3. Tv-landskabet

Kapitlet indledes med at fastlægge begrebet "udenlandsk" og indholdet af "tv-landskabet", hvis to dele - den danske og den udenlandske - beskrives i kapitlets to øvrige afsnit, hvoraf det sidste om den udenlandske del inddrager en vurdering af den fremtidige udvikling.

Begreber, definitioner

Sammenhængene mellem tv-landskabet, -udbudet og -forbruget opstår på mange måder. Fire hovedveje til dette samspil er

(1) Danske tv-kanalers import af udenlandske tv-programmer
(2) Mulighederne for at modtage udenlandske tv gennem kabel, satellit- eller andre antenner.
(3) Danske tv-kanalers køb af udenlandske programkoncepter (fx "Lykkehjulet" og "Husk lige tandbørsten" fra henholdsvis USA og UK).
(4) Udenlandsk (med)ejerskab af danske tv-kanaler.

(3) og (4) er udtryk for en (indirekte) udenlandsk indflydelse på dansk tv, men undersøgelsen af udbud og forbrug af udenlandsk tv omfatter alene punkt (1) og (2), idet "tv fra udlandet" defineres som (1) og (2).

Med "tv-landskabet forstås her en beskrivelse af (a) de principielle muligheder for at modtage tv-kanaler (det teknisk mulige), og (b) udnyttelsen af disse muligheder forstået som tv-kanalers og kanal-kategoriers faktiske udbredelse målt som den andel af husstandene, der har deres tv-apparat indstillet på en bestemt kanal. Til en fuldstændig beskrivelse af tv-landskabet hører også husstandenes udstyr til modtagelse af tv (paraboler, kabeltilslutninger, videomaskiner, tekst-tv, fjernbetjeninger) og infrastrukturen til spredning af tv (fx tv-master, hybridnet, frekvenser, anvendt teknologi).

Tv-landskabet kan i store træk beskrives som defineret frem til midt i 80'erne, men udvikler sig derefter så kompliceret, at en selvstændig beskrivelse af muligheder og udnyttelse er meget krævende eller umulig på grund af manglende og usikre data. Den praktiske beskrivelse af tv-landskabet koncentreres derfor i næste afsnit om de "aktuelle muligheder" for at kunne se udenlandsk tv via danske eller udenlandske kanaler. "Mulighed" skal i denne sammenhæng forstås som kombinationen af de tekniske forudsætninger og udnyttelse af disse. Bemærk at muligheden for at kunne se tv ikke er et forbrugsmål. En fuldstændig gennemgang af husstandenes tv-udstyr findes i Sepstrup(1994b).

Danske programmer defineres som programmer produceret af danske video-, film- og tv-producenter (i Danmark eller i udlandet og inklusive coproduktioner) med henblik på et dansk publikum. Alle andre programmer regnes for udenlandske. - Udenlandske tv-kanaler er tilsvarende kanaler, der ikke er danske, idet danske kanaler fastlægges som tv-kanaler, hvis indhold (programmer og reklame) primært er rettet mod danske seere[3].

Det internationale fagbegreb "transnationalisering" anvendes parallelt med "udenlandsk tv's rolle", "import" og "importandel" som betegnelse for den andel af udbudet og forbruget, der for enkelte kanaler, kanaltyper eller et lands samlede udbud og forbrug er af udenlandsk oprindelse.

Man kan tale om transnationalisering af enkelte kanalers udbud (den var fx ca. 34% for DR midt i 90'erne, hvilket vil sige, at ca. 34% af sendefladen ikke var produceret i Danmark) eller af kanalkategorier som "offentlige kanaler" (den var fx ca. 48% for DR+TV 2 i 1994) eller om transnationaliseringen af det samlede udbud i et land, der fremkommer som forholdet mellem det udbudte timetal og summen af udbudet af udenlandske timer på danske og udenlandske kanaler; det er stadigvæk almindeligt at sondre mellem det udenlandske udbud fra nabolandenes kanaler (modtaget via æter eller kabler, såkaldt spill-over) eller fra satellitter[4].

Hvor det er specielt relevant (og muligt), vil der også her blive sondret mellem nabolands-kanaler og andre udenlandske kanaler, selv om to forhold har gjort sondringen mindre oplagt end tidligere. Det ene er, at frem til 1985/1990 bestod spill-over af æterbåret tv, mens de fleste af nabolandenes kanaler i dag både kan modtages på denne måde og som satellit-kanaler. Den anden årsag er, at nabolandskanaler indtil for få år siden var identisk med offentlige, nationale kanaler, medens der i dag også findes en række private kanaler samtidig med, at det er blevet lige så vigtigt at sondre mellem private og offentlige kanaler som mellem nabolands- og andre udenlandske kanaler.

Beskrivelsen af tv-landskabet og udbudet og forbruget af tv kræver en kategorisering af tv-kanalerne; den baseres på en kombination af geografi (national, regional, lokal), formål (offentlig, privat) og finansiering (licens, reklame)[5]. Ved anvendelse af denne kategorisering kan beskrivelser af tv-landskabet, udbudet og forbruget gennemføres på en række niveuaer, som det er illustreret i figur 1, hvor den udenlandske del af tv-landskabet naturligvis kan udbygges på samme måde som den danske del. Disponeringen og struktureringen af udenlandsk tv's rolle i udbud og forbrug følger strukturen i figur 1. For at begrænse fremstillingen og bestemt af datamulighederne anvendes alle niveauer ikke i enhver sammenhæng.

Tv-kanalers udbredelse i den danske del af tv-landskabet

Med udgangspunkt i figur 1 og kategoriseringen af tv-kanaler kan den danske del af tv-landskabet i slutningen af 1994 kort beskrives som nedenfor med Gallup(1994/årsraport) som kilde:

Tv-husstandene udgjorde ca. 96% af alle husstande (2.350.000).
Ca. 98% af tv-husstandene kunne modtage en offentlig, national, licensfinansieriet, public service kanal (DR).
Ca. 98% kunne modtage en offentlig, national, blandingsfinansieret, public service kanal (TV 2).
Ca. 98% kunne modtage offentlige, regionale blandinsfinansierede kanaler (de otte regionale TV 2 kanaler)[6].
Ca. 80% kunne modtage private, reklamefinansierede, lokale tv-stationer.
Ca. 52% kunne modtage en privat, reklamefinansieret satellit-kanal (TV3)[7].
Ca. 30% kunne modtage en kabelfødt, privat, sponsoreret kanal (DK4)[8].

Disse kanaler udbød udenlandsk tv til de danske seere som led i deres danske programvirksomhed. Det udenlandske indhold vekslede fra at være stærkt dominerende (fx TV3) til praktisk talt ikke at spille nogen rolle (regional-tv). I modsætning til udbudet i den udenlandske del af tv-landskabet adskiller det sig ved at være indkøbt, bearbejdet og tekstet med henblik på et dansk publikum.

Den afgørende ændring i den danske del af af tv-landskabet mellem 1985-1995 var naturligvis, at der opstod konkurrence mellem tv-kanaler på alle geografiske niveauer, mellem reklame-, blandings- og licensfinansierede kanaler og mellem offentlige og private kanaler. Efter 31 års nationalt monopol på dansk tv øgedes antallet af tv-kanaler kraftigt fra 1985-1994. Den medfølgende forøgelse af udbudet har kun kunnet lade sig gøre gennem en forøgelse af importen af udenlandske tv-programmer.

Figur 1: Strukturering af tv-landskabet

Tabel 1 viser udviklingen fra 1992-1994 i den danske del af tv-landskabet. Tabellens forspalte er identisk med definitionen af den danske del af tv-landskabet i denne rapport.

Tabel 1: Den danske del af tv-landskabet beskrevet som andel husstande med adgang til de danske kanaler.

Kanal /-niveau             1992         1993                1994                
Offentlige kanaler          %           %                   %                   
DR                          97          97                  98                  
TV 2                        97          97                  98                  
Regional-stationer          97          97                  97                  
Private kanaler                                                                 
TV3                         41          47                  52                  
Kanal 2                     27          27                  29                  
Andet lokal-tv              42          47                  51                  
DK4                                                         ca. 30              
Kilde: Gallup (1994/årsrapport), jævnfør Gallup Annual Survey, oktober 1994 som gengivet i Gallups månedsrapporter. - De regionale stationers penetration regnes for praktiske formål som 100%. Tallet svinger over årene fra 102% til 107%. Penetrationen i kanalernes region kan findes i metermålingernes årsrapporter (eller se Sepstrup,1994b, tabel 26.2.). - "Andet lokal-tv" udgøres af 11 stationer i Kanal Danmark samarbejdet, hvis individuelle penetration i 1992 kan ses i ovennævnte henvisning, tabel 26.3.

Siden 1992 er den danske del af tv-landskabet beskrevet som i tabel 1 opgjort på samme måde. Tidligere beskrivelser baseret på varierende fremgangsmåder findes i Sepstrup (1994b).

De væsentligste generelle faktorer, der påvirker den fremtidige udvikling af den danske del af tv-landskabet, er den teknologiske udvikling, de tilgængelige økonomiske ressourcer, mediepolitiske beslutninger, forbrugernes behov og konkurrencen mellem kanalerne om forbrugernes tid og penge og virksomhedernes reklameomsætning. Det betyder, at enhver fremskrivning er afhængig af et sæt af komplicerede forudsætninger - og temmelig uinteressant så længe der ikke findes klare politiske målsætninger og rammer at tage udgangspunkt i, fordi resultatet af de mange faktorers samspil i høj grad afhænger af de politiske vilkår.

Den teknologiske udvikling gør det muligt at udvide distributionskapaciteten på flere måder. Overfor den tekniske mulighed står de økonomiske realiteter repræsenteret ved intensiv konkurrence (også med andre medier) om stort set faste forbruger- og reklameudgifter[9] og andre private og offentlige ressourcer, og om forbrugernes behov og tid. Vilkårene for konkurrencen og en væsentlig del af de økonomiske ressourcer fastsættes gennem mediepolitiske beslutninger.

En forøgelse af antallet af danske kanaler er i højere grad et økonomisk end et teknologisk problem. Det er sandsynligt, at antallet af landsdækkende danske tv-kanaler vil øges i takt med ændrede teknologiske betingelser (digitalisering af jordsendte tv-signaler) og yderligere anvendelse af satellit-kanaler. Der er stadig en vis reel usikkerhed om, hvor mange ekstra kanaler, der vil blive plads til i `luften' og i kablerne og inden for hvilken tidshorisont, herunder hvor længe, hvilke og hvor mange kanaler, der skal parallelsendes digitalt og analogt.

Reklamens muligheder som finansieringskilde er analyseret i Medieudvalgets 2. delbetænkning om de elektroniske medier.

Hvad der sker i disse sammenhænge er meget afhængigt af de politiske beslutninger omkring det økonomiske grundlag for lokal-tv og de politiske ønsker til antallet og konkurrencedygtigheden af offentlige kanaler. I forbindelse med disse er det dog langt mere relevant at tale om antallet af sendetimer end antallet af kanaler, idet antallet af kanaler især har betydning for tilgængeligheden på de tidspunkter, hvor befolkningen ser mest tv.

De kommende 10 år bliver en turbulent periode for alle former for danske tv-kanaler. Det er sandsynligt, at både offentlige og private tv-operatører vil forsøge at øge udbudet og udvikle arten af kanaler, der tilbydes danskerne. Det er usikkert, hvor mange af disse forsøg, der vil overleve de næste 10 år. - Forsøg på at udvikle tv-lignende teletjenester i kabler synes under disse forhold at have dårlige muligheder.

De politiske, økonomiske og tekniske vilkår forekom i 1995 så uafklarede og usikre som nogensinde i tv-mediets danske historie.

Det bør bemærkes, at de fleste fremtidsvurderinger er prægede af bestemte økonomiske (og i mindre grad politiske) interesser, og at der er en udpræget tilbøjelighed til at tage udgangspunkt i og lægge stor vægt på de tekniske muligheder. Med større vægt på forbrugernes behov, de økonomiske ressourcer og det økonomisk rentable og med erindring om at den del af bruttonationalproduktet, der indgår i bred forstand som økonomisk grundlag for tv-mediet, stort set er fordoblet over de sidste 10 år (Sepstrup, 1994), er den mest sandsynlige prognose for den danske del af tv-landskabet mellem 2000 og 2005, at udbudet af offentligt tv kun øges i begrænset omfang, men muligvis bliver anderledes fordelt på arten og antallet af kanaler, og at antallet af private kanaler kun øges med få eller slet ingen med nogen væsentlig betydning for forbruget, medens det samlede udbud fra disse kanaler - især baseret på udenlandsk tv - godt kan forventes øget.

Tv-kanalers udbredelse i den udenlandske del af tv-landskabet

Omkring 1985 begyndte en intensiv udbygning af den tekniske infrastruktur for modtagelse af udenlandsk tv, der i høj grad var motiveret af bedre at kunne udnytte `den nye' informationsteknologi - helt parallelt til hvad der med samme intensitet og bevidsthed er ved at gentage sig i anden halvdel af 90'erne. Udbygningen af distributionsnettet var afgørende

for modtagelsen af konkrete kanaler. Fra 1987 fik private fællesantenneanlæg tilladelse til at nedtage satellit-tv ud over de nabolandskanaler, de selv i forvejen kunne opfange, men først i begyndelsen af 90'erne blev det tilladt at overskride kommunegrænser med disse signaler. Sidst i 80'erne blev de tekniske muligheder for modtagelse af satellit-tv øget med bygningen af hybridnettet og de dengang nye individuelle (parabol)antenner.

Fra 1988 til 1994 steg antallet af husstande med teknisk forudsætning for at modtage mindst én satellit-kanal fra knap 20% til godt 50% af husstandene, se tabel 2. - Frem til 1991 havde mindre end 1% af husstandene egen parabolantenne. I 1992, 1993 og 1994 var de tilsvarende tal 5%, 7% og 9% (Gallup,1994/årsrapport). Tilvæksten er øget væsentligt i 1995.

Tabel 2: Andel af husstande med forudsætning for at se mindst én satellit-kanal, 1988-1994

År           % af husstande  
 1988              17        
 1989              26        
 1990              35        
 1991              40        
 1992              48        
 1993              49        
 1994              53        

Kilder: Sepstrup(1994b, tabel 26.5.) og Gallup(1994/årsrapport)

Generelt er adgangen til udenlandske tv-kanaler naturligvis afgørende for udviklingen i udbud og forbrug af udenlandsk tv efter 1985. Tabel 3 viser fordelingen fra 1985-1994 af husstande med forskellig adgang til den udenlandske del af tv-landskabet. Andelen af husstande, der kun kunne modtage dansk tv, faldt i perioden fra knap 1/3 til 1/5, medens der tilsvarende var en jævn stigning (fra 2/3 til 3/4) i andelen af husstande, der kunne se nabolands-tv.

Det fremgår af tabel 2 og 3, at den væsentligste ændring i den udenlandske del af tv-landskabet bestod i, at satellit-tv på 10 år udviklede sig fra at være et ukendt fænomen til en mulighed for godt halvdelen af husstandene. Tabel 3 må nødvendigvis vise en moderat vækst i muligheden for at se udenlandsk tv, når allerede 68% af husstandene i 1985 havde adgang til en eller flere udenlandske kanaler. - Ændringerne i den udenlandske del af tv-landskabet er moderate på niveauet "udenlandsk tv", men omfattende på lavere niveauer, fx offentlige eller

private kanaler, eller nabolands- og andre udenlandske kanaler og med hensyn til antallet af kanaler af forskellig type.

De sidste 10 års væsentligste udvikling i tv-landskabets udenlandske del vedrører altså ikke udbredelsen af adgangen til udenlandsk tv, men antallet og arten af udenlandske kana-

Tabel 3: Andel af husstande med adgang til udenlandsk tv, heraf nabolands-tv og kun dansk tv fra 1985-1994

Tv-husstandenes  1985     1989       1991       1992       1993       1994                                                                              
modtagemulig-      %        %          %          %          %          %            
heder 
                                                                           
Kan kun se         32      31         29         26         24         21        
dansk tv                                                                         

Kan se             68      70        ingen       72         73         75        
nabolands-tv                         information                                   
                                                                              
Kan se         meget få    26-33      ca. 40     43         48         53        
satellit-tv                                                                      

Antal            1.966     2.134      2.218      2.254      2.256      2.350     
tv-husstande                                                                    
i 1000                                                                           

Kilder: Sepstrup(1994, tabel 26.6.), justeret i forhold til tabel 1 her og Gallup(1994/årsrapport).

ler, som danskerne havde adgang til. Ramme 1[10] giver et forholdsvis detaljeret billede af de faktisk tilgængelige kanaler i 1992-1994 som baggrund for at forstå det aktuelle udbud og forbrug af udenlandske kanaler. Det er i dag en udbredt antagelse, at antallet af kanaler vil vokse stærkt i de kommende år; det er derfor relevant at se, hvordan danskerne udnyttede den betydelige vækst i antallet af kanaler fra 1985 til 1995.

Med mindre der sker radikale nybrud vedrørende typen af tv-kanaler, er det min vurdering, at danskerne i de næste 10 år vil være mindre tilbøjelige til at udnytte nye/flere kanaler end i det foregående tiår. Hertil kommer, at den alvorligste dæmper på den hidtidige og fremtidige udnyttelse af det teknisk mulige formodentlig var og vil være af en helt anden håndfast karakter relateret til økonomi og teknisk modtagekapacitet.

Der skal kun redgøres i meget grove træk for kanalerne i den udenlandske del af tv-landskabet. De offentlige kanaler var fortrinsvis public service kanaler; de private kanaler bestod af generelle kanaler og tema-kanaler opbygget omkring film, nyheder, sport og musik.

Af de 60 kanaler, der var reelt tilgængelige for danskerne (jævnfør ramme 1) udgjorde de engelsksprogede ca. 33, de norsk- og svensksprogede 10 og de tysksprogede ni kanaler. De resterende fordelte sig med to franske og to italienske kanaler, en spansk- og en arabisksproget kanal.

Ramme 1

Gallups "Annual Surveys " registrerede i 1992-1994 en faktisk brug af mellem 60 og 80 kanaler. Omkring halvdelen havde en så lille udbredelse, at kun denne men ikke forbruget af kanaler kunne fastlægges med rimelig sikkerhed. Mellem 30-40 kanaler havde en sådan udbredelse, at både den og forbruget kunne registreres med rimelig sikkerhed i forhold til den anvendte stikprøve.

Antallet af kanaler anføres med så stor margin, fordi det ændres over årene og afhænger af, hvilke kanaler der medregnes. De 80 kanaler er det samlede antal, når alle tre TV3-kanaler, de danske kanaler (herunder 8 regionale og 12 lokale) og alle regionale, tyske kanaler medregnes. - Når kun NDR medregnes blandt de tyske regionale havde danskerne i de pågældende år adgang til ca. 60 forskellige tv-kanaler; dette tal passer med antallet af kanaler, der medtages i de mest fyldige programoversigter, men teknisk var det muligt at modtage et langt større antal kanaler.

Fra Gallup måneds- og årsrapporter kendes udbredelsen af 15-20 udenlandske kanaler. I gennemsnit havde husstandene i 1994 adgang til 9,8 kanaler.

Det nu lukkede programblad "Film og TV guiden" er anvendt til at få et indtryk af den udenlandske del af tv-landskabet som supplement til de `officielle' data. - Når TV3 regnes for dansk, de norske og svenske versioner af TV3 ikke medregnes og kun én regional tysk kanal tælles med, bragte dette blad programoversigter for 59 udenlandske tv-kanaler, heraf 16 offentlige og 43 private. De offentlige var omtrent ligeligt fordelt på licens- og blandingsfinansierede kanaler; blandt de private kanaler var 3-4 betalings-tv kanaler tilgængelige i Danmark. I alt bragte dette blad programmer for 90 kanaler.

Tabel 4 omfatter de udenlandske tv-kanaler, som mindst 20% af husstandene havde adgang til i 1994. Det er muligheden for at bruge disse kanaler, der er tabellens indhold. Det vil fremgå af kapitel 5, at hovedparten af forbruget af udenlandsk tv var knyttet til de 16 kanaler i tabel 4. -Tabellens forspalte er identisk med den udenlandske del af tv-landskabet i denne rapport.

Det fremgår af tabel 4, at der efter 1989 skete en vækst i antallet af private, reklamefinansierede satellit-kanaler, hvis forventede fremkomst var et væsentligt element i periodens tv-politiske overvejelser, herunder mediekommissionens betænkninger i første halvdel af 80'erne og den tv-lovgivning der fulgte i 1986 og 1987.

Efter en indledende satsning på "pan-europæiske" kanaler, der i praksis aldrig slog igennem i Danmark, drejede udviklingen over mod tv-kanaler, der satsede på store nationer og/eller sprogområder. Det fremgår af tabel 4, at det først og fremmest var de skandinavisk-, tysk- og engelsksprogede, ofte tematiske, kanaler, der blev brugt til at udnytte de muligheder for at modtage satellit-kanaler, der fremgår af tabel 2 og 3.

Den mest sandsynlige fremtidige udvikling i den udenlandske del af tv-landskabet som beskrevet i tabel 4 er, at det ikke ændrer sig væsentligt i løbet af de næste 10 år. Det er tænkeligt, at antallet af teknisk tilgængelige kanaler vokser, fordi der i de store sprogområder er plads til rent tematiske og målgruppeorienterede kanaler, der i dag kendes fra USA, men som først i disse år er under etablering i Europa. Det er også sandsynligt, at udvalget af faktisk anvendte kanaler vil være under løbende forandring, således som det foreløbig har været tilfældet, og at der sker ændringer i ejerforhold og indhold. Men der skal ske helt overraskende udviklinger i distributionsapparatets kapacitet, udbudets karakter og befolkningens seervaner, hvis den skitserede strukturs hovedtræk skal ændres væsentligt.

Tabel 4: Den udenlandske del af tv-landskabet beskrevet som andel af husstande med adgang til udenlandske kanaler med en minimumspenetration på 20% i 1992-1994

 Kanal         1989 %     1991 %       1992 %       1993 %       1994 %       
Offentlige:                                                                   
SVT 1 (S)        49       50           52           53           54           
SVT 2 (S)        49       49           51           52           53           
ARD (D)          38       37           41           45           49           
ZDF (D)          38       36           41           44           49           
NDR (D)          35       32           38           39           44           
NRK (N)          15       16           23           26           32           
BBC (UK)                                            18           22           
TV5 (F)                                21           27           22           
Private:                                                                      
TV4 (S)                   1            23           29           34           
RTL+ (D)         16       31           39           44           46           
Eurosport        21       25           27           34           41           
(UK)                                                                          
Super Ch.        26       21           27           28           27           
MTV (UK)         14       17           25           31           37           
SAT 1            11       18           27           32           37           
CNN               9       13           20           24           30           
Discovery         3       10           21           27           34           

Kilder: Sepstrup(1994b) suppleret med Gallup(1994/årsrapport), der med samme metode har opgjort penetrationen i 1992-1994.

Uden at gå i detaljer med skiftende indhold, navne og ejerforhold bemærkes, at den medtagne BBC-kanal er den, der svarer til kanalen, der i 1995 kaldes BBC Prime, og at Super Channel i 1995 hedder NBC Super. - Bogstaverne i parentes angiver nationalt tilhørsforhold. NBC Super, MTV, CNN og Discovery har tilknytning til eller er delvist identiske med de oprindelige amerikanske kanaler af samme navn.

Det er således irrelevant, når det ofte fremføres i den mediepolitiske debat, at vi står foran en udvikling i den udenlandske del af tv-landskabet, der vil medføre et valg mellem fx 500 kanaler. Det er i hvert fald en meget teoretisk betragtning. Det samme gælder forestillingerne om tv-lignende teletjenester som home-shopping og specielt (af økonomiske årsager) video-on-demand inden for en horisont af mindst 10 år.

Ingen kan vide, hvordan tabel 4 ville se ud, hvis man forestillede sig, at alle husstande havde ubegrænset modtagekapacitet, eller skulle betale i forhold til antallet af tilgængelige kanaler. Aktuelt reflekterer tabel 4 først og fremmest distributionsnettes kapacitet og dernæst husstandenes og kabeloperatørernes prioritering mellem de 60 muligheder. Med mindre distributions- og modtagekapaciteten øges, vil der altså fortsat være tale om en kamp mellem kanalerne om markedsandele, hvor `markedet' er antallet af kanaler, der kan modtages i danske husstande, når must-carry kanalerne er placeret. Med tilkomsten af flere must-carry kanaler (nye danske kanaler og kanaler fremført digitalt til kabelnettenes "head-end") mindskes dette marked. Jo flere (danske) must-carry kanaler, der bliver, jo færre udenlandske kanaler vil danske husstande have adgang til med mindre kapaciteten øges.

Den fremtidige udvikling af den udenlandske del af tv-landskabet afhænger også af, hvordan det formelle og reelle magtforhold mellem brugere og kabeloperatører bliver, og af hvordan kanalerne grupperes på satellitterne. Disse forhold er for øjeblikket særdeles labile og bestemmes af de store mediekoncerners interesser, der er uden for dansk indflydelse[11].

Hvis man på trods af disse vanskeligheder vil forsøge en vurdering af forventede "marginale ændringer i hovedstrukturen", må den gå på, at de potentielle tabere af `markedsandele' vil være kultur-kanaler som TV5 og public service kanaler; de potentielle vindere vil være bredt underholdende kanaler som den private, tysksprogede RTL+ og den private svenske TV4 og temakanaler som MTV, Eurosport og Discovery. (Nye danske/skandinaviske temakanaler som ZTV og Kanal 6 vil også kunne erobre plads fra de udenlandske kanaler).

Kapaciteten til distribution af udenlandsk tv kan i et vist omfang forventes øget gennem renovering og nybygning af kabelnettene og fra omkring 2000 gennem anvendelse af nye teknologier som fx telefonkabler til tv-distribution. Egentlig parallelbygning af kabelnet er ikke sandsynlig, da det vil medføre for få brugere til de grupper af kanaler, konkurrerende kabelnet vil udbyde.

For den halvdel af husstandene, der i 1994 ikke kunne se satellit-tv, må opsætning af parabolantenner for de fleste være den væsentligste mulighed for at ændre på dette. Hvis prisen bliver tilstrækkelig lav, kan det som et maksimalt skøn antages, at omkring halvdelen af de husstande, der i dag ikke kan modtage satellit-kanaler, vil sætte sig i stand til at gøre dette i løbet af de næste 5 år.