1. Resumé

Formål og indhold

Udgangspunktet for dette skrift er et oplæg fra Medieudvalget, der indeholdt tre problemstillinger vedrørende udenlandsk tv's rolle i udbudet og forbruget af tv i Danmark. Projektets formål formuleres i kapitel 2, hvor der også redegøres for de nødvendige begrænsninger.

Kapitel 3 indeholder definitioner af centrale begreber som "udenlandsk tv" og "tv-landskabet i Danmark", der opdeles i en dansk og udenlandsk del og defineres og operationaliseres i figur 1 og tabel 1 og 4.

Kapitel 4 og 5 behandler "transnationaliseringen " af udbudet og forbruget af tv med vægt på årene 1992-1994. Kapitel 6 er kort, men centralt. Det opsummerer den aktuelle situation ved at sammenholde udenlandsk tv's betydning i henholdsvis udbudet og forbruget af tv i Danmark.

Kapitel 7 kombinerer en opsummering af de foregående kapitlers væsentligste aktuelle resultater med en vurdering af konsekvenser for danske tv-kanaler af et øget udbud af udenlandsk tv og en diskussion af de fundne resultater i en mediepolitisk sammenhæng.

Hovedresultater

Der udvikles i rapporten en række enkle mål for udenlandsk tv's rolle i udbudet og forbruget af tv; i alt anvendes ni mål knyttet til tv-landskabets niveauer, hvor et niveau fx kan være "det samlede forbrug", "det danske udbud", "forbrug af det offentlige danske udbud" eller "TV 2's udbud". Målene udtrykker dels niveauernes andele af forskellige mængder af udbud og forbrug, dels transnationaliseringen af de enkelte niveauers udbud og forbrug. "Transnationalisering" er betegnelsen for den udenlandsk producerede andel af udbud eller forbrug.

Foruden analysen af tv som en helhed inddrages transnationaliseringen af programkategorier og programmernes nationale oprindelse. Tabel 10, 11, 12 og 18 opsamler de væsentligste resultater. Det er ikke muligt kort at referere hovedresultaterne, men det kan nævnes som eksempler
*at forbruget naturligvis udgør en meget lille del af det samlede udbud, *at meget taler for, at den lave udnyttelsesgrad er udtryk for et spild, der er prisen for de sidste 10 års øgede liberalisering og konkurrence, *at de danske kanaler står for 30% og de udenlandske for 70% af det samlede udbud af tv, *at forskellen er endnu større med modsat fortegn for forbruget, *at de danske kanaler står for 86% af forbruget, *at DR og TV 2 har omtrent samme andel af det samlede udbud, *at DR har en betydelig større del af det dansk producerede udbud, *at TV 2 har den største andel af det dansk producerede forbrug, *at 62% og 69% af DR's udbud og forbruget af dette er produceret i Danmark, *at disse tal er lavere på alle andre niveauer i tv-landskabet, *at programudbudets nationale spredning er meget begrænset på alle niveauer - og endnu mere begrænset i seernes forbrug.

Resultater fra analysen af tv-landskabet

* Det er symptomatisk, at dagens fremtidsvurderinger i udpræget grad tager udgangspunkt i det teknisk mulige og i alt for ringe grad inddrager økonomiske aspekter. Hvis man ikke blot tænker på de 400 teknisk mulige nye kanaler, som alle taler om, men også inddrager seernes behov, de økonomiske ressourcer, det økonomisk rentable og den hidtidige udvikling i udbud og forbrug, er den mest sandsynlige prognose for udviklingen i tv-landskabet, at der vil ske en begrænset vækst i antallet af kanaler, danskerne har adgang til, og at de fleste vækstmuligheder og ændringer i kanaludbudet kun i ringe grad eller slet ikke vil påvirke forbruget.

* Det er irrelevant for udbud og forbrug af tv i Danmark, når det gang på gang fremføres i den mediepolitiske debat, at vi står foran en eksplosiv udvikling i den udenlandske del af tv-landskabet. Det samme gælder visionerne om tv-lignende teletjenester som home-shopping og specielt video-on-demand inden for en horisont af mindst 10 år.

Resultater fra analysen af tv-udbudet

* Under hensyn til kanalernes rækkevidde udgjorde den udenlandske del af det samlede udbud i tv-landskabet 84%. Den mest sandsynlige udvikling er en øget transnationalisering af udbudet de næste 5-10 år. Den samlede transnationalisering vil være på et sådant niveau, at den forventede turbulens i tv-strukturen kun vil afspejles meget svagt i forbruget.

* I den danske del af tv-landskabet udgjorde importeret tv 55% af det samlede (vejede) udbud af tv.

* De offentlige kanaler stod for 84% af det dansk producerede udbud.

* De nordiske programmer og programmer fra "resten af verden" spiller praktisk talt ingen rolle i udbudet fra de danske kanaler, der for den importerede dels vedkommende er domineret af programmer fra USA, engelske programmer og i beskedent omfang rummer programmer fra nogle få lande i resten af Europa.

* De amerikanske programmer spiller ikke samme rolle i udbudet som i seernes forbrug; når det ofte ses fremført, at DR og TV 2's programflader er domineret af amerikanske programmer, afspejler det forbrugserfaringer i højere grad end virkeligheden.

* Siden 1985 er der sket en reduktion af den europæiske/engelske andel af udbudet til fordel for den amerikanske del. Kanalernes vægt på kvalitet og konsekvensen af at udvide sendetiden for de samme eller færre midler har virket stærkere end EU's satsning på at substituere import fra USA med import fra europæiske lande.

* Det er for første gang påvist, at det i Danmark forholder sig som i den øvrige vestlige verden, idet andelen af drama/fiktionsprogrammer, underholdningsprogrammer og importerede programmer, specielt fra USA, vokser med voksende kommercialiseringsgrad. Forholdet er meget klart i 90'ernes danske medielandskab.

Resultater fra analysen af tv-forbruget

* Efter det nationale, offentlige monopolbrud er der (1) sket en stigning i forbruget af dansk producerede timer, men en endnu større stigning i forbruget af importerede timer. Den danske andel er med andre ord faldet, (2) det samlede offentlige antal sendetimer er vokset kraftigt, (3) der er sket en relativ og absolut vækst i forbruget af dansk producerede timer. - Der mangler kriterier for at vurdere om dette er `godt eller skidt', eller for at vurdere om disse resultater har været de øgede omkostninger per forbrugt time værd.

* De danske kanaler har klaret sig godt i konkurrencen om forbruget af det store udbud, men det siger ikke noget om, hvorvidt det er lykkedes at fastholde tv-forbruget på dansk sprog og kultur. - Det har været et væsentligt formål med dette projekt at `grave' dybere end det kanal-niveau, der normalt dominerer den mediepolitiske debat.

* Den totale transnationalisering af danskernes samlede tv-forbrug er 47%. - Næsten halvdelen af danskernes samlede, gennemsnitlige forbrug af tv var altså produceret uden for Danmark i 1994.

* Det er ikke muligt at påvise nogen udvikling i den andel af forbruget, der var dansk produceret mellem 1985 og 1995. Der er altså ikke sket nogen ændring i forhold til dette centrale mediepolitiske mål.

* I den del af befolkningen (godt halvdelen), der kan modtage satellit-tv, er 56% af det samlede tv-forbrug af udenlandsk oprindelse. I den øvrige del af befolkningen er den udenlandsk producerede andel af forbruget omkring 40%.

* Konstateringen af denne kraftige polarisering af tv-forbruget (der også omfatter omfanget) er helt central, og kulturelt vigtigere end det samlede gennemsnit for transnationaliseringen af hele befolkningens tv-forbrug.

Resultaternes sammenhæng med den politiske regulering

* Forbruget kan næppe ændres væsentligt i forhold til sammensætning på programkategorier og national baggrund gennem ændringer i udbudets omfang. Der er endnu uudnyttede valgmuligheder inden for det nuværende udbud fra danske tv-kanaler, men ellers kan kun kvalitative ændringer i udbudet medføre (kvalitative) ændringer i forbruget. Det samme gælder i forhold til forbrugspolariseringens omfang og karakter. Polariseringen kan kun påvirkes ad kvalitativ vej, specielt kan udenlandsk og privat tv's rolle i `satellit-universet' kun ændres gennem en bredere forståelse af alsidighed- og kvalitetsbegrebet i offentligt dansk tv.

* Det indre tv-marked og det samlede udbud i det danske tv-landskab er i høj grad påvirket af EU-direktiver, først og fremmest `tv-direktivet'. I det - forholdsvis beskedne - omfang forbruget er flyttet væk fra de (offentlige) danske kanaler, er det i høj grad forårsaget af tv-direktivet. Modsat hænger de nationale kanalers udbud primært sammen med den nationale konkurrence og de økonomiske vilkår.

Mediepolitiske overvejelser i lyset af de fundne resultater

* De relevante internationale og nationale regler er af begrænset betydning for projektets problemstilling. - Det nuværende (især danske) regelsæt, virker groft sagt befordrende for de danske kanalers og public service kanalernes andel af forbruget og i mindre grad befordrende for dansk produceret tv's andel af udbud og forbrug.

* Yderligere deregulering af regelsættet vil kun kunne medføre marginale ændringer, ligesom det ikke inden for realpolitiske, demokratiske rammer er muligt at regulere sig til en større dansk produceret andel af forbruget. Mediepolitisk kan en sådan større andel stimuleres; det svarer til, at de private kanaler ikke kan gennemtvinge, men stimulere det forbrug de ønsker.

I meget kort form kan observationerne omkring regelsættet sammenfattes som følger:

Det eksisterende, relevante regelsæts tilstrækkelighed i forhold til tv-mediet afhænger af vurderingen af den rolle, som udenlandsk tv i dette arbejde er påvist at spille.

I forhold til den internationale regulering skal det kun konstateres, at det er væsentligt, at tv-direktivet fortsat fastsætter minimumsregler, og at eventuelle kvoter gælder og opretholdes for alle i den danske del af tv-landskabet.

I forhold til de danske reguleringsmuligheder er de afgørende faktorer for opretholdelse eller forøgelse af et dansk produceret udbud og forbrug af tv følgende:

* Lavest mulig total kommercialiseringsgrad i den offentlige del af tv-landskabet

* Størst mulige (eventuelt betingende) ressourcer til den danske del af tv-landskabet og hensigtsmæssig fordeling af forskellige typer af ressourcer (finansieringsformer) i forhold til kanaler og kanal-niveauer i tv-landskabet

* Forbud mod networking af lokale tv-stationer

* Bedst mulig (kanalmæssig) spredning af det offentlige udbud

* Tvungen ensartet rapportering af transnationaliserings-mål (og evt. andre mål) for kanaler, der er underlagt dansk lovgivning.