8. Vurdering af planen

Der er næppe tvivl om at Danmarks Radio på en række punkter vil kunne befæste sin position som public service radio, hvis forslagene i redegørelsen realiseres. Det gælder helt oplagt i forhold til den finkulturelle del af musiklivet, og udvidelsen af P2musik vil selvsagt også forbedre ensemblernes udfoldelsesmuligheder betydeligt. På den anden side er det trods en pæn dækning i weekenden og en relativ høj akkumuleret dækning usikkert, om den forholdsvis store investering vil afspejle sig i en tilstrækkelig bred lyttermæssig opbakning. I den omtalte DR programpolitik fra maj 1995 regnes der oven i købet med en stigning fra de nuværende 17% i ugentlig dækning til 25% i ugentlig dækning. Det må også anses for usikkert om en musikkanal domineret af opmærksomhedskrævende musik er det optimale alternativ i forhold til fx P3's Natradio, set i relation til lytterne på dette tidspunkt af døgnet. Dertil kommer at det vel er et spørgsmål om en flade af det påtænkte omfang vil kunne honorere kravene om et tilstrækkeligt bredt sammensat programflade, når dansk musik, dansk fremførelse og præsentation i samspil med dansk musikliv skal være dominerende. Og endelig kan man umiddelbart undre sig over at prøvesendingerne med DAB udelukkende skal være med klassisk musik. Her kunne man udmærket tænke sig lyttere med andre musikønsker der ville have ligeså stor interesse i gennemprøvningen af denne nye teknologi.

Planen lader i det store og hele P1 fortsætte som hidtil, men i betragtning af de konstaterede vanskeligheder med at nå de opstillede mål, kan det næppe være nok i sig selv. Her vil det bl.a. være vigtigt at intensivere programfornyelsen og fx gå ind i forsøg med mere gennemført målgruppeformatering af debat- og magasinstoffet (som fx P4 på P1) og på den måde skabe mulighed for at udvide mod målgrupper der ellers ikke er typiske P1-lyttere. Deruden vil det formentlig være vigtigt at der skabes større kendskab til kanalen i det samlede mediebillede gennem en mere udbredt brug af spots, både på de øvrige radiokanaler og i tv.

Redegørelsens udspil om nyhedsformidlingen har givet anledning til en del debat. Danmarks Radios bestyrelse har udtrykt betænkelighed ved en formatering af nyhedsstoffet, og blandt Radioavisens medarbejdere er der en udtalt bekymring for at den fælles nyhedstjeneste forsvinder, hvis det mest vidtgående forslag bliver realiseret. Men inden formatering af nyhedsstoffet bliver et spørgsmål om en public service nyhedstjeneste eller ej, så vil det sikkert være formålstjenligt at understrege at formatering af dette stof har flere forskellige former. Formatering kan komme til udtryk i bestemt udbudsprofil, en særlig udsendelsesform, en særlig måde at formidle stoffet på og endelig i at sammensætte og formidle stoffet i en udsendelsesform afpasset efter målgruppens behov og interesser. Ser vi på udbudsprofilen har der allerede fundet en vis formatering sted med den forskellige prioritering og toning af nyhedsindslagene der sker i Go'Morgen P3, i Nyhedsmagasinet på Danmarkskanalen og Station 3 på P3. Hvad angår udsendelsesformen har formateringen en endnu længere historie med indførelsen af timeradioaviserne på P3 tilbage i begyndelsen af 70'erne. Noget der også dengang stod temmelig megen blæst om. Derimod er formateringen ikke gennemført på de to sidste områder. Dog har Bornholms Radio som nævnt ytret ønske om at sætte et forsøg i gang i forbindelse med selvstændiggørelsen af de 9 regionale kanaler.

Der er kan næppe herske tvivl om at en formatering i de to sidstnævnte henseender i praksis vil have konsekvenser for både indhold og form. Hovedparten af nyhedsstoffet vil stadig være fællesgods, og det vil først og fremmest være behandlingen af det der vil variere. Således vil en nyhed om Statens Uddannelsestøtte blive omtalt anderledes på P3 end på Danmarkskanalen, og noget tilsvarende vil gælde en nyhed om pensionsforhold. Men i praksis vil redigeringen også indebære at stof vælges fra på grund af de forskellige behov og præferencer som de respektive målgrupper repræsenterer. Men en sådan formatering går ikke nødvendigvis ud over seriøsiteten eller troværdigheden. I forvejen er nyhedsformidlingen allerede formateret i overensstemmelse med radiomediets krav, og ud fra en historisk betragtning kan man tilføje at nyhedsformidlingens kendte former i realiteten er formateret ud fra klassiske P1-normer. Siden da har radiomediet udviklet sig for at imødekomme en befolkning som man nu erkender er heterogent sammensat med forskellige interesser og behov, og her må nyhedsformidlingen naturligvis følge med, ligesom den er sket i den trykte presse og som det sker på tv. Et andet spørgsmål er så, hvordan balancen mellem Radioavisens ledelse eller kanalcheferne skal være. Men set fra et public servicesynspunkt er det afgørende at nyhedsstoffet integreres i kanalernes øvrige programflade og ikke opleves som et formidlingsmæssigt fremmedlegeme.

Ud fra et overordnet public service hensyn til befolkningens regionalt betingede interesseforskelle forekommer forslaget om udvidelse af det regionale programudbud umiddelbart rimeligt. Under alle omstændigheder indebærer det en valgmulighed hele dagen for overvejende lokalt/regionalt interesserede lyttere. Men i forhold til konkurrencemomentet over for lokalradioerne er udvidelsen kun et adækvat svar under den forudsætning at restriktionerne rent faktisk lempes, så lokalradioerne får mulighed for at blive regionalt dækkende. Forbliver de derimod lokale er det ikke givet, at en udvidelse af sendetiden i sig selv forbedrer de regionale public service kanalers gennemslagskraft, jf. de tidligere fremsatte bemærkninger om forholdet mellem regionalt og lokalt i de store jyske regioner.

I forhold til P3 ligger mulighederne formentlig i programfornyelser med inddragelse af nye talenter. Enterprisemodellen kan også vise sig værdifuld i en fornyelse der kan tiltrække yngre lyttere, og at lægge programmer ud i enterprise kan desuden bidrage til skabe vækst i alternative radiomiljøer. Svagheden i redegørelsens udspil er den brede målgruppe for kanalen, ikke mindst i betragtning af musikkens vægt og dens store betydning for kanalvalget hos den yngste del af målgruppen . Umiddelbart forekommer det ikke sandsynligt at en sådan bredde vil være i stand til at løse problemet med de unge som falder fra, et problem der meget vel kan forstærkes i takt med den stigende konkurrence fra internationale satellitkanaler målrettet mod de unge. På den anden side vil en indsnævring af målgruppen for P3 efterlade et programmæssigt tomrum for den ældste del af den nuværende målgruppe, og nogen egentlig løsning på problemet er det svært at se inden for den struktur forslaget i sin helhed udgør.