1. Indledning:

Danskerne og medierne: dagligdag og demokrati

I Medieudvalgets Kommissorium siges det, at udvalgets arbejde blandt andet skal "omfatte en vurdering af medieudviklingens betydning for samfundsdebatten og for den enkeltes hverdag" (s.3). Denne rapports formål er at skabe en del af det grundlag, hvorpå Medieudvalget kan foretage denne vurdering.

Rapporten omhandler tre aspekter af det danske samfund: medier, dagligdag og demokrati, og forsøger at sige noget om deres indbyrdes forbindelser. Når den kan handle om alle disse tre aspekter på én gang, er det fordi den fokuserer på det, de har til fælles, nemlig at de allesammen dybest set handler om kommunikation, gennem samtaler og billeder.

Medierne udsender daglig og uafladelig deres massekommunikerede budskaber til den danske befolkning, der modtager og bearbejder - eller afviser - de informationer og oplevelser, de opsøger eller får smidt i hovedet. Dagligdagen består af alle mulige aktiviteter og handlinger, men det der binder dem sammen er den kommunikation - de samtaler - hvorigennem vi fortæller hinanden, hvad vi vil gøre, hvorfor vi vil gøre det, hvordan vi vil gøre det, fra de travle morgenritualer gennem arbejdsdagens gøremål til aftenritualerne derhjemme eller i foreninger og klubber. Og demokratiet handler både i første og sidste instans om kommunikation, forstået som meningsudveksling, der danner grundlag for beslutninger om samfundsmæssige anliggender på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan.

Medierne indtager en særlig rolle i samfundets kommunikative kredsløb: I historisk perspektiv er de en af de vigtigste garanter for den demokratiske styreform. I det daglige perspektiv er de placeret i en formidler- og katalysatorrolle: mediernes indhold undfanges i alt det, der foregår og samtales om i det politiske Danmark såvel som i hverdags-Danmark. Medierne former disse erfaringer og betydninger og sender dem i form af billeder og ord - taler og samtaler - tilbage til de mennesker og sammenhænge, de kom fra. Her bliver medieindholdet udgangspunkt for nye samtaler, oplevelser og reaktioner, der så undfanger nye mediebearbejdninger. Og så videre.

Netop fordi medier, hverdag og demokrati handler om samtaler i bredeste forstand, er det også naturligt at udforske disse fænomener og relationerne mellem dem gennem samtaler. Denne undersøgelse benytter samtalen som forskningsredskab. I stedet for at stikke folk standardiserede spørgeskemaer, hvor de kan afkrydse nogle på forhånd definerede svarmuligheder, har vi arrangeret lange samtaler med dem, samtaler hvor de på hjemmebane i deres eget hjem har kunnet komme til orde på egne præmisser og med egne ord fortælle os, hvordan de oplever medierne i dagens Danmark, og mediernes sammenhæng med deres dagligdag og virke i arbejds- og foreningsliv.

Undersøgelsen skriver sig hermed ind i en efterhånden veletableret kvalitativ forskningstradition i den internationale medieforskning, hvor forløberne bl.a. har været Dave Morleys Family Television (1986), James Lull's World Families Watch Television (1988) og Inside Family Viewing (1990, og Roger Silverstones Television and Everyday Lige (1994). I en dansk sammenhæng ligger undersøgelsen i forlængelse af det sidste 10-års kvalitative modtagerforskning. Mest direkte har undersøgelsen forbindelse til bogen Når danskere ser TV (af Klaus Bruhn Jensen, Kim Schrøder, Tine Stampe, Henrik Søndergaard, Jørgen Topsøe-Jensen, 1993), der i bakspejlet kan ses som et pilotprojekt for den foreliggende undersøgelse.

Den kvalitative undersøgelsesform betyder, at resultaterne ikke kan afrapporteres i tabeller og procenter. Rapporten indeholder i stedet beskrivelser og fortolkninger af de temaer og mønstre, som har tegnet sig i vores samtaler med de 30 husstande. Den rummer ikke repræsentative generaliseringer i statistisk forstand, men søger at levendegøre hverdagens forskelligheder som forskelligheder, samtidig med at den giver et mønstret overblik over den mangfoldighed, der kendetegner danskernes mediebrug i hverdagen.

I rapporten henviser vi til de forskellige husstande med farvebetegnelser fra AIMs livsværdi-segmenter (Blå, Grøn, Rosa, Violet), der kort præsenteres i metodekapitlet. Henvisninger til personer foregår med K og M til henholdsvis Manden og Kvinden i en husstand; hjemmeboende børn benævnes P for Pige og D for Dreng, evt. efterfulgt af et tal (P2, D3) for at angive placering i en søskendeflok.

Undersøgelsen har igennem hele forløbet nydt godt af diskussioner i en baggrundsgruppe bestående af Mette Davidsen-Nielsen, Danmarks Radios Medieforskning, Henrik Dahl, forskningschef hos AIM-Nielsen, og Klaus Bruhn Jensen, Institut for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet. Deres rolle som sparringspartnere har været uvurderlig for os i undersøgelsens forskellige faser.

Til slut skal vi igen udtrykke vores håb om, at rapporten gennem sin kvalitative, samtaleorienterede tilgang kan bidrage med nye aspekter til medieudvalgets vurdering af medieudviklingens betydning for samfundsdebatten og for den enkeltes hverdag.

Roskilde Universitetscenter, juni 1995
Kim Schrøder