Distribution

3. Distribution af den trykte avis

3.1. Status

3.1.1. Indledning
I dagbladsbranchen distribueres knap 400 tons aviser hver dag og hovedparten endda indenfor meget kort tid. Det drejer som om et dagligt oplag på 1,6 mill. aviser, som via et veludviklet distributionssystem omdeles til alle egne af landet. Distributionsmæssigt skelnes mellem aviser, der købes i handelen (løssalg) og aviser, som forbrugeren forudbestiller og får leveret på adressen (abonnement). For at klare omdelingen til abonnenterne er der brug for ca. 26.000 bude. Hertil kommer administrative medarbejdere (budledere/inspektører og assistenter) samt vognmænd med mere. Distributionen gennemføres ad fire forskellige kanaler, enten bladhusenes egne net og budkorps, via postvæsenet, via mindre selvstændige distributører eller via Bladkompagniet. Bladkompagniet er et distributionsselskab der ejes af Det Berlingske Officin A/S, Dagbladet Politiken A/S og A-pressen. Bladkompagniet står for hovedparten af udbringningen af disse bladhuses aviser samt en del distributionsopgaver for andre bladhuse. Distributionsomkostningerne for branchen totalt er opgjort til godt 800 mill. kr. i 1993 svarende til knap 13 % af dagbladenes omsætningen.

3.1.2. Løssalg
Formiddagsaviserne sælges næsten udelukkende i løssalg nærmere bestemt 90 %. Ses der bort fra disse sælges i gennemsnit hver tiende avis i Danmark i løssalg. Denne andel svinger dog fra ca. 7 % for de lokale dagblade med et oplag i størrelsesordenen 10 - 20.000 til ca. 14 % for de landsdækkende dagblade. For søndagsoplaget nærmer løssalgsandelen sig 40 %.

Igennem de senere år har Bladkompagniet gradvist overtaget returindsamling, returbehandling og fakturering af løssalget for næsten alle dagblade, medens salgstyringen fastholdes i bladhusene.

Dagbladene sælges gennem ca. 11.000 forhandlere fordelt på supermarkeder, købmænd, tankstationer, bagere og kiosker med mere. Antallet af forhandlere, det enkelte dagblad er repræsenteret hos, er meget afhængig af, hvor stort avisens dækningsområde er. Således vil de landsdækkende aviser i sagens natur have langt flere forhandlere end de lokale dagblade. Formiddagsaviserne, der jo er baseret på løssalg, har således også mange forhandlere.

De landsdækkende dagblade sælger knap 4 eksemplarer per forhandler, mens de større lokale dagblade sælger 9 aviser per forhandler. Her skiller formiddagsaviserne sig igen ud. Disse sælges dagligt fra ca. 10.000 salgssteder, hvilket giver et snit på ca. 15 eksemplarer per forhandler. Om søndagen sælges der 16 eksemplarer per forhandler.

Forhandlerens avance ved salg af aviser varierer meget. Mindste avance er 0,95 kr. per eksemplar og højeste avance er 3,25 kr. Den typiske forhandleravance ligger mellem halvanden og to kroner. Ser man på avancen i procent af forhandlerindkøbsprisen svinger denne fra knap 22 % til knap 43 %.

3.1.3. Abonnementssalg
Størstedelen af aviserne sælges i abonnement. Distributionsstrukturen er meget varieret. Nedenfor er distributionsstrukturen søgt skitseret.



Det er stort set de samme aktører, der er aktuelle for bladene. Den store forskel ligger i de enkeltes aktørers andel af distributionen. Denne er afhængig af løssalgsandelen, oplaget, dækningsområdet samt udgivelsestidspunktet.

Dagbladsbranchen beskæftiger ca. 24.000 bude. For nogle aviser er der kun ét budkorps, uagtet at der også omdeles distriktsblade, reklametryksager og dagblade. Andre har et budkorps for hver opgave.

Størsteparten af budene er børn og unge. Ifølge en tælling ultimo 1994 er kun 2,3% af eftermiddagsbudene voksne og ca. 32% af morgenbudene er voksne. Drengene er stærkest repræsenteret, idet de udgør ca. 2/3 til 3/4 af budkorpset.

I øjeblikket er der stor mangel på bude. Problemet er lige stort for morgen- og eftermiddagsaviserne. Størsteparten af budene er som nævnt børn og her er rekrutteringsgrundlaget vigende. Det er de små årgange, der er i den budrigtige alder. Yderligere vil EU-direktivet om børnearbejde betyde et farvel til ca. 10 % af budkorpset.

EU-direktivet om børnearbejde, som arbejdsministrene vedtog på Rådets møde d. 22. juni 1994, skal være implementeret senest medio 1996. Direktivet fastsætter, at det fremover skal være forbudt at beskæftige børn ved erhvervsarbejde. Ved barn forstås enhver ung under 15 år, eller enhver ung, der stadig følger en obligatorisk fuldtidsundervisning, der er påbudt ved national lov. Der vil dog fortsat være mulighed for at beskæftige børn, der er fyldt 13 år ved lettere arbejde. Hvad der skal forstås ved lettere arbejde er endnu ikke nærmere defineret, men det forventes, at avisomdeling vil være at betragte som lettere arbejde. Hvad angår de 10 til 12 årige, vil der fremover ikke være mulighed for beskæftigelse.

Postens andel af omdelingen var i efteråret 1993 ca 20 %. Det er her værd at bemærke at Dagbladet Licitationen og Kristeligt Dagblad omdeles 100 % via Posten og Frederiksborg Amts Avis, Information og Børsen får omdelt størsteparten af abonnementsoplaget via posten. Ser man bort fra disse, omdeles ca. 12 - 13 % af abonnementsoplaget via postvæsenet.

Omdeling til abonnenter via Posten foregår enten som anmeldt eksemplar eller som adresseret. Herudover sendes mange aviser til forhandlere og omdelere via såkaldte udgiverkorsbånd.

For at opnå dagbladstakst skal bladet udgives mindst 5 sammenhængende hverdage. Anmeldelsessystemet og dermed også ekspeditionen af anmeldelser og inddragelser er stiv og langsommelig, hvilket medfører at bladene ikke altid kan yde den service overfor abonnenterne som er ønskelig.

3.2. Udviklingen for den trykte avis

Den igangværende gradvise overgang fra eftermiddags- til morgenaviser vil fortsætte - sandsynligvis i øget tempo - således, at hovedparten af dagbladene bliver morgenaviser. Denne udvikling skyldes: - at morgenudgivelse er mere attraktiv for læserne
- at avisen kan sælges i løssalg i hele åbningstiden
- at nyhedsstrømmen er stærkest i aftentimerne og her er afpasset efter tv
- at morgenudgivelse muliggør postdistribution i områder med lav dækning.

Den øgede morgenudgivelse vil presse distributionsomkostningerne i vejret, fordi det generelt er dyrere at få foretaget morgenomdeling, og fordi lovgivningen begrænser anvendelse af unge til morgenomdeling.

Løssalgsandelen vil i de første år fortsætte med at falde, men vil derefter stagnere og måske stige lidt. Løssalgsfaldet skyldes en ændret indkøbsadfærd med sjældnere, men større - indkøb (og en avis kan ikke sælges i bundter á 10 stk. til at putte i fryseren). Desuden skyldes nedgangen øget pres fra tv og ugeblade. Den øgede overgang til morgenudgivelse vil i nogen grad vende udviklingen, idet aviserne får flere salgstimer til rådighed.

Antallet af indstik, udgaver og særlige sektioner forventes at stige, hvilket vil gøre aviserne mere individuelle og dermed mere salgbare, men vanskeligere at distribuere.

Der er i dag 4 distributionsformer på det danske avismarked:

A. Bladhusenes egen distribution
B. Private distributører
C. Bladkompagniet
D. PostDanmark.

Det forventes, at disse distributionsformer vil fortsætte fremover - sandsynligvis med svagt øgede markedsandele til private distributører på bekostning af de øvrige. Ligeledes kan postens markedsandele stige, i det omfang omdelingen kan ske tilstrækkelig tidligt.

De forskellige distributionsformer har et udbredt samarbejde og virker i stort omfang som underentreprenører for hinanden. Denne udvikling forventes fortsat.

Vedr. A: Bladhusenes egen distribution:

- Benyttes af stort set alle eftermiddagsaviser og delvist af nogle morgenaviser.
- Udviklingen går imod at færre blade har egen distribution, og at de tilbageværende i stigende omfang distribuerer for andre aviser. Denne udvikling nødvendiggøres af storavisfordele, af at det kræver stadig flere administrative ressourcer at administrere et budnet, og af at budrekrutteringen kræver stadig flere udfordringer.

Vedr. B: Private distributører:

- Private distributørers markedsandele forventes at opnå svagt stigende markedsandele, idet disse distributørers økonomisk billige og fleksible omdeling i stigende grad efterspørges.
- Problemer med faglige pressionsgrupper, som i nogen grad præger de andre distributionsformer er stort set ukendte hos de private distributører.

Vedr. C: Bladkompagniet:

- Bladkompagniet, der ejes af Berlingske, Politiken og A-Pressen, men distribuerer for en lang række andre bladhuse, har allerede en så stor markedsandel, at det er tvivlsomt om den kan øges yderligere, uden der opstår "monopolagtige" problemer.
- Det må antages, at Bladkompagniet i stadig større grad vil anvende private underdistributører, for at fremme nytænkning og konkurrenceevne. Det forventes derfor, at en betydelig del af de private distributører vil have et meget nært samarbejde med Bladkompagniet - eller ligefrem være hyret af Bladkompagniet.
- Bladkompagniets løssalgsdistribution udføres af selvstændige vognmænd, hvilket er medvirkende til, at kørslen er såvel fleksibel som økonomisk, hvilket giver gode muligheder for at Bladkompagiet kan fortsætte med en meget stor markedsandel.

Vedr. D: PostDanmark:

- Postens distribution er prismæssig rimelig, men fleksibiliteten er ikke særlig stor.
-. Udvikling i pris og fleksibilitet er afgørende for postens markedsandel.
- Det er her forudsat, at posten ikke opretter morgendistribution. Hvis det sker, vil der være en ny situation.

Budrekrutteringssituationen må formodes at variere en del - selv på kort sigt. Sociallovgivning, skattelovgivning, regler for børn og unges arbejde og en stigende konkurrence på grund af det generelle opsving giver på meget kort sigt betydelige problemer med budrekrutteringen, og tvinger aviserne til at benytte såvel unge som ældre omdelere og hæve budlønniveauet generelt. På lidt længere sigt er det myndighedernes forståelse for problemstillingen, som er den mest betydende faktor for budrekrutteringen. Ønskelisten fra avisernes side er bl.a.:

- Bedre muligheder for bijob til personer i arbejde, på overførselsindkomster og/eller diverse tilskud.
- Mindre beskatning af små indkomster - i særdeleshed det netop indførte arbejdsmarkedsbidrag.
- Bedre mulighed for anvendelse af personer af udenlandsk herkomst.
- Bedre og mindre bureaukratiske muligheder for at beskæftige børn og unge. Det netop vedtagne EU-direktiv om børn og unge er generende - og synes unødvendigt til danske forhold.

Sker der ikke en bedring inden for disse områder, vil budrekrutteringsproblemerne vokse og efterhånden blive en egentlig trussel for avisernes eksistens.

Ungdomsårgangenes størrelse, samdistributionsgraden og omlægning til morgendistribution påvirker ligeledes rekrutteringssituationen - men kun marginalt.

Den teknologiske udvikling får sandsynligvis i løbet af ca. 10 år overflødiggjort de ret tunge rutiner, som distributører og bladhuse opretholder i dag. Eksempler:

- Postens anmeldelsessystem bliver elektronisk.
-. Udgiverkorsbånd erstattes af direkte inkjetpåskrift på aviserne.
- Budbøger med til- og afmeldinger erstattes ligeledes med adresserede aviser og digitaliserede kort, der viser den letteste vej gennem distriktet.
- Løssalgslevering, følgesedler og afregning vil visse steder blive erstattet af elektroniske overførsler i Edi-format.

Med en ældre befolkning, der vil stille større krav, vil distributionskvaliteten næppe blive mindre end i dag - d.v.s. fortsat distribution helt frem til hoveddøren og til de mindste forhandlere, men det er sandsynligt, at der vil være flere klasser af distributionskvalitet.

De mindre aviser vil få relativt højere distributionsomkostninger, da det meget lave budlønniveau næppe kan opretholdes, mens udviklingen for de større aviser påvirkes af den tidligere nævnte holning fra myndighederne.

Udviklingen efter år 2010 er meget usikker, men der er følgende tendenser:

- Øget selektion
- Ældre, højtuddannede, købedygtige mennesker kræver en stadig stigende kvalitet
- Øget brug af elektronisk overførsel af budkort, følgesedler m.v.