3. Status i midten af 90'erne

I Danmark lytter befolkningen i gennemsnit til radio knap 2 1/4 time i døgnet. Det er godt 1 time mindre end svenskerne, og time mindre end nordmændene. Finnerne lytter noget mere (3 3/4 time)[6]. Indenfor Europa er italienerne topscorere sammen med belgierne med henholdsvis 4 time og 4 1/4 time, mens England ligger i bunden med 2 timer[7]. Man kan diskutere om godt 2 timer om dagen er meget eller lidt, men i europæisk målestok er den tid man bruger på radioen i Danmark forholdsvis beskeden, og der synes at være en tendens til at den tid man bruger på radiolytning aftager i takt med graden af offentlig regulering. - Dog skal man være opmærksom på, at der i denne rent kvantitative opgørelse ikke tages hensyn til hvordan man lytter: Om det sker koncentreret til en debatudsendelse, eller om radioen blot fungerer som lydtapet.

3.1. Dækning

Hvad angår radiodækningen synes Danmark til gengæld at ligge pænt i forhold til det øvrige Europa. Den ugentligt akkumulerede dækning er lige knap 90% ifølge den seneste lytterundersøgelse (DR/1994), hvor den er 89% i England og 87% i Tyskland (Kagan's 1993). Ser vi på den daglige dækning ligger den i Danmark på lige godt 77% i gennemsnit om året. I Sverige er dækningsprocenten cirka den samme[8], mens den i Norge ligger på 72% (Kagan's 1993). Så selv om danskerne måske ikke hører så meget radio, så er radioen taget under ét i kontakt med over 3/4 af danskerne hver eneste dag i mindst et kvarter. Sammenligner vi et øjeblik med tv, var den daglige dækning i Danmark i 1994 på 74% (med minimum 5 minutters tv dagligt), og den ugentlige akkumulerede dækning på 95%. Altså en lidt højere akkumuleret dækning, men til gengæld lidt lavere daglig dækning. Danskerne er altså lige så meget i kontakt med radioen som med tv, og noget tilsvarende gælder den tid der bruges på de to medier. Hvor vi som nævnt i gennemsnit lytter til radio 2 1/4 time er tallet for tv godt 2 1/3 time - For tv opgjort i 1992, men målt efter det netop i samme år indførte tv-meter system.

3.2. Danmarks Radio

Radio i Danmark er stadig først og fremmest ensbetydende med Danmarks Radio. Danmarks Radio sender i alt godt og vel 30.000 timers radio om året, fordelt med 5.800 timer på P1, P2musik med 2.900 timer, P3 med 8.700 timer og Danmarkskanalen med 1600 timers landsdækkende programmer plus godt 11.000 timers regionalradio (sammenlagt)[9]. 80% af al radiolytning er til et af Danmarks Radios fire tilbud (DR's lytterundersøgelse 1994). Men inden for DR's fire tilbud er der store forskelle: Den daglige dækning for P3 ligger således på knap 40% og for Danmarkskanalen på knap 35%. P1 derimod ligger på 11% og P2musik på 2-3%[10]. DR's andel af den samlede lytning er relativt fordelt på denne måde mellem de 4 kanaler henover dagen(P2musik og Danmarkskanalen taget under ét):


DRs lytterundersøgelse 1994, s. 43

Selvom P3 sammenlagt har den største andel (40%) er det Danmarkskanalen med de regionale programmer der høres af forholdsvis flest om morgenen (ml. 6 og 9). Bortset fra et fald først på eftermiddagen lægger Danmarkskanalen beslag på op mod 50% af DR's samlede andel. Hvad angår P1 er der også markante udsving. Andelen ligger over 10% kl. 7- 8, kl. 12 og så efter kl. 17, hvor den topper kl. 23 med over 30%.

3.3. Lokalradioer og udenlandsk radio

De resterende 20% af den tid der bruges på radioen, går til de 233 lokalradioer (fordelt på 150 sendeflader), der findes i Danmark[11]. Skønsmæssigt anslår en rapport fra Kulturministeriet om lokalradioer fra 1993 at det samlede sendetimetal for alle lokalradioerne at være 500.000 timer om året, fordelt på de 233 stationer. Det giver i gennemsnit omkring 2.000 timer pr. station om året. Ifølge DRs lytterrapport fra 1994 er der imidlertid en svag tendens til at antallet af lyttere falder en smule på lokalradioerne, især i weekenden, mens det tilsvarende stiger på P3.

Danskerne lytter kun i begrænset omfang til udenlandsk radio og naboradio, til trods for at bl.a. hybridnettet indeholder et betydeligt udbud. Således er den daglige dækning 4% hele landet taget under ét. Dog er dækningen væsentligt højere i Radio Syds region, hvor 11% lyttede til udenlandsk radio, og i sidste halvdel af 1994 steg andelen til 7% i Fyns amt.

Forholdet mellem DRs og lokalradioernes andel af den samlede lytning henover dagen kan illustreres af denne figur:


DRs lytterundersøgelse 1994, s. 42

Selvom lokalradioens samlede lytteandel ikke overstiger 20% i løbet af en dag, er det værd at bemærke at lokalradioerne ikke desto mindre når op på 35-40% af lytteandelen mellem kl. 20 og 21. Ligeledes er andelen heller ikke ubetydelig sidst på formiddagen og især først på eftermiddagen.

I forbindelse med begge figurer skal man dog være opmærksom på at figurer ikke viser, at det antal lyttere, der er til stede på de forskellige tidspunkter af døgnet, varierer stærkt. Figurerne viser kun det relative forhold mellem de anførte størrelser.

Men som bekendt kan tal gøres op på forskellig måde. Tager man som Gallups DRB Index fra 1993 udgangspunkt i de større kommercielle lokalradioer bliver den daglige dækning 33%. - Tallet er målt på baggrund af 54 lokalradioer der dækker 76% af befolkningen. Ser man på de 10 mest aflyttede lokalradioer i Danmark ser tallene ifølge Gallup således ud:

De ti mest aflyttede lokalradioer i Danmark
Gallup, 1. halvår 1994*

Station Antal daglige lyttere

Andel af befolkningen i primærområdet lytter
N %
Radio Viborg 163.000 53,3
ANR, Aalborg 102.000 43,6
The Voice, Kbh. 87.000 9,2
Radio ABC, Randers 73.000 45,7
Århus Nærradio/Radio Colombo 69.000 22,4
VLR, Vejle/VLR Børkop 63.000 33,3
Uptown, Kbh. 59.000 5,7
Radio Victor, Esbjerg 53.000 55,8
The Voice, Odense 48.000 22,7
Station København 42.000 4,7
Gengivet efter Mandags News, Aabenraa, uge 35, 1994
citeret fra Lokalradio og lokal-tv, 1995, s. 45

Som det fremgår har nogle af lokalradioerne en ganske høj dækningsprocent. I et par tilfælde over 50% i daglig dækning. Nu er dækningsprocenten naturligvis ikke udtryk for at man udelukkende hører lokalradio. I 1994 var det således kun 8% af alle lyttere der kun lyttede til lokalradio. Men set fra et konkurrencesynspunkt er tallene for de mest aflyttede lokalradioer udtryk for, at kampen om lytterne kan være ganske hård, især i nogle af de større provinsbyer. Omvendt viser tallene også at lokalradioernes dækningsprocenter i Storkøbenhavn er bemærkelsesværdigt lave.

3.4. Hvem lytter til hvad?

Endelig kan det være af en vis interesse at inddrage den demografiske analyse som er gennemført i forbindelse med DRs lytterundersøgelse. Analysen giver kun et forholdsvis groft indtryk af hvem der betjener sig af Danmarks Radio hvor meget. De flittigste DR-lyttere er - ikke særligt overraskende - voksne mellem 40 og 69. Denne gruppe når Danmarks Radio med omkring 80% hver dag, mens DR kun når de unge mellem 13 og 19 med godt 40%. For denne sidste gruppe synes lokalradioerne at udgøre et attraktivt alternativ. Og noget tilsvarende gælder gruppen mellem 20 og 29, omend ikke så udtalt. Godt 60% af de 20-29 årige kommer i kontakt med DR hver dag. Men på den anden side er der altså op mod 60% af de 13-19 årige der ikke er i kontakt med public service radioen til daglig, og blandt de 20-29 årige er det op mod 40%. I hvilken grad dette ændrer sig med alderen har det ikke været muligt at efterspore, men det må under alle omstændigheder anses for at være et væsentligt memento for public service radioen.

Opgørelsen af hvem der bruger DR er også foretaget i forhold til segmenter og uddannelsesniveau. Her er udsvingende ikke så store. Gennemsnitstallet for den daglige DR-dækning er opgjort til 71%, og dækningen for det blå, grønne og rosa segment er 74%, mens det violette og især det grå har en lavere dækning (69% og 65%) . Aldersmæssigt er udsvingene heller ikke ekstreme, men det er dog betegnende, at dækninger er højest med 76% for befolkningen med det laveste uddannelsesniveau (folkeskole 7. kl.), mens dækningsprocenten kun er 67% for den (yngre) del af befolkningen der har gået 1 eller 2 år længere i folkeskolen. Folk med 10. klasse og studentereksamen/hf ligger på gennemsnittet. Nu er der naturligvis tale om at forskellige befolkningsgrupper lytter til forskellige dele af den samlede programflade, og at lyttesituationen er forskellig. Men ikke desto mindre er det et faktum at der blandt lytterne til public service radio er en overrepræsentation af lavt uddannede. Alt andet lige stiller det særlige krav om tilgængelighed og forståelighed hvad angår nyhedsstoffet, kultur- og debatstoffet.