4. Samfundsborgerskab og medier

Det er en af denne undersøgelses hovedopgaver at undersøge, hvordan medierne indgår i henholdsvis aktive og passive borgeres dagligdag. Vi har valgt at definere "gode samfundsborgere" ud fra to karakteristika: vidensorientering og organisationsaktivitet. Aktive, demokratiske samfundsborgere er mennesker, der holder sig tilstrækkeligt informeret om det samfund de lever i, og som tager del i dets beslutningsprocesser på forskellige niveauer.

Man kan altid diskutere, hvilket videns- og aktivitetsniveau der skal til, for at det er "godt nok" i demokratisk forstand. Vi mener, at det optimale er, når mennesker både løbende tilegner sig et højt niveau for omverdensorientering og udviser en vedvarende organisatorisk aktivitet; men vi vil ikke diskvalificere de mennesker, der kun holder sig godt informerede uden at engagere sig organisatorisk, eller de mennesker, der kun engagerer sig organisatorisk uden at orientere sig specielt grundigt i medierne. Problemet ligger hos de mennesker, der ikke gør nogen af delene, og som derfor er blevet hægtet af den demokratiske proces, eller er i færd med at blive det.

4.1. Samfundsborgere: 4 typer

Det afgørende for, om folk er aktive samfundsborgere, er om deres hverdag (ud over arbejdet) hovedsagelig foregår inden for hjemmets fire vægge, eller om de engagerer sig i et offentlig rum.

Blandt de udadrettede, offentlige aktiviteter er det afgørende, om folk er initiativtagere/organisatorer af en forening eller lignende, eller de er brugere - det betyder mindre set ud fra en aktiv/passiv-distinktion om aktiviteten er kulturel, politisk, eller noget tredje; i hvert fald har vi ikke villet opfinde en skelnen, som tilskriver det betydning, om man er bestyrelsesmedlem af en lokal naturfredningsforening, en fagforening, en kunst- eller musikforening, en badmintonklub, en grundejerforening, osv. I alle disse tilfælde betyder tillidsposten, at man varetager en funktion der øver indflydelse på andres og egne livssammenhænge. Af samme grund kategoriserer vi ikke et blot og bart medlemskab af en forening (det være sig politisk, kulturel, sport, græsrodsbevægelse, osv.) som "aktiv": som bruger øver man ingen eller kun ringe indflydelse på foreningens virke.

Denne definition af borgeraktivitet er bredere end traditionelle kriterier for demokratisk aktivitet, der især har været fokuseret på parlamentarisk politisk aktivitet. Samtidig er den snævrere end den på nogle punkter måske burde være: Folk handler ofte politisk i deres dagligdag uden at denne handlen er knyttet til nogen form for organiseret fællesskab; et eksempel er forbrugsfeltet, hvor flere og flere handler politisk ved alt fra daglige vareindkøb til anskaffelse af større goder. Det er imidlertis vanskeligt at afgøre præcist, hvor stor en rolle sådanne andre former for politisk adfærd spiller i folks liv.

Ud fra vores definition af organisationsengagement har vi derfor opdelt de 27 husstande, hvori der er mindst én voksen, i dem der er, og dem der ikke er, engagerede i deres omverden som "organisatorer".

Det afgørende for, om folk har det informationsniveau, der skal til for at fungere som demokratiske borgere, er selvfølgelig deres faktiske viden om samfundsforhold fra det lokale til det globale. Vores undersøgelsesdesign har ikke været sådan indrettet, at den kan fungere som en sådan videnstest. Derimod har vi opnået en dybtgående indsigt i, hvilke medier folk bruger og til hvad. Vi operationaliserer derfor begrebet "vidensorientering" ud fra en husstands benyttelse af forskellige medier og genrer, som vi anser for demokratisk vigtige. Det drejer sig om følgende:

Ud fra denne definition af demokratisk nødvendig vidensorientering opdeler vi de 27 husstande i dem, der regelmæssigt benytter, og dem der ikke regelmæssigt benytter, mindst 3 af de nævnte medier/genrer. Når vi på dette punkt formentlig er mere elitære end mht. organisatorisk engagement skyldes det, at vi anser det for nødvendigt i et demokratisk samfund, at man regelmæssigt orienterer sig i disse medier for at man kan siges at følge med i hvad der rører sig i samfunds- og kulturlivet. Hvis man primært orienterer sig gennem andre medier og genrer, vil opdateringen med samfundets dagsorden foregå mere sporadisk og usikkert.

Når man anvender organisations- og videnskriterierne samtidig på de 27 husstande, får man 4 samfundborgertyper, således som det fremgår af nedenstående figur. Tallene viser, hvor mange af de 27 husstande, der falder i hver kategori:

Figur 4.1: Omverdens-engagement og mediebrug

I det følgende vil vi nærmere beskrive hver af disse typer, primært gennem en typisk case med en profil af den pågældende husstands dagligdag og mediebrug, suppleret med nogle almene karakteristika for den pågældende type. Vi vil her henvise til de forskellige husstande med de farvebetegnelser (blå, grøn, rosa, violet), som stammer fra RISC-analysemåden (se kapitel 3). Til sidst i kapitlet følger der nogle beskrivelser af unge mennesker, hvis alder og livsstil ikke gør det rimeligt at inddele dem i de voksne segmenter og typer.

4.2. Samfundsborgertype A: velorienterede organisatorer

De 5 husstande i type A består af mennesker, der både har et højt orienteringsniveau gennem medierne og som har engageret sig i deres omverden som organisatorer, ofte i almene organisationer i forbindelse med politik, fagbevægelse og kulturformidling.

4.2.1. Case: Husstand Grøn D

Dagligdag

K er 56, lægesekretær på sygehuset, et 8-16 job hun oplever som hårdt pga. patienternes lidelser. M er 60, pensioneret lærer, han har stadig småjobs og privatelever der optager en del af dagtimerne, han er selv udøvende musiker, han bidrager til Politikens Sproghjørne. De har relativt god tid efter at 3 børn er flyttet hjemmefra.

De bor i parcelhus, en del bøger, nyt B & O fjernsyn, video, ingen cd, flygel, indrammede kunstkopier på væggene. Begge lægger vægt på, at de er hjemme i kulturdebatten, især M har stor forstand på teater. M er aktivt medlem af en landsdækkende forening for udøvende musikere, har tidligere siddet i landsbestyrelsen; M og K startede sammen en lokalafdeling i byen (nu lukket igen). De har hybridnet og video.

TV: Kanal- og programvalg

Primærkanaler er DR og TV2, TV3 er ved at komme med men virker som reservekanal til et par bestemte programmer om ugen (3 til tiden, Skadestuen). Reserve er endvidere tyske kanaler (med klassiske koncertprogrammer). De ser næsten kun dansksprogede, evt. svensksprogede kanaler.

De vælger specifikke programmer (ganske mange): "Vi checker programmerne og siger hvad skal vi se, hvad kan vi nå, er der noget vi skal optage og se i morgen eftermiddag". Det, de checker, er avisen og tekst-tv.

TV er meget planlagt: både de programmer man ser, mens de udsendes, og eftertragtede sene udsendelser (MASH), som optages og faktisk ses dagen efter.

De ser mindst en nyhedsudsendelse hver dag, og mange samfunds-/kulturprogrammer: Her & Nu, Brændpunkt, 2001, 3 til tiden, Højlund (som dog blev for ulidelig). Deres yndlingsprogrammer er klassiske musikprogrammer (Kontrapunkt, koncerter), men de ser bredt i udbuddet: quiz (Hvornår, Kontrapunkt) og diverse fiktion: Gerne krimier som Maigret, NYPD, Under mistanke - helst nogle, der er "stof i". Prime Suspect er god fordi den giver indblik i livet uden for politistationen. Deres lødighedskrav fik dem til at elske Riget - som dog netop sætter i relief hvor langt der er mellem de gode danske fiktionsprodukter. Også familie-serier nævnes (Når der kommer en båd, Jeg ville ønske for dig), gode comedies (MASH). De er skeptiske over for blandede programmer som Eleva2ren, hvis blanding af dybt alvorlige og pjattede indslag er "blasfemi". Rescue 911 ser de fra en metaposition, den er deres "yndlingsaversion".

TVs kontekst

M og K ser stort set det samme, med enkelte undtagelser. K nævner ofte snak om medier med andre, både de to indbyrdes ("Hvornår var det nu det var?" giver "noget man kan snakke videre om, Nå det var dengang"), men også på arbejdet, både radio og tv, f.eks er 2001 tit "noget vi diskuterer den næste dag". De ser typisk tv lige før og igen efter aftensmaden, men ikke sent; i stedet optager de regelmæssigt programmer som de lige så regelmæssigt ser dagen efter, når M har hentet K på arbejde, for at især K kan få renset ud efter de mange hårde problemer med patienterne.

Det er "et princip her i huset" at hvis man "så noget i fjernsynet, så var det altså for at se det". En sjælden gang ses tv under et måltid.

De prioriterer debatudsendelser højt og anser dem for at tjene samfundsdebatten: "Det kan jeg mærke på mit arbejde og osse hvis man snakker med bekendte, så kan man jo godt høre nogen af de der debatprogrammer de bestemt tjener et formål" (K), bl.a. for dem der (som deres voksne søn i Kbh.) ikke har råd til at holde avis.

De synes "det er lidt uhyggeligt med alt de amerikanske. Det bli'r for meget", og kan give en vis "kulturforvridning". Så er de mere på bølgelængde med det engelske. Det tyske er de ikke meget for, ikke pga. sprogproblemer men det skurrende ved eftersynkronisering. Og "Når de begynder at importere tyske shows, så vil jeg starte en protestbevægelse" (M).

Radio

K hører meget lidt radio, i givet fald helst klassisk musik. M hører noget, bl.a. det regionale DR for at få lokale informationer, og P2 med klassisk musik om formiddagen. Begge hører som fast morgenrutine P1 fra 6.55 til lidt over 8, mens de gør sig klar, spiser morgenmad, og M kører K på arbejde. De kender en del radioprogrammer: Lørdagsjazz, et formiddagshaveprogram og Joakim Jerrik søndag. Nyheder i fladen prioriteres højt. Om M hører radio "det kommer an på, om jeg kan høre radio samtidig med det jeg laver". Det gælder også K når hun hører.

Aviser

De abonnerer på Politiken, som de begge læser i.f.m. morgenmad ("Vi deler den ved morgenbordet"), M også tidlig formiddag, K også efter arbejde. Tidligere abonnerede de på Weekendavisen, men "dens lixtal var for højt". K læser Lokaldagbladet for lokalstoffet på arbejde, men den er "alt for dårlig". De lokale gratisaviser, har mange informationer om hvad der foregår.

Politiken læses af begge allround, K er især interesseret i kulturstof, f.eks. teater, "jeg ved altid hvad der foregår". (Ms kommentar: "Det er ligesom når min mor sad og læste i den store kogebog mens hun lavede vandgrød" - for de går nemlig aldrig!). For begge er avisen vigtig, K siger ligefrem at en avis er det hun nødigst ville undvære. I det hele taget er læsning er et omdrejningspunkt. Ifm. tv siges det ofte, at "det har vi så osse læst i et interview" (18), "Henning Moritzen har meget imod det, har jeg læst" (25).

Ugeblade

De holder Søndag: "K: Jeg har haft det hele mit liv." - M: "Osse jeg." - K: "Det er vi født med. Det havde vi hjemme". De læser bladet allround, derudover læser K opskrifter, M er især interesseret i krydsord og noveller. De fleste ugeblade er "ubehagelige" og "snagende", men Søndag er "rimelig i journalistikken" og "den litterære kvalitet den er på et højt plan sammenlignet med de andre" (M). - K replicerer:"Det er ikke et højt plan, men sammenlignet".

K modtager diverse HK-blade, som hun "lige ligger igennem". Lægesekretærbladet er godt og oplysende. M får blad fra Modersmålsselskabet, som han ikke har skrevet i "endnu", og Motor, samt kvartalblad fra musikerforbundet.

Biograf

De går aldrig i biografen - "så vil jeg hellere bruge mine penge på at gå i teatret" (K). De lejer video ca. en gang i kvartalet, ofte for at se den sammen med venner, og så snakke om den bagefter.

Computer

De har en pc, som de bruger som arbejdsredskab, især M der skriver både tekst og noder. Tekst-tv bruges som database, men de afviser prompte al tale om et modem til pc'en - bl.a. fordi computeren er ved at blive "farlig for bogen" (K).

4.2.2. Supplerende karakteristik af Type A

De velorienterede organisatorer, der især findes i de Blå og Grønne segmenter, har et stort og mangfoldigt medieforbrug. De værdsætter især de informationer, de kan hente fra et bredt spektrum af trykte medier, men er på ingen måde kostforagtere når det gælder radio og tv: TV supplerer for dem de samfundsnyttige informationer fra de trykte medier, men bruges især til underholdning og afslapning.

Tiden er kostbar for disse travle mennesker - især for de familier, der modsat den ovenfor beskrevne case også har hjemmeboende børn - og derfor er tv-udsendelser noget, de ikke ser i flader, men planlægger at se enkeltvis, i hvert fald ideelt set, men også ofte i praksis. De orienterer sig i programudbuddet gennem trykte programmer, tekst-tv og en ofte veludviklet indre programplan, men især i weekends "er der de aftener hvor man hiver benene op i sofaen" og ser hvad der er (K, Grøn A).

Derfor har TV3s underholdningsdominerede flader ikke opnået status som primærkanal, her råder DR og TV2, med nyhedsudsendelserne som fast holdepunkt. Lokal- og regional-tv har ikke den store interesse. Samfunds- og kulturudsendelser kan være spændende, og må også gerne vises fredag aften; debatudsendelser kan være interessante, men nogle "hellere vil deltage i den offentlige debat, hvor jeg selv kan komme med mine kommentarer" (M, Grøn A). Fiktionsprogrammer skal helst være gode film, serier gerne engelske eller andre, der tager "emner op" og ikke henfalder til klicheer. Et gameshow, og lidt sport i ny og næ, kan også være meget godt.

Mange programmer ses koncentreret, men ind imellem kan man godt lave andre ting, f.eks. læse samtidig med lettere udsendelser, eller rette en stak matematikopgaver.

Radio hører Type A-folkene typisk på Danmarks-/Regionalkanalen eller P3 under morgenritualerne, og/eller på vej til og fra arbejde, for nyhedernes skyld.

Den daglige avis er uundværlig, og man holder fast både en landsdækkende omnibusavis, der konsumeres om morgenen og senere på dagen, og et lokalt dagblad der hører hjemkomsten fra arbejde om eftermiddagen til. I den landsdækkende avis hentes der inden- og udenrigsstof, evt. erhvervs- og kulturstof, mens lokaldagbladet for denne gruppes skyld kun behøvede at lave sektionen med lokalstof. De lokale gratisaviser skimmes, og siges af flere at være bedre end deres rygte.

Ugeblade - typisk 1-2 pr. husstand - læses allround med interesse, som natbordslæsning og på alle mulige andre tidspunkter. Ud over de gængse kulørte ugeblade abonnerer man også på magasiner som I Form, Vores Børn, Alt om Mad, Helse, Samvirke, osv. De bruges aktivt som ressource i hverdagen, f.eks. ved at man klipper artikler om børneopdragelse eller forbrugerstof ud og gemmer.

Biografen besøges sporadisk eller slet ikke. Når det sker, er det typisk en voksen ifølge med et barn til en Disney-premiere. Ellers er film noget, man ser/optager i fjernsynet eller køber på video.

Enkelte har anskaffet sig pc for at kunne bryge den til tekstbehandling og/eller budgetmæssige rationaliseringer. Én har anskaffet modem og koblet sig på Internettet, men bruger endnu ikke denne facilitet.

4.2.3. Sammenfatning om Type A

Sammenfattende kan man sige, at medieprofilen for Type A's husstande især er kendetegnet ved en selektiv tilgang til tv, både underholdning, nyheds- og dokumentarudsendelser og film; baggrundsradiolytning til nationale og lokale kanaler der blander musik, informative og underholdende indslag; og daglig læsning af både lands- og lokaldagblad, med fokus på det specialstof der interesserer, desuden forskellige specialblade. Disse medier fungerer som en informativ og social ressource, som folk oplever som afgørende for at de kan fungere ordentligt i deres arbejds- og foreningssammenhænge. Det hænger formentlig sammen med, at de fortrinsvis engagerer sig organisatorisk i alment politiske, faglige og kulturformidlende aktiviteter, der forudsætter, at man er velorienteret på netop disse områder. Eller omvendt.

4.3. Samfundsborgertype B: velorienterede ikke-organisatorisk aktive

De 10 husstande i type B består af mennesker, der har et højt orienteringsniveau gennem medierne, og som ikke har engageret sig som organisatorer i deres omverden.

4.3.1. Case: Husstand Rosa C

Dagligdag

K, 41, er uddannet teknisk assistent, arbejdsløs i et år, men ellers fast hos samme firma i 21 år i en slags reklameafdeling, hvor hun lavede brochurer og forberedte udstillinger. Hun har taget nogle kurser, bl.a. i computere, og det er hende der står for det nylige pc-indkøb. M, 47, er uddannet smed, men har i mange år været lokomotivfører. De har to piger P1, 16, går på efterskole, P2, 14, i 7. klasse.

De bor i en landsbyforstad til byen i et toetagers gult murstenshus. Stuen er møbleret med lædersofa, kakkelbord, klaver, og en splinterny computer med laserprinter.

Pga. Ms skifteholdsarbejde har de ikke nogen typisk hverdag. Han har fri hveranden weekend, men ellers veksler hans arbejdstider fra uge til uge. De prøver at holde en fast spisetid, uanset hans arbejde. På aftener, hvor alle er hjemme, hygger de sig ofte med at se fjernsyn sammen.

I fritiden dyrker de alle motion og tager ud i naturen. Pigerne er spejdere, og forældrene er altid klar til at give et praktisk nap med ved arrangementer. De interesserer sig alle for miljøspørgsmål, "Miljø i det hele taget går vi meget op i, ellers ka' vi jo ikke blive på jorden"; de er medejere af 3 nye vindmøller. De støttede kampen imod nedlæggelse af "vores lille landsbyskole herude. Der kæmpede vi, og der var meget skriverier i avisen om det".

De har tv i stuen, i et år har P2 haft tv på værelset, de har 25 kanaler, video, radioer over hele huset.

TV: Kanalvalg og programvalg

Deres primærkanaler er TV 2 og DR, reserve er TV 3, og for Ms vedkommende Discovery. Deres sening kombinerer det planlagte og det tilfældige: Det er forholdsvis fast, at de ser tv fra kl. 18 til 22. M ser "nyheder fra seks til klokken halv ti", sjældent også Lokal-TV kl. 17.30. K "kommer gerne på" kl. ca. 19. De kigger regelmæssigt i avisens tv-program, men de zapper også: en aften, hvor der "faktisk ikke er spor i fjernsynet", så "zapper man jo alligevel igennem og får set et eller andet".

De ser adskillige nyhedsudsendelser på begge kanaler hver aften. De ser en del samfunds- og kulturudsendelser, "sådan nogen hvor de behandler nogen emner ka' vi godt li' at se". M har for nylig set én om selskabstømmere, de har begge set Deluxe og en om sex i 90erne. Naturudsendelser er meget populære hos M, der ofte "tvangsindlægger" resten af familien. Af debatudsendelser har de set 2001 en del gange, 3 til Tiden sjældnere. De ser en del underholdningsudsendelser, fast Hvornår, Fangerne, og Tandbørsten finder de "uforskammet kreativ". Eleva2ren er "smaddergodt", omend lidt forudsigelig i sin form efterhånden. Af serier er det mest familieserier (Matador, Gøngehøvdingen, Ønske for dig), og en del "gode film". P1 og P2 zapper ofte over på TV5 Europe og MTV. P2 synes "nyheder er kedelige". De ser begge regelmæssigt Beverly pga. de problemer den tager op, også Hænderne Fulde.

TVs kontekst

M og K "sidder jo og ser det sammen" en stor del af tiden, men det virker som om M ser mere og mere alene: enten går K og pigerne ind til P2 og ser deres programmer, eller de bliver i stuen så M går ind på P2s værelse: "Når far han sidder og ser sport, så går vi ind på mit og ser film" (P2). P2 går også alene ind til sig selv og ser serier (Beverly). P1 ser Beverly i fællesrummet på efterskolen.

Man kan godt "lige trække maden" hvis der er et program pigerne vil se, men normalt blander de aldrig mad og fjernsyn. I det hele taget har hverdagsrytmerne et stort ord at skulle have sagt over medierytmerne, især i kraft af videoen: de ser aldrig fjernsyn før efter aftensmaden; de ser meget mindre om sommeren; de undgår serier - medmindre de er danske (Ønske for dig). Videoen er i det hele taget løsningen på tv's tidstyranni: M og K var sure på deres forældre, der skulle se Dollars søndag eftermiddag, men "det var jo så osse inden videoen, det var sådan almindeligt at folk havde video, ikk'".

Til mange programmer sidder K og læser lidt avis eller broderer. Mens M ser nyheder kan han godt "rende lidt rundt ind imellem", men ellers kan han "ikke se fjernsyn og lave noget andet".

De kan ikke lide reklamer "midt i det hele" og bruger video-strategien til at undgå det: de optager f.eks. TV3-film og Fangerne for at spole over reklamerne. M synes de ser lidt for meget: "Det er alligevel en kasse der sluger tid, hvor man førhen satte sig hen og ku' læse i en bog (...) det får jeg mig sgu ikke taget sammen til" - men det er især hans skyld at de ser så meget! De kan godt lide debatter, men "det er irriterende når de sådan lige får sat gang i debatten og så cutter, for så er der ikke mere tid (...) for så skal der et eller andet dumt orkester op og spille et nummer på scenen".

De er alt i alt godt tilfredse med tv: M: "I det store og hele er det godt nok". - K: "Ja fordi man ka' jo ikke se det hele alligevel, og man kan kun se en ting ad gangen, og jeg synes der er nok".

P1 og P2 savner "ungdomsprogrammer"; herved forstår de ikke nødvendigvis programmer om unge, men programmer der i æstetik og indhold har appel til unge (sådan som Strax har det på radio, jvf. nedenfor).

Radio

På hverdage kører radioen med Danmarkskanalen hele dagen, for musikkens og regionalnyhedernes skyld, fredag med trafikradio, i weekenden er det mest P3 "fordi der kommer for meget klassisk på P2 om eftermiddagen". Man hører bare hvad der er, "man ved egentlig ikke hvad programmerne sådan set hedder". Om eftermiddagen er der nogle gange provokerende ring-ind programmer "osse for at få en debat igang, der er somme tider meget sjovt". Selvom radioen for det meste kører samtidig med at man går og laver alt mulig andet, så "er det også rart med lidt fred en gang imellem".

På efterskolen hører P1 Godmorgen P3 om morgenen, "det vågner jeg til" (P1), og hun hører Strax ind imellem i frikvartererne, "et godt ungdomsprogram".

Aviser

Familien abonnerer på lokaldagbladet, hvor lokalstoffet er klart det vigtigste. Sektion 1 læser M og K kun i overskrifter, for man har tit "hørt tilstrækkeligt i radio og tv" om disse ting. Gratisaviserne supplerer lokaldagbladet godt, har ofte solo-artikler, især er de vigtige for K: "dem ska' jeg altså ha' set i". Lokaldagbladet læses først på aftenen, f.eks. sammen med en tidlig tv-nyhedsudsendelse. De kunne ikke undvære en avis, et alternativ kunne være Jyllands-Posten.

P1 bladrer lokaldagbladet igennem og læser, hvis der er noget der fænger, både lokalstof og "på verdensplan". Hun er glad for bagsiden (vitser, sladder), det er P2 også.

Ugeblade

De læser ikke "de kulørte ugeblade": "Vi har ikke tid, jeg ville såmænd gerne holde sådan et blad, men jeg synes det er for dyrt, hvis man ikke får det læst". Det, de læser, er så blade fra de foreninger, de er medlem af: Motor, forskellige dyre- og naturblade, spejderblad, skoleblad, som alle læses ret indgående. M tager dem med på arbejde og læser i ventetider på stationerne, f.eks. når de vender i nabobyen har han 20 minutter, hvor han "bare skal være der". Anders And har en slags kultstatus blandt M og pigerne, det er både informativt og underholdende. Pigerne læser Mix for stof om bands, brevkasser.

Biograf

De går sporadisk, ca. 4 gange om året, men klarer sig ellers med tv, en enkelt lånt film i ny og næ.

Computer

De har netop anskaffet en ny pc med laserprinter, som især K er primus motor i. Motivet er bl.a. at hun som p.t. arbejdsløs håber at stå stærkere på jobmarkedet, hvis hun behersker en computer.

Andet

Familien kan godt lide programmer med meninger, provokerende, debatskabende - og finder det frustrerende når debatter skæres af. Især P1 har en "dialogisk" trang: både radio- og tv-programmer, og blade, må gerne indeholde dialogiske stoftyper: Transit var godt dengang man "ku' skrive ind (...) med hvordan man f.eks. blev begravet, og så undersøgte de det på alle mulige måder"; og Mix havde noget der hed Martins Mikrofon, "det var sådan noget med at man osse ku' skrive ind om alle mulige emner". Hun efterlyser altså programtyper hvor seerne/læserne i hvert fald som mulighed kan forholde sig aktivt til programindholdet.

4.3.2. Supplerende karakteristik af Type B

Husstandene i denne gruppe, der tilhører både de Blå, Grønne og især Rosa segmenter, er velorienterede, fordi de er nysgerrige og interesserede i mange ting, men også fordi det er en borgerpligt at følge med. De skal derfor se mindst én daglig tv-nyhedsudsendelse på DR eller TV2, som der er lidt delte meninger om: Nogle foretrækker TV2s Nyhederne, fordi studieværterne har lettere til en kvik bemærkning, og fordi de synes DRs TV-Avisen er for kedelig, "har et image-problem". Andre har det omvendt: TV2-nyhederne er "for meget B.T.", "for poppede" og "overfladiske", mens DRs nyheder er grundigere.

Generelt synes B-typen, at dokumentar- og debatudsendelser er spændende og de opsøger dem bevidst, bl.a. fordi de fleste i denne type ikke læser så mange trykte medier, der opfylder samme behov. Men meningerne er delte med hensyn til de debatprogrammer, der inddrager almindelige mennesker. Kvinden i Rosa F fremhæver Studie 2001: "Det er godt, at de har så mange inde (...) man får meninger fra mange forskellige både almindelige mennesker og fagfolk"; og så "bliver der talt i et sprog så alle kan forstå det, plus at man ser det fra mange forskellige vinkler" (K, Rosa F). Manden i Rosa I er ikke enig: "Det der med publikummer der sidder og mener de er helvedes kloge, som ikke er det alligevel, det si'r mig ikke noget (...) jeg er nok mere til at det skal være nogen der har forstand på det de snakker om - det' ikke særlig demokratisk" (M, Rosa I).

Radioen er for mange et fast morgenritual, især Danmarks-Kanalen og P3, der kører som bagtæppe, også på vej til og fra arbejde. En del lægger så megen vægt på at få en af de lange radioaviser med, at de forgrundslytter til den: der tændes for den, og der slukkes når den er forbi.

Mens Type A-mennesker holder to aviser, holder Type B kun én - og den vil de nødig undvære, også i de tilfælde hvor man opfatter lokaldagbladet som en tynd kop the. Den læses allround, uden særlig interesse for de forskellige typer af specialstof, f.eks. Manden i Rosa D "læser det hele, det er både sport og hvad der sker i lille Danmark" (i Ekstra Bladet). Gratisaviserne er den væsentligste kilde til lokalinformation for dem, der har fravalgt lokaldagbladet som daglig avis.

Under halvdelen af de 10 husstande i type B læser regelmæssigt ugeblade. Man går så godt som aldrig i biografen: film er noget man ser på tv, evt. optager og gemmer. Nogle få har anskaffet pc til andet end spillebrug: i én familie skal den netop anskaffede pc bruges til at designe camperens indretning, til økonomi/budget og tekstbehandling; i en anden skal den udover tekstbehandling bruges som database for en frimærkesamling.

Mediernes informationer er vigtige for type B, de elektroniske mest fordi de knytter sociale bånd: På arbejdet snakkes der om Fangerne på Fortet, eller om Studie 2001, eller om historier fra morgenens regionalnyheder. De trykte medier bruges af nogle som personlig ressource i dagligdagen: én klipper bog- og filmanmeldelser for siden at bruge dem ved bogvalget på biblioteket og som filmguide; en anden klipper tekniske artikler om biler for at konsultere dem som en slags idebank.

Flere glæder sig over, at medierne udvirker forbedringer i samfundet, f.eks. Søren Ryges udsendelser om Skjern Å-dalen, eller Eleva2rens opsøgende journalistik, der gør forarbejdet, "så kommer der først nyheder om det bagefter, så er det en sag som folk begynder at bore i".

Ud over disse fællestræk er der også en række træk, der skaber 2 undergrupper inden for type B. Den ovenstående case er valgt således, at den indtager en mellemposition mellem disse to undergrupper.

Den ene undergruppe (fra de Blå og Grønne segmenter) er kendetegnet ved en højere uddannelse, en mere kulturel indstilling, og en mere selektiv holdning til fjernsynet, hvor man vælger de programmer, man vil se og undertiden lukker ind imellem, i stedet bare at "lade den køre". Her vælger man også landsavisen frem for lokaldagbladet, og klarer så lokalinformationerne via gratisaviserne.

Den anden undergruppe (fra det Rosa segment) har en lavere uddannelse, et mere fysisk betonet arbejde og går mere op i praktiske gøremål. Holdningen til tv er mindre selektiv, "man zapper frem og tilbage (...) så kan man godt gå gennem alle 20 og ikke finde et eneste man gider at se". Som daglig avis vælger man lokaldagbladet.

4.3.3. Sammenfatning om Type B

Sammenfattende om husstandene i type B kan man sige, at deres medieprofil er kendetegnet ved en noget mindre selektiv tilgang til tv, der bruges til nyheder, dokumentar- og debatprogrammer, krimiserier og film; radioen er et baggrundsmedie i morgenritualet, men for en del også forgrundsmedie i.f.m. nyhedsudsendelser og informative programmer; og én daglig avis læses allround snarere end for specialstof. Type B-husstandene er ikke organisatorisk aktive, men de er så interesserede og velorienterede i deres nære og fjerne omgivelser, at de uden problemer vil være i stand til at engagere sig og yde et konstruktivt bidrag til en relevant organisation eller forening. Måske kan man også sige det på den måde, at i dagens informationskaotiske medielandskab er det blevet en demokratisk aktivitet i sig selv at finde og vælge de kilder, der kan holde én ajour med nyheder og skabe overblik fra det lokale til det globale.

4.4. Samfundsborgertype C: mindre velorienterede organisatorisk aktive

De 8 husstande i type C består af mennesker, der har engageret sig som organisatorer i deres omverden, men som ikke er specielt velorienterede gennem medierne. Deres organisatoriske engagement retter sig typisk mod det nære miljøs børne- og fritidssammenhænge (daginstitutioner, sportsklubber).

4.4.1. Case: Husstand Rosa B

Dagligdag

M, 42, er kørselsleder i et lokalt firma, med normal arbejdstid. K, 39, arbejder i en bank i området. D, 17 år, er på handelsskole (se nærmere Case Ung D, 6.1.3). Den ældste datter, 20, er flyttet hjemmefra. De har også P1, 8 år. De bor i et mellemstort 2-etagers hus fra 30erne. De har 2 sofaarrangementer i stuen, det ene i.f.m. tv.

Dagligdagen har en travl rytme. M arbejder 7-15, K 9-16, så han er tidligst hjemme og derfor tit den der laver mad. Fritiden bruger de meget i den lokale idrætsforening, både som udøvende selv (håndbold), og M som fodboldtræner for et ungdomshold, K som kasserer i bestyrelsen, fordi de føler det er deres tur til at tage en tørn. De hjælper begge til i cafeteriet. K tager en gang imellem til foredrag og koncerter, har for nylig været i Østre Gasværk. Deres hverdagsliv er småkaotisk, synes de: "Vores fjernsynsseeri og vores læsning af avis og blade, det er lisså forfløjent som vores liv det er: For det er ind og ud af døren, for der er aktivitet i så meget, håndbold og fodbold og cafeterievagter".

De er begge aktive i lokalmiljøet, bl.a. støtter de en slags borgerforening, der "har fået noget igennem (...) at vi har fået plantet en allé i byen, som har været her tilbage for jeg ved ikke hvor mange år (...)". K går meget op i bestyrelsesarbejdet i idrætsklubben, hvor der er "rivegilde i øjeblikket", med kampvalg om bestyrelsesposter.

De har 32 kanaler. De har 2 fjernsyn: et i stuen og et på Ds værelse. D har også video, men den står i stuen.

TV: Kanal- og programvalg

Primærkanalerne er TV 2 og TV3. Seningen foregår ret permanent fra sidst på eftermiddagen (hvor det især er D og P, der ser) til kl. godt 23 og er temmelig uplanlagt: "(...) så har vi måske begge to haft en temmelig stressende dag, og så går man ind for at se fjernsyn. Jeg ved ikke, hvad det er der påvirker én til at gå ind og trykke på den skide knap i stedet for at foretage sig noget andet. Og så mange gange så kommer du ikke derfra. Fordi så bli'r der zappet lidt rundt, og så er der måske en eller anden udsendelse der bider fast i dig <sic!>, men som du i virkeligheden ikke vidste var der".

Familiens foretrukne programmer er bl.a. games som Fangerne, det er afslappende og de nyder konkurrencemomentet og kommenterer aktørernes præstationer. De ser også mange film: TV3s Søndagsfilm og en del serier (New York Blues, Fuldmåne over Miami). Det sker at de dumper ind i et spændende dokumentarprogram , f.eks Reportageholdet: "Vi har set flere af dem". K ville gerne se flere informative udsendelser: "Det er interessant at se, altså få lidt baggrundsviden om hvordan de (dvs. narkotolderne) arbejder (...) jeg vil hellere se sådan noget end jeg vil sidde og se alle de der åndssvage film de andre sidder og glor på (...) men det vinder ikke altid gehør, vi har ikke fjernsyn nok". Blandt de mange serier foretrækker hun dem, der "tager mange gange fat i et eller andet med det sociale bag (...) det' sådan noget der fanger mig". M er enig og pointerer, at grænsen mellem fakta og fiktion egentlig i sådanne tilfælde kan være ligegyldig: "Man ku' faktisk kalde det en reportage i stedet for, men det er en film. Men man ku' godt ha' lavet det som en reportage alligevel". Af lignende årsager ser de ikke længere serier som Melrose og Beverly, fordi de ikke længere handler om "gemene hverdagsproblemer for unge mennesker i USA", men bare er blevet intrigefyldte og rodede.

De kan i det hele taget godt lide samfundsorienterende programmer. K nævner spontant "45 minutter" som "en utrolig god udsendelse" hvor "der blev taget fat på mange forskellige ting". Også om 45 minutter siger M, at den udsendelse tager de emner op, "man går og snakker om herhjemme", f.eks. et der stillede "spørgsmålstegn ved Folkeskolen, om den underviste på den korrekte måde, eller om man skulle stille krav til den på en anden måde"; og Klaus Laursen "stillede spørgsmål som virkelig fangede (...) det var dem man gerne selv ville spørge de der personer om". Mange debatprogrammer er de voldsomt irriterede på, fordi "de får ikke lov til at svare færdig, dem de tager ind, før end de stiller det næste. Det virker for mig, det er bare med at få jordet de personer der er inde (...)" (denne kritik gælder f.eks. Eleva2ren. Men debatprogrammer som sådan er vigtige for samfundsdebatten, "fordi vi har da osse diskuteret på arbejde, f.eks. om sådan et program".

D, 17 år, ser utroligt meget tv, ofte på sit eget værelse, de foretrukne kanaler er TV 2, TV3 og DSF. Blandt de hyppige reservekanaler er DR, MTV, CNN, RTL, Discovery og Cartoon Network, men det er svært at trække grænsen mellem primære og reservekanaler, pga. hans vedvarende zapping. DR opfatter han som "dokumentar, det er det faktisk stadigvæk det meste", mens TV3 er god bl.a. fordi "de sender alle de der ungdomsprogrammer om eftermiddagen". Det virker som om en stor del af hans sening foregår i brudstykker: Nogle gange ser han primært én serie, og hopper så midlertidigt over på en anden, mens der er reklamer; han ser også gerne 10 minutter af en krimi, han ved han ikke kan se færdig.

TVs kontekst

Især D, men også M ser ofte programmer alene, man kan altid "rykke op på Ds værelse". De har ingen faste programmer, de skal se: det sker ofte, at de ser Nyhederne kl. 19 efterfulgt af regional-nyheder fra TV-Øst, men "det er ikke en fast rytme der ligger (...) det er hvis vi er hjemme".

De kan sagtens foretage sig andre ting mens de ser tv, som det f.eks. fremgår af sønnens reaktion på moderens dårlige programhukommelse: "Jo mor, det er den vi altid ser når vi spiser". K "laver mange andre ting, det er sjældent at jeg - jeg synes ikke jeg sidder ret meget ned decideret for at se fjernsyn"; og når D er hjemme så "kører det konstant, men jeg ser ikke på det, det' sådan ud af øjenkrogene engang imellem".

M er egentlig temmelig betænkelig ved alt det fjernsyn, han selv og de øvrige familiemedlemmer ser. Det gælder f.eks. deres holdning til den otteårige Ps tv-sening: Hun ser morgen-tv i weekenden, en del sporadisk tv i løbet af dagen, så Fangerne og Søndagsfilmen sammen med den øvrige familie. D siger, at "hun ser alt det andet vi osse ser om aftenen", hvortil K føjer: "Ja undtagen når jeg synes det er for meget, så går vi i seng. Der er nogle ting, jeg ikke synes hun skal se". Hvad det er for ting, står dog mindre klart, da pigen siger om TV3s søndagsfilm Batman: "Den var god selvom jeg ikke må se sådan nogen film, så så jeg den alligevel". Adspurgt om ikke New York Blues er for hård ved hende, svarer K "Neejj", og M supplerer "Der er ikke rå vold i den". P vågner så at sige med tv, også på hverdage: "Hun er rimelig morgensur, hun skal bare sættes ned på sofaen og sidde og vågne, og det går fint til en tegnefilm".

De er allesammen trætte af reklameafbrydelserne på de kommercielle kanaler, på TV 2 er det ikke så slemt: "Jeg kan godt blive irriteret når man sidder og ser en eller anden film, f.eks. fra TV3 og så skal man sidde og ha' den forlænget med en halv time, fordi der skal være reklamer ind imellem ".

For D er tv den eneste fritidsbeskæftigelse bortset fra en del sport, som han også dyrker. Søndag morgen ser han tegnefilm og sport.

Radio

M hører meget lidt radio, kun om morgenen er det fast på programmet, hvor "den står fast på regionalen" derhjemme, mens han hører P3 i bilen, selvom han er utilfreds med at der er for meget tale i efterhånden; derfor "har jeg så nu fundet <Lokalradioen>. Den kan jeg lige nå, når jeg kommer ud på Hovedgaden (...) de spiller altså bare musik".

K hører mest Danmarkskanalen-P2, når hun går og laver ting og sager, og hun kan modsat M godt lide de informative indslag i musikprogrammer (Spørg Bare, Gode råd er gratis, om børn der mistrives, og en dreng der skal flytte børnehave). Hendes musiksmag er bred, fra klassisk til rock, men klassisk hører hun kun når hun er alene hjemme, "ellers dør de andre".

D hører ikke så meget musik, men om aftenen fungerer musik som hans sovepille: "Der var på et tidspunkt, der begyndte jeg at høre musik, bare sådan stille, når jeg skal sove. Nu kan jeg ikke falde i søvn uden musik".

Avis

Gratisaviserne er det mest permanente aviselement i familien, dem bladrer de igennem. For K er gratisaviserne en morgenaktivitet, den halve time imellem at M er kørt og P skal vækkes. Det virker som om både M og Ks læsning af aviser er rettet mod deres arbejde: K læser Børsen, Berlingeren og Dagbladet på arbejde, mest det erhvervsøkonomiske stof, "jeg vil ikke sige jeg læser den 100% hver dag, skimmer den sådan, vi har kun en halv times frokost". M læser nogle landbrugsfaglige blade, "så lige pludselig noget med en overskrift der falder ind", et af dem "bladrer jeg helt og holdent igennem".

Den 17-årige D kan også læse flere aviser på sit arbejde, men "jeg gider ikke og læse alt det der med, sådan noget politik og sådan noget, det gider jeg ikke (...) men hvis der er en eller anden der er fundet død, så læser jeg det. Så kan jeg godt lide at sidde og læse alle avisernes versioner (...) men ellers er det mest sporten jeg bladrer om til".

Ugeblad

K køber Hjemmet hver uge, mest for tv-oversigtens skyld, men det er ikke ret tit hun finder noget, hun vil se - og tit kan hun ikke komme til det, når hun har fundet noget: "Så det' ikke altid jeg får lov hvis det falder sammen med sport". I Hjemmet læser hun artikler og beretninger, "sødsuppehistorier og så nogle gode kryds-og-tværser", som hun fordriver tiden med når de andre ser fjernsyn, eller også bruger hun det som godnatlæsning. Hun læser Finans på arbejdet.

M læser et månedsblad, Roadlife, om lastbiler og udviklingen i Europa, "om nyudvikling af motorer og maskiner og førerhuse og nye biler og chassisrammer".

D læser Tjeck og Chili, der begge er gratisblade, oppe på skolen, "det er næsten det samme som der står i Mix", som han køber en gang imellem. De læser alle Anders And, undtagen K.

Biograf

De går alle sjældent i biografen, kun går K med P et par gange om året til Disneyfilm o.lign. Men de både optager og lejer film, især D, der nogen gange "går grassat, så lejer de 3 film på en gang" (M39), og laver en videoaften, hvor de kun ser video.

Computer

De har ikke computer, men bruger pc på arbejdet (især K) og virker interesserede i at få én, muligvis via Ms arbejde. D vil have en hurtig én, hvis det skal være.

4.4.2. Supplerende karakteristik af Type C

Husstandene i denne gruppe tilhører de Grønne, Rosa og Violette segmenter. De holder sig nogenlunde ajour med samfundsrelevante informationer ved at se en daglig tv-nyhedsudsendelse, men nyhederne skal ikke nås for enhver pris: "Jeg vil da gerne følge med og sådan noget, men det er ikke noget der interesserer mig vildt meget" (K, Grøn G).

Det mest karakteristiske sammenlignet med type A og B er, at DR er forsvundet som primær tv-kanal, dvs. en kanal som er på den dagligt tilbagevendende tv-menu. Det betyder ikke, at de aldrig ser DR - mange ser faktisk TV-Avisen, eller en gang imellem en god film, en enkeltstående dokumentar- eller debatudsendelse, eller Husk Lige Tandbørsten. Men de faste kanaler er TV2 og TV3, hvad der meget godt afspejler at tv-sening for type C drejer sig om daglig ajourføring med nyheder, og så underholdning.

Dokumentar- og debatudsendelser ses engang imellem - når man dumper ind i dem: "Dem jeg har haft set indtil nu, det har været mere med at jeg bare har fået slået om når det har været her, eller det har kommet i forlængelse af noget andet jeg har siddet og set, hvor det så har været noget jeg har syns der ku' være spændende at høre noget mere om, så er man blevet på programmet" (K, Violet A). Og holdningen er, at det er godt at nogle af disse programmer giver almindelige mennesker adgang til at komme til orde, især hvis de (som 45 minutter) tager de emner op, som "man går og snakker om herhjemme", og når studieværten "stillede spørgsmål som virkelig fangede (...) det var dem man gerne selv ville spørge de personer om" (Rosa B). Derimod er man voldsomt irriteret på de debatprogrammer, hvor folk bare bliver "cuttet" inden de har fået sagt hvad de vil: "Så får de et halvt minut eller måske ikk' engang det til at forklare alt muligt djævelskab omkring sådan noget, det kan man da ikk'" (M, Rosa A).

Alle i gruppen ser quizzer og games, de fleste ser en del sport, og film og serier er også populære, både de mere soap'ede som Beverly og serier med mere social relevans, som man "kan lære noget af".

TV er en indgroet del af hverdagen, men kun når man har tid, dvs. ikke er ude til forskellige aftengøremål. Når man er hjemme, er man til gengæld ikke selektiv overhovedet, "den kører" fra 18-22, for nogle enkelte med, for de fleste uden dårlig samvittighed: "Jeg vil sige det er få programmer, vi siger 'nu er klokken, nu skal vi ind og se fjernsyn', det er sådan noget med, når vi er færdige, så sætter vi os ind, og så finder vi ud af hvad vi skal se (...) som regel blaffer vi lige kanalerne igennem for at se, om der er noget der er interessant, så får vi måske set lidt af en film, og så får man lige kikket i bladet" (Violet B).

Individuel sening er temmelig udbredt i mange familier, f.eks. ser forældrene og de to teenagedrenge i Rosa H allesammen Arnold Schwarzenegger-film, men på 3 forskellige apparater i henholdsvis stuen og på de tos værelser. I andre familier kan det også være en af forældrene, der fortrækker til et teenage-værelse for at følge sin smag. Det er ligeledes meget almindeligt, at man ser tv adspredt, mens man spiser, laver husarbejde, håndarbejde eller læser.

Radioen hører som i de andre typer med til morgenritualet de fleste steder, som en slags "sekundær støj" (Grøn B), hvor man så tuner ind til nogle af de informative indslag, på Danmarkskanalen/Regionalen, P3 eller Lokalen. For mange fungerer radioen også dagen igennem som lydtæppe, både på arbejdet, og når man går derhjemme.

Ingen i type C holder en landsavis på hverdage (nogle få holder en stor søndagsavis, hvis læsning så strækkes ud over hele ugen). De fleste holder lokaldagbladet, og kunne sagtens klare sig med 2.sektion (lokalstoffet), fordi de føler sig tilstrækkeligt informeret om ud- og indlandsstof gennem tv og radio. Gratisaviserne læses også med interesse, og ugeblade læses af en del også for faktastoffet (f.eks. om gravide soldater, natur og sundhed).

Tre af otte har pc: én bruger tekstbehandling, budget- og økonomistyring, og har lavet databaser for sønnernes fiskefangster og cd-samlinger; en anden bruger især regnskabsfunktionerne; og den tredje prioriterer det højt at få udskiftet sin gamle tekstbehandler med en ny pc med bl.a. fax-funktion.

Flere bruger bevidst medierne som ressource i deres sociale og arbejdsmæssige relationer. En familie kender en del mennesker i det lokalpolitiske miljø og følger med i det lokale stof i både avis og radio for at kunne drille og diskutere med dem, når de ses (Grøn B). Andre nævner forskellige avis-sager, Tandbørsten og tv-debatprogrammer som noget, man må følge med i for at kunne snakke med.

4.4.3. Sammenfatning om Type C

Sammenfattende kendetegnes type C ved, at "borgerpligten" til at følge med tages lidt mere afslappet end type A og B. Man vil da gerne se tv-nyheder hver dag, men ellers et tv udpræget et underholdningsmedie, som man ofte ser individuelt og/eller adspredt; radioen er et lydtæppe både om morgenen og for mange på arbejdet; avisen er enten et lokaldagblad eller udelukkende gratisaviser. Husstandene i gruppen er derfor ikke specielt velorienterede, men holder sig nogenlunde ajour med lands- og især lokalnyheder. Samtidig blander de sig i en række beslutningssammenhænge, især i deres nære miljø (børne- og fritidsorganisationer), som de oplever som betydningsfulde i deres hverdag.

4.5. Samfundsborgertype D: mindre velorienterede, ikke-organisatorisk aktive

De 4 husstande i type D består af mennesker, der hverken har engageret sig aktivt i organisatoriske sammenhænge eller orienterer sig indgående i deres omverden. Den valgte case er ikke gennemsnitlig for typen (men samtidig ikke atypisk), men er valgt for at sætte den demokratiske problemstilling på spidsen.

4.5.1. Case: Husstand Violet E

Dagligdag

M er 49 år, håndværker, har været arbejdsløs i 1 år, har 3 voksne børn fra tidligere ægteskab. K er 39, kok, arbejdsløs i 2 år - sagde op fordi hun pga. skiftehold aldrig så sin familie; ikke indstillet på at tage den supplerende uddannelse der skal til for at få arbejde. D1 er 10 år, D2 er 6.

De bor i et rækkehus. Stilen i hjemmet er traditionel med lædersofaer, 3 billeder af grædende børn. De har en "kedelig dagligdag", der er ingenting at stå op til, de "går og tuller", har dårlig økonomi: "Vi tager aldrig nogen steder, vi har jo sådan set ikke nogen at besøge". I tv-nyhederne "der er det Bosnien og Bosnien og Bosnien hele tiden (...) og vi skal hjælpe dem og hjælpe dem ikke. Hvad med os danskere, vi får jo ikke hjælp". De kan tage 22 kanaler, videoen er p.t. i stykker.

D1 går til gymnastik onsdag, spejder torsdag; er netop begyndt til karate.

TV1: Kanal- og programvalg

Primærkanalerne er DR, TV2 og TV3. De ser serier på Lokal-tv. Reservekanaler, som de ser relativt hyppigt, er RTL, Sat1, SkyNews. D1 ser MTV morgen og eftermiddag. Der er mange vidnesbyrd om en indre programplan, de konsulterer også regelmæssigt en "tv-menu" i Ekstra Bladet eller Ude & Hjemme, men det spontane svar er "Vi går bare op og tænder".

M siger flere gange, at "jeg ser min tv-avis, men det er kun for vejrudsigtens skyld", den kl. 18.30 er "fast på programmet" for ham - K er enig, for "det der fra Sprogø, det er noget værre bæ". De ser en del samfundsorienterende udsendelser, bl.a. Skønheden og Udyret, som de var meget optagede af. De nyder dyre- og naturudsendelser, savner Attenborough: "det er sådan noget, der er værd at se". Af quizzer ser de fast Mandagschancen, af sport især fodbold og (D1) wrestling. Af comedy nævnes Benny Hill som helt fast, "det er sådan noget der liver op i hverdagen". De bryder sig ikke om almindelige soaps som Glamour, "det er løgn og intriger", men gerne Skadestuen, "det er så livagtigt lavet", det er ganske vist skuespillere, men "det er lissom altså de sidder i vores stue til hverdag ikke". Drengene ser en del børneprogrammer (Bamse og Kylling, Anna og Lotte, Kaj og Andrea, Dyrene i Lilleskoven), men også en hel del voksenprogrammer, f.eks. film, D1 f.eks. en Dolph Lundgren-film fredag aften 22.30 - 01.

TVs kontekst

De ser en del tv sammen, alle 4, eller en voksen med 1-2 børn uanset programtype. På vores torsdag-fredag havde alle set fra 18.30 til 22, torsdag var M og D2 dog gået i seng for at læse tegneserier, mens K og D1 så Under Mistanke; fredag så alle Schwarzenegger-film til 22.50. De kan godt se tv sammen med andre, hvis det er familien eller naboen, der kigger forbi, men ikke med mere sjældne gæster, det virker uforskammet.

De sætter ikke noget til side for at se tv, og de normale rutiner er vigtigst: "Hvis vi er færdige med at få vasket op, så sidder jeg og ser den (TV-A 18.30), så sidder jeg og hækler samtidig ikke. Men nu i går der var jeg ikke helt færdig med at vaske op, så gik jeg dernede, men jeg kunne høre hvad der blev sagt" (K). Dette er almindeligt: "Så snart der ikke er noget der rigtig interesserer, så hækler jeg samtidig" (K). De voksne spiser aldrig foran tv'et, "børnene får lov en gang imellem". Når videoen fungerer, optager de sene film og ser dem næste dag. De er ret indifferente over for tv-reklamer som sådan, men "der skal ikke være reklamer midt i en film eller en udsendelse".

Familien mener, de ser en passende mængde fjernsyn; M mener, at de, eller i hvert fald han selv, er atypisk: "Det kan godt være vi er sådan en lidt mærkelig familie hvad det angår, fjernsyn, så man kan godt sige vi vil godt være sammen end og se fjernsyn". Han mener selv, han "ser vel nok samlet 3-4 timer om ugen, mere ser jeg ikke" - i så fald har han set sin kvote denne torsdag...

Radio

Radio spiller ikke nogen stor rolle for familien, men når de hører, er det Lokalradio 1 eller Lokalradio 2, "vi hører aldrig andet (...) det er for de lokale nyheder", for her "får du alt hvad der sker i regionen susende lige ind i ørerne". De hører ind imellem klassisk musik - "det er ligemeget om det er Strauss eller Brahms, Elvira Madigan".

Aviser

De køber og læser Ekstra Bladet hver dag. De to lokale gratisaviser "det er altså et par gode aviser", "der står faktisk mere i end der gør i <Lokaldagbladet>. De læser begge det hele. Søndagsavisen "den kører vi hurtigt igennem". I Ekstra Bladet "læser jeg det hele" (K); M "snupper alt i Ekstra Bladet, også for at brokke mig" (M), og "selve lederen hver dag, den skal jeg have igennem" (M). K ville egentlig foretrække BT, men M mener at Ekstra Bladet giver mere sammenhæng og årsagsforklaring, og K bøjer af pga. en spændende læserkonkurrence.

De kan ikke undvære E.B.: "Selv når vi er på røven med penge, som vi fortalte dig sidst, jamen altså de 7 kroner - skulle vi så undvære smøger, så købte vi hellere Ekstra Bladet, det gjorde vi" (K). For M er det en gammel vane: "Jeg har købt det i 20 år og det bliver jeg sgu ved med".

Både i E.B. og de lokale gratisaviser savner M nogle sider med ægte dialogisk debat.

Ugeblade

Ude og Hjemme købes fast; Se & Hør får de af naboen, Familie-Journalen af Ms datter 3 uger senere. K læser romaner og noveller, vittigheder, madopskrifter klippes ud. M laver Krydsogtværs'erne, og læser artiklerne "hvis der er noget der er sket herhjemme, og som er noget det bør vi allesammen deltage i" (M); som eksempler nævner han fra hukommelsen, og med mange detaljer og engagement, et forældrepar der har mistet deres børn; "en invalid, der pludselig er kommet op"; og én der stopper en direktørkarriere for en 11-årig knægt (nyre-donor). De kan ikke forestille sig at undvære Ude og Hjemme.

Biograf

M går aldrig i biografen, og de skal aldrig have dekoder, både pga. prisen og fordi der er nok film når man har 22 kanaler. K går af og til med børnene (Dyrenes Konge), og de lejer ind imellem 3 film, når D1 har overnattende kammerater.

Andet

M har en mærkesag, som han vender tilbage til 6-7 gange i anden samtale: At den offentlige debat i Danmark er en skindebat. Højlund var god, fordi han ansporede folk til at sige hvad de mener: "Han sagde 'ikke noget med og sidde med nogle vattede formuleringer, nej han (debatdeltageren) skal fandme sige hvad han mener'". Ellers står medierne (i det hele taget) for det modsatte: de undertrykker det folk har på hjerte. Hans holdning er, at medierne burde lade folk komme mere til orde. De sjældne gange hvor det sker, billiger M det stærkt, f.eks. en Skønheden og Udyret-udsendelse, hvor en fabrikant fik en rose for at have skabt 100 nye arbejdspladser: den var ikke bare fra programfolkene, men (fordi den blev givet efter en telefonafstemning) fra "hele Danmarks befolkning". Derimod er pladeønske-programmer pseudodeltagelse: "Du kan godt ringe ind og sige 'God dag, hr. Hjorting, jeg vil godt høre mormors fødselsdag, du kan ikke ringe ind til andet".

M brokker sig derfor meget, især når K også sidder i stuen: "Jeg brokker mig, ja fordi der er noget at brokke sig over, men du kan ikke brokke dig andet end herhjemme, du kan ikke brokke dig i medierne, du kan ikke brokke dig i fjernsynet, du kan ikke brokke dig i aviserne, jo det kan du godt, men det kommer ikke i avisen det du brokker dig over vel, og det er derfor jeg sidder og brokker mig, men det er en forkert måde at få luft på det ved jeg godt (...) når jeg så sidder alene, så brokker jeg mig ikke, jo men så gør jeg det indvendig, du kan fandme tro der fiser noget ud igennem læberne".

Han læser Ekstra Bladet fordi "der bliver afsløret noget som du kan brokke dig over, men du kan kun brokke dig over det inden for hjemmets 4 vægge, du kan ikke brokke dig, stadigvæk, gennem medierne (...) du får aldrig svar på det". Folk skriver læserbreve, "de kommer til orde, men de får ikke nogen respons på det og det synes jeg er sørgeligt". "Jeg kan da godt skrive et åbent brev til statsministeren, men du skal da ikke tro at statsministeren siger 'Jens Andersen, nu skal du høre her, jeg har svar til dig', næh han tænker 'han er skør i hovedet ham der'".

Han baserer sin mening på egen erfaring fra en radioudsendelse, han deltog i: "(...)jeg blev instrueret om hvad jeg skulle sige, OK jeg fik da 900 kroner for det men det er sgu ligemeget, jeg fik ikke sagt hvad jeg ville: Hvis jeg så siger hvad jeg selv mener, så sletter de det, det gjorde de også i den udsendelse, der slettede de! (...) så snakkede jeg 'nu skal i fandme høre her' og så slettede de hele balladen, der var intet med af det".

Det er "systemet" i al sin abstrakthed der er imod ham: "De gider ikke høre offentlighedens mening mere. (...) de siger 'det er os der bestemmer'. Nu sidder der kun topfolk derinde, folk med millionløn, hvad skal de svare sådan nogen kulier som os for? Det er sådan de tænker. Det har ikke noget med "politik" at gøre (mener han Christiansborg-politik?), også med amtspolitikere eller byrådspolitikere".

Men selvom man ikke kan få en dialog igang eller blive taget alvorligt i medierne, skal man alligevel stemme! M bliver rygende arrig, når han hører (f.eks. fra sin bror og svigerinde der blev skåret i bistandshjælp), at folk ikke stemmer.

4.5.2. Supplerende karakteristik af Type D

Husstandene i denne gruppe tilhører udelukkende det Violette segment, og er både økonomisk og uddannelsesmæssigt en ressourcesvag gruppe. De har droppet DR som primærkanal, "det er for højtravende og stift" (Violet C), selvom de ind imellem ser enkeltprogrammer på kanalen. Mest ser de TV2 og TV3. Andre kanaler der bruges meget, ud over DR, er DSF, Discovery, RTL, Sat1, og Lokal-tv. De holder sig for det meste orienterede gennem tv-nyheder, men for nogle "kommer det an på så mange ting, det kan godt ske at jeg dumper ind på om der er nyheder, men det er ikke noget jeg skal se" (K, Violet D).

Generelt spekulerer man ikke over de enkelte kanalers identitet, de mange kanaler "er ikke noget jeg spekulerer over. Det er bare fjernsyn for mig, og så når man ikke gider se mere så slukker man bare" (Violet F). Man "går bare op og tænder", og det, man hyppigst dumper ned i, er underholdningsprogrammer, serier, film og sport. Mens man ser, kan man sagtens lave andre ting og gå til og fra. For nogle fungerer fjernsynet næsten på samme måde som fladeradio gør i dagens samfund: "Vi tænder for fjernsynet (...) det er bare som om det skal være der i baggrunden, selvfølgelig igen, hvis der lige pludselig er et eller andet der fanger interessen (...) man kigger og kører lidt rundt, så er der lige pludselig et eller andet, så kan man sidde og kigge lidt på det, mens man stadigvæk, det er ikke noget vi sætter os bestemt for at nu skal vi se det der i dag, ikke på hverdage i hvert fald" (Violet D).

Gruppens medlemmer har på den måde et åbent sind over for mange forskellige programtyper, men det beror ofte på en tilfældighed, om de ser dem - det gælder ikke mindst dokumentar- og debatprogrammer, og samtidig er tv den eneste kilde til grundigere samfunds- og kulturorientering: "Jeg er ikke så god til at sidde og læse bøger og sådan noget, jeg tænder for fjernsynet og så er der som regel altid et eller andet synes jeg" (M, Violet D), og hans kone supplerer om oplysende programmer, at der "får man lidt mere indblik i hvad der foregår, det havde man lige glemt". For debatprogrammernes vedkommende ses det som noget positivt, at almindelige mennesker kan komme til orde, men det er en generel kritik, at de bliver skåret af: "Jeg synes tit med sådan nogle programmer, når først det er ved at blive interessant, så bliver folk cuttet af, så synes jeg det sjove går af" (Violet C).

Radioen bruges flittigt især på lokalkanalerne, både for musikken og de lokale nyheder. Radioen kører både især om morgenen derhjemme, og så hele dagen på arbejdet, hvor man ikke hører det halve.

Avisen er enten en tabloidavis, hvor man informerer sig om "de vigtigste ting der sker rundt omkring", "nogle drabelige historier fra hverdagen", eller de lokale gratisaviser, eller ikke engang dem. 1-2 ugeblade læses allround, også for tv-programmets skyld. Biograf går man ikke i, for der er jo nok film på tv, eller også lejer man en stak film på tanken (Violet D, E, F).

4.5.3. Sammenfatning om Type D

Sammenlagt er Type Ds medieprofil kendetegnet ved en klart ikke-selektiv tilgang til tv, der betyder at underholdningsprogrammer kommer til at dominere; men oplysende programmer er egentlig gode, når man en gang imellem dumper ind i dem. Tv er her ved at blive et baggrundsmedie, der "bare kører", ligesom radioen har været det i adskillige år. Hvis man læser en daglig avis, er det en tabloidavis, ellers klarer man sig med de lokale gratisaviser. Husstandene i Type D er derfor ikke grundigt informerede om hverken det nære eller fjernere samfund, og de engagerer sig ikke i hverken nærmiljøets eller mere almene organisationer.

4.6. Unge

Medieudvalgets ønske om at inddrage gruppen af unge i undersøgelsen af befolkningens brug af medier bevirkede i undersøgelsens startfase, at vi rekrutterede 6 repræsentanter for unge mennesker mellem 15 og 25 år. Det har i løbet af undersøgelsen vist sig, at være helt urealistisk at tro, at man kan sige noget generelt om en så stor gruppe "unge" ud fra et så spinkelt materiale. Der går afgørende skillelinier inden for denne gruppe, bl.a. i kraft af alder, køn, om man er hjemme- eller udeboende, og blandt de sidstnævnte er der unge med og uden børn. Vi har derfor valgt at placere 3 unge i 20erne (2 udeboende, samlevende, med børn, og 1 ung aleneboende) i de voksensegmenter hvor de hører til.

Her vil vi udelukkende sige noget om 4 hjemmeboende teenagere, 2 piger og 2 drenge: 3, som undersøgelsen har rekrutteret som unge, og 1 der deltog så fyldigt i et familieinterview, at vi kan tegne en selvstændig profil af ham. Disse 4 unge er dog heller ikke repræsentative for de 15-19-årige. Vi har derfor valgt at gengive de 3 mest forskellige som korte cases, fulgt op af en kort supplerende og sammenfattende beskrivelse.

4.6.1.1. Case: Ung A

Dagligliv

P er 19 år, i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Hun bor sammen med sin mor i et nyere parcelhus, stilen er lyse møbler, lyse blågrå væg-til-væg tæpper. K er lidt træt af sin situation, vil gerne flytte hjemmefra og regner med snart at få kollegium eller ungdomsbolig. Hun er også lidt træt af den uddannelse, hun er i gang med. Mellem Handelsskolen og lærepladsen har hun arbejdet 5 mdr. i EuroDisney og været au-pair i Norge. Hun har lyst til at rejse og arbejde, f.eks. til Syden: "Ligeså snart jeg er udlært, så skal jeg bare ud og rejse".

Hverdagsrutinen er at stå op kl. 6.45, i skole indtil 15.20, så hjem til en snak med moren, lektier, aftensmad, ret meget tv. I weekenden går hun i byen: biograf, diskotek, bar med lærlingevenner. Hun og moren har 3 fjernsyn, video.

TV: Kanal- og programvalg

Hun ser mest TV 2 og TV3. Reserve er især DR, MTV, CNN, og TV4 (for film). "Jeg ser næsten aldrig DR (...) jeg synes bare det er sådan nogen kedelige programmer de har (...) Jeg synes bare at DR er sådan noget falde-i-søvn altså".

Hun zapper en del: "jeg har det med at sidde og skrue rundt, jeg skal jo helst følge med i det hele". Det bevirker så, at hun ofte ser flere programmer på en gang. På denne dagbogstorsdag ser hun således:

Dvs. hun har siddet og zappet frem og tilbage mellem fodbold og Knald eller Fald, og senere mellem Skadestuen og modeprogrammet Haute Couture: "Jeg tror jeg så mest, altså jeg så, altså Knald eller Fald, mens det var der, fordi jeg synes fodboldkampen var så kedelig, så skruede jeg lige tilbage og så slutningen". At hun så Skadestuen var "helt tilfældigt". Og når hun så serien Hooker fra 17 - 18, så "var det også bare lige fordi jeg skulle se et eller andet, jeg gad ikke sidde og kukkelure, så kan jeg ligeså godt tænde fjernsynet ikke".

Hendes programvalg er sjældent nyheder. Hun synes hun er for dårlig til at få set nyheder, når det sker er det på TV2. Debatprogrammer ser hun, hvis det er noget der interesserer mig: 3 til Tiden er lidt kedeligt; hun viser dog en vis interesse for Oprah Winfrey og "synes da det er mere interessant at høre det fra de vedkommende som gennemgår et eller andet i stedet for der er en ekspert der skal sidde og fortælle"; Camillas snakkeprogram var lidt langtrukken.

Hendes programpræferencer er nogle gange i opposition til moderens smag, f.eks. "jeg elsker de der crazy serier, som min mor hun kalder dem for, hun kan ikke fordrage dem". Hun ser en del games (Knald, Fangerne, Tandbørsten - som er "genialt (...) det mest sjove program der nogensinde er lavet"), mange underholdningsprogrammer (Haute Couture, Udfordringen), nogle serier (Skadestuen, Melrose, Kaos, Beverly, Blomsterbørn). Hun har set Eleva2ren, men det er "bare færdigt altså", fornyr sig ikke nok. Hun kan godt lide film, gerne "amerikanske med happy ending" og så gysere.

TVs kontekst

Hun ser tit meget fjernsyn, "jeg kan godt se fjernsyn en hel aften, til klokken den er tolv eller et", men aldrig lørdag fordi hun er i byen; derimod søndag "hvis jeg ikke har det så godt, så sidder jeg og glor, så orker jeg ikke at lave noget andet". Meget ser hun alene på sit værelse, mens moren ser inde i stuen.

De spiser samtidig med fjernsynet "5 dage ud af 7", griner hun. Men ellers ser hun, når hun ser ("jeg ligger gerne på sofaen og daser helt hen"), allerhøjst læser hun et ugeblad. Hun ser aldrig fjernsyn sammen med venner, heller ikke MTV får lov at køre i baggrunden. De har video, men optager ikke meget: Hun ved ikke, hvordan man gør på den nye video, men heller ikke på den gamle var hun den der optog. Hu afspiller af og til lånte film.

Hun "forbander reklamerne hver eneste gang", når de kommer midt i programmerne; hun ser ganske vist mest TV3, men det "irriterer mig sådan med de reklamer, det er til at blive idiot over". Generelt er hun godt tilfreds med tv, savner ikke noget, "hvad skulle det være, de viser jo næsten alt synes jeg".

Når hun skal stemme, afgøres det af "sådan hvad jeg danner mig indtryk af rundt omkring (...) altså jeg prøver da sådan når der er valg og følge bare en lille smule med (...) jeg har ikke forstand på politik overhovedet".

Radio, avis, ugeblad

Hun hører "rigtig meget" lokalradio, hvor hun så får lokalnyhederne med, men også Skyview. Hun holder ikke avis, men ser overskrifter i E.B. eller B.T. på skolen/arbejde, og så gratisaviserne, "bare hvad der fanger, så bladrer jeg igennem", men de "er sgu lige uinteressante". Når lokaldagbladet en sjælden gang kommer, gider hun ikke læse den. Hun læser en del ugeblade: Billedbladet og Se & Hør, som de holder, Ude og Hjemme som de får af farmoren. Hun læser "kun lige det der ser spændende ud", f.eks. sladderhistorierne.

Biograf

Hun går sporadisk i biografen med veninder, og får så en øl eller 2 bagefter. Der kan gå måneder imellem, eller kun en uge. Her lever hun sig fuldstændigt ind i filmene, forglemmer sig. Blandt de foretrukne film er gysere/splatter. Hun lejer aldrig videofilm, de har en bestand af film fra fjernsynet, de kan se på.

4.6.1.2. Case: Ung B

Dagligdag

D, 15, er skoleelev og hjemmeboende. Moderen er teknisk assistent, faderen er ingeniør. Han er HipHopper, hvilket præger hans fritidsinteresser. Han bruger meget af sin fritid på at se videofilm enten alene eller sammen med venner. Filmene er gerne over temaet sort storbyungdom i USA. Han og hans venner øver sig i at danse en gang om ugen, maler graffiti og går tit på diskotek i weekenderne.Han har tv og video på sit værelse.

TV: Kanal- og programvalg

Han har to primære kanaler, "jeg starter på TV3 også skruer jeg rundt, jeg kører hurtigt igennem hen til MTV", det suppleres med Svensk TV5 og Lokal-tv. DR og TV2 hører til de overskydende kanaler, "det er der ingen der gider at se, ikke andet end voksne mennesker"... jeg synes det er herresygt".

Han ser primært serier og film på TV. Hans krav til film er at de skal være "gode ellers så gider jeg ikke at se det, det skal være seje film". Hans yndlingsgenre er "alle de der Harlemfilm, jeg kan godt lide sådan nogle negerfilm, hvor det er sådan noget slum". James Bond og Arnold Schwartzenegger hører også til blandt favoritterne.

Uanset filmstilen stiller han høje krav til tempoet, "jeg giver ikke en film særlig lang [tid] 20 min synes jeg er rigeligt, hvis den ikke er god, så er den dårlig. Hvis den endelig skal være kedelig så skal det kun lige være 3-4 min. i starten, så skal der allerede ske noget".

Han ser enkelte dokumentarprogrammer, mest hvis han kommer forbi inde i stuen, mens hans forældre ser dem. Han syntes at en TV2 reportage om Hell's Angels var "vildt spændende".

Han "plejer at se de der serier, ellers ser jeg aldrig noget fast", i følge dagbogen har han set TJ Hooker, Familiefejde, Max og Mule og Disney Show. Han nævner også First Prince of Belair.

TV's kontekst

Hans TV-tidsrum er mellem kl 15-21, han "plejer kun at se 2-3 timer" om dagen, hvis han ikke skal noget andet så ser han en del mere. Han bruger både sin video som tidsforskydning og biograf, i den uge, hvor vi talte med ham, skulle han være samme med nogle venner og optog: En Russer Rydder Op I Chicago og Yo, MTV Rap "det kom lige efter". Han gemmer de indspillede film i et videobibliotek, som han ikke altid kan supplere op "nogle gange så har jeg ikke bånd til det, for jeg har så mange gode film". Samlingen rummer indtil videre nogle James Bond film, fem Arnold Schwartzenegger film, Boyz 'n The Hood og nogle action film. Han "har simpelthen så mange, jeg kan ikke engang huske dem mere".

Han laver ikke lektier samtidig med at han ser TV "jeg har gjort det et par gange så tager det 100 år, jeg ser mere fjernsyn end jeg skriver (...) hvis det er en god film så kaster jeg bøgerne ad helvede til, det kommer an på hvad det er. Så skal det eddermame også være godt, ellers så optager jeg det bare".

Det betyder dog ikke, at han ikke ser video. Videoen har også en social funktion, hvor de mødes nogle venner, "vi kan godt lide at sidde at se video, det er meget sjovt".

Radio, aviser, biograf

D hører aldrig radio på eget initiativ, for ham er radio synonymt med musik og "der er ikke noget godt musik, kun nogle gange hvor de sender hiphop, men det glemmer jeg altid selv at høre for jeg kan aldrig finde ud af hvornår det kommer. Det hører jeg altid fordi der er mange af mine venner der hører det". Han orienterer sig m.a.o. ikke i programoversigterne og hans indfaldsvinkel til radio er i høj grad hans subkultur.

Han læser kun aviser "for at se hvad der kommer i fjernsynet, nogle gange så ser jeg på forsiden (...) hvis der er en pige der er blevet voldtaget, en der er blevet slået ihjel, kørt ihjel, så ser jeg hvad det er for noget der er sket". Han kigger reklamerne i gratisaviserne igennem, "de plejer aldrig at have noget specielt, jeg kan bare godt lide at se dem igennem, om de har nogle fede film til 40,-kr.".

Han går stort set aldrig i biografen "jeg ved egentlig ikke hvorfor, jeg gider ikke at gå derop alene", biografture er nemlig heller ikke noget, hans venner er synderligt interesserede i.

Andet

Han har et meget sofistikeret filmsprog, men hans kobling til virkeligheden er undertiden lidt usædvanlig: "jeg elsker bare sådan nogle negerfilm sådan nogle af de der gadefilm de er simpelthen bare så realistiske og så fede". Emnet er ikke det altoverskyggende, en god film er i højere grad defineret af dens tempo og dens virkelighedsflugt, det skal "bare [være] et eller andet sejt. Et eller andet, jeg kan ikke forklare det, bare et eller andet. Ikke hvor de står og snakker jeg hader det! Det kan man jo høre til hverdag".

Han henter en stor del af sine informationer om omverden fra skærmen: "Jeg synes det er meget sejt at se videofilm, det er kedeligt at læse, det gider jeg ikke, det er meget sjovere med billeder, synes jeg". Hans evne til at læse film fører til en respektløs kreativ anvendelse af billedmediet, hvor et teknisk uheld vendes til noget nyt, "jeg har også Boyz 'n The Hood der inde, bare uden lyd på, det er ret ærgerligt. Det er fedt, så sidder jeg bare og sætter noget hiphop musik på og så bare tænde for den. Det er herrefedt, det kan jeg godt lide".

4.6.1.3. Case: Ung D

Dagligliv

D, 17 år, er på handelsskole og vil derefter gerne have en læreplads. Faren er kørselsleder i et lokalt firma, moren arbejder i en bank i området (se Husstand Rosa B). Hans søster på 20 er flyttet hjemmefra og i kontorlære, lillesøsteren er 8 år.

De bor i et mellemstort 2-etagers hus fra 30erne. For D er tv den eneste fritidsbeskæftigelse ud over en del sport. Han arbejder i et supermarked 7-8 måneder om året. De har 32 kanaler og 2 fjernsyn: ét i stuen og ét på Ds værelse. D har også video, men den står i stuen.

TV: Program- og kanalvalg

Han ser utroligt meget tv, ofte på sit eget værelse, de foretrukne kanaler er TV 2, TV3 og DSF. Blandt de hyppige reservekanaler er DR, MTV, CNN, RTL, Discovery og Cartoon Network, men det er svært at trække grænsen mellem primære og reservekanaler, pga. hans vedvarende zapping. DR opfatter han som "dokumentar, det er det faktisk stadigvæk det meste", mens TV3 er god bl.a. fordi "de sender alle de der ungdomsprogrammer om eftermiddagen". Det virker som om en stor del af hans sening foregår i brudstykker: Nogle gange ser han primært én serie, og hopper så midlertidigt over på en anden mens der er reklamer; han ser også gerne 10 minutter af en krimi, han ved han ikke kan se færdig: "Jeg har så mange programmer, jeg følger med i, at jeg ka' bare ikke huske hvornår de kommer, så sidder jeg og zapper rundt indtil jeg finder dem, og så ser jeg dem færdig, når jeg finder dem. Det plejer at være sådan så det passer når det ene program er slut, så er der altid et nyt ungdomsprogram der begynder på en af de andre kanaler (...) men hvis der ikke er noget andet, så ser jeg altid sport på den tyske sportskanal". Han ser tv morgen, eftermiddag, og aften inden han falder i søvn.

Hans bevæggrunde for at se tv har ikke noget med "interessante programmer" at gøre: da faren funderer over, om der er tilstrækkelig mange interessante programmer, replicerer D: "Jamen behøver programmer at være interessante?". TV er som et element, der bare er der: man ser det, ligesom man trækker vejret, eller indtager føde: det kan smage mere eller mindre godt, men man skal have noget af det.

Han ser især film og sport (basketball, wrestling, TV-Mål, Superfodbold), men også tegnefilm (Power Rangers, Beavis og Butthead), han kender i snesevis af fiktionsserier (California Dreams, Klassens Skræk, Fede fritimer, Nattens hede, Baggårdsdrømme, Catwalk, De unge strissere, California Dreams), men også musikudsendelser (Kabel og Tråd, "men jeg så Tekst-TV samtidig med at jeg hørte musikken", visse debat- og dokumentarudsendelser, bl.a. dem der sigter mod unge (Zig-Zag, Transit, Frebee), men også Reportageholdet, fordi "det er jo lissom fordi det er noget der berører os alle, det er samfundet". Freebee på TV3 "det var rigtig godt, det var et rigtigt ungdomsdebatprogram, hvor det var ungdommen man hev fat i og fik dem ind i studiet, og der blev debatteret". Men også 45 Minutter kender han og mener, at Klaus Laursen stillede spørgsmål som virkelig fangede (...) det var dem man gerne selv ville spørge de der personer om."

Han skelner let mellem form og indhold: "Hvis du ser den der Christiane F. for bare at se den som en film, så er den røvsyg, men hvis du virkelig prøver at sætte dig ind i den og ser alle de narkoproblemer hun har, så er den uhyggelig".

Radio, avis, ugeblade, biograf

Han hører ikke så meget musik, men om aftenen fungerer musik som hans sovepille: "Der var på et tidspunkt, der begyndte jeg at høre musik, bare sådan stille, når jeg skal sove. Nu kan jeg ikke falde i søvn uden musik". Han kan læse flere aviser på sit arbejde, men "jeg gider ikke og læse alt det der med, sådan noget politik og sådan noget, det gider jeg ikke (...) men hvis der er en eller anden der er fundet død, så læser jeg det. Så kan jeg godt lide at sidde og læse alle avisernes versioner (...) men ellers er det mest sporten jeg bladrer om til". Han læser Tjeck og Chili, der begge er gratisblade, oppe på skolen, "det er næsten det samme som der står i Mix", som han køber en gang imellem.

Han går stort set ikke i biografen, men både optager og lejer film, nogle gange "går han grassat" og lejer 3 film på en gang og laver en videoaften med vennerne.

4.6.2. Sammenfattende om unge

Hjemmeboende unge er kendetegnet ved at leve i en social verden, hvor de ikke selv har sat rammerne. Det betyder, at de ofte kommer i opposition til de autoriteter, der har sat disse rammer (forældre), eller er sat til bestyre dem (lærere), og at de aktivt definerer sig selv gennem denne opposition og de konflikter, den medfører (Reimer 1993, Drotner 1995).

Mediemæssigt vælger hjemmeboende unge ofte fra i forhold til det normal-familiemønster, de er opvokset med. Når det gælder tv, vælger de nok mediet, men orienterer sig mod andre kanaler end de public-service kanaler, der typisk er primærkanaler i deres hjem. Og hvis de endelig ser på disse kanaler, vælger de programmer med særlig appel til unge, sprogligt og visuelt (Transit, Tandbørsten). Men typisk vælger de kommercielle kanaler med en mere underholdningspræget sendeflade og en programæstetik præget af større tempo og ukonventionel kameraføring (f.eks. TV3, TV4, MTV, DSF).

Og de har i stigende omfang fået mulighed for at fravælge familiens fælles tv-sening, efter at de har fået eget tv, og evt. video, på værelset, hvor de enten kan se alene eller sammen med vennerne, og bruge en anden se-måde med sening af flere programmer samtidig, hyppig zapping, videospoling, osv.

Når det gælder trykte medier, fravælges som regel aviser af enhver art, også gratisaviserne. I stedet vælges mellem en række ungdoms- og musikblade (Mix, Vi Unge, Gaffa, Chili), for pigernes vedkommende ofte suppleret med almindelige ugeblade. Endelig forlader unge som bekendt ofte familierummet helt og opsøger kollektive massemedier som biograf og rock/musik-locations.

4.7. Samfundsborgertyperne og mediepolitikken

Et demokratisk samfund forudsætter at folk er oplyste og engagerer sig i samfundets beslutningsprocesser på forskellige niveauer. Et samfund kan ikke tvinge folk til at søge oplysning og til at engagere sig aktivt, kun tilskynde til det ved at skabe de rammer, der kan danne forudsætninger for befolkningens oplysning og engagement. Disse forudsætninger kan fremmes mange steder: i skolesystemet, i biblioteksvæsnet, i pressen, i de elektroniske medier.

For en formentlig stor gruppe af samfundsborgere - dem der her er kaldt Type C og D - er deres voksenliv således indrettet, at ud over mere eller mindre regelmæssige tv- og radionyhedsudsendelser er tv's samfunds-, debat og kulturprogrammer er deres eneste indgang til en grundig behandling af disse demokratisk vigtige stofområder. Det gælder også adskillige unge. Tilmed, viser denne undersøgelse, er det sådan at disse menneskers møde med sådanne programmer ofte beror på en ren tilfældighed: de "dumper ind i" dem, enten fordi der dukker sådan et program op på den kanal, de vanemæssigt ser på (ofte TV2 og TV3), eller fordi de zapper rundt mellem kanalerne og falder over sådan et program på en kanal, de ikke plejer at se så meget på (ofte DR). Det sker sjældent, at de følger den mere rationelle beslutningsproces, hvor man konstaterer i et trykt program, at der kommer en spændende faktaudsendelse, som man så kan se eller optage til senere brug.

Selvom problemstillingen allerede er belyst i et vist omfang i beskrivelsen af Type C og D ovenfor, vil vi her uddybe illustrationen af, hvordan denne gruppes brug af og indstilling til specielt trykte medier som avisen, men også til faktaprogrammer på tv, er. Vi citerer fra samtalen med en 23-årig mand (Violet F), der her taler om sin holdning til Søndags-Berlingeren: "Jeg har ikke kigget i den endnu (...) det interesserer mig ikke og læse og har aldrig gjort det". Hans forældre har altid holdt lokaldagbladet, og når han besøger dem, læser han "vittighederne på bagsiden og så lige forsiden som regel, jeg åbner den ikke. Hvis der står et eller andet helt vildt på forsiden, så læser jeg det, men jeg åbner den ikke for så at læse den større artikel der er inde i bladet".

Generelt mener han, at fakta- og debatudsendelser er kedelige og tørre, "men hvis der så kommer noget op som er virkelig spændende så, f.eks. sådan nogen der fra socialvæsnet (her tænker han på Et Glas Vand Til Johnny) (...) det' så nært på og alligevel så fjernt, ikke". En Reportageholdsudsendelse om narkosmugling, opbygget efter fiktionsfortællingsprincipper, "var faktisk meget god" og han beretter entusiastisk om den.

Han kan godt lide nogle former for debatudsendelser, men "det er bare synd engang imellem, at "CUT!" nu er tiden væk ikke, så stopper de inden de sådan rigtig når at komme igang med debatten (...) nej de måtte gerne uddybe det lidt mere og så lade folk komme til at diskutere". Højlundprogrammet kunne han godt lide som form, "den måde de borede i tingene og diskuterede i det", men ikke Højlund som person. I snakkeprogrammer som Camilla Miehe-Renards er der lidt tendens til at folk "hælder vand ud af ørerne", men på den anden side "så får man sgu da lidt viden på den måde osse ikke, nu er jeg ikke den store læsehest og har aldrig været det" (Violet F).

En af de ting, man mediepolitisk kan gøre for gøre medierne til en demokratisk ressource for disse mennesker, der kan hægte dem på den danske samfundsdebat, er at sørge for at der er tv-kanaler (og formentlig også radiokanaler) der er forpligtet på, at programtyper som dokumentar- og debatprogrammer vises med en rimelig frekvens på de danske kanaler, og at det sker i kanalernes prime time, mens folk faktisk sidder og ser.

Men det handler ikke blot om at styrke nogle velkendte programtyper, men også om at udvikle den æstetiske form, hvori sådanne programmer tiltaler seerne og behandler stoffet. Folk vil kun høre radioudsendelser og se tv-programmer, der siger dem noget. Derfor må der afsættes ressourcer til stadig at udvikle æstetiske former, der gør samfundsinformerende stof vedkommende for folk.

Der er mange udtalelser fra denne undersøgelses informanter, der tyder på, at man bedst får de ressourcesvage grupper i tale ved at gøre faktastoffet mere oplevelsesorienteret, således som det allerede sker i nogle udsendelser fra DR og TV2. Det er oplagt, at der kan knytte sig formidlingsetiske problemer til nogle udgaver af faktionsformen, f.eks. et partisk perspektiv i udsendelsens fortælleform og virkemidler, hvor fordelingen af helte- og skurkeroller på forhånd er afgjort af journalisten. Men den tilbagemelding, seerne giver er klar nok: Fiktionslignende programmer er spændende: informative og oplevelsesmættede på én gang. Men også rene dokumentargenrer, hvor kameraet registrerer et kontroversielt hjørne af virkeligheden, kan være spændende.

I et demokratisk samfund er der derfor i 1990erne brug for tv-kanaler der er forpligtet på at vise følgende programmer regelmæssigt og i prime time: