1. En historisk optakt

Den 1. april 1925 overtog staten radioudsendelserne i Danmark og nedsatte et radioråd på 38 medlemmer til at overvåge programvirksomheden. Indtil da var radioudsendelserne blevet drevet af en række private radioklubber, og det med både reklamer og sponsorer. Motivet til at overtage radiovirksomheden var fra lovgivernes side et ønske om at sikre sig kontrollen med det nye medie og at lade det komme befolkningen til gode. På dette tidspunkt lå der ikke en afklaret programpolitisk strategi bag overtagelsen, men den udviklede sig efterhånden og har senere fået betegnelsen "paternalistisk" på grund det eksplicitte formål med Statsradiofonien som folkeopdragende og folkeoplysende i grundtvigsk ånd. Således blev skoleradioen allerede etableret i 1927. Dagbladene var bange for hvad det nye medie kunne betyde for nyhedsformidlingen, og fik presset en ordning igennem der indebar, at de bevarede kontrollen, og i 1926 gik nyhedsformidlingen i luften under navnet "Pressens Radioavis".

I 1951 blev radiokanalen suppleret med Program 2, en kulturkanal med sendetid begrænset til om aftenen. Udvidelsen af radioens kanaler skete samtidigt med at tv begyndte at sende. Men indførelsen af et tokanalsystem på radioen medførte ikke ændringer i opfattelsen af hvad radioen skulle bruges til. Tværtimod understregede den ønsket om at bibringe befolkningen en række fin-kulturelle oplevelser. Og man følte sig tilsyneladende så sikker i sin mission at det ikke føltes særligt påtrængende at spørge lytterne. Den første lytterundersøgelse blev gennemført i 1929, og den gav ikke udelt opbakning til Statsradiofoniens folkeoplysende linje. Mange ønskede mere populære programmer. Den næste undersøgelse fandt sted i 1950 i forbindelse med etableringen af Program 2 og fjernsynet, og den næste først i 1964 efter at P3 var blevet etableret. Altså 3 lytterundersøgelser i løbet af 35 år. Den paternalistiske public service opfattelse blev først for alvor udfordret i slutningen af 50'erne, da Radio Mercur begyndte at sende kommerciel radio med populærmusik, underholdning og reklamer ude fra Øresund (1958-1962). Radio Mercur blev standset ved lov, men var i høj grad baggrunden for at det ungdommelige P3 blev søsat året efter, oven i købet bemandet med flere medarbejdere fra Radio Mercur: Man var blevet tvunget til at tage underholdnings- og navnlig musikbehovet hos de unge alvorligt.

Indtil 1975 var radioens programstruktur følgende: P1 sendte fra 6.00 - 24.00, P2 fra 19.00 - 24.00 og P3 fra 12.00 - 02.00. Altså med den mest massive dækning, mens tv var på. Undervejs havde radioens prime time imidlertid ændret sig fra aften til dagtimerne, så det var en uholdbar situation for radioen, og programstrukturen blev omorganiseret, samtidigt med at der blev etableret en regionalradiostruktur i erkendelse af befolkningens uensartede behov. Omorganiseringen må betegnes som et elastisk tilbagetog i forhold til tv, og en offensiv i den tv-løse tid. Fra 1975 så programstrukturen således ud: P1 fortsat fra 6.00 - 24.00 men nu med programflader, P2 fra 6.00 - 24.00 med regionalprogrammer og undervisning og P3 fra 05.00 - 02.00 med musik, nyheder og service.

I 1983 kom monopolbruddet for radio. I 1981 havde Folketinget vedtaget loven om forsøg med lokalradio og lokal-tv, og to år senere blev de første forsøg sat i gang. Hensigten var at skabe større mangfoldighed, stimulere den demokratiske proces og give flere mulighed for at komme til orde gennem medierne. Reklamer var ikke tilladt, og ingen private virksomheder - bortset fra dagblade - kunne få en sendetilladelse. Hensigten var at opbygge et ikke-kommercielt lokalradiosystem. Men i 1988 kom lovrevisionen der tillod reklamer i begrænset omgang (max. 10% af sendetiden). I 1990 blev også sponsorerede programmer tilladt, og reglerne blev lempet så det blev muligt også at sende til nabokommunerne.

Den næste større ændring på radioområdet skete i 1989 da Danmarks Radio gik fra at være blokradio til at blive fladeradio. Indtil 1989 var hjemstedet for programproduktionen en række afdelinger (bl.a. Teater- og Litteraturafdelingen, Kultur- og samfunds-afdelingen, Underholdningsafdelingen og Musikafdelingen). Afdelingerne producerede hver et antal programmer i et aftalt omfang, og programmerne blev placeret på programfladen i blokke uden indbyrdes sammenhæng. I 1989 blev næsten alle afdelinger nedlagt, og der blev i stedet for etableret en række programansvarlige fladeredaktioner (morgen, formiddag, tidlig eftermiddag, sen eftermiddag, aften og weekend) på de forskellige kanaler. Fladeradioen kan ses som det første skridt henimod den formaterede radio som blev gennemført pr. 1. januar 1992, hvor bl.a. også Danmarkskanalen så dagens lys. Den formaterede radio er kendetegnet ved en programflade der fx kan være afstemt efter en bestemt målgruppes behov og præferencer (mere herom senere). En af de få afdelinger som overlevede, og som beholdt sit programansvar var Nyheds- og Aktualitetsafdelingen-Radio (Radioavisen).