2. Undersøgelsens væsentligste resultater

1.

Undersøgelsen opstiller 4 samfundsborgertyper, der kendtegnes af på den ene side deres høje eller lave grad af omverdensorientering gennem medierne, på den anden side deres demokratiske aktivitet som organisator i foreninger og organisationer:

Type A: meget velorienterede, organisatorisk aktive
Type B: meget velorienterede, ikke organisatorisk aktive
Type C: mindre velorienterede, organisatorisk aktive
Type D: mindre velorienterede, ikke organisatorisk aktive

Undersøgelsen præsenterer cases og tegner kvalitative mediebrugsprofiler af de 4 typer og konkluderer, at det er type D der udgør en udfordring for en demokratisk mediepolitik.

2.

Danskerne er meget interesserede i de tv-programtyper, som er vigtige for samfundets informationsniveau og meningsdannelse: Næsten alle husstande ser mindst 1 nyhedsudsendelse så godt som hver dag. Folk vil gerne se dokumentarprogrammer, især dem der benytter sig af fiktionens fortælleformer, og ligeledes debatprogrammer, især dem der ikke skærer diskussionerne af, men fremmer ægte dialog.

Men mange mennesker i de ressourcesvage grupper (som især findes i type C og D), der sjældent eller aldrig benytter sig af trykte medier med tilsvarende indholdstyper, ser kun dokumentar- og debatudsendelser, når de tilfældigt "dumper ind i" dem. Mediepolitisk er der derfor behov for at forpligte eksisterende og nye nationale tv-kanaler på disse programtyper, og på at de sendes i prime time.

3.

I multikanal-kulturen bliver det klart, at tv blot er ét medie blandt andre, og at der er flere og flere paralleller mellem folks brug af tv og brugen af dette medies forgængere, trykte medier og radio:

4.

Den statistiske kendsgerning, at Danmarks Radios TV har oplevet faldende seertal gennem de senere år har en kvalitativ årsag: Mange mennesker opfatter ikke længere DR som primærkanal, dvs. en kanal som tv-apparatet rutinemæssigt er indstillet på. Undtaget herfra er dog TV-Avisen, som for de fleste udgør en reel valgmulighed. Som "reservekanal" i mange husstande er DR kommet ind i en ond cirkel, hvor folk sjældnere møder programtrailerne til de programmer, der kunne få dem til at ændre holdning til kanalen.

5.

TV3 er blevet en primærkanal i de Rosa og Violette segmenter og blandt unge. Mange værdsætter TV3s fiktionssendeflade, men også debat- og snakkeprogrammer. Alle uden undtagelse er voldsomt irriterede over reklameafbrydelser. Hvis mediepolitikken skal føres efter danskernes ønsker, skal reklamefinancierede kanaler pålægges at placere reklamerne i blokke mellem programmerne.