9.Andre muligheder

Men som bekendt er det i den øjeblikkelige situation ingen given sag at Danmarks Radio får tildelt en fjerde landsdækkende radiokanal, og det kan motivere overvejelser over alternativer:

9.1. Alternativ 1: En landsdækkende kommerciel radiokanal

Et af alternativerne kunne være en landsdækkende radiokanal i kommercielt regi, sådan som bl.a. TV3 har ytret interesse for. Spørgsmålet er hvad denne yderligere valgmulighed i forhold til Danmarks Radios kanaler og lokalradioerne vil indebære. Ud fra en rent numeriske betragtning øges den horisontale alsidighed. Men om den derudover vil øge alsidigheden, vil helt afhænge af programlægningen. Hvis den kommer til at følge samme koncept som de lokale kommercielle radioer, vil alsidigheden næppe forøges markant. Iøvrigt viser undersøgelser på tv at stigende kommercialisering indebærer mindre alsidighed, mere underholdning og større programimport. Generelt er alsidigheden størst i licensfinancierede kanaler, noget mindre i offentlige reklamefinancierede kanaler og væsentligt mindre i rent kommercielle kanaler. I sagens natur er det ikke muligt at vurdere dette på nationalt og regionalt radioniveau i en dansk sammenhæng. Men sammenligner man den kommercielle radiokanal med de ikke-kommercielle i Norge kan sammenhængen bekræftes. I Norge har man siden 1993 haft en landsdækkende privat radiokanal, P4. P4 har som målgruppe voksne over 25, og programfladen består af et mix mellem nyheder, service, musik og underholdning plus en række mere niche-prægede programmer. P4 er underlagt restriktioner med hensyn til programlægningen, bl.a. med krav om programmer for minoriteter og alsidighed i nyhedsdækningen[27] NRKs monopol blev ophævet i 1982, og inden den landsdækkende private kanal kom til, lagde NRKs to radiokanaler beslag på cirka 75% af radiolytningen, og de resterende 25% blev brugt på lokalradioer. Efter indførelsen af P4 er NRKs andel faldet til 61% og lokalradioernes andel godt og vel halveret til 12%, mens P4 lægger beslag på 27% (1994-tal). Således har den nye private kanal givet NRK hård konkurrence og gjort et betydeligt indhug i NRKs andel, men især er det gået ud over lokalradioerne.

Radiostrukturen i Danmark i dag har afgørende lighedspunkter med situationen i Norge før P4 blev indført, og det må derfor antages at indførelsen af en fjerde landsdækkende kommerciel radiokanal i Danmark vil have sammenlignelige konsekvenser, dog modificeret af to forhold: Før det første vil meget afhænge af den målgruppeorientering der vælges ved en evt. landsdækkende kommerciel kanal i Danmark, og for det andet har Danmarks Radio allerede været igennem en moderniseringproces på radioområdet, hvilket ikke var tilfældet, da den nye kanal blev introduceret i Norge. En egentlig kanalformatering sammen med en udvidelse til en trekanalstruktur blev først gennemført i NRK, samtidigt med at P4 gik i luften. - I øvrigt har NRK formateret sine kanaler anderledes end man har valgt at gøre i Danmark. I NRK har man udelukkende anvendt målgruppeformatering, og Program 1 er således blevet den brede kanal som skal nå folk med traditionelle holdninger (i MiniRISC-termer de grå, rosa og violette segmenter), Program 2 er kulturkanalen for det grønne segment, men Petre er ungdomtilbuddet rettet især mod det blå segment[28]

9.2. Alternativ 2: Færre restriktioner for lokalradioerne

I stedet for at indføre en landsdækkende kommerciel radiokanal, bl.a. på grund af de negative konsekvenser for lokalradioområdet som det formentlig vil få, kunne man lempe de nuværende restriktioner, så lokalradioerne fik bedre sendefaciliteter og i mere eller mindre begrænset omfang mulighed for at danne netværk, således som flere af dem ønsker. Fordelene for de private lokalradioer ville være mulighed for samsendinger og større lytterunderlag, og dermed et solidere økonomisk fundament.

I Sverige gennemførte man en deregulering af lokalradioområdet i 1993, hvorved kommerciel lokalradio blev tilladt. Formålet med dereguleringen var ifølge lovgiverne at øge antallet af uafhængige stemmer i æteren, men ikke at give mulighed for at danne netværk, fordi det i givet fald ikke ville være i overensstemmelse med formålet: flere uafhængige stemmer i æteren. Men ikke desto mindre kunne man allerede et år efter at dereguleringen var gennemført, konstatere at de private lokale radioer i praksis var domineret af tre netværk, og at de lokale stemmer var signifikant fraværende[29] I dag lægger de "lokale" kommercielle stationer beslag på 22% af den tid man i Sverige bruger på radio, mens de ikke-kommercielle nærradioer kun har 1%. Set fra et alsidighedssynspunkt må det svenske eksempel vække til eftertanke. Konsekvensen af en liberalisering synes inden for et forholdsvis kort tidsrum at have ført til et reelt oligarki på lokalradioniveau. I Danmark ville en tilsvarende udvikling ikke være usandsynlig, navnlig hvis de lovgivningsmæssige muligheder for netværk og kryds-ejerskab blev lempet i kombination med at det nuværende forbud mod programkoordinering blev helt eller delvist ophævet.

9.3. Alternativ 3: Radio a la TV2

En tredje mulighed ville være at bruge modellen fra tv-dereguleringen i 1988 og etablere en Radio-2 med en landsdækkende delvis reklamefinancieret og delvis licensfinancieret radiokanal med public service forpligtelser plus de 9 regionalradiokanaler, der i givet fald skulle overflyttes fra Danmarks Radio. Fordelen ved en sådan omlægning ville fra et public service synspunkt være at programudbuddet blev underlagt kravet om alsidighed ligesom de nuværende public service kanaler, samtidigt med at der blev skabt et alternativ til et radiosystem med rødder i monopolet.

Ud over de betydelige ressourcer - økonomiske og administrative - der ville være forbundet med en sådan omlægning, ville den formentlig største ulempe være at man efterlod et forholdsvis velfungerende public service system i en så amputeret tilstand, at det næppe ville have mulighed for at fungere som et full-service tilbud for hele befolkningen, men ville blive reduceret til niche-radio. Og derved ville fordelen set fra et public service synspunkt være væsentligt reduceret.