4. "Den ny radio"

Under denne overskrift introducerede Danmarks Radio en ny struktur for sine fire kanaler i slutningen af 1991 med start 1. januar 1992. Helt ny var den nu ikke. Snarere skal man vel se den ændrede struktur som et næste skridt i forhold til den mere radikale fornyelse der blev gennemført i 1989. Med Den ny radio blev Danmarkskanalen oprettet, P2musik udvidet og P3 rettet mere ind mod de yngre lyttere. Med hensyn til programstrukturen var den største ændring i 1989 at radioen som nævnt ændrede sig fra blokradio til fladeradio, og de allerfleste afdelinger blev brudt op og integreret i kanalredaktionerne. Med Den ny radio fra 1992 blev omlægningen fra 1989 fulgt op af en formatering af de 4 radiokanaler. Formatering indebærer at radiokanalens programudbud er tilrettelagt som sammenhængende programflader profileret efter bestemte målgrupper (unge, ældre, byboere, landboere, hip-hoppere, erhvervsfolk, kvinder mellem 15 og 40 eller forskellige segmenter), bestemte former for indhold (nyheder, talkshows, kultur, uddannelse, debat, natur eller religion), eller bestemte musikgenrer (Adult Contemporary, European Hit Radio, Contemporary Hit Radio eller Middle of the Road). Eller man kan formatere ved at kombinere disse tre kriterier.

Formatering indebærer at radioen skifter fra et være et massemedie i klassisk forstand, dvs. i princippet for alle, til i højere grad at blive et gruppemedie. I ekstreme tilfælde kan man ligefrem tale om at radioen skifter fra 'broadcast' til 'narrowcast'. Redegørelsen for DRs idegrundlag, programpolitik og udvikling "Danmarks Radio 1995-2005" indeholder en række væsentlige synspunkter på formatering. Det anføres her at alder er det mest almindelige formateringskriterium, fordi alderen med tilhørende musiksmag har vist sig at være den vigtigste enkeltfaktor, når lytterne vælger kanal. Ofte formateres radiokanalerne dog tillige under hensyn til både målgruppens interesseprofil og musiksmag. Specielt for de unge gælder det imidlertid at musikken synes at være afgørende for om en station fravælges. Hvis musikken ikke falder i smag, skiftes over til en anden station uden hensyn til programmernes kvalitet i øvrigt, og man bliver på stationen hvis musikken er rigtig, uanset hvad der ellers kommer ud af højttalerne.

Men at formatere efter målgruppe indebærer ikke under alle omstændigheder en så snæver relation til et bestemt programindhold. Således behøver en kanal for ældre ikke blot at indeholde "ældrestof". Det afgørende vil derimod være, at kanalen henvender og præsenterer sig på en måde som målgruppen kan identificere sig med og synes om. Sker det skulle der i princippet ikke være noget til hinder for at en ældrekanal kan fungere som en full-service kanal med nyheder, debatstof, litteratur og drama - og ikke blot indeholde ældre dansemusik og telefonprogrammer i Hjorting-format.

4.1. Lyttermål

Formateringen giver mulighed for at opstille lyttermål for de enkelte kanaler. Således har Danmarks Radio opstillet en række specifikke mål for den samlede udsendelsesvirksomhed og for hver af sine fire kanaler, i første omgang udelukkende af kvantitativ karakter. For de målgruppeformaterede full-service kanaler har udgangspunktet været i hvilket omfang kanalen kommer i kontakt med sin målgruppe, og målet har i generelle termer været så mange som muligt af denne gruppe hele tiden. For de indholdsformaterede kanaler har udgangspunktet derimod været i hvilket omfang kanalen kommer i kontakt med alle forskellige lyttergrupper over et bestemt tidsrum, fx en uge. For de målgruppeformaterede kanaler drejer det sig således om høje lyttertal hele vejen igennem, mens det for de indholdsformaterede drejer sig om et markant stigende kumuleret lyttertal. På det seneste er der desuden indbygget en række kvalitative mål: Lytternes tilfredshed, programmernes betydning og anvendelse mv.[12]

I formuleringen af lyttermålene kan anlægges forskellige strategier. Man kan således vælge et visionært-maximumsmål eller modsat et strategisk prognosemål. De følgende angivelser af lyttermål fra 1995[13] betegnes af Danmarks Radio selv som "realistiske ønskemål", dvs. mål der placerer sig nogenlunde midt imellem de to nævnte yderpunkter.

4.2. Program 1

Kanalen består af tre redaktioner: en dagredaktion, en aftenredaktion og en weekendredaktion. Desuden indgår der tre produktionsenheder: Præsentation, Radioteatret og Orientering. P1 sender fra 6.00 - 24.00, i weekender fra 7.00 - 24.00. Af den samlede sendetid udgør musikken 20%. Om programudbuddet hedder det[14]:
"P1 er et tilbud om i et nutidigt og nærværende radiofonisk udtryk at møde emner, som behandles på en folkeligt forpligtet kultur-, informations- og oplevelseskanal. P1 skal i en stadigt mere internationaliseret tid være kanalen for den åbne samtale om de fælles anliggender i det danske samfund. Programudbuddet spænder fra den oplivende kunstneriske enkeltoplevelse over den indsigtsfulde behandling af dag- og tidsaktuelle problemer til det kontinuerlige bidrag til voksenundervisning og folkeoplysning."
Det fremhæves senere at P1's programflade med de seneste ændringer har styrket dækningen af fire områder: Den inden- og udenrigspolitiske baggrundorientering, videnskabsstoffet, kulturjournalistikken og formidlingen af dansk drama og litteratur. Trods den noget generelle og positivt vurderende omtale fremgår det at P1 stadig er ordkanalen for kultur, oplysning og samfundsdebat, og som sådan forvalter af den klassiske public service forpligtelse. Set i lyset af formateringsbestræbelserne kan man sige at P1 - i alt fald delvis - fremtræder som en indholdsformateret kanal med vægt på information, kultur, debat og radiofonisk oplevelse for skiftende målgrupper, og der er ingen tvivl om at P1's programflade også leverer væsentlige bidrag til en moderne public service radiovirksomhed. Det gælder kulturelle oplevelser af høj karat (bl.a. i montager, dokumentarprogrammer og radioteater), inden for den samfundsmæssige debat i bred forstand, herunder public access, og i formidlingen af baggrundsviden om nationale og internationale forhold og kulturstof i en række daglige programmer.

Beskrivelsen forsøger at lægge afstand til opfattelsen af P1 som en traditionel og lidt gammeldags foredrags-kanal ved at fremhæve at det radiofoniske udtryk skal være nutidigt, præget af en åben samtale, og ved at betone oplevelsesaspektet. Programmæssigt kommer disse intentioner bl. a. til udtryk formiddagens telefon- og debatprogrammer, de radiofonisk meget gennembearbejdede montager, forsøgene på indimellem at gøre indslagene i de informative programmer mere lettilgængelige og radiofonisk spændende, de udtryksmæssige eksperimenterne inden for formidlingen af kulturstoffet, og arbejdet med at udvikle rollen som studievært i en række programmer. På den anden side forekommer P1 stadig tynget af traditionerne, både i stofvalg og formidlingsform, og spørgsmålet er om programmerne også reelt er tilgængelige for den mindst uddannede del af befolkningen. Ofte er forudsætningsniveauet højt, og især lever formidlingsformen langt fra altid op til kravet om det "nutidige og nærværende radiofoniske udtryk".

P1's lyttermål er fortsat en daglig dækning på 15% og en akkumuleret ugentlig dækning på 25%. Disse mål er ikke nået. I 1992 var den daglige dækning 12%, i 1993 13% og i 1994 11%[15]. Den daglige dækning synes snarere at stabilisere sig på et lavere niveau. Den ugentlige akkumulerede dækning lå på samme måde lavere: 22% i 1992, 23 % i 1993 og 23% i 1994, men med en svagt stigende tendens. Man må dog tage et generelt forbehold over for de forholdsvis små forskydninger der her er tale om, men sammenfattende kan det konkluderes, at P1 kun i begrænset omfang lever op til de mål som Danmarks Radio selv har sat for kanalen. Dog skal P1's vigende lyttertal ses i lyset af en generel vigende tendens, men at P1 bør fortsætte den fornyelse af programprofilen som er påbegyndt, er der næppe tvivl om.

4.3. P2musik

Den anden nationale kanal er P2musik. Kanalen består af to redaktioner: en aftenredaktion og en weekendredaktion, og med ændringen i 1994 overtog P2musik tillige jazzen og har således tre produktionesenheder: Jazz-redaktionen inkl. Radioens Big Band, Orkester- og Korredaktionen med Radiosymfoniorkestret og Radiokoret, og endelig Radiounderholdningsorkester-redaktionen. P2musik sender 19.00 - 24.00, i weekender 8.00 - 24.00. 80% af den samlede sendetid bruges på musik.

En væsentlig ændring i forhold til tidligere er at ensemblerne nu er organiseret som en del af P2musik og bliver administreret af de tre produktionsenheder. Hermed er forbindelsen mellem ensemblerne og udsendelsesvirksomheden styrket, og ensemblerne defineres nu i klar tekst som en del af Danmarks Radios udsendelsesvirksomhed. Hvad angår programmerne får P2musik følgende karakteristik:

P2musik er et vigtigt led i dansk musikliv og skal i samspil med dette støtte, igangsætte, afspejle og udvikle alle former for opmærksomhedskrævende musik inden for tre hovedområder: "Klassisk musik" fra middelalderen til vort århundrede. Vor tids kompositionsmusik. Og jazz. Desuden indgår - i mindre omfang - operetter, musicals, etnisk folkemusik og fremmede kulturers musik i kanalens tilbud til lytterne. P2musik skal styrke bevidstheden om og kendskabet til musikken - og udvide dimensionen ved at inddrage udlandets musik og musikliv.
P2musik definerer sig tydeligvis som en fin-kulturel kanal med en forpligtelse over for den musikkultur, som den såkaldt "opmærksomhedskrævende" musik er udtryk for. Ord som "støtte, igangsætte og udvikle" peger alle i den retning, og man må formode at her vil ensemblerne indgå som vigtige elementer. Tråden tilbage til den tidlige fin-kulturelt forpligtede public service opfattelse er ligeledes klar. Beskrivelsen indeholder desuden momenter af en klassisk folkeopdragende tendens i understregningen af at formålet også er at "styrke bevidstheden og kendskabet til musikken". Ingen tvivl om at oplevelsesdimensionen også spiller en vigtig rolle, men det er ikke den beskrivelsen først og fremmest koncentrerer sig om. P2musik markedsfører sig endelig som den seriøse musikkanal med forpligtelser over for hele den danske befolkning (s. 9), men det er nok mere et fromt ønske end en realitet, den fin-kulturelle dominans i programudbuddet taget i betragtning. P2musik er formateret over en kombination af målgruppe og indhold som kanalen for dem, der interesserer for " den opmærksomhedskrævende musik" (klassisk musik, nyere kompositionsmusik og jazz).

Danmarks Radio har ikke formuleret noget mål for P2musiks daglige dækning. Begrundelsen er at kanalen på hverdagsaftener og i weekenden henvender sig til forskellige målgrupper, og derfor bør kanalen ifølge DR måles i forhold til den akkumulerede ugentlige dækning. Måltallet er her sat til 17%. Den daglige dækning på hverdage er i årene 1992-94 målt til 2-3%, mens dækningen henholdsvis lørdag og søndag har været 8% og 11%, altså væsentligt højere[16]. Den akkumulerede ugentlige dækning ligger stabilt omkring 18% - lige over måltallet. Jazzprogrammerne som P2musik overtog fra P3, havde på P3 en gennemsnitlig dækning på 1%. Efter at jazzen er flyttet over på P2musik har målingerne vist at dækningen siden er steget til op mod 2%.

4.4. P3

P3 har to redaktioner: en dagredaktion og en aften/weekend redaktion, og to produktionsenheder: Sport og Børn. P3 er Danmarks største radiokanal, og når omkring 40% af den danske befolkning hver dag. Musikken fylder 70% af den samlede sendetid. Programmæssigt har Danmarks Radio beskrevet P3's profil sådan:
P3 er en musikdomineret døgnkanal med populær og rytmisk musik rettet mod den yngre del af befolkningen. P3 er danskernes brugsradio med løbende opdateringer af nyheder, underholdning, aktuelle emner og journalistisk, sport og service - formidlet hurtigt, direkte og levende. P3 har til opgave af spejle yngre danskeres livs og kulturmønster og at igangsætte og afspejle initiativer inden for de populære og rytmiske genrer i dansk musikliv.
Det fremgår at P3 er en målgruppeformateret kanal med en bestemt programmæssig profil, der med hensyn til form og indhold er forsøgt afstemt efter målgruppen. Da denne nye udgave af P3 blev lanceret i slutningen af 1991 lød præsentationen i pjecen "Den ny radio": "Vores højeste ønske er at være sammen med dig, fra du står op, til du går i seng, fra morgen til aften, om natten (hvis du ikke sover), når du har fri, når du arbejder eller laver andet aktivt, når du slapper af, når du vil underholdes, når du vil "opdateres" om verden, Danmark, dig selv, når du..." Altså en full-service radio der har ambitionen om at kunne dække alle målgruppens lytningsbehov. Endelig fremhæver kanalen sig selv som en musikkanal, også med dansk musik. Karakteristiske programtyper er Strax (formiddag) arbejdspladsradio med en blanding af musik, journalistisk og underholdning med gæster i studiet og adgang for lyttere via telefon og fax, Station 3 (sen eftermiddag) med musik og nyhedsjournalistik, eller Go! - ungdomsradio på P3 (aften) med ung rytmisk musik. I forhold til public service kravene befinder P3 sig tydeligvis i underholdningsdelen, men det er værd at bemærke at P3 ikke fremtræder som en ren musik- og servicekanal. De omtalte programmer kombinerer underholdning med såvel debat (i en moderne form) som oplysning og information i en mere uformel form end den man fx finder på P1.

Lyttermålene for P3 er en daglig dækning på 40% og en akkumuleret ugentlig dækning på 65%. Det afhænger af hvilke tal man tager som udgangspunkt om målene er nået. Bruger man tallene fra 4. kvartal (med de relativt højeste lyttertal) er målene nået for 1992 og 1993 med en daglig dækning på 45% og 43% og en akkumuleret på 71% og 69%, i begge tilfælde dog med en faldende tendens. Anvender man derimod gennem-snitstallene for hele året, ser det knap så positivt ud. Her har P3 en daglig dækning i årene 1992-94 på 41%, 41% og 39%, og en akkumuleret dækning på 68%, 66% og 65%. Og igen kan man konstatere en vigende tendens. - Begrundelsen for de lavere gennemsnitstal for hele året er generelt lavere lyttertal i sommerhalvåret.

Målet for P3 er at øge dækningen blandt de unge (13-30 år), men uden at skubbe den relativt ældre del af målgruppen (30 - 40 år) fra sig. Særligt hvad angår weekenden er målet dels at få flere af de yngre til at lytte, dels at sende flere af de ældre over på Danmarkskanalen. Altså at lade dækningen falde generelt, men til gengæld at lade den stige for målgruppen. Endelig er det målet at tiltrække nye lyttere til formiddagsfladens arbejdspladsradio for de 20-35 årige.

Målet om at få flere unge til at lytte synes ikke at være opnået. Fra 1992 til 1994 er dækningen blandt de 13-19 årige faldet fra 32% til 29%, mens den holder sig stabil på omkring 50% blandt de 20-29 årige. Heller ikke målet om at tiltrække flere unge i weekenden synes lige om hjørnet. Både for gruppen af 13-19 årige og 20-29 årige udviser dækningen en faldende tendens. Derimod har det været vanskeligt at udlede en klar tendens hvad angår målet om flere lyttere til formiddagsfladen.

4.5. Danmarkskanalen

Denne kanal deler frekvens med P2musik, og sender hverdage fra kl. 6.00 til 19.00 samt lørdage fra 7.00 til 12.00. I 1992 da Danmarkskanalen blev oprettet, foregik den overordenede styring centralt fra København (distriktsområdet), og de enkelte regionale stationer sendte mellem de landsdækkende programmer. På landsprogrammerne udgør musikken 55%, mens den er 40% på de regional programmer. Danmarks Radio karakteriserer selv Danmarkskanalen på følgende måde:
"Danmarkskanalen er DRs landsdækkende netværk af regionale tilbud om den nære nyhedsformidling, aktualitet og service, samtidigt med et varieret landsdækkende programudbud for et voksent publikum. Danmarkskanalen sender nyheder, aktuelle emner, synspunkter, meninger, tro, musik og underholdning - og tager i sine programmer udgangspunkt i den danske befolknings hverdagskultur og dagligdag. Danmarkskanalens nyheddækning omfatter regionale, nationale og internationale nyheder. Musikken er melodisk, populær og af varierende karakter - fra grammofon, cd eller i egen optagelse. Danmarkskanalen lægger vægt på lytternes medvirken i programmerne, fra samtalen og debatten til de programmer, der yder service og giver gode råd, lytterne kan bruge og handle efter."
Da Danmarkskanalen blev introduceret i 1991 blev den af radiodirektør Hans Jørgen Skov omtalt som en kanal for hele familien med populære, lette programmer i "Hjorting-traditionen". Om de enkelte regionale stationer og redaktioner uden videre fandt denne karakteristik dækkende for programvirksomheden, kan der nok stilles et spørgsmålstegn ved. Men under alle omstændigheder vidner beskrivelsen her fra 1994 om, at man ikke længere udelukkende understreger programudbuddets underholdningsværdi. Her et par år efter starten er intentionen desuden at prioritere nyhedsdækningen og debatten. Men det ændrer ikke ved at "Hjorting-traditionen" som stikord stadig dækker en væsentlig del af den fokusering programmerne har på hverdagskultur og dagligdag, sammen med kanalens musikvalg og den form for medvirken lytterne inviteres til.

Danmarkskanalen er defineret som en full-service kanal for alle danskere over 30 år. Overlapningen i forhold til P3 er ingen tilfældighed, men udtryk for at man ønsker at tage højde for at ikke alle i samme aldersgruppe har samme interesser og behov, ikke mindst med hensyn til musik. Kanalens mål er en daglig dækning på mindst 36% og en akkumuleret ugentlig dækning på 43%. Anvendes de gennemsnitlige tal for hele året (og altså ikke kun november-tallene) er Danmarkskanalen forholdsvis tæt på målene. I årene 1992-94 lå den daglige gennemsnitlige dækning på 34% og den akkumulerede på 43%, og dækningen synes at være stabil.

Med hensyn til de regionale morgenflader er målet en daglig dækning på mindst 25%. Resultaterne fra 1992-94 viser at dækningen i alle regioner ligger væsentligt over målet. Den gennemsnitlige dækning for perioden er godt 30% og spænder fra 36% (Radio Syd og Regionalen I Næstved) til omkring 28% (Københavns Radio og Østjyllands Radio).

4.6. Radioavisen

Omlægningen i 1989 havde ikke samme konsekvenser for Radioavisen som for de øvrige afdelinger. Nyheds- og Aktualitetsafdelingen blev opretholdt og leverer stadig nyheder til de 3 kanaler (P1, P3 og Danmarkskanalen), der indeholder nyhedsudsendelser. Radioavisen har således fortsat hele befolkningen som sin målgruppe for afdelingens udsendelser i deres helhed. Derimod har de enkelte nyhedsudsendelser forskellige målgrupper "Her er radioen" karakteriserer Radioavisen således:
Radioavisen er Danmarks Radios landsdækkende nyhedsformidling, som på alle DRs kanaler løbende afdækker, registrerer, uddyber, anskueliggør, efterprøver og formidler alle nationale og internationale nyheder af væsentlig betydning for befolkningen. Radioavisens nøgleord for nyhedsformidlingen er væsentlighed, konsekvens, seriøsitet, alsidighed, upartiskhed og troværdighed. Radioavisens nyheds- og magasinudsendelser produceres af Radioavisens egne medarbejdere eller i samarbejde med de enkelte radiokanalers medarbejdere.
Desuden sender Nyheds- og Aktualitetsafdelingen Radio (NAR) specialprogrammer til bl.a. etniske minoritetsgrupper på mellembølge (AM) og til danskere i udlandet på langbølge og navnlig via kortbølgesender. De store nyhedsudsendelser morgen, middag, sen eftermiddag, tidlig og sen aften er fælles for alle kanaler ( minus P2musik). Derudover sender NAR korte nyhedsudsendelser på P3 hver time døgnet rundt, samt nyhedsoversigter hver halve time morgen og sen eftermiddag. I samarbejde med P1 redaktionen "Orientering" sender NAR en samlet nyhedsflade mellem 17 og 18.50. De mere markante ændringer i 1994 har været at NAR sender uddybende aktualitetsstof på alle 3 kanaler, vel at mærke stof der til en vis grad er tilpasset kanalers forskellige formater. Ud over den nævnte nyhedsflade mellem 17 og 18.50 på P1 drejer det sig om Go'Morgen P3 i samarbejde med P3-morgengruppen, Station 3 sammen med P3-eftermiddagsgruppen og Morgenmagasinet på Danmarkskanalen i samarbejde med regionalstationerne.

For NAR er målet at øge den daglige akkumulerede dækning af radioaviserne på Danmarkskanalerne og P3 fra de 60% den var i 1990, og især at få flere yngre lyttere (under 30 år) og dermed hæve den daglige akkumulerede dækning hos denne gruppe (1994: 42%). Målet er desuden at fastholde niveauet for de lange radioaviser morgen og middag, altså 1,2 mill. lyttere kl. 7 og ca. 1 mill. kl. 12. For de lange radioaviser sent på eftermiddagen er målene 500.000 kl. 17 og 200.000 kl. 18.30.

Den akkumulerede dækning blandt de 13-29 årige er den ret svingende, men i begge de målte år (nov. 1992 og 1993) ligger den over måltallet med henholdsvis 56% og 50%. Hvad angår niveauet for de forskellige radioaviser ligger gennem-snitstallene i årene 1992-94 på godt 1,2 mill. lyttere kl. 7 og 1 mill. kl. 12, i begge tilfælde med en vigende tendens. Kl. 17 er gennemsnitstallet godt og vel 450.000, altså under måltallet, og her viser udviklingen ikke tendes til at tallet stiger, snarere tværtimod. Kl. 18.30 lå tallet i 1992 betydeligt over målniveauet, men falder brat til 271.000 i 1994, og her synes måltallet at være stærkt præget af at være et strategisk prognosemål.