6. Forbruger- og modtageforhold for elektroniske dagbladsprodukter

6.1. Status

Når man skal anskue forbruger- og modtageforhold i relation til eksisterende elektroniske dagbladsprodukter synes det naturligt at skildre området fra en markedsorienteret synsvinkel - hvorledes er markedet opdelt med hensyn til både udbudet af og modtagelsen af elektroniske produkter, herunder elektroniske dagbladsprodukter?

Hvis man i første omgang ser på den aktuelle variation i modtagerforhold, kan man pege på i hvert fald 5 hovedgrupper af brugere på markedet for elektroniske ydelser:[37]

  1. Specialister. Denne gruppe består fx af folk, som professionelt arbejder i forskellige dele af computerindustrien og har indgående kendskab til databehandling, dataudstyr, dataprocesser m.v. Det kan fx være programmører, hardware- og softwareudviklere m.fl. Der kan også være tale om en gruppe af mennesker, som arbejder med det finansielle marked på højt niveau, og ligesom dataprofessionelle har brug for meget specialiseret information.

  2. Akademikere/forskere. Denne gruppe repræsenterer den gruppe af brugere, som primært anvender det elektroniske miljø som platform for informationssøgning i forbindelse med udvikling og forskning. Der er fx i vidt omfang tale om brugere på universiteter og højere læreanstalter, som anvender det verdensomspændende Internet eller informationsdatabaser, hvor det er muligt at finde frem til meget specifikke oplysninger på meget specifikke forsknings- og udviklingsmæssige områder.

  3. Erhvervsbrugere. Den tredje gruppe af brugere er den store gruppe af mennesker, som til dagligt arbejder med computeren som det primære arbejdsredskab i deres erhverv. De betragter computeren som et helt nødvendigt led i deres arbejde og vil være tilbøjelige til at føre computeren ind i den private sfære også som følge af deres opmærksomhed på computerens alsidighed og muligheder på de forskellige dele af deres tilværelse.

  4. Hjemmebrugeren. Denne gruppe kendetegner den del af brugere, som køber computere til hjemmet med henblik på såvel underholdning i form af computerspil og diverser CD-ROM-produkter som mere seriøst brug i forbindelse med bogføring, regnskaber, budget m.v. Denne gruppe kendetegner også de brugere, som i vidt omfang køber computere på grund af, at der er børn i husstanden, som kan bruge computeren til leg, skolearbejde m.m. Gruppe 3 og 4 kan udgøre sammenfaldende persongrupper, men de har forskellige behov alt efter om de er på arbejde eller hjemme.

  5. Studerende m.v. Den femte gruppe af brugere er skoleelever og studerende, som anvender computeren til deres skole- eller studiearbejde - evt. i forbindelse med, at der er mulighed for at gøre brug af computer på skolen/uddannelsesstedet.
Der vil sikkert kunne peges på flere grupper, ligesom de fem grupper vil kunne nuanceres yderligere, men oversigten giver under alle omstændigheder et godt billede af, at der findes adskillige brugergrupper med vidt forskellige forudsætninger og med vidt forskellige behov i relation til elektronisk informationsformidling. Kendetegnende for gruppe 4 og 5 er den forholdsvise store procentdel af PC'ere i danske husstande. Næst efter USA er Danmark et af de lande i verden med det størst antal PC'ere i private husstande.

Forskellighederne i relation til modtagergrupper er allerede tydeligt slået igennem på det danske marked for elektroniske dagbladsprodukter. Der er således stor afstand mellem fx Telebørsens finansielle tjenester til professionelle brugere og Politikens elektroniske mødested, Pol On Line, som retter sig til alle, som har lyst til at deltage i et elektronisk mødeforum.

På samme måde som man kan analysere kredsen af (potentielle) brugere i forbindelse med elektronisk informationsformidling, er det muligt at analysere udbuddet af elektroniske tjenester. Man kan fx analysere i relation til typer af tjenester, i relation til kompleksitet af tjenesterne og i relation til prisen for de forskellige elektroniske tjenester, jf. illustration nedenfor:

Note: Figur mangler "Markedet for elektroniske tjenester kan således beskrives som en pyramide, hvor pyramidens bund udtrykker markedets størrelse, og hvor højden udtrykker henholdsvis prisen på og kompleksiteten i produkterne. Pointen ved at anskue udbudet på denne måde er, at det tydeligt illustreres, at samme råvare i et vist omfang kan sælges under forskellige produktnavne til forskellig priser i forskellige markeder".[38] Dagbladene er via deres databaser i besiddelse af store mængder information, som altså kan bearbejdes i forskellig form til forskellige målgrupper.

Som eksempel kan nævnes Politikens elektroniske informationsvirksomhed Polinfo. Polinfo har i dag især et godt greb i markedet for professionel information med en bred kundebasis i store og mindre erhvervsvirksomheder, offentlige myndigheder, aviser, tv-stationer, reklamebureauer m.fl. Næste mål for Polinfo er at få fodfæste i det 'semiprofessionelle marked' af beslutningstagere, som typisk kun har brugsfrekvens et par gange om ugen, ligesom man kan forestille sig delprodukter fra Polinfo leveret til en bredere kundegruppe gennem massetjenester som fx Diatelsystemet.

Udbudet af elektroniske dagbladsprodukter- og tjenester, som angivet i illustrationen kan således tilnærmelsesvis kædes sammen med de skildrede modtagergrupper. Der findes fx et bredt kundemarked i form af hjemmebrugere, studerende og børn for de forholdsvis enkle og billigere elektroniske produkter og tjenester, herunder telefontjenester, CD-ROM-udgivelser og onlinetjenester (Berlingske Supersport, Pol On Line og Diatel).

Samtidig udgør erhvervsbrugere og akademikere/forskere et mindre kundemarked for dyrere professionel information, herunder adgang til informationsdatabaser, levering af specialstof m.m. (Berlingske Avisdata, POLINFO, Ritzaus Bureau, Telebørsen).

Og endelig er der et lille kundemarked for meget specialiseret information, hvor folk i specialistfunktioner har brug for temmelig kompleks information, fx særlige financielle tjenester (fx visse af Telebørsens finansielle tjenester).

6.2. Udviklingen på kort sigt

6.2.1. Computernetværk og online-forbindelser
En af de vigtigste tendenser i de kommende år vil uden tvivl blive udviklingen i brugen af computere til at kommunikere med, således at computeren udvikler sig til et kommunikationsværktøj fra i dag at være en avanceret skrivemaskine og et medie til computerspil. Den næsten eksplosive vækst i antallet af brugere på computernet vil sandsynligvis fortsætte. Det gælder bl.a. brugen af det verdensomspændende net Internet, det amerikanske net CompuServe, som har oprettet særskilte net i Europa, Politikens elektroniske mødeforum Pol On Line og det nye danske online-system Diatel. Med flere brugere på computernettene vil det blive mere attraktivt at udbyde tjenester over nettene, og dermed bliver det mere attraktivt at koble sig på som bruger.

I den nærmeste fremtid vil der komme flere muligheder for at hente informationer, købe, sælge og betale, modtage undervisning, udveksle informationer, blive underholdt m.v. via computernettene. Alt i alt vil en stigende del af hverdagens gøremål kunne klares elektronisk. Med rapporten "Info-Samfundet år 2000" og den efterfølgende handlingsplan er der i Danmark skabt et konkret grundlag for etablering af en række elektroniske muligheder for borgerne, herunder et offentligt elektronisk servicenet, elektronisk kommunikation og registrering indenfor sunhedsvæsenet, øget anvendelse af informationsteknologi i uddannelsessystemet m.m. Endvidere vil man generelt som bruger af computernet kunne forvente, at betjeningen bliver stadig enklere. Det skærmbillede, der møder en, når man vil styre rundt blandt den elektroniske verdens muligheder, vil blive flottere at se på, med udstrakt brug af grafik, der giver brugeren en oplevelse, der kan minde om det, man kender fra computerspil.

Under afsnittene om produktion af elektroniske dagbladsprodukter på kort og langt sigt er der i flere tilfælde henvist til de forskellige online-aviser, som inden for de seneste år er kommet på markedet i USA, og en af de tendenser man kan udlede af udviklingen af online-aviserne, er at brugerne i vidt omfang sætter dagsordenen.

Ib Jensen, Politiken, har i sin rapport om online-services i USA beskrevet denne tendens og peger i den forbindelse på en række forskellige forhold:[39] Bl.a. er det en helt afgørende detalje ved online-aviserne, at det er et interaktivt medie. Brugerne kommunikerer direkte med online-avisen, de kan meget enkelt placere fx indlæg i debatten i et af de elektroniske mødesteder, og de kan selv udvælge og hente nøjagtig den information, de ønsker - til forskel fra læserne af den trykte avis, som er henvist til den prioritering, som dagbladets redaktion har anlagt over for døgnets nyhedsbillede.

Lysten til at blande sig og udveksle synspunkter er et enormt potentiale blandt brugerne, hvis betydning næppe kan overdrives. I en online-service behøver frimærkesamlere ikke at nøjes med 12 cm frimærkestof en gang om ugen placeret neders på siden et sted mellem sporten og rubrikannoncerne - og i øvrigt finde sig i, at deres læserbreve rutinemæssigt bliver afvist af redaktionen. Her kan de udveksle erfaringer og ideer om fejltryk og helark, så længe de har lyst, og uden at nogen blander sig. Og jo mere de kommunikerer, desto mere læsestof vil der være for andre interesserede. Nedenfor ses hovedmenuen på den amerikanske online-service America Online med et bredt udvalg af emnevalg og desuden ses en af de tjenester man kan finde på America Online, nemlig en online-tjeneste fra den amerikanske avisudgiverforening Newspaper Association of America.



Med brugerne som en af de primære informationsleverandører, vil en online-service på denne måde opbygge en palet af særinteresseområder, som hidtil er blevet dækket af en lang række special-magasiner. Helt gratis vil det ikke være, fordi man ofte vil vælge at tilknytte en fagmand som redaktør til specialområdet. Dette kan være nødvendigt, fordi redaktionen må erkende, at brugergenereret information i visse sammenhænge har højere kvalitet end den information, som redaktionen selv kan levere.

Online-avisernes diskussionsfora er et af de overhovedet mest attraktive områder, viser erfaringerne fra de amerikanske avisers forsøg, og det samme har indtil videre været erfaringen for Politikens nye elektroniske mødested, Pol On Line, som startede op i efteråret 1994. Dette er måske ikke specielt overraskende, idet læserbreve og kommentarer i den trykte avis ofte hører til noget af det mest læste stof.

I online-diskussionerne er det helt overvejende brugerne, der leverer indholdet, og diskussionerne skal ikke løbe ret længe, før det svulmer op til en ganske anselig størrelse. Diskussions-området er struktureret i specielle fora, fx politik, sport, hjem, sundhed osv., og i hver enkelt vil der være en række underfora som udenrigspolitik, EU, sundhedspolitik osv. Strukturen redigeres af redaktionen, men med skyldig hensyntagen til brugernes ønsker. Typisk vil der være plads til en given mængde indlæg, så det ældste indlæg automatisk slettes, når et nyt sendes ind. I andre tilfælde må en redaktør slette indlæg eller diskussioner, som er blevet uaktuelle. Princippet er, at brugerne selv kan åbne en diskussion i et underfora. Man skriver et indlæg adresseret til 'alle' og venter så på, at andre brugere finder og svarer på indlægget. Jo flere svar, desto flere nye indlæg, og så ruller diskussionen i dage eller uger. Diskussionsområdet bliver således en mellemting mellem traditionelle læserbreve og åben dialog på et gadehjørne, og under ideelle omstændigheder opstår der et uhyre levende og organisk miljø, som er unik for en online-service.

6.2.2. CD-ROM-udvikling
Generelt sælges der for øjeblikket computere med lyd- og billedmuligheder som aldrig før. Og mange af dem udstyres med CD-ROM-drev. Dette giver mulighed for at udgive værker, herunder dagbladsproducerede produkter, til afspilning på computerne med både tekst, billeder, endda levende billeder, og lyde, som kan være tale, sang, musik m.v. Det er muligheder, som især mange store forlag står i kø for at udnytte. CD-ROM-mediet må således antages at blive et afgørende lagringsmedie for multimedie-udgivelse i de kommende år, hvilket tillige kan antages at påvirke udviklingen af elektroniske dagbladsprodukter. Hvad eventuelle dagbladsproducerede CD-ROM-udgivelser vil indeholde er svært at sige, men de enorme informationsmængder, som er tilstede i dagbladenes databaser, må kunne udnyttes kommercielt på flere måder fx til produktion af CD-ROM-udgivelser inden for særlige interesseområder som fx politik, sport m.m. Et eksempel på en succesfuld CD-ROM-udgivelse inden for de seneste par år har været tidsskriftet Newsweeks "Globocop", som er en multimediehistorie om USA's dilemma som verdens sidste supermagt. Denne fortælling om Amerikas militære fremtid er illustreret med over 100 billeder fra hele verden, udførlige landkort, grafik, hørbare interviews og adskillige videoklip med eksperter, så brugerne efter egen fremgangsmåde selv kan udforske og forstå USA's globale udfordringer. Nedenfor ses den omtalte "Globocop"-CD-ROM.



Ud over 'rene' dagbladsproducerede CD-ROM-udgivelser vil de kommende år sandsynligvis også byde på tværgående samarbejde mellem forskellige informationsformidlere, herunder mellem dagblade og andre informationsformidlere, hvor resultatet bliver fælles elektroniske produkter. Som eksempel kan nævnes, at Politiken og forlaget Munksgaard i 1994 har indgået et samarbejde om produktion og salg af CD-ROM-produkter.

Som et andet eksempel på, at CD-ROM-markedet er i eksplosiv udvikling kan nævnes, at softwaregiganten Microsoft har påbegyndt store aktiviteter på området og vil udgive en lind strøm af især familieorienterede programmer på CD-ROM. Selv bidrager Microsoft ikke med meget andet end teknologien bag familieprogrammerne - selve indholdet køber Microsoft sig til andre steder. Derfor samarbejder Microsoft med en hel række forlagsvirksomheder, der ejer rettighederne til de titler, som Microsoft er interesseret i. Det er tilsyneladende også Microsofts hensigt at indlede samarbejde med en række danske forlag med henblik på udgivelse af danske CD-ROM-titler.[40]

Som bruger er den nye og afgørende forskel med CD-ROM'en, i forhold til nuværende informationsformidling, muligheden for interaktivitet, dvs. muligheden for som bruger at have forskellige alternativer til, hvordan stoffet ønskes formidlet fx med lydindslag, levende billeder m.m. Bredt set strækker de interaktive muligheder sig til fx undervisning, underholdning, spil, leg, alternativ informationsmodtagelse m.v. Der er dog især i underholdningsbranchen og i forlagsbranchen delte meninger om, hvor meget interaktivitet folk egentlig ønsker. Som eksempel kan nævnes, at filmgiganten Hollywood generelt ikke tror så meget på interaktivitet, fordi folks ønsker går på at sætte sig ned og få 'en stor oplevelse'. Interaktivitet skal i denne forbindelse bruges på at give folk valgmuligheder, men når man så har valgt et produkt, skal man modtage det passivt.

Spørgsmålet om omfanget af interaktivitet i elektroniske produkter er af ganske væsentlig betydning også i relation til dagbladsproduceret nyhedsformidling i elektronisk form. Mere konkret er spørgsmålet, om nyhedsformidling tjener brugernes ønsker optimalt ved brug af store mængder af multimediefunktioner og interaktivitet, eller om brugerne nærmere ønsker en mere traditionel formidlingsform, når det drejer sig om fx nyhedsformidling. Bl.a. kan man forestille sig et synspunkt om, at for meget interaktivitet ødelægger den grundlæggende sammenhæng i informationsformidlingen, og at brugerne derfor nemt taber den røde tråd. Dette er svært at sige noget om, før der i praksis har været muligheder for brugerne og informationsleverandørerne at drage erfaringer af.

I takt med at vi som brugere begynder at få flere oplysninger over nuværende og kommende computernet, og i takt med at flere medier vil være tilgængelige i elektronisk form, vil der være behov for, at brugerne i en eller anden udstrækning har mulighed for at filtrere informationsmængden, da der ellers vil komme til at gå for meget tid med bare at finde det materiale, som man ønsker at bruge. Som et led i denne nødvendige tilpasning til brugernes behov vil der blive udviklet systemer til at lade computeren på forhånd sortere de oplysninger, den præsenterer for brugeren. En metode, som virker meget sandsynlig, er brugen af 'agenter', dvs. et program, der giver brugeren oplevelsen af at have et væsen boende i computeren, der kan udføre forskellige opgaver for sig ude på nettet. Man kan fx bede 'agenten' om kun at vise post fra personer, der er på ens liste over vigtige bekendte. Eller man kan bede agenten sortere de mest åbenlyse reklamer fra. En 'agent' kan også sendes ud på nettet for at lede efter oplysninger eller bestemte nyheder, eller gode tilbud på noget, brugeren ønsker at købe.

Denne form for brugervenlige funktioner forudsætter naturligvis, at der er et tilstrækkeligt antal udbydere af varer og information på nettene. En af de kommende års udviklingstendenser vil på denne baggrund sandsynligvis være opblomstringen af forskellige tjenesteleverandører, der udbyder deres ydelser via nettene. Det kan være meget forskellige tjenester: nogen har måske ledig og specialiseret datakraft, andre kan skaffe informationer eller gøre dem tilgængelige, andre igen kan være producenter af færdige programmer eller multimedie-magasiner osv. Det synes af stor betydning for dagbladens succes i det elektroniske mediebillede, at de netop forstår at udbyde relevante og professionelle tjenester og produkter på nettene, således at de til stadighed fremstår for brugerne som primære formidlere af nyheder og information bredt set.

6.3. Udviklingen på længere sigt

6.3.1. Indledning
I slutningen af 1970'erne lød der i USA dommedagstoner for dagbladene - profeter forudsagde, at papiret var dødt, at dagbladsvirksomheder var kæmper på lerfødder, og at fremtiden udelukkende lå i computer- og tv-mediet. I Danmark har forudsigelserne nok været mindre drastiske, men der har klart været antydninger af en problematisk fremtid for den trykte avis i et fremtidigt elektronisk domineret mediebillede.

Under alle omstændigheder har den trykte avis ikke nærmet sig sin undergang, som det blev spået i USA i slutningen af 70'erne. Tværtimod - avisen lever, og med god grund: avisen udfylder en helt specifik funktion i mange menneskers liv, som hverken tv, radio eller andre har været i stand til at overtage. Det som gør, at avisen stadig findes og fungerer godt, er dens særegne blanding af verdensnyheder, regionalt og lokalt stof, underholdning, facts, anmeldelser, tv-programmer osv. Avisen er i særlig grad et multiinformationsprodukt.

På trods af den trykte avis' fortsatte stærke position er det i dag imidlertid svært at komme uden om den teknologiske udvikling - også på dagbladsområdet. Allerede i dag findes en lang række elektroniske informationsprodukter og -tjenester, som udbydes af de danske dagblade, og denne udvikling af elektronisk formidling vil sikkert fortsætte. Men fremtiden er svær at forholde sig til. På den ene side sker der i disse år en rivende teknologisk udvikling, som antyder, at markedet for elektronisk informationsformidling vil vokse eksplosivt. På den anden side har den trykte avis i dag en så stærk markedsposition, at den ikke bare forsvinder i løbet af få år.

Forbrugerne må derfor sandsynligvis berede sig på en meget lang periode, hvor den trykte avis og de elektroniske dagbladsprodukter og -tjenester supplerer hinanden i et tæt forbundet forløb. Med hensyn til den almindelige forbrugers implementering af den digitale udviklings produkter siger en amerikansk medieguru, Barry Diller,:"We were promised that all these new options would enrich us. And yet even with this gluttony of choices, our diet is getting thinner. Meanwhile, we're becoming cluttered with all kinds of info-accessories: CD-ROM's, computers, online services, the Internet. And not only is it decreed that we have to try to comprehend the tonnage of stuff we're supposed to read, but it is ordered that we have to understand and use all these new technologies or we will be fossilized. All this information and all these new products were supposed to make life easier, but now we work harder, longer - just to stay in place and keep up".[41]

Hvis man ikke desto mindre skal forsøge at konkretisere de muligheder, som forbrugerne vil stå over for på langt sigt med hensyn til sammenkoblingen af dagbladene og den teknologiske udvikling, tiltvinger et område sig normalt den største opmærksomhed - den elektroniske avis, og måske i særdeleshed den bærbare elektroniske avis. For allerede i dag findes der en lang række elektroniske aviser i USA, som distribueres til folks computerskærme via omfattende computernetværk. Udviklingen af informationsformidling inden for dette område vil styrkes også i Danmark som følge af bl.a. liberalisering af teleinfrastrukturen og et øget udbud af information via diverse computernetværk.

Men foreløbig synes den fremtidige ultimative elektroniske løsning for dagbladsinformation i elektronisk form - både for leverandør og modtager - at være den bærbare elektroniske avis.

6.3.2. "The Tablet"
I denne sammenhæng har der i USA i de seneste år været arbejdet på udviklingen af en elektronisk avis i udviklingsafdelingen hos den store amerikanske forlagskoncern Knight Ridder. Visionen om den elektroniske avis tager her form i udviklingsarbejde vedrørende en prototype, som populært bliver betegnet "The Tablet" ("tavlen").

"The Tablet" vil være på størrelse med et trykt ugeblad og vil være batteridrevet. Den vil have en flad skærm, der kan vise tekst, billeder, grafik og video med samme skarphed og kvalitet som trykte farvefotos. Den vil være bærbar og således kunne tages med af brugeren overalt og læses overalt. Den vil endvidere have 'sider', som man kan 'bladre' i ved at trykke på skærmen, men selve indholdet er et mix af interaktiv tekst, fotos, grafik, video og lyd. Et tryk på skærmen (med pen) på en kort forside-artikel trækker en længere, mere uddybende artikel frem. Et tryk på et foto starter en kort video, og et tryk på et fremhævet ord giver en ordforklaring. Og en kunstig stemme vil kunne læse hele artiklen op for brugeren. Herudover vil den have et indbydende grafisk design.



Filosofien bag udviklingen af "The Tablet" er at producere den for brugeren optimale sammenblanding af den trykte avis' stærke sider og teknologiens avancerede muligheder. I den forbindelse arbejdes der på at opfylde 3 grundlæggende kriterier, som er nødvendige for at brugerne kan læse og bruge den elektroniske avis i virkelighedens verden:[42]

Lederen af Knight Ridder's udviklingsafdeling, Roger Fidler, siger: "Alle former for medier undergår for tiden store forandringer provokeret af de nye computer- og kommunikationsteknologier. Men den ny teknologi skaber ikke i sig selv forandring og nye muligheder. Det er dermed indhold, brugervenlighed og pris, ikke teknologien i sig selv, der betyder noget for forbrugeren."[43]

Spørgsmålet om et eventuelt tidspunkt for et færdigudviklet produkt har naturligvis været interessant, og de seneste par år har det forlydt, at en prototype ville være klar i løbet af 3-5 år, mens en decideret produktion ville ligge efter årtusindeskiftet. Roger Fidler har på en konference i Dallas i februar 1995 udtalt, at den bærbare avis vil kunne fås inden for fem år og vil være et potentielt forbrugerprodukt i løbet af ti år, mens gennembrudsperioden måske vil være helt op til 25 år.[44]

6.3.3. "Newsbox"
Denne tidshorisont har gjort nyheden om et produkt fra England endnu mere interessant. I hvert fald har den britiske avisgruppe Associated Newspapers i december 1994 meddelt, at den har planer om inden julen 1995 at lancere og markedsføre en computer på størrelse med en stor bog, som kan modtage og vise elektroniske aviser. Samtidig vil Associated Newspapers lancere sine egne aviser i elektronisk form. Det drejer sig om Daily Mail (trykt oplag 2 mill.), Daily Mail on Sunday (2,2 mill.) og Evening Standard (560.000).

Den såkaldte "Newsbox" er batteridrevet og bærbar og kan læses og bruges overalt. Den kan åbnes og lukkes som en bog: på venstre side er en farve-computerskærm med god skarphed og kvalitet, og på højre side er et lille vindue, hvor der kan vises video og tv. Herunder er der et panel med trykknapper. Til boxen hører et stationært online-forbundet modtagerapparat, som 'bogen' anbringes i, når den ikke bruges. Transmissionen af den elektroniske avis sker til modtagerapparatet, hvorfra avisen downloades i 'bogen'.



Newsboxen bliver en reel multimedia-enhed med indbygget tv og radio, og den vil blive markedsført i en dyrere og billigere udgave henholdsvis med og uden CD-ROM-drev. Elektroniske aviser og magasiner, som distribueres gennem newsboxen vil kunne indeholde lyd og video, og det er desuden hensigten, at brugere skal have mulighed for at få læst artikler og bøger højt fra en indbygget syntetisk taleenhed.[45]

Den elektroniske avis, som læseren får på Newsboxens skærm, er en tro kopi af den trykte avis, inklusiv grafik og fotos. Læseren peger på en artikel, og den zoomes op, så den blive læsbar. Man kan 'bladre' fra side til side eller bruge søgefunktionen. Et klik på et foto, en tekst eller en annonce kan starte et videoklip. Herudover vil brugeren få mulighed for at tegne på avissiderne, fx for at slå streg om en interessant artikel el. andet.Newsboxen vil også kunne indeholde andre aviser, blade, bøger og mange former for dokumenter og indhold.

Prisen for den elektroniske avis vil være den samme som den trykte avis, og abonnenter vil købe et smartcard med fx 50 udgivelser efter samme princip som telefonkort. Prisen for selve newsboxen vil til at starte med være ca. 8000 kr., mens en udvidet version med CD-ROM-drev vil koste ca. 15000 kr.

Newsboxen udgør et noget anderledes koncept i forhold til "The Tablet", især som følge af, at det ikke kun er en avis, men også tv og radio. Samtidig er der dog en række ligheder i forbindelse med bærbarhed, brugervenlighed, interaktive muligheder m.m. En afgørende forskel synes at være, at newsboxens elektroniske avis vil være den samme avis som den trykte udgave, mens "The Tablet"'s elektroniske avis vil have en anderledes udformning en den trykte udgave -hovedsagelig for at tilgodese det elektroniske medies nye interaktive muligheder.

Under alle omstændigheder er der for begge produkter tale om, at den elektroniske avis er opbygget efter det samme udgangspunkt som den trykte avis, nemlig at avisen indsamler, bearbejder og formidler de nyheder og informationer, som bringes ud til brugerne. Brugerne modtager således et professionelt redigeret produkt - således at læsningen af avisen i elektronisk form i et vist omfang minder om læsningen af den trykte avis.

6.3.4. Den personlige avis
Et helt anderledes grundsynspunkt på brugernes ønsker i forhold til elektronisk formidling af dagbladsstof findes et andet sted, hvor man overvejer fremtidens medier - The Medialab, en underafdeling af Massachussets Institute of Technology, et af verdens førende tekniske universiteter.

Nøgleordet i Medialabs projekt om fremtidens elektroniske avis er "den helt personlige avis" - Medialab forventer, at fremtidens avis vil være tilpasset den enkelte læsers behov i så høj grad, at man kunne kalde den "The Daily Me".[46]

Medialabs udgangspunkt er, at der om nogle år vil være en enorm mængde af informationer til rådighed i form af bl.a. hundredevis af tv-kanaler og tusindvis af elektroniske tidsskrifter, nyhedstjenester og databaser over hele jorden. Det afgørende for brugerne i en sådan verden vil være at have et system, der kan sortere i al den information, så man slipper for at bruge al sin tid på at bladre igennem ligegyldig information. Desuden skal systemet gøre det let at finde nøjagtig de informationer, man har brug for.

Medialabs system kaldes "Newspeek", og tanken er, at den computer, som informationerne ses på, er forsynet med en vis intelligens. Man har på forhånd fortalt den, hvilke informationer, man er interesseret i, og derfor ser den løbende alle de informationskanaler igennem, som den har adgang til, og gemmer de oplysninger, brugeren vil have.

Computeren vil således for brugeren præsentere en forside af de vigtigste historier, som den har opfanget i dagens løb. Herefter kan brugeren interaktivt læse avisen ved at pege på billeder, sætte videosekvenser i gang, eller ved at udbede sig yderligere information om bestemte artikler m.v. Computeren lægger mærke til, hvilke emner man interesserer sig for, og hvilke typer historier man beder om at se flere af. Med tiden får computeren et meget tæt kendskab til ens behov for informationer, og måske kan den endda begynde at finde nye, lignende emner, som kunne tænkes at være interessante, selvom brugeren ikke selv specifikt har foreslået det.

Med et system som "Newspeek" bliver computeren som et filter foran åbningen ud til en uendelig strøm af informationer. Der ligger for de fleste en åbenbar fare i, at den enkelte bruger får indstillet filteret således, at ens horisont efterhånden snævres ind, således at man ingen overraskelser eller nye impulser får, men graver sig ned i sit computerassisterede snæversyn. En mulig løsning - som er indbygget i "Newspeek" - er en tilfældighedsfunktion, så computeren kan indstilles til at præsentere en vis procentdel informationer, som ikke hører til brugerens sædvanlige interessefelt.

Herudover peger Medialab på en fornyet "fysisk" anvendelse af den elektroniske avis. Visionen er bl.a., at folk taler til deres elektroniske avis, hvorefter avisen/computeren reagerer på og adlyder disse mundtlige kommandoer. Hvis det i visse situationer er mere hensigtsmæssigt, kommunikerer man med simple håndbevægelser. "Vi ønsker at eliminere barriererne mellem mennesket og maskinen" siger Jerome Rubin fra Medialab.[47]

Samtidig med at mange betragter en vis sortering af det fremtidige enorme informationsmarked som en nødvendighed, ses "Newspeek" og "The Daily Me" nok som en ekstrem brug af computerens mulighed for at sortere informationer, inden de præsenteres for brugerne. Det afgørende for denne skepsis synes at være fokusering på, at en af den trykte avis' styrker bør overføres også til den elektroniske avis, nemlig det at man kan fanges og blive interesseret i stof, som man ikke umiddelbart vidste, at man ville være interesseret i.

I forskningsmæssig henseende er de tre ovenfor nævnte eksempler tydelige tegn på, at det ikke er visionerne, der mangler i forbindelse med udviklingen af fremtidens elektroniske avis. Spørgsmålet er hvornår der reelt markedsføres et produkt, som forbrugerne vil købe og bruge. Det afhænger af flere ting, bl.a. den fortsatte forskning og udvikling på området, forbrugernes mentale omstilling til at skulle læse avis i elektronisk form og ikke mindst forbrugernes evne og vilje til at betale for det nødvendige udstyr og for informationerne. Det bør dog nævnes, at forskellige udviklede udgaver af "The Daily Me" allerede eksisterer på en række amerikanske universiteter. For eksempel tilbyder The Cronicle Online, som er Duke University's elektroniske universitetsavis, de studerende en The Daily Me. De studerende kan programmere deres avis til at hente og sortere lokalnyheder hjemmefra, hente daglige eller ugentlige artikler om udvalgte emner fra en bred vifte af aviser, magasiner og udgivelser, samt få oplysninger om sociale aktiviteter på universitetet.[48]

I en brancheanalyse foretaget af Danske Reklamebureauers Brancheforening peges der på, at flere faktorer er afgørende for, hvor hurtigt det interaktive multimedie generelt set vil blive en væsentlig del af kommunikationsmidlerne:[49]

Afgørende er udbredelsen af PC'ere i hjemmene. I år 1997 forventes det ifølge analysen, at 65% af de danske husstande vil have en PC'er (kilde: IDC/93), og at langt den største del vil have et modem til rådighed. I år 2000 vil hovedparten af PC'ere blive solgt med indbygget moden. Det er ifølge analysen allerede tilfældet i USA, hvor f.eks. alle Apple's computere leveres med modem. Det er endnu ikke tilfældet i Europa, blandt andet fordi de nationale postvæsener skal typegodkende installationen, hvilket koster mange penge for producenterne. Med liberaliseringen af teletjenesterne er det sandsynligt, at omkostningerne til godkendelse af modem m.v. vil falde.

Analysen peger endvidere på, at en anden væsentlig faktor er udviklingen af de elektroniske netværk, hvor brugerfladen i dag er vanskelig, og hvor man skal være "freak" for at finde rundt på Internettet m.v. Først den dag brugerfladerne bliver brugervenlige, vil den brede befolkning anvende dem. En anden væsentlig faktor for omfanget af brugen er, ifølge analysen, om det sparer brugerne for tid. Tiden er den knappe faktor, og alt hvad der kan spare tid i forbindelse med almindelige daglige gøremål, vil blive implementeret. Implementeringen kan sammenlignes med f.eks. Dankortet. Indtrængningsperioden er langtrukken, men når befolkningen får fat i ideen, eksploderer forbruget.

Endelig peger analysen på, at den teknologiske udvikling har muliggjort en form for kommunikation, som er langt mere kraftfuld, end den vi kender i dag. Det er ikke et spørgsmål om det vinder frem, men hvornår det sker. Begrænsningerne ligger i dag ikke i, hvad man teknisk set er i stand til, men hvad man politisk vil tillade og kan blive enige om. Meget tyder dog på, at der er en politisk enighed om at lade udviklingen få mere eller mindre frit spil, måske i en erkendelsen af, at udviklingen ikker er til at stoppe.

Afslutningsvis - når emnet om fremtidig nyheds- og informationsformidling i elektronisk format behandles - skal man måske derfor huske at stikke en finger i jorden og tage i betragtning, at uanset hvor meget ny teknologi, der udvikles, og hvor mange intelligente og brugervenlige funktioner man opfinder, som har til formål at gøre elektronisk informationsformidling attraktivt, så ligger afgørelsen om, hvor hurtigt det kommer til at gå til syvende og sidst hos forbrugerne. Hvor meget vil den enkelte husstand betale for den hardware og software, der giver adgang til de nye online-multimedia og måske senere den bærbare elektroniske avis, og hvor meget vil man betale for indholdet? Formentlig ikke mere end i dag - og i det brede lag af befolkningen formentlig først og fremmest for underholdning. Gennemslagskraften på markedet afhænger således i høj grad af forbrugerne - hvad vil de have, og hvor meget vil de betale for det. Det vil tiden vise.