2. Formål, afgrænsninger og disposition

Indholdet af rapporten er i hovedtræk et forsøg på at opfylde Medieudvalgets formulering af følgende hovedformål: "Formålet med projektet er at undersøge udbud og forbrug af tv fra udlandet med henblik på at vurdere konsekvenserne for den danske mediesituation og diskutere behovet for nye reguleringer eller liberalisering på både dansk og internationalt niveau."

I sammenhæng med Medieudvalgets uddybende præcisering af hovedformålet medfører denne formulering tre hovedelementer i arbejdet:

1. En undersøgelse af hvad der kendetegner udbudet og forbruget af udenlandsk tv fra 1985 til 1994
2. En vurdering af konsekvenserne for danske tv-kanaler af mulige udviklinger i udbud og forbrug af udenlandsk tv[1].
3. En diskussion af om de mediepolitiske reguleringer er hensigsmæssige ud fra forskellige synsvinkler, eller om der skal ske en ændring af relevante reguleringer.

Den første af disse problemstillinger er projektets centrale omdrejningspunkt. - Den sammenhæng, hvori beskrivelse og analyse af udenlandsk tv's rolle for udbud og forbrug skal finde sted, - tv-landskabet - er fastlagt og beskrevet i kapitel 3. Med fokus på udenlandsk tv's rolle behandles udbudet af tv i kapitel 4 og forbruget i kapitel 5.

Både med hensyn til tv-landskabet, tv-udbudet og tv-forbruget er der i denne udgave af rapporten stort set givet afkald på Medieudvalgets oprindelige ønske om en redegørelse for udviklingen fra 1985 frem til i dag, fordi de relativt få relevante undersøgelser allerede er samlet og gennemgået[2]. Det blev hurtigt opgivet at fremskrive den aktuelle situation (som oprindeligt ønsket af Medieudvalget). En vurdering af fremtiden i en nationalt og internationalt teknisk og politisk særdeles turbulent periode forekom meningsløs.

Kapitel 6 er i sit forsøg på at sætte de væsentligste karakteristika ved forbruget i forhold til udbudet helt centralt for den implicitte baggrund for Medieudvalgets ønske om at få gennemført projektet, nemlig at det siden 1985 har været et eksplicit kulturpolitisk mål at fremme danske programmer i udbudet og forbruget af tv i Danmark.

På baggrund af resultaterne af arbejdet med det første element i problemstillingen - den aktuelle viden om udenlandsk tv's rolle i udbudet og forbruget af tv i Danmark - behandles de to øvrige elementer i problemstillingen - konsekvenser af de fundne resultater og reguleringers betydning for udenlandsk tv's rolle - i kapitel 7.

Der finder naturligvis en gensidig påvirkning sted mellem tv-landskabets struktur og udbudet og forbruget af udenlandsk tv, men den medtagne beskrivelse af tv-landskabet skal alligevel primært opfattes som den ramme inden for hvilken udbudet og forbruget finder sted.

Der ligger bag fremstillingen og rækkefølgen af kapitlerne en antagelse om, (1) at der findes en gensidig sammenhæng mellem udbud og forbrug, (2) at forståelse af forbruget kræver kendskab til udbudet, og (3) at forståelse af udbudet krævet indsigt i det `rum', det finder sted i, altså tv-landskabet.

Som led i den teoretiske og metodiske forståelse har jeg valgt kun at relatere udbudet og forbruget til kanalkategorier, programkategorier og programmernes nationale baggrund. Opfattelsen af tv-landskabet er i højere grad et definitionsspørgsmål, hvor jeg har valgt at lægge vægten på tv-kanalers faktiske udbredelse og en systematisering af disse tv-kanaler.

På baggrund af Medieudvalgets formulering af det overordnede formål er det altså nødvendigt

* at beskrive tv-landskabet i forhold til kanalkategorier
* at beskrive og analysere tv-udbudet i forhold til kanaler, programkategorier og national oprindelse
* at beskrive og analysere forbruget i forhold til de samme kategorier som udbudet
* at diskutere mulige konsekvenser af de fundne resultater
* at diskutere eksisterende og potentielle reguleringers betydning for udenlandsk tv's rolle i det danske tv-landskab.

Der er bogstavelig talt næsten ingen grænser for, hvor omfattende sådanne beskrivelser kan blive. Det giver en `naturlig', omend ikke styrbar, begrænsning, at det er forudsat, at arbejdet skal baseres på eksisterende data. En anden begrænsning består i udstrakt brug af henvisninger, når det gælder om at se problemstillingen og resultaterne i en større sammenhæng, og når det gælder detaljer, informationer, forklaringer, begreber og forskellige relevante kategoriseringer - og ikke mindst når det gælder udviklingen i de relevante forhold fra 1985 til omkring 1992.

Det skal understreges, at der alene er tale om beskrivelse og analyse af de faktiske forhold vedrørende udenlandsk tv's rolle i det danske tv-landskab; det ligger uden for arbejdets rammer at forsøge at forklare resultaterne gennem inddragelse af forhold, der ligger uden for det område, der afgrænses af Medieudvalgets problemformulering, som fx tv-stationernes økonomi, finansiering og programpolitik eller seeradfærd og indholdsanalyser.