4. Distribution af elektroniske dagbladsprodukter

4.1. Status

Spørgsmålet om, hvordan elektronisk dagbladsprodukter distribueres, må naturligt ses i sammenhæng med det eksisterende udbud af elektroniske dagbladsprodukter - hvordan når disse produkter eller tjenester ud til brugerne?

I modsætning til distribution af den trykte avis kræves der ved distribution af elektroniske produkter ikke en række led (pakkeri, fly, vognmænd, bude m.v.), der alle skal gå op i en højere enhed, før avisen lander i brugerens brevsprække. Tværtimod er den elektroniske distribution netop kendetegnet ved, at brugeren kan få og se, det produkt han ønsker, nårsomhelst. Generelt set i hvert fald. Og netop denne egenskab må antages at udgøre en af de store muligheder for elektronisk formidling af dagbladsstof i forhold til den trykte avis.

Som skildret tidligere, findes der en lang række mere eller mindre omfangsrige elektroniske dagbladsprodukter og -tjenester i Danmark. Men 'elektronisk formidling' for dagbladene må dog siges at dække over en række forskellige formidlingstyper.

Online

En af de væsentlige typer af elektronisk formidling for dagbladene er online-tjenester. I forbindelse med fx adgang til dagbladenes informationsdatabaser er det nødvendigt, at brugerne er i besiddelse af tre ting: en computer, et modem og et telefonstik. En online-forbindelse betyder faktisk ikke andet end at sætte to computere i aktiv forbindelse med hinanden, typisk via telefonnettet. Ved hjælp af et kommunikationsprogram og et modem ringer man op fra sin PC'er til et kommunikationsprogram på en anden PC'er, og så er de to computere forbundet med hinanden via telefonlinien. Det såkaldte modem er bindeleddet mellem telefonen og computeren.

Ib Jensen, Politiken, har i sin rapport om online-services i USA bl.a. peget på, at modemet er flaskehalsen i online-overføringen.[22] For 10-15 år siden, da man så de første onlineservicer dukke op (hovedsagelig i USA) havde det hurtigste modem en transmissionshastighed på 300 baud svarende til ca. 35 karakterer pr. sekund. I dag er det langsomste og mest populære modem på 2400 baud, otte gange hurtigere, mens det nyeste og dyreste modem har en hastighed på 28.000 baud.

En hastighed på 2400 baud er godt nok til ren tekst. Et A4-ark, svarende til 40-45 cm avisspalte eller 4,5 kilobyte i computerens lager, kan overføres på få sekunder, mens det nemt varer et kvarters tid at overføre et farvefoto (150-300 kilobyte) med den hastighed. At forsøge at overføre en hel søndagsavis, hvor den rene redationelle tekst alene løber op i 2-3 megabyte, vil være håbløst.

Det lille amerikanske software-firma WalkSoft Corporation har med "News In Motion" udviklet et af de første praktiske bud på, hvordan fremtidens digitale avis vil fungere. Takket være særlige komprimerings-metoder kan en udgave med 30-40 artikler og fem farvebilleder overføres via telefonlinien på ca. 5 minutter ved en hastighed på 9600 baud. En udgave med animationer og lyd-sekvenser fylder tre gange så meget og vil altså kunne overføres i løbet af ca. et kvarter.

Ugebrevet Mandag Morgen har undersøgt det elektroniske dagbladsmarked i USA og påpeger, at online-markedet er i en kraftig udvikling, hvilket hovedsageligt skyldes to forhold:[23]

Af de tjenester der findes i Danmark i dag, og som overføres online via pc'er, modem og telefonstik kan bl.a. nævnes Politikens elektroniske informationssystem POLINFO, Politikens elektroniske mødested Pol On Line, Børsens erhvervsøkonomiske elektroniske nyhedsbureau Telebørsen og De Berlingske Dagblades elektroniske redaktionsarkiv Berlingske Avisdata. Diatel-systemet, som bl.a. Politiken og Jyllands-Posten leverer stof til, fungerer også på online-basis. Nedenfor ses udsnit af Pol On Line.



Tekst-tv

Som nævnt tidligere i denne rapport indgik flere danske dagblade i 1994 aftaler med henblik på levering af materiale til tekst-tv. Og indgangen til dette marked skyldes for en stor del, at tekst-tv trods alt stadig har et stort forspring i forhold til computere på markedet for elektronisk tekstformidling. Mens computere i dag stadig kun er relativt begrænset inventar i hjemmene (ca. 30-33 %), er tv-penetrationen som bekendt meget høj - over 95 %. Desuden har næsten alle nye fjernsyn tekst-tv-funktion, og aktuelt har mere end 60 % af husstandene mulighed for at modtage tekst-tv. Dette tal forventes at stige til 80 % i 1998.

Selvom pc-penetrationen i danske husstande på verdensplan er en af de største (næst efter USA), er tekst-tv et attraktivt formidlingsmedie, fordi den såkaldte terminalbarriere for tv-apparatet er nedbrudt. Terminalbarrieren består i, at nye elektroniske medier først kan slå igennem, når terminalerne (tv-apparater, computere m.v.) er udbredt i befolkningen.

Pt. er en række dagblade involveret i formidling af information og nyheder via tekst-tv, herunder Berlingske og Jyllands-Posten - og desuden Ritzaus Bureau.

Telefax, telefon, CD-ROM

I USA er der et stort marked for dagbladsproducerede telefontjenester af forskellig art. I alt er der omkring 900 telefontjenester, hvilket udgør i gennemsnit en for hver anden af de godt 1800 amerikanske dagblade.

Herhjemme er udbudet noget mere begrænset, og pt. bl.a. udbyder Berlingske, Telebørsen og desuden Ritzaus Bureau telefontjenester.

Telefontjenesterne foregår i vidt omfang efter et voice response-system, hvorefter den enkelte bruger ved hjælp af en menusystem kan finde og høre netop de informationer og nyheder, som han ønsker.

Der er et meget begrænset udbud af dagbladsproducerede telefaxtjenester. Telebørsen og Ritzaus Bureau har begge telefax-aviser men med forskellige målgrupper. Telebørsens fax-aviser udkommer henholdsvis hver morgen og hver eftermiddag med dagens tophistorier i kort form. Ritzau producerer en fax-avis med det sidste døgns vigtigste begivenheder, men avisen retter sig specielt til rejsebureauer med udenlandske destinationer.

I USA findes der ca. 25 dagbladsproducerede fax-tjenester.

CD-ROM-markedet spåes at være et kommende attraktivt marked for dagbladene. Pt. synes kun Politiken aktuelt at være involveret i CD-ROM-produktion, idet Politiken har indgået et samarbejde med forlaget Munksgaard om udgivelse af CD-ROM-produkter.

4.2. Udviklingen på kort sigt

4.2.1. Teleinfrastruktur
Distribution af elektroniske dagbladsprodukter kræver fysiske eller elektroniske distributionssystemer, som kan nå enhver læser og abonnent. Og decideret elektronisk abonnentdistribution forudsætter eksistensen af af en ny, dækkende infrastruktur for bredbåndsdatakommunikation (kommunikationsforbindelser, som kan oveføre store mængder data på kort tid). Så enkel kan problemstillingen for de kommende års udvikling måske beskrives i forbindelse med at skabe de rette forudsætninger for, at der kan ske overføring til den enkelte forbruger af alle former for materiale i elektronisk form, herunder dagbladsmateriale.

Udbygningen af denne infrastruktur, som forudsætning for effektiv og omfangsrig elektronisk formidling til et stort publikum, vil sandsynligvis blive et af de store udviklingsområder de kommende år i relation til skabelsen af distributionsveje for elektroniske produkter. De interaktive multimedieprodukter, hvor læserne har lyd, grafik, levende billeder m.v. til rådighed, og som må antages at udgøre en stor del af de kommende års elektroniske formidling, kræver meget stor kapacitet både med hensyn til overføringskanaler og med hensyn til lagring af data.

I USA er området for telenet, teleydelser m.v. åben i fri konkurrence og som følge heraf er der i et vist omfang skabt det nødvendige grundlag for informationsformidling m.v. i elektronisk form, idet der er skabt bredbåndskommunikationsforbindelser og billige telefontakster. Samtidig har Clinton/Gore Administrationen på et tidligt tidspunkt grundlagt en strategi for udbygningen af USA's informationsinfrastruktur, og at dette tillægges en høj priorietet fremgår af følgende citat fra Administrationens handlingsplan:[24]

"Information is one of the nation's most critical economic resources, for service industries as well as manufacturing, for economic as well as national security".

Grundtanken er, at alle amerikanere skal have adgang til information og skal kunne kommunikere via tale, data, billeder eller video, når og hvor det skal være. Handlingsplanen kaldes " The National Information Infrastructure (NII) : Agenda for Action".

Den 17. november 1994 vedtog EU's ministre for for telekommunikation, at de telenet, der udgør selve teleinfrastrukturen, skal liberaliseres senest pr. 1. januar 1998. Herefter bliver det frit for enhver at etablere telenet, og Tele Danmarks monopol i Danmark på telenetområdet vil således på dette tidspunkt brydes. Der er i EU-sammenhænge således nu taget et første afgørende skridt mod udviklingen af informationssamfundet i Europa.

Med hensyn til teleliberalisering i europæisk regi har EU endvidere sponsoreret to rapporter om, hvordan medlemslandene bedst kan skabe en multinational infrastruktur til en ny verden med multimedietjenester: Delors-planen fra 1993 om vækst, konkurrence og beskæftigelse samt Bangemann-rapporten fra 1994. Begge rapporter fremhæver, at det informationsbaserede samfund skal være det centrale i EU's bestræbelser på at genskabe konkurrenceevnen i den europæiske industri, og på at øge væksten og skabe jobs. Bangemann-rapporten fremhæver især, at en fortsat beskyttelse af de nationale telemonopoler vil hindre væksten af informationssamfundet. På baggrund af indholdet i disse rapporter har Kommissionen udgivet 1. del af en grønbog om liberalisering af teleinfrastruktur og kabel-tv-net.

Grunden til at udviklingen omkring teletjenester og teleinfrastruktur har en specifik interesse og betydning for dagbladene i de kommende år er nævnt ovenfor: skabelsen af et varieret udbud af elektroniske dagbladsprodukter forudsætter, at produkterne kan distribueres i et vidtforgrenet net af distributionskanaler. Det er muligt, at det egentlige gennembrud for etableringen af "informationsmotorvejen" i Europa og i Danmark først vil finde sted efter år 2000, men der er næppe nogen tvivl om, at en række skridt på vejen frem til "informationsmotorvejen" vil blive taget inden for de kommende år.

Den amerikanske professor, Don Fry, som beskæftiger sig intenst med dagbladenes rolle i fremtiden, mener at dagbladene i denne forbindelse skal tage kampen op mod telefonselskaberne - ikke i relation til at skabe telenet, men i relation til at forblive at være primære informationsformidlere. Don Fry mener, at der er fare for, at telefonselskaberne bliver fremtiden avis, og han betragter således telefonselskaberne som dagbladenes største konkurrent. Don Fry spår om fremtiden:[25] "Inden århundredet er ovre, får vi en dims til lommen, som ikke kun er en avis. Den er til at lege med, lære med, læse med, lytte med, telefonere med. En multimediadims, der ikke fylder mere end en regnemaskine. Den er fremtidens avis, og det er dagbladene, som børe lave den. Hvis de ikke gør det, så overtager telefonselskaberne. De kan gøre præcis det samme som dagbladene - de kan bringe oplysninger videre".

Uanset om man er enig med Don Fry eller ikke, peger han på et centralt punkt i de kommende års liberalisering af telesektoren: når en infrastruktur for bredbåndskommunikation er udbygget, vil der uden tvivl opstå konkurrence med hensyn til at levere (sælge) alle former for materiale, som kan overføres via de nye effektive kommunikationsforbindelser.

Som et eksempel på udviklingen på tele-infrastrukturområdet kan nævnes, at der i Danmark blev indgået et forlig om telestrukturen i begyndelsen af april 1995. Ifølge forliget er målet, at de danske brugere frem mod år 2000 skal sikres verdens bedste og billigste teleydelser, samtidig med, at de danske virksomheder blive bedst muligt rustet til den bredere konkurrence i EU pr. 1. januar 1998.

Forliget indebærer blandt andet:

- Tele Danmarks eneret til at anlægge bredbåndsnet i lokalområder, dvs. inden for en kommunes grænser, ophæves.
- Adgangen til at etablere infrastruktur internt i virksomheder eller mellem nært beslægtede virksomheder forøges, og der skabes øgede muligheder for etablering af egne net.
- Taksterne for brug af bredbåndsforbindelser på 140 Mbit/s og 34 Mbit/s reduceres med gennemsnitlig 65 %.

I modsætning hertil er der givet et politisk nej til at lukke op for de såkaldte alternative net inden 1998. Alternative telenet er de net, som ejes af blandt andre DSB samt el- og gasselskaberne.

Ud over udviklingen inden for bl.a. teleinfrastruktur og de muligheder, som dette giver for distribution af elektroniske dagbladsprodukter, må også andre distributionsmetoder nævnes, fordi de må anses at kunne dække en del af et potentielt marked for forskellige elektroniske dagbladsprodukter.

4.2.2. CD-ROM
Der tænkes i denne forbindelse bl.a. på distribution via CD-ROM ( og i et vist omfang den specielt for interaktive multimediepræsentationer udviklede CD-I-version). Lagringskapaciteten i en CD-ROM er fuldt tilstrækkelig til distribution af en række forskellige elektroniske dagbladsprodukter. CD-ROM-markedet er i rivende udvikling i disse år, og i takt med, at CD-ROM-drev bliver standardudstyr i pc'erne, vil der ganske givet være gode muligheder for produktion og distribution af en række særlige dagbladsskabte CD-ROM-udgivelser. Det kunne være en CD-ROM-udgivelse i form af en hel avisårgang lagret på CD-ROM'en, eller det kunne være særlige CD-ROM-produkter, som er skabt på baggrund af det enorme informationsmateriale, som dagbladene er i besiddelse af.

4.2.3. Internet
Man kan også forestille sig, at dagbladsmateriale ville kunne distribueres elektronisk via det verdensomspændende net Internet. Internet har oprindeligt sammenført forskellige universiteters og højere læreanstalters datanet via hurtige overføringslinier, men i løbet af de sidste år er der også blevet åbnet op for virksomheder og for almenheden generelt. Antallet af informationsudbydere og brugere er vokset eksplosivt, og antallet af brugere anslås i dag at udgøre et sted mellem 20 og 40 millioner - eller endda flere - verden over. Væksten ser ud til at fortsætte med uformindsket styrke bl.a. på grund af nye og mere brugervenlige programmer til at navigere med på det vældige netværk. I USA foregår der et kapløb mellem en stribe firmaer og forskere om at udvikle et brugerprogram kaldet "Mosaic", som er nemt at arbejde med, men som til gengæld også fungerer bedst på højhastigheds-telefonforbindelser. Bestræbelserne går på at forfine programmet, så det vil kunne arbejde på almindelige telefonforbindelser og dermed nå ud til et bredere forbrugergrundlag. Samtidig slås software- og hardwarefirmaer om at udvikle sikkerheds- og betalingssystemer til Internet for at beskytte elektronisk post og pengetransaktioner mod 'aflytning' og misbrug. Alle disse elementer peger i retning af, at Internet i løbet af få år vil gennemgå en betydelig kommerciel udvikling.

Ultimativt vil det at distribuere over Internet som primær distributionskilde ophæve et dagblads hidtidige geografiske begræsninger, fordi man ikke længere vil være afhængig af centrale trykkerianlæg m.v. Men Internet vil også være brugbar distributionskilde til særskilte dagbladsprodukter. Ib Jensen, Politiken, skriver i sin rapport om online-services i USA, at fremtidsudsigten er utrolig - en dansker i udlandet kan ringe op til et lokalt telefonnummer og læse sit lokale danske dagblad, før abonnenterne hjemme i Danmark får bragt avisen ud med bud. I telefonudgifter vil det være billigere end at købe avisen i en kiosk i Danmark.[26] Nedenfor ses en illustration af The Electronic Telegraph, som er den elektroniske udgave på Internet af London-avisen The Telegraph.



Flere af de amerikanske online-aviser er i dag tilgængelige på Internet, og der er i USA endvidere en udvikling i gang, hvor kommerciel udnyttelse af Internet er ved at blive en vigtig konkurrencefaktor for de store amerikanske informationsteknologikoncerner. På kort tid har giganter som, IBM, Microsoft, Novell og de store telekoncerner annonceret produkter og tjenester på Internet, herunder shoppingmuligheder, betalingssystemer, sikkerhedssystemer, online-tjenester m.v.

Der er også en nordisk udvikling i gang i relation til at bruge Internet som kommercielt udstillingsvindue m.m. - også fra dagbladsbranchens side. F.eks. gik den svenske avis "Aftonbladet" på Internet i august 1994 med et kulturtillæg, og erfaringerne var tilsyneladende så positive, at man den 26. januar 1995 fulgte op med at gøre resten af avisen Internet-elektronisk. I Norge er et storstilet Internet-projekt i gang under anførelse af det norske telefonvæsen og postvæsen i fællesskab, hvilket lanceres under navnet Scandinavia Online. Dette projekt har foreløbig tiltrukket 2 norske aviser, Dagbladet, der er Norges tredjestørste dagblad, og Dagens Næringsliv, som er Norges erhvervsavis. Berlingske Tidende (Tech Nu) har foretaget en opgørelse, der viser, at over 20 danske virksomheder og organisationer går på Internet (World Wide Web) i løbet af april og maj måned 1995. Det er en hurtig udvikling i sammenligning med 1994, hvor der i snit kun dukkede en ny dansk Internet-tjeneste (World Wide Web) op om måneden.[27]

4.2.4. Microsoft Networks og andre netværk
En helt anden netforbindelse med eventuelt potentiale for dagbladene - på lige fod med andre informationsformidlere - blev i efteråret 1994 lovet til opstart i 1995. Det drejer sig om introduktionen af et verdensomspændende netværk skabt af verdens største softwarefirma, Microsoft. På en datamesse i Las Vegas i november 1994 løftede Bill Gates (grundlægger af Microsoft) sløret for, at Microsoft starter en ny online-tjeneste samtidig med at det nye styresystem Windows 95 kommer på gaden i løbet af 1995. Online-servicen, kaldet Microsoft Network, tilbydes 35 lande, herunder Danmark, men det kan endnu ikke oplyses, om danskerne kan få systemet på dansk.

Eksisterende versioner af Windows er allerede installeret på ca. 60 millioner computere, og analytikere vurderer, at Microsoft kan sælge op mod seks millioner kopier af Windows 95 det første år. Dette vil give Microsoft Neetwork en potentiel kundekreds, der er mere end dobbelt så stor som antallet af abonnenter af den amerikanske CompuServe, der i dag er verdens største kommercielle online-service. [28]

Microsoft Network vil som de øvrige online-services tilbyde adgang til elektronisk post, sport, vejrudsigter, nyheder m.m. Men netværket tilbyder også adgang til Microsofts softwareprodukter, fx vil hele bestanden af CD-ROM-produkter (opslagsværker og mange andre ting) blive tilgængelig. På hjemmets skærm vil teksten komme først, mens den mere komplekse information - billederne - bygges gradvist op. De starter slørede og bliver mere og mere klare. Denne teknik er valgt, for at eksisterende telefonlinier kan anvendes til trafikken.

Dagbladenes muligheder i forbindelse med Microsoft Network er endnu uafklarede, fordi spørgsmålet om, hvordan man kan blive informationsleverandør på netværket, først oplyses senere. Ifølge Microsoft skulle der dog blive tale om værktøjer, som gør det muligt for virksomheder at tilbyde deres informationer i multimedieform. Bill Miller, der er marketingdirektør for Microsoft Network har udtalt, at man håber at få danske informationsleverandører med, så at der foruden den internationale kerne også kan blive et omfattende dansk tilbud. Bl.a. mener han, at nyhedstjenester er meget væsentlige at få med. [29] Dette er senere blevet bekræftet af Bill Gates selv, som på et pressemøde i Danmark i marts 1995 udtalte, at der burde være en dansk avis på den danske udgave af Microsoft Networks.[30]



Hvad Microsoft Network på sigt kan indebære at muligheder for danske dagblade på længere sigt er svært at sige, men potentialet er der tilsyneladende ligesom elektronisk formidling via Internet. Herudover bør det nævnes, at det amerikanske computernetværk, CompuServe, har oprettet linier i Europa, og at America Online er på vej til at gøre det. Endvidere vil 3 store europæiske forlagsgrupper, Burda, Hachette og Pearson, i 1995 skabe en online-service kaldet Europe Online. Europe Online vil tilbyde Online-ydelser i første omgang i de tre store europæiske sprogområder, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, og Europe Online vil efter sigende tilbyde en lang række tjenesteydelser til slutbrugerne, såvel forretningsfolk som private. Efter sigende har Europe Online allerede fra starten allieret sig med interessante udbydere. Man vil ikke sætte navn på dem, men i kulisserne tales om tyske og franske bilfabrikanter, kommercielle tv-stationer og pladeselskaber. De tre forlag betragter Europe Online som det første seriøse alternativ til den amerikansk dominerede online-verden.[31]

Alt i alt skabes og udvikles der flere og flere elektroniske distributionsveje, som danner grundlag for spredning af et kvalificeret og professionelt informationsudbud herunder fra dagbladene.

4.2.5. Tekst-tv
Ud over de kommende års udviklingsmuligheder i relation til netværksformidling, vil de næste år sandsynligvis tillige indebære en større udvikling på området for distribution af dagbladsstof via tekst-tv. I 1994 påbegyndte en række danske dagblade levering af bl.a. nyheder til forskellige tekst-tv-tjenester, men der må antages at være behov for yderligere udvikling af tv-mediet som formidler af tekststof, herunder fx udvikling af mere brugervenlig typografi og opsætning m.v.

4.3. Udviklingen på længere sigt

4.3.1. Indledning
De mulige udviklingstendenser, som er skildret ovenfor under kort sigt, er det næsten umuligt at sætte nogle faste tidsmæssige rammer eller grænser for. Det må derfor indledningsvis til dette afsnit anføres, at der givet vil være en flydende overgang med hensyn til den mulige udvikling på kort sigt og langt sigt, for så vidt angår distributionsmetoder og -kanaler for elektroniske dagbladsprodukter i Danmark. Nogle udviklingsområder vil givetvis gå langsommere og andre hurtigere, end man forventer i dag.

Generelt kan det om distributionsveje på længere sigt dog muligvis antages, at der vil være to hovedtendenser, nemlig udviklingen omkring online-services til anvendelse på computere og udviklingen omkring små bærbare informationsformidlingsprodukter. Hele den i foregående afsnit omtalte liberalisering af teleområdet danner en naturlig baggrund for forskning og forsøg i forbindelse med at udvikle elektroniske dagbladsprodukter til online-fremføring - i første omgang på computerskærmen, mens den nærmest eksplosive udvikling på området for kommunikationsmidler i miniformat danner baggrund for nærmere udvikling af elektroniske dagbladsprodukter til et sådant kommunikationsmiddel.

4.3.2. Online-distribution
Computere er blevet mere og mere almindelige i danske hjem. De anvendes som avancerede skrivemaskiner, bogføringshjælpemiddel og som spilleapparater m.m. Mange tager arbejde med hjem fra kontoret og fortsætter hjemme. En stigende del af hjemmecomputerne forsynes nu med modem, således at der generelt opnås online-kommunikationsmuligheder. Det gør det muligt bl.a. at ordne bankanliggender, at anvende elektronisk post eller andre online-tjenester,fx opkobling til bulletin boards (elektroniske mødesteder, hvor folk debatterer med hinanden via computeren). Alt sammen fra hjemmet.

Udviklingen på computerområdet går i retning af at skabe PC'ere som kan være i stand til at modtage og formidle mere og mere omfangsrigt og pladskrævende materiale som fx lyd, grafik, fotos, levende billeder m.v. Alle hardware- og softwarefabrikanter bruger allerede i dag store kræfter på at udvikle sine basisprodukter til multimediemaskiner og multimedieprodukter i den overbevisning, at multimedia i løbet af en (kortere) årrække vil blive en kommerciel succes. Nøglen til at kunne forvandle en hjemmecomputer til en interaktiv multimediemaskine er at skabe en standardiseret måde at lagre, overføre og præsentere såkaldt tidsbunden information på, dvs. lyd, levende billeder m.m.

Samtidig som computerne forsynes med mulighed for præsentation af multimedia, bliver de mere og mere bærbare og forsynes også i denne udformning med dataoverføringsmuligheder, fx faxmodem, eller indbyggede sendere/modtagere, som gør, at de kan være i løbende kontakt med fx en online-forbindelse.

Man kan sige, at den teknologiske udvikling med hensyn til skabelsen af online-adgang for en større og større gruppe af brugere danner baggrund for, at der skabes et større og større område for levering af materiale, som kan udbydes til de mange brugere. Netværksudviklingen er som tidliger nævnt i rivende udvikling, og det må forventes, at der på længere sigt opstår et større system af forskellige netværk, som vil konkurrere om brugernes gunst, og at der i dette konkurrenceforhold vil være stort behov for udbud af kvalificeret informationsmateriale. I dette billede vil det være en primær opgave for dagbladene at skabe et udbud af professionelle produkter, som kan have succes via online-formidling og online-fremføring.Nedenfor viser skemaet antallet af abonnenter på online-services i USA samt antallet af PC'er og modemer i amerikanske husstande (februar 1995)



Forudsætningerne for at denne industri kommer i gang og bliver succesfuld synes bl.a. at være, at det bliver let at udbyde tjenester og produkter på net, som store dele af befolkningen har adgang til, og at der vil være et velfungerende system til afregning. Som en del heraf er det vigtigt for dagbladene, at den fremtidige elektroniske infrastruktur bliver åben for alle, og at den ikke monopoliseres af de, der driver nettene.

4.3.3. Bærbare produkter
Ud over computere i bærbar format er der dukket en ny generation af bærbar datateknik op på markedet. PDA'er, "personlige digitale assistenter" i lommeformat. Der er tale om 'intelligente' pen-styrede produkter, som kan tolke håndskreven tekst og tegninger. I apparatets hukommelse kan lagres dokumenter, kalenderfunktioner, telefonliste, huskeliste osv. PDA'erne er også forsynede med trådløs dataoverføringsteknik til brug for kommunikation/informationsformidling, ligesom de også kan sende fax, læse og sende elektronisk post og fx opfange de seneste børskurser.

Efterhånden sigter den internationale dataindustri tilsyneladende mod at skabe ny teknologi og nye produkter, som egner sig til adskillige formål. Man sigter således ikke generelt mod at skabe produkter, som fx primært har læsning af avis for øje, men på udvikling af almene kommunikations- og databehandlingsprodukter i lommeformat.

Ikke desto mindre har udviklingen af multifunktionsapparater interesse for dagbladene, idet det kan antages at blive de fremtidige modtagerapparater for elektroniske dagbladsprodukter, herunder fx den elektroniske avis. Til brug i hjemmet taler man om udviklingen af multifunktionsproduktet, som er en sammensmeltning af bl.a. computer v/video/stereoanlæg, hvor alt styres fra en central enhed/fjernbetjening. Til brug uden for hjemmet kunne man forestille sig et apparat i miniformat, som er let, billigt, letanvendeligt, energibesparende, og som er forsynet med en farveskærm og store mængder af hukommelse. Apparatet kunne fungere som både avis, kalender, opslagsværk, leksikon, tv, telefon, telefonsvarer, telefax m.v.

Til et sådant apparat og dets anvendelse og funktion som avis, kan man fx forestille sig 'elektronisk salg af elektroniske aviser i elektroniske kiosker'. Kiosken kunne fx være en i en husvæg monteret stikkontakt til kabel, hvor man kan koble sit bærbare miniapparat til og 'suge' avisen ind i sin modtager. Betalingen kunne ske via en betalingskortfunktion eller via en automatisk banktransaktion indbygget i selve apparatet. Eller man kunne forestille sig, at der på gaden er opstillet standere med infrarøde sendere, således at man ved at rette sit miniapparat mod dette punkt får avisen overført til apparatet osv. osv.[32]

De ovennævnte ideer synes måske futuristiske, men helt konkret forskes der i dag med henblik på at skabe bærbare elektroniske aviser, hvor en eller anden form for elektronisk modtagerfunktion er nødvendig for at få det elektroniske materiale ind i den enkelte brugers elektroniske avis.

I USA har udviklingsafdelingen i den store forlagskoncern Knight-Ridder i en længere periode arbejdet med ideen om, at aviser i fremtiden kan læses på små computere på størrelse med en tyk A4-blok. Der arbejdes på en prototype kaldet "The Tablet" ("tavlen"). Der er i denne sammenhæng udelukkende tale om en egentlig avis og altså ikke et multifunktionsapparat med fx indbygget tv/radio.

Forsiden af "The Tablet" er en stor skærm i høj kvalitet, der desuden er berøringsfølsom. Når man først tænder for skærmen, ser man forsiden på dagens avis. Ved at pege på de enkelte historier (med en pen) springer man straks videre til den ønskede artikel. For nogle af billedernes vedkommende kan man starte en videosekvens ved at pege på dem. Hvis man vil bladre frem eller tilbage i avisen, skal man pege på et par 'knapper' øverst i skærmbilledet for at hoppe en side frem eller tilbage. Man kan springe til andre sektioner eller emneområder ved at pege på sektionens navn i en oversigt, der ses i den ene side af skærmbilledet.



Man kan sige, at Knight-Ridders forslag til en elektronisk avis i en direkte sammenligning kan mange ting, en avis trykt på papir ikke kan: man kan opbevare mange flere artikler end en almindelig avis kan rumme. Man kan evt. gemme interessante artikler eller hele numre af avisen i computerens hukommelse. Læsere med dårligt syn kan få forstørret teksten på skærmen, og læsere, der kører i bil, kan bede computeren om at læse teksten højt for sig.

Knight-Ridders bud på en elektronisk avis skal have indbygget trådløs modtager. På denne måde kan man som abonnent på avisen løbende få tilsendt nyheder efterhånden, som de skrives på redaktionen. Hvis man ikke abonnerer, er det tanken, at man kan gå til særlige kiosker eller automater og få overført informationerne i dagens avis til computeren. Hvis den elektroniske avis yderligere har indbygget en trådløs sender, kan læseren kalde op til andre aviser eller databaser og søge efter oplysninger, som derefter trådløst overføres til computeren.

Realiseringen af "The Tablet" har inden for de senere år været forudsagt til at ligge 3-5 år frem i tiden, mens en decideret serieproduktion har ligget endnu længere frem i tiden.

På trods af disse usikre tidsperspektiver vedrørende udviklingen af "The Tablet" er visionen om den bærbare elektroniske avis måske kommet et skridt nærmere et andet sted i verden. I hvert fald har den britiske avisgruppe Associated Newspapers meddelt, at den har planer om inden jul 1995 at lancere og markedsføre en computer på størrelse med en stor bog, som kan modtage og vise elektroniske aviser. Samtidig vil Associated Newspapers lancere sine egne aviser, Daily Mail (2 mill.), Daily Mail on Sunday (2,2 mill.) og Evening Standard (560.000), i elektronisk form.

På en konference i London i december 1994 viste direktør Allan Marshall en model af den såkaldte "Newsbox", som briterne er i gang med at udvikle til et markedsklart produkt. Den er batteridrevet og bærbar og kan læses og bruge overalt. Den kan åbnes og lukkes som en bog. På venstre side er en farve-computerskærm med god skarphed og kvalitet og på højre side er et lille vindue, hvor der kan vises video og tv. Herunder et kontrolpanel med trykknapper.

Til boxen hører et stationært, online-forbundet modtagerapparat, som "bogen" anbringes i, når den ikke bruges. Transmissionen af den elektroniske avis sker til modtagerapparatet, hvorfra avisen downloades i bogen. Prøvekørsler, der ud over hele avisen på 64 tabloidsider også omfatter videoklip af nyhedsbegivenheder og reklamer, tager i gennemsnit 20 minutter på ISDN højhastighedslinie og har i det store hele været succesfulde, oplyses det.

Et af de store problemer med virkeliggørelsen af den elektroniske avis ligger først og fremmest i lagring og transmission, fordi begge dele kræver stor kapacitet. I forbindelse med udviklingen af "Newsbox" arbejder man med at komprimere avisindholdet og på baggrund af testtransmissioner håber man at kunne transmittere store mængder data på ca. 30 sekunder, hvilket vil være revolutionerende. "Det åbner for en helt ny verden for at modtage information på en meget lille telefonlinie på meget kort tid til meget små omkostninger. Det betyder, at man kan være up-to-date med avisen, uanset hvor man er i verden".[33]

På trods af at der i USA og England forskes på forskellige produkter til fremføring af den elektroniske avis ("The Tablet" er udelukkende avis, mens "Newsbox" er avis, tv, radio m.m.) viser projekterne, at der reelt arbejdes på at skabe egentlige elektroniske aviser.

Kun tiden kan vise, hvor udviklingen bærer hen også i dansk henseende, men det synes muligt - på baggrund af en række forskelligartede faktorer - at den bærbare elektroniske avis vil finde vej også i Danmark på længere sigt. Disse faktorer er bl.a. fordyring af produktionsomkostninger og distributionsomkomstninger for den trykte avis, den teknologiske udvikling i relation til højhastighedsforbindelser og teleinfrastruktur, de sociologiske tendenser mod PC-tilvænning og naturligvis de igangværende projekter vedrørende udvikling af en bærbar elektronisk avis beregnet til almen benyttelse.