekst og billeder, vælge annoncekategori m.v. Læseren vil således navigere i den elektroniske avis' informationsindhold.

Disse navigationsmetoder må være så enkle og brugervenlige som muligt. Det synes vigtigt, at læserne opfatter læsningen af den elektroniske avis som enkelt og naturligt. Det må være let og hurtigt at skabe sig et overblik over hele informationsudbudet i avisen, og samtidig må læseren være i stand til enkelt og hurtigt at kunne komme frem til netop den information, som læseren ønsker, uden at det er nødvendigt at skulle igennem for mange menuer og alternativer. Der må således udvikles nye effektive navigationsmetoder- og strukturer, ligesom det er nødvendigt at forske i spørgsmålet om at finde den optimale grafiske brugergrænseflade for elektroniske aviser.

Mængden af interaktivitet i den elektroniske avis må ligeledes udforskes. Bl.a. kan man forestille sig, at overdreven valgfrihed og interaktivitet fører til, at læseren taber den røde tråd i fremstillingen og budskabet af materialet - og at interaktionsmulighederne derfor bør reduceres til kun det mest nødvendige. Dette synspunkt kunne have baggrund i en opfattelse af, at læserne betaler for at få en avis, som er redigeret af en subjektiv men professionel redaktion, og at læseren ikke skal betale for selv at være tvunget til interaktivt at lede sig vej frem i mere eller mindre uredigeret materiale, fordi læserne hurtigt bliver trætte af alt for meget interaktivitet.

Layout, typografi m.v.

Med hensyn til selve det layoutmæssige i en elektronisk avis synes det nødvendigt at forske i, i hvilket omfang de layout- og udformningsregler, som anvendes i forbindelse med trykte aviser, kan anvendes også i elektroniske aviser. En af de vigtigste egenskaber ved den trykte avis er den umiddelbare overraskelseseffekt, som de traditionelle sidestruktur- og designprincipper medfører. Man blander materiale af forskelligt indhold på samme sider, således at en læser, som leder efter en bestemt type materiale tilfældigt kan fanges af en helt anden slags indhold. Kan man, og bør man, indføje materiale, som ikke er bestilt af læseren, i en mere eller mindre individuelt udformet elektronisk avis?

Det er ligeledes vigtigt at finde ud af, hvordan annoncemateriale skal kombineres med redaktionelt materiale i en elektronisk avis. En vigtig funktion i den trykte avis er jo den måde hvorpå annoncerne kan placeres midt i det redaktionelle indhold og således få stor observationsværdi, uden at tilstedeværelsen behøver at genere læseren i nævneværdig grad. Denne vigtige funktion synes på en eller anden måde nødvendig at overføre til den elektroniske avis. Det er også vigtigt, at annoncerne kan rettes direkte til den rigtige målgruppe. En læser, som i en interaktiv avis vælger at læse redaktionelt sportsstof bør fx automatisk få sådanne anonnoncer, som retter sig specielt til sportsinteresserede.

Med hensyn til typografi er de elementer, som i dag anvendes i aviser og andre trykte produkter (tekststørrelse, spaltebredde m.v.) blevet udviklet og udformet gennem meget lang tid med læsbarhed, klarhed og æstetik som mål. En computerskærm eller en lille bærbar skærm indebærer dog en helt anden måde at fremstille materialet på end den trykte avisside. Dimensionerne, kontrasten, belysningen og i særdeleshed opløsningsgraden, dvs. den præcision med hvilken bogstavtegn kan fremstilles, afviger radikalt fra den trykte avis, og det synes klart at den traditionelle avistypografi og principperne herfor ikke direkte kan overføres til produkter, som skal læses på en eller anden form for skærm. Der må skabes nye typografiprincipper tilegnet den elektroniske fremstilling.

Hos avisen Star Tribune i Minneapolis, USA, er fornyligt åbnet en online-service, og som noget enestående på det amerikanske online-avis marked har Star Tribune tilknyttet en grafisk designer til online-servicen, hvis opgave alene er at sikre et ensartet grafisk udtryk på servicen. Designerens opgave er at overføre Star Tribunes grafiske udtryk til online-servicen, således at brugerne grafisk oplever en direkte tilknytning mellem den trykte avis og online-avisen. Desuden skal designeren sikre et ensartet udtryk på special- og featuresider, så online-avisen får en grafisk struktur, der hjælper brugeren med at navigere i servicen. Nedenfor ses online-udgaven af avisen Star Tribune.



Et andet vigtigt forhold er, at man i en elektronisk avis nok bør kunne anvende farver og farvebilleder. I et konkurrenceforhold med bl.a. tv er det nødvendigt, at både trykte og elektroniske aviser har mulighed for at præsentere farver. Et af de store problemer i dag i relation til elektroniske avisprodukter, er at brugen af farvebilleder medfører data- og telekommunikationsmæssige problemer, fordi de bl.a. kræver stor datahukommelse, kraftfulde computere og hurtige telekommunikationsforbindelser. Desuden kræves der standarder for farvefremstillingen, således at det kan garanteres, at billedernes farvetoner reproduceres korrekt på hver enkelt læsers skærm uafhængig af skærmens type og alder. Data- og telekommunikationsindustrien er aktivt i færd med at standardisere kompressionsmetoder og dataformat for farvebilleder.

2.3.6. Den nye journalist
I forbindelse med etableringen af online-aviser i USA er der dukket en række perspektiver op i relation til journalistens rolle ved overgang fra arbejdet med en trykt avis til arbejdet med en elektronisk avis. Det er åbenlyst, at der vil ske store ændringer i journalistens traditionelle opgaver og funktioner, når udviklingen mod flere og flere elektroniske dagbladsprodukter tager fart.

I den tidligere nævnte rapport om online-services i USA har Ib Jensen, Politiken, set nærmere på denne udvikling og peger på en række forhold, som kan tænkes at blive journalistens nye opgaver.[20] For eksempel vil redigering af en elektronisk avis stadig være journalistisk arbejde, men arbejdets karakter adskiller sig på mange måder fra det journalistiske arbejde i forbindelse med den trykte avis. Alene det faktum, at en elektronisk avis kan indeholde lyd- og videostumper eller grafiske animationer antyder, at arbejdet vil adskille sig fra de kendte rutiner i redaktionen. Den amerikanske online-avis Mercury Center har fx leget med tanken om "multimediareporters" og "senders" som fremtidens reportere og redaktionssekretærer. Multimedia-reporterens opgave vil være at indsamle informationer af enhver art på blok/computer, interview og lyd på båndoptager og levende billeder via videooptagelser. Journalistens arbejde vil i denne udformning være forandret fra at være rettet mod et medie med kun én udtryksform, den trykte avis, til et medie, der rummer flere forskellige udtryksformer. Begrebet "senders" er titlen på den elektroniske avis' redaktionssekretærer. Deres opgave vil være at send information ud i den elektroniske avis, så snart de modtager den fra multimedie-reporterne og fra eksterne kilder som nyhedsbureauer og radio/tv.

Donna Yanish, nyhedsredaktør på online-avisen Mercury Center, mener at redigeringsprincipperne i relation til online-avisen på et afgørende punkt adskiller sig fra principperne på den trykte avis: hvor redigeringen af en artikel til den trykte avis sker ud fra, at artiklen skal kunne læses af flest mulige, gør det modsatte sig gældende for redigeringen af indholdet på online-avisen. På den trykte avis skal man vurdere om en artikel er forståelig for så bred en gruppe af læsere som muligt, mens man på online-avisen skal vurdere, hvor læseren vil have behov for supplerende information i forhold til artiklen. Men skal med andre ord forsøge at forstå, hvorfor læseren ikke finder artiklen fyldestgørende og finde ud af, hvilken information der mangler. Denne fremgangsmåde stiller større krav til informationskvaliteten og dermed også til bredden i den ansvarlige journalists baggrund. For selvom der er uendeligt meget mere plads i den elektroniske service, vil det være en misforståelse blot at læsse så meget som muligt ekstra-information på servicen.



Mercury Center har ca. 20 medarbejdere heraf 3 nyhedsredaktører, men hvilke medarbejdere, og hvor mange, der i dag beskæftiges på de amerikanske online-aviser, afhænger grundlæggende af ambitionerne. Online-avisen Detroit Free Press har kun to medarbejdere, men både Mercury Center og Detroit Free Press indgår i den amerikanske aviskoncern Knight-Ridder. Detroit Free Press er blot en lavprisløsning, mens Mercury Center er et fuld-skala forsøg på at skabe et nyt medie.

Flere af de amerikanske online-aviser, og herhjemme Politikens elektroniske mødested - Politiken Online, har diskussionsfora, der på nogle områder minder om den trykte avis' debatsider. Forskellen er, at deltagerne i disse elektroniske fora "taler" med hinanden og med online-avisens debatredaktører. De nye krav til journalistisk arbejde træder også tydeligt igennem for de elektroniske debatredaktører.

En debatredaktør på den trykte avis redigerer og prioriterer indlæg, der uopfordret kommer til avisen, og bestiller ved sjældnere lejligheder kommentarer. På de eksisterende online-services er debatredaktøren selv en del af den debat, som foregår. Som eksempel kan nævnes, at det amerikanske nyhedsmagasin Time har en online-service, som regnes blandt de bedste og mest underholdende i USA (15.000 debatindlæg på seks måneder). Ikke alene fordi man her kan læse artiklerne fra Time, før bladet er på gaden, men fordi der til stadighed udspiller sig en meget levende debat i det elektroniske debatområde. Time har ansat en redaktør til online-servicen, som beskriver sin journalistiske rolle som en blanding af ordstyrer og meningsmager. Efter hans opfattelse er det vigtigst for ham at kunne se en sag fra flere sider og dermed være i stand til til at formulere alternative og eventuelt provokerende synspunkter, hvis debatten i et forum er ved at gå i stå. En debatredaktør må endvidere have det som journalistisk opgave konstant at være på udkig efter, hvad der trækker op til at blive et aktuelt emne og forberede debatten ved at starte sagen op og fx ridse problemstillingen op i et kort indlæg.

Som et andet eksempel på at journalistens rolle allerede er under forandring og vil ændre sig markant på længere sigt kan man pege på det norske ugeblad Computerworld, hvor man har udviklet en medieuafhængig journalistik i forbindelse med, at bladet udvider sin udgivelse til også at omfatte elektronisk distribution af artikler og interviews. I stedet for at have én bestemt avisartikel for øje, skal journalisterne dække en sag, og de skal indsamle og skabe alle former for information til dækning af sagen lige fra traditionel reportage til anvendelse af lydklip, billeder m.v. Herefter er det i princippet op til redaktionssekretariatet at formidle sagen i de medier, der egner sig bedst til de forskellige typer af information: fx en artikel til selve bladet, baggrundsmateriale og arkivreferencer til elektronisk distribution, og lyd og billede til CD-ROM. Ideen er at gøre op med papirmediet som det primære mål for den journalistiske arbejdsproces og reducere papiret til blot ét medie i en vifte af distributionsveje.

"Vi forsøger at mixe det bedste fra aviserne med det bedste fra tv. Derfor har vi oprettet nye interaktive nyhedshold, som skal skabe en helt ny type multimedie-egnede nyhedsindslag. For eksempel har vi udstyret vores fotografer med videokameraer, så de både kan tage billeder til avisen og optage video. Det giver os mulighed for at vise 3-sekunders videoklip på online-avisen, så man kan se det afgørende mål eller høre, hvordan de afgørende ord faldt".[21]

Den journalistiske arbejdsplads

Fremtidens journalistiske arbejdsplads vil ikke overraskende have computeren i centrum. Og den computer, journalisten vil bruge, kan meget mere end at være en avanceret skrivemaskine, som de fleste journalister "nøjes" med at bruge den til i dag. Computeren i fremtidens redaktion bliver redskabet til at hente nyheder og kildemateriale fra hele verden (tekst, fotos, lyd og video), og den bliver et kreativt værktøj til hurtigt at redigere og sammensætte nyheder og historier i multimedie-pakker.

Et af de første konkrete bud på, hvordan fremtidens journalistiske arbejdsplads skal udformes og organiseres er kommet for dagen i Danmark i det EU-støttede projekt "Mediator". Projektet har været en afprøvning af redaktionelle muligheder på det globale netværk af telefon- og højhastighedsforbindelser, ofte betegnet "information superhighway" eller "informationsmotorvejen". Et af resultaterne fra "Mediator" har været en såkaldt "homepage", dvs. en særlig computerstruktur (computerskærm) for journalister og redaktionssekretærer. Homepagen vil bl.a. give direkte adgang til at bruge e-mail, direkte adgang til det verdensomspændende net Internet og direkte adgang til nationale og internationale tekst- og billeddatabaser med mulighed for at gennemsøge store mængder tekster og billeder og til andre databaser. Endvidere vil homepage'n indeholde redskaber til at lave hyperlinks (jf. ovenfor om udformning) og andre redigeringsværktøjer samt tegneprogrammer, fotobehandlingsprogrammer m.m. inklusiv muligheder for at hente og redigere lyd og video. Denne journalistiske homepage vil være specialdesignet til journalistens person, arbejdsmetode og stofområder.

På grundlag af den udviklede homepage samlede Mediatorprojektets journalister og fotografer i løbet af projektet flere nyhedspakker. På længere sigt vil det kendte nyhedsbureau-telegram, der i dag som bekendt udelukkende omfatter tekst, måske komme til at følge Mediator-projektets bud på produkter fra fremtidens nyhedsbureau:

Nyhedspakken består af en kort forsideartikel med "links" til forskellige delemner og yderligere information. Pakken omfatter et udvalg af billeder med direkte adgang til at gå ind i billedbureauets store lager af billedtilbud. Der medfølger dokumentar- og kildestof samt vejledninger i, hvordan bureaukunderne selv kan foretage yderligere research. Der medfølger desuden lyd og video af relevante emner.