4. Tv-udbudet

Udenlandsk tv's rolle i det udbud, der er til rådighed for danskerne beskrives (1) i forhold til hele tv-landskabet, (2) den danske del og (3) den udenlandske del af tv-landskabet. Såvidt det er muligt behandles udbudet i de forskellige dele af tv-landskabet både som en helhed og i forhold til programkategorier og udbudets nationale oprindelse (produktionsland).

Analysen af udbudet indledes med et overblik over udenlandsk tv's rolle i hele tv-landskabet, der også har til formål at illustrere, at transnationalisering kan beregnes på flere måder med forskelligt indhold og resultat. Derefter ses på udbudet som helhed i den danske del af tv-landskabet og i den del af dette, der udgøres af det offentlige udbud. Dernæst undersøges udenlandsk tv's rolle i forhold til programkategorier og national oprindelse, og kapitlet slutter med en oversigt over udenlandsk tv's rolle i det samlede tv-landskabet i 1994. Data om det samme udbud kan variere på temmelig forvirrende vis mellem hver for sig autoritative primærkilder. Problemet tages ikke op her[12]; de fleste forskelligheder i datamaterialet spiller ingen afgørende rolle for det tilsigtede overblik over udenlandsk tv's rolle i tal, hvis størrelsesorden og indbyrdes forhold, der ikke er tvivl om rigtigheden af.

Udenlandsk tv i hele tv-landskabet

Det enkleste udtryk for udenlandsk tv's rolle er forholdet mellem udbudet fra de danske kanaler (tabel 1) og udbudet fra de udenlandske kanaler (tabel 4).

Kanalerne i den danske del af tv-landskabet sendte i 1994 13.599 timer og i den udenlandske del 65.560 timer, (se ramme 2). De 65.560 timer er med sikkerhed en undervurdering og dermed en garanti mod at overdrive transnationaliseringen af udbudet. Tv-programmer fra danske kanaler udgjorde altså beregnet på denne måde omkring 21% af det samlede udbud i tv-landskabet; tallet er fiktivt i den forstand, at det er betinget af afgrænsningen af den udenlandske del af tv-landskabet.

Beregningsmåden har to væsentlige mangler. Udbudet fra danske kanaler er ikke identisk med dansk produceret tv, og beregningen tager ikke hensyn til, at både de danske og udenlandske kanaler er tilgængelige for forskellige dele af husstandene.

Det sidste forhold kan der tages højde for ved at veje kanalernes udbud med deres udbredelse. Udbudet fra de danske kanaler udgjorde i så fald 12.176 timer eller 27% af det tilgængelige (vejede) udbud i 1994, (jævnfør ramme 2).

Det fremgår nedenfor, at udbudet fra de danske kanaler i 1994 fordelte sig med 45% dansk og 55% udenlandsk producerede timer. Den anden mangel kan korrigeres ved at inddrage dette forhold. Det mest realistiske billede af tv-landskabets samlede udbud er derfor, at det bestod af 4.900 dansk producerede timer og 5.988 udenlandske timer fra danske kanaler og 28.874 timer fra udenlandske kanaler, i alt 34.862 udenlandsk producerede timer. Det svarer til en transnationalisering af udbudet i det danske tv-landskab på 86%. Bemærk at transnationaliseringen øges, jo mere realistisk beregningen foretages, men at også dette tal er følsomt over for afgrænsningen af den udenlandske del af tv-landskabet.

Den dansk producerede del af det samlede, vejede udbud udgjorde altså i 1994 maksimalt 14%. Det var denne fordeling mellem 14% dansk og 86% udenlandsk produceret tv, der var udgangspunkt for danskernes tv-forbrugsvalg.

Der findes kun en enkelt undersøgelse med tilsvarende beregninger. I 1992 var transnationalisering af det samlede udbud 92% i Holland og 75% i Sverige (Sepstrup, 1994c). De 86% i 1994 i Danmark passer godt med disse tal.

Udbudet fra danske og udenlandske tv-kanaler er steget siden 1985. Det er sandsynligt, at udenlandsk tv's andel af det samlede udbud har været konstant stigende fra 1985 til 1995.

Transnationaliseringen af udbudet afhænger af fx politiske mål og reguleringer, økonomi og teknologi. Alle dele af udbudet forventes at vokse, men den samlede transnationalisering vil være på et sådant niveau (omkring 90%), at den forventede vækst kun vil påvirke niveauet marginalt.

Ramme 2

Den danske del af tv-landskabet:

De 13.599 timer er summen af udbudet fra DR, TV 2/Danmark, regionalt tv, TV3 og lokal-tv. I 1994 sendte DR og TV 2 med regioner 7.323 timer og TV3 4.446 timer; reklametid og "regionalt tv i øvrigt" indgår ikke. - Regional-tv indgår som et gennemsnit (ikke en sum) for de otte kanaler. (Nielsen,1995, jævnfør tabel 7a).

Den største usikkerhed vedrører den gennemsnitlige sendetid for de lokale tv-kanaler, der indgik i det primære Kanal Danmark samarbejde. Den er fastlagt til 1.803 timer. - Den gennemsnitlige sendetid i februar 1995 (uden Job-Info, tekst-tv o.l.) var ifølge program-oversigterne 3.102 timer. De kommercielle, lokale tv-stationers sendetid varierer meget over året; februar er højsæson. I februar 1995 var Kanal 2's sendetid ifølge program-oversigterne 5.475 timer. Fra Nielsen(1995) kendes udbudet i 1994 for Kanal 2, nemlig 3.225 timer, når sendetiden beregnes som for DR, TV2 og TV3, som beskrevet i noten til tabel 7a. Det svarer til 59% af februar-sendetiden. Årsgennemsnittet for Kanal Danmark kanalerne på 1.803 timer er beregnet som 59% af gennemsnittet for februar 1995.

Denne fremgangsmåde indebærer et skøn, der mest sandsynligt medfører en undervurdering af den lokale sendetid. Den samlede transnationalisering af udbudet er i så fald med sikkerhed ikke overvurderet. - (Efter afslutningen af manuskriptet fremkom et supplement til Nielsen(1995) med en oversigt over udbudet fordelt på programkategorier for seks af kanalerne i Kanal Danmark samarbejdet. Umiddelbart havde de seks kanaler et meget stort udbud i 1994 (fra 5.863 til 2.551 timer og i gennemsnit 3.885 timer), men store dele af dette udbud er "præsentation" (for to kanaler over halvdelen af udbudet) og ukodede timer. Beregnes sendetiden efter samme kriterier som for de øvrige kanaler (se noten til tabel 7a) var den gennemsnitlige sendetid for de seks kanaler 1.918 timer. Den eneste egentlige registrering af lokal-tv kanalernes sendetid underbygger altså i høj grad den første beregnede/vurderede sendetid for lokal-tv).

Den udenlandske del af tv-landskabet:

Præcisionen i dette skøn er ikke vigtig, og der er derfor ikke brugt kræfter på at identificere præcise tal for de enkelte kanaler. Som gennemsnit for den årlige sendetid for de offentlige kanaler er brugt DR's sendetid i 1994 på 3.749 timer, svarende til et samlet udbud på 29.992 timer. Som gennemsnit for den årlige sendetid for de private kanaler er brugt TV3's sendetid i 1994 på 4.446 timer, svarende til 35.568 timer eller i alt 65.560 timer.

Beregning af det vejede udbud:

Den danske del af tv-landskabet: lokal-tv: 1.803 x 80% = 1.440 timer; DR/TV 2: 7.323 x 98% = 7.176 timer; TV3: 4.446 x 52% = 2.312 timer eller i alt 10.888 timer.

Den udenlandske del af tv-landskabet: offentlige kanaler: 29.952 x 40,6% = 12.176 timer; private kanaler: 35.568 x 35,5% = 12.698 timer (jævnfør tabel 4) eller i alt 28.874 timer.

Udenlandsk tv i den danske del af medielandskabet

I starten af 80'erne indgik det i de mediepolitiske overvejelser at påvirke danskernes tv-forbrug ved at begrænse mulighederne for at modtage udenlandsk satellit. Den teknologiske udvikling, ændrede politiske holdninger, tv-mediets internationalisering og EU's (de)regulering af grænseoverskridende tv har umuliggjort en sådan regulering. Siden 1985 er mulighederne for adgang til udenlandske tv-kanaler blevet fremmet gennem udbygningen af kabelnettet; i 90'erne har det stort set kun været `markedsmekanismerne' (herunder distributionskapaciteten), der har reguleret udbudets størrelse i den udenlandske del af tv-landskabet.

I den danske del af tv-landskabet har mulighederne været større for at påvirke forholdet mellem dansk produceret og importeret tv. Den direkte politiske styring har været begrænset til en minimumsgrænse for den dansk/nordiske andel i TV 2's udbud, men spørgsmålet om at sikre et konkurrencedygtigt dansk produceret udbud har med skiftende styrke været på den kultur- og mediepolitiske dagsorden siden tv-mediets første år. Fra midten af 80'erne har det været et af hovedmålene i tv-politikken.

Siden 1993 findes en direkte opgørelse af dansk og udenlandsk producerede timer i DR og TV 2's udbud. Fra 1985-1992 findes kun tilnærmede tal baseret på kanalernes produktionsstatistik.

Tabel 5 viser fordelingen i det offentlige udbud mellem dansk og udenlandsk tv siden 1985. Tabellens tal er ikke `korrekte' i alle detaljer, men deres størrelsesorden og indbyrdes forhold er tæt på `virkeligheden' bedømt ud fra enkelte direkte undersøgelser.

Det offentlige udbud var 2,4 gange større i 1994 end i 1985. Det dansk producerede udbud steg i de 10 år med 228%. Da det importerede udbud steg med 242%, steg transnationalisering fra 58% til 62%. Efter et lavpunkt i årene omkring etableringen af TV 2 nærmede den danske andel sig i 1994 niveauet fra 1985.

Tabel 5: Oversigt over de offentlige tv-kanalers udbud fordelt på danske og udenlandske programmer, 1985-1994.

 År        Samlet udbud    Heraf danske      Heraf             Vækst i           
                           programmer        udenland-ske      sendetid Dansk    
                                             programmer        Import            
          timer   indeks   timer    %        timer    %        Indeks   Indeks   
1985       2.981  100      1.848    62       1.132    38       100      100      
1986       3.076  103      1.845    60       1.231    40       100      108      
1987       2.963  99       1.778    60       1.185    40       96       105      
1988       3.852  129      1.733    45       2.119    55       94       187      
1989       5.256  176      2.575    49       2.681    51       139      237      
1990       5.455  183      2.728    50       2.727    50       148      241      
1991       5.774  194      3.002    52       2.772    48       162      245      
1992       6.473  217      3.884    60       2.589    40       210      229      
1993       6.654  223      3.903    58       2.748    41       209      247      
1994       7.323  245      4.218    58       3.105    42       228      242      
Kilde: Tabellerne 31.1.-31.5 i Sepstrup(1994b) med de dertil knyttede mange primærkilder. Kun DR sendte fra 1985-1987; i 1988 sendte både DR og TV 2 i tre måneder; i 1989 og1990 er medregnet sendetiden for DR og TV 2; fra 1991-1993 indgår sendetiden for DR og TV 2 og gennemsnittet for den regionale, ordinære sendetid. Tallene omfatter den samlede sendeflade (altså inklusive genudsendelser) bortset fra den sendetid, der er medgået til reklame. - Tallene for 1993 og 1994 er fra Nielsen(1995).

Der findes ingen systematisk beskrivelse af udbudet af lokal-tv. Det er derfor nødvendigt at skønne, hvor stor en del af det lokale udbud, der var af udenlandsk oprindelse, nemlig 75% (se ramme 3).

Ramme 3.

På basis af omfattende (eksplorative) studier af de lokale tv-kanalers programoversigter og kendskab til sammensætningen af Kanal 2's udbud på programkategorier i 1994 (Nielsen,1995) og et ønske om en forsigtig vurdering af transnationaliseringen af det lokale udbud, går jeg i det efterfølgende ud fra, at 75% af var udenlandsk produceret i 1994. - På basis af et supplement til Nielsen(1995), der fremkom efter afslutningen af manuskriptet med en opdeling på programkategorier af udbudet fra seks Kanal Danmark stationer i 1994, kan den udenlandske del beregnes til 73%, hvis det forudsættes, at programkategorierne nyheder; aktualitet og debat; oplysning og kultur; musik; sport var 100% dansk producerede (formodentlig en overdrivelse) og underholdning (2.153 timer) og drama (6.256 timer) var 100% udenlandsk producerede (formodentlig en overdrivelse for underholdningens vedkommende). - Dette bekræftiger rimeligheden af det oprindelige skøn.

Den kabelfødte DK4, der startede i slutningen af 1994, indgår ikke i beregningen af transnationaliseringen af udbudet i den danske del af tv-landskabet. Sendetidens omfang og fordeling på danske og udenlandske produktioner kendes ikke.

Satellit-kanalen TV3 slog kvantitativt igennem i 90'erne. Sendetiden er for 1992 anslået til 3.200 timer, hvoraf ca. 12% var dansk producerede (Sepstrup,1994b). Formodentlig er antallet af dansk producerede timer steget, men ikke deres andel af udbudet, og da der ikke findes opgørelser af TV3-udbudets fordeling på dansk og udenlandsk producerede timer er det derfor nødvendigt at skønne over dette forhold. Med udgangspunkt i, at 81% af TV3's programflade i 1994 bestod af drama/fiktion (Nielsen,1995), som for praktiske formål kan regnes for udenlandsk produceret, regnes der i fortsættelsen med, at 80% af TV3's udbud var udenlandsk produceret i 1994.

Ud fra tabel 5's sidste række, beregningen for lokal-tv og skønnet for TV3 kan transnationaliseringen i 1994 for den danske del af tv-landskabet beregnes til 55% forstået som importeret tv i det samlede, vejede danske udbud, jævnfør ramme 4.

Ramme 4

Beregning af transnationaliseringen af udbudet i den danske del af tv-landskabet:

Lokalt tv bidrog med 1.800 timer x 80% penetration x 75% import = 1.080 udenlandsk og 360 dansk producerede timer, i alt 1.440 timer; DR/TV 2/regionalt tv bidrog med 4.218 x 98% = 4.134 dansk og 3.043 udenlandsk producerede timer, i alt 7.177 timer; TV3 bidrog med 4.446 x 52% penetration x 80% import = 1.850 udenlandsk og 426 dansk producerede timer, i alt 2.312 timer. - Samlet udbud var 10.929 timer, hvor 4.965 dansk og 5.973 udenlandsk producerede, svarende til en dansk andel på 45% og en udenlandsk (transnationaliseringen) på 55%.

Ud fra tallene i ramme 4 kan det yderligere beregnes,

* at de nationale kanaler bidrog med 51% af det udenlandske udbud, TV3 med 31% og lokal tv med 18%.
* at de nationale kanaler bidrog med 84% af det danskproducerede udbud, TV3 med 9% og lokal-tv med 7%.
* at de nationale kanaler bidrog med 66% af det samlede udbud i den danske del af tv-landskabet, TV3 med 21% og lokal-tv med 13%.

Der er ingen normer for, om andelene af udenlandsk tv er tilfredsstillende. Det er væsentligt for fremtidige politiske beslutninger at opstille måltal for det samlede udbud og krav om en rapportering fra de kanaler, der indgår i den danske del af tv-landskabet, således at opfyldelsen af målene kan beregnes løbende. De private danske kanaler vil stræbe mod at mindske deres importerede andel, men det er langt fra sikkert, der vil være økonomisk grundlag for dette. Hvis der formuleres et relativt eller absolut krav til dansk produktion i udbudet fra danske kanaler, der er højere end det nuværende, skal dette først og fremmest nås gennem en ændret ratio hos de offentlige kanaler. Det er altså via ændringer i de offentlige kanalers vilkår, at det samlede resultat kan påvirkes. - Det må naturligvis afklares, om EU accepterer opstilling af måltal (politisk eller af kanalernes ledelse) for dansk producerede timer, eller om det (formelt) skal formuleres som en europæisk andel.

Udenlandsk tv i det offentlige udbud (DR+TV 2)

Den første undersøgelse af transnationaliseringen af offentligt dansk tv dækker årene 1984-1987[13]. Den viser, at 66% af DR's samlede udbud var dansk. Sammen med tabel 5 bekræfter det, at den danske del af udbudet ikke har været større end i begyndelsen af den periode, der inddrages her.

Den eksisterende viden om transnationaliseringen af DR's og TV 2's udbud fra 1989-1994 er samlet i tabel 6. Tallene er fra undersøgelser og dataanalyser, der har haft til formål at beregne den dansk producerede andel af udbudet. For de år, hvor der ikke findes sådanne undersøgelser, er tallene i parentes fra tabel 5. - For en nøjere gennemgang af undersøgelserne fra 1989-1992 henvises til Sepstrup(1994b).

Tabel 6: Dansk produceret andel af udbudet på DR og TV 2, 1989-1994

           År              DR % danskproduceret       TV 2 % danskproduceret     
          1989             60                         (49)                       
          1990             60                         54                         
          1991             62                         54                         
          1992             (61)                       (56)                       
          1993             64                         53                         
          1994             62                         52                         
Kilder: TV 2, 1989; DR/TV 2, 1992/1993: Sepstrup(1994b, tabel 31.1. og 31.2.). DR, 1989: Bentzon(1990); DR/TV 2, 1990: Bentzon m.fl.(1991); DR, TV 2, 1991 og TV 2, 1990: Nielsen og Svendsen(1993). 1993 og 1994: Nielsen(1995). - Alle tal dækker et helt år; for 1990 og 1991 indgår kun sendetiden efter 17.00.

Det er klart fra tabel 6, at den stigende transnationalisering af det offentlige udbud er knyttet til etableringen af TV 2, hvis udbud har et væsentligt større importeret islæt end DR's. Forskellen mellem de to kanaler er vokset i denne sammenhæng. Den dansk producerede andel er stigende i DR's udbud og faldende for TV 2's vedkommende.

Tallene fra 1993 og 1994 (Nielsen,1995) er baseret på de data, der løbende indgår i DR, TV2 og tildels TV3's samarbejde om ensartet registrering af tv-udbudet (og -forbruget). De kan derfor reproduceres hvert år i sammenlignelig form. - Med et væsentligt islæt af danske programmer i udbudet som højt prioriteret medie- og kulturpolitisk mål forekommer det hensigtsmæssigt at stille krav til kanaler underkastet dansk lovgivning om en ensartet rapportering af importkvoter for udbudet som helhed og for programkategorier og importens fordeling på oprindelseslande. - Forslaget indgår allerede i den første danske lancering af ideen om et public service regnskab (Sepstrup, 1993).

Programkategorier: offentlige danske kanaler

Ved at opdele sendefladen i programkategorier er der mulighed for et lidt mere nuanceret indblik i karakteren af importen og de dansk producerede programmer. Tilbage til 1985 findes enkeltstående undersøgelser, hvorfra det er muligt at kombinere information om transnationalisering og sendefladens sammensætning[14].

Fra 1993 er det muligt fra udbudsdelen af metermålingerne at sammenkoble programkategorier og programmernes produktionslande, jævnfør Nielsen(1995), hvis datamateriale er udgangspunkt for det efterfølgende. Analysemuligheden er ny og jeg har derfor valgt at prioritere informationsmængden over tilgængeligheden.

Tabel 7a sammenfatter analysen af de offentlige danske kanalers udbud i forhold til programkategorier. Tabellen viser programkategoriernes andel af dansk, udenlandsk og samlet udbud fra DR og TV 2 og offentlige kanaler (DR+TV 2) for 1993 og 1994. Der er tale om en total optælling uden anden usikkerhed end den, der er knyttet til kodningen af udbudet på programkategorier[15].

Kommerciel reklame og regionale kanalers servicemeddelelser er ikke medtaget i beregningsgrundlaget. Det øger fokuseringen på det importerede element i udbudet og gør det muligt at sammenligne sendefladernes sammensætning på de egentlige programkategorier på samme grundlag. - Hvis fx ikke "reklame", "sponsoreringsmeddelelser" og "andet regionalt tv" var fratrukket, ville TV 2's samlede dansk producerede udbud have været ca. 1000 timer større i 1994 end det udbud, der i tabel 7a danner udgangspunkt for beregningen af programkategoriernes andel.

Tabel 7a: Programkategoriers andel af henholdsvis dansk, udenlandsk og totalt udbud fra DR, TV 2 og offentligt tv (DR+TV 2); 1993 og 1994

                                       1993                                                             1994                                           
              ----------------------------------------------------------- I ---------------------------------------------------------------
 Program-            DR                  TV 2          Offentligt tv (DR            DR                  TV 2            Offentligt tv (DR   
 kategori                                              & TV 2)                                                      & TV 2)             
              ----------------- I ------------------ I ------------------ I ------------------ I ------------------ I ---------------------
              Dk-   Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   
              del % del %  fladen del %  del %  fladen del %  del %  fladen del %  del %  fladen del %  del %  fladen del %  del %  fladen 
                              %                    %                    %                    %                    %                   %    

Nyheder         20  0      13     17     0      9      18     0      11     18     0      11     18     0      9      18     0      10     
Aktualitet      13  4      9      19     4      12     16     4      11     17     4      12     22     2      13     19     3      12     
Oplys./kultur   25  10     20     5      10     7      16     10     14     23     9      18     8      10     9      16     10     13     
Undervisning     -  -      -      0      0      0      0      0      0      1      3      2      0      0      0      1      1      1      
Musik            4  6      4      4      4      4      4      5      4      4      7      5      2      4      3      3      5      4      
Underhold.       9  2      7      16     3      10     12     2      8      6      1      5      17     2      10     11     2      7      
Dramatik        10  66     30     5      70     35     8      68     33     8      67     30     5      7      38     7      71     34     
Sport           10  11     10     13     7      10     11     9      10     15     9      13     11     6      9      13     8      11     
Præsentation     9  0      6      9      1      5      9      1      6      8      0      5      9      1      5      8      1      5      
Regional-        -  -      -      12     0      6      5      0      3      -      -      -      8      0      4      4      0      2     
programmer                                                                                                                                 

I alt %        100  99     100    100    99     98     99     99     100    100    100    101    100    99     100    100    100    99     
Sendetimer   2.173  1.213  3.386  1.728  1.535  3.263  3.903  2.748  6.651  2.342  1.407  3.749  1.869  1.694  3.563  4.218  3.105  7.323  
Total andel     64  36     100    53     47     100    59     41     100    62     38     100    52     48     100    58     42     100    
Reg. tv i        -  -      -      191    0      191    191    0      191    -      -      -      744    1      745    774    1      745    
øv.                                                                                                                                        
Reklametid       -  -      -      216    0      216    216    0      216    -      -      -      248    0      248    248    0      248    

Kilde: Beregnet på udkørslen i timer i Nielsen(1995). Dk= dansk; udl.=udenlandsk. - Alle timer er i tabellen og før beregning af %-dele afrundet til hele timer i forhold til særkørslernes angivelse af sendetid og forbrug i t:min:sek. I forhold til udkørslerne fra databaserne indgår nogle få timer "øvrigt: tekst-tv og pauser" (der ikke forekommer meningsfuld i en udbudssammenhæng) og nogle få ukategoriserede timer ikke i beregningene. De "regionale" programmer indgår i TV 2-udbudet. Den ikke medtagne reklametid (sammenlagt med tiden for "sponsoreringsmeddelelser") og udbudet af "regionalt tv i øvrigt" er anført nederst i tabellen i timer.

Tabel 7b: Programkategoriers fordeling på dansk og udenlandsk producerede timer i DR's, TV 2's og offentligt tv's (DR+TV 2) sendeflade; 1993 og 1994


                                       1993                                                             1994                                           
              ----------------------------------------------------------- I ---------------------------------------------------------------
 Program-            DR                  TV 2          Offentligt tv (DR            DR                  TV 2            Offentligt tv (DR   
 kategori                                              & TV 2)                                                      & TV 2)             
              ----------------- I ------------------ I ------------------ I ------------------ I ------------------ I ---------------------
              Dk-   Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   
              del % del %  fladen del %  del %  fladen del %  del %  fladen del %  del %  fladen del %  del %  fladen del %  del %  fladen 
                              %                    %                    %                    %                    %                   %    


Nyheder        100  0      100    100    0      100    100    0      100    100    0      100    100    0      100    100    0      100    
Aktualitet      85  15     100    84     16     100    85     15     100    76     24     100    91     9      100    89     11     100    
Oplys/kultur    81  19     100    35     65     100    69     31     100    81     19     100    46     54     100    69     31     100    
Undervisning     -  -      100    100    0      100    100    0      100    37     63     100    100    0      100    41     59     100    
Musik           56  44     100    44     56     100    50     0      100    50     50     100    36     64     100    45     55     100    
Underhold.      89  11     100    88     12     100    88     12     100    89     11     100    88     12     100    88     12     100    
Dramatik        21  79     100    8      92     100    14     86     100    16     84     100    7      93     100    11     89     100    
Sport           60  40     100    66     34     100    63     37     100    74     26     100    66     34     100    71     29     100    
Præsentation    98  2      100    91     9      100    95     5      100    99     1      100    90     10     100    95     5      100    
Regional-        -   -      -      100    0      100    100    0      100    -      -      -      100    0      100    100    0      100   
programmer                                                                                                                                 

Sendetimer   2.173  1.213  3.386  1.728  1.535  3.263  3.903  2.748  6.651  2.342  1.407  3.749  1.869  1.694  3.563  4.218  3.105  7.323  
Total andel     64  36     100    53     47     100    59     41     100    62     38     100    52     48     100    58     42     100    
Kilde og noter: se tabel 7a.

Fra tabel 7a fremhæves følgende konstateringer:

* Sammensætningen af den dansk producerede del af DR og TV 2's udbud svarer til hele sendefladens sammensætning på programkategorier - bortset fra drama/fiktion.
* Det betyder i store træk, at det offentlige udbud var struktureret med 1/3 fakta, 1/3 drama/fiktion og 1/3 underholdning, inklusive sportsprogrammer.
* Faktakategorierne udgjorde en større del af det dansk producerede udbud end af hele udbudet. Tendensen var mest markant i DR-udbudet.
* Drama/fiktion udgjorde en større del af det udenlandsk producerede udbud end af hele udbudet. Tendensen var mest markant i TV 2-udbudet.
* Den udenlandsk producerede del af udbudet var helt koncentreret om drama/fiktion (mere på TV 2 end på DR). Den eneste anden programkategori, der spillede en rolle i den udenlandsk producerede del var oplysning/kultur og sport.
* I den samlede sendeflade udgjorde drama/fiktion ca. 1/3 af udbudet, nyheder, aktualitet, oplysning/kultur og sport hver omkring 10% og underholdning i underkanten af 1/10 af udbudet. - De øvrige programkategorier spillede kvantitativt en meget beskeden rolle; regional-kanalernes ordinære udbud udgjorde således kun 2% af det samlede udbud i 1994.
* Der var forskelle mellem DR og TV 2 med hensyn til udbudets sammensætning på dansk og udenlandsk producerede programkategorier, men lighederne forekommer mere iøjnefaldende end forskellene, hvilket ikke bør undre i betragtning af, at de to kanalers udbud er reguleret af samme lovgivning og underkastet de vilkår for fx omkostningerne ved forskellige programkategorier ved dansk produktion og import.

Det fremgår af tabel 7a, at det udenlandske element udgjorde en væsentlig del for nogle programkategorier, som udgjorde en beskeden del af sendefladen. Forholdet træder tydeligere frem i tabel 7b, der på basis af de samme tal anskuer transnationaliseringen af programkategorier fra en anden vinkel, nemlig programkategoriernes fordeling på danske og importerede timer.

Tabel 7b bekræfter, at den relative betydning af udenlandsk tv kan være stor i forbindelse med programkategorier, hvis andel af sendefladen er beskeden. Den udenlandske andel er bemærkelsesværdig i forhold til undervisnings- og musikprogrammer. - Også denne vinkling af tallene viser naturligvis, at det importerede antal drama-timer var stort og større for TV 2 end for DR. Totalt var op mod 90% af drama/fiktions-udbudet importeret, som det stort set har været siden 1985.

En væsentlig del af sportstimerne var udenlandsk producerede, og der var meget store forskelle i begge år mellem transnationaliseringen af oplysning/kultur i DR's og TV 2's udbud.

National oprindelse: offentlige danske kanaler

"Udenlandsk" eller "importeret" er naturligvis en bred samlebetegnelse. I forhold til problemstillingen er det også af betydning, i hvilke lande og kulturer det udenlandske tv var produceret.

En undersøgelse af perioden 1984-1987 (Sepstrup,1987) viste træk, der har holdt sig frem til 1995, nemlig den lave udenlandsk producerede del af udbudet af "nyheder/aktualitet" og en tilsvarende stor andel af "fiktion". Det skulle også vise sig karakteristisk og varigt frem til i dag, at programmer fra andre dele af verden ikke spillede nogen rolle i udbudet, og at programmer fra nordiske lande - på trods af en modsat rettet "ideologi", Nordvisionsarbejdet og senere TV 2's programforpligtelser - kun udgjorde en meget begrænset del af de nationale kanalers udbud (og import). Derimod har det ændret sig, at importen fra USA for 10 år siden var mindre end fra de europæiske lande tilsammen.

I undersøgelser fra 1990 og 1991 (Bentzon m.fl.,1991 og Nielsen og Svendsen,1993) var den amerikanske del af DR-udbudet for første gang ligeså stor som den europæiske. I TV 2's udbud har importen fra USA i alle årene været større end den europæiske import.

Det fremgik også af disse undersøgelser, at nordiske programmer på linie med programmer fra "resten af verden" praktisk talt ikke spillede nogen rolle. Traditionelt har det været og er det de amerikanske programmers andel af udbudet, der diskuteres (som et problem). Det er et spørgsmål, om ikke allerede de her nævnte undersøgelser burde have ført til en mindst lige så central diskussion af det forhold, at Norden og resten af verden spillede så ringe en rolle, specielt programmer fra Norden på TV 2 og fra den øvrige verden i DR's sendeflade.

Det offentlige udbuds nationale baggrund i 1993 og 1994 fremgår af tabel 8 og 9. Tabellerne viser det nationale tilhørsforhold beregnet for alle dele af udbudet. Det øger andelen af dansk produceret tv, specielt for TV 2, men berører ikke det grundlæggende spørgsmål om udbudets spredning på importlande.

Det er meget tydeligt, at importen i 1993 og 1994 fortsat var koncentreret på ganske få lande. Kun seks og tre af verdens lande bidrog med mindst 1% (ca. 30 timer) af DR's, henholdsvis TV 2's udbud i 1994. Grundmaterialet viser, at DR sendte programmer fra i alt 39 lande[16]. For hovedparten af de 39 lande var der tale om så få timer, at de druknede i helheden. Verden uden for Europa og USA var praktisk talt ikke repræsenteret i det nationale udbud; det samme gælder hovedparten af de mange europæiske lande, hvoraf kun fem kunne præstere en andel af udbudet på mindst 1%. (Det må antages, at andre dele af verden indgik som `emner' i dansk producerede udsendelser).

Hovedforskellen mellem de to år er en glidning i den udenlandske del af udbudet fra en engelsk/europæisk oprindelse mod en mere amerikansk præget oprindelse.

Tabel 8: DR's, TV 2's og offentligt tv's (DR+TV 2) udbud i 1993 fordelt på national baggrund.

                    Alle udsendelser % af hele sendefladen   Dramatik-del       
Nation /               Alle `lande'     Lande der           % af hele udbudet   
verdensdel                              bidrager med mere   fra enkelt-lande    
                                        end 1%                                  
                    DR     TV 2   Off.   DR     TV 2   Off.   DR     TV 2   Off.   
                                  tv                   tv                   tv     
NORDEN                3,4  0,3    2,1                                              
Sverige                           1,3    2,4                  0,8           0,4    
Finland                                                                            
VESTEUROPA           14,4  14,0   14,1                                             
England                                  7,2           3,5    4,5           2,1    
Frankrig                                 2,6    1,5    2,0    0,9           0,4    
Tyskland                                 2,4           1,1    1,4           0,6    
ØSTEUROPA             0,4  0,0    0,1                                              
NORDAMERIKA          16,3  21,3   19,0                                             
USA                                      15,7   21,3   19,0   13,5   18,5   16,2   
ASIEN                 0,7  0,0    0,2           0,1                                
AFRIKA                0,0  0,0    0,0                                              
SYDAMERIKA            0,0  0,0    0,0                                              
MELLEMØSTEN           0,0  0,0    0,0                                              
(Ej placerbar)      (0,0)  (2,8)  (1,3)         (2,8)  (2,8)         (1,8)         
Udenlandsk andel     35,3  38,4   38,1   27,9   25,7   28,4   21,7   20,3   19,7   
DANSK                64,3  60,6   62,3   64,3   64,3   64,3   6,4    2,3    6,8    
SUM                  99,6  99,0   100,4  92,2   90,0   92,7   28,1   22,6   26,5   
VERDEN I.Ø.           0,0  0,0    0,0    17,8   9,0    7,3    2,0    4,5    3,2    
I ALT                99,9  99,0   100,4  100,0  99,0   100,0  30,1   27,1   29,7   
Kilde:Beregnet ud fra Nielsen(1995); der synes vurderet ud fra basismaterialet at være en del usikkerhed omkring kodningen af oprindelseslande, specielt for TV 2, ligesom detaljeringsniveauet er langt større for DR-tallene end for TV 2.

Nordiske programmer udgjorde også i 1993 og 1994 en meget beskeden del af de offentlige kanalers programflade. Næsten halvdelen af den samlede import kom fra USA. Og næsten udelukkende i form af fiktion/dramatik. 2/3 af DR-fiktionen og 3/4 af TV 2-fiktionen var produceret i USA i 1994.

Importen fra USA oversteg i 1993 og 1994 klart importen fra europæiske, altså en fortsættelse af udviklingen siden 1985. Ændringen må primært tilskrives et forsøg på at udvide programfladen for stort set de samme budgetter, men kan naturligvis også skyldes en kvalitetsvurdering. - Det er bemærkelsesværdigt, at denne udvikling har fundet sted samtidig med, at EU har satset meget på at erstatte US-import med gensidig europæisk import.

Tabel 9: DR's, TV 2's og offentligt tv's (DR+TV 2) udbud i 1994 fordelt på national baggrund

                    Alle udsendelser % af hele sendefladen   Dramatik-del       
Nation /               Alle `lande'     Lande der           %  af hele          
verdensdel                              bidrager med mere   udbudet fra         
                                        end 1%              enkelt-lande        
                    DR     TV 2   Off.   DR     TV 2   Off.   DR     TV 2   Off.   
                                  tv                   tv                   tv     
NORDEN                5,0  1,6    1,9                                              
Sverige                                  2,4           1,1    1,2                  
Finland                                  1,5                                       
VESTEUROPA           11,1  12,8   12,0                                             
England                                  5,8    2,7    1,7    3,8           1,7    
Frankrig                                 2,4    1,8                         0,3    
Tyskland                                 1,0                                0,1    
ØSTEUROPA             0,5         0,2                                              
NORDAMERIKA          18,5  20,9   19,7                                             
USA                                      17,6   20,8   19,3   15,5   17,5   17,1   
ASIEN                 0,6  0,0    0,2                                              
AFRIKA                0,1  0,0                                                     
SYDAMERIKA            0,0  0,0                                                     
MELLEMØSTEN           0,0  0,0                                                     
(Ej placerbar)      (1,0)  (1,9)  (1,5)  (1,0)  (1,4)  (1,5)         (1,1)  (0,7)  
Udenlandsk andel     36,8  37,2   36,6   30,7   23,8   27,2   20,5   9,6    19,9   
DANSK                62,7  62,8   62,8   62,7   62,8   62,8   4,7    2,2    3,4    
SUM                  99,5  100    99,4   93,4   86,6   100    25,2   21,8   23,3   
VERDEN I.Ø.           0,0  0,0    0,0    6,1    13,4   0,0    4,4    7,7    6,3    
I ALT                99,5  100    99,4   99,5   100    100    29,6   29,5   29,6   
Kilde: Se tabel 8.

Væksten i det samlede udbud har altså ikke afhjulpet den manglende alsidighed i udbudets nationale oprindelse. Dette hænger blandt andet sammen med, at de konstaterede træk ved importen var endnu mere markante i TV 2's end i DR's udbud.

Det fremgår med al tydelighed, at det ikke er nok at interesse sig for den absolutte størrelse af den udenlandske del af udbudet, men også er nødvendigt at se på den nationale spredning i det udenlandske udbud. Den udenlandske del af sendefladen kan bruges til at præsentere et bredere udsnit af verdens kultur, information og underholdning.

Der har ikke tidligere været indbygget nogen mekanisme i tv-kanalernes økonomi, der betingede en sammenhæng mellem størrelsen af det udenlandske udbud og den nationale koncentration af importen; men handelsbetingelserne (fx pakkesalg og kombineret salg til flere "vinduer") på det internationale marked for tv-programmer og ændringerne i dette markeds struktur - først og fremmest øget koncentration og øget amerikansk dominans i ejerforholdene - er tilsyneladende ved at ændre dette til fordel for yderligere koncentration.

Importen er så lille fra de fleste lande, at detaljer er følsomme overfor, om der et år importeres nogle film, en større serie eller lignende fra et enkelt land. Men grundmønsteret er ikke til at tage fejl af. Uden en aktiv indsats indsats er der intet, der tyder på, at koncentrationen på få lande, vil ændres, snarere tværtimod.

Efter manuskriptets egentlige afslutning fremkom et tillæg til Nielsen(1995) i form af en tidsserie over DR-udbudets sammensætning på danske, nordiske og US-programmer fra1985-1994. Tallene er opgjort på samme grundlag og efter samme metode i alle årene. Opgørelsen bekræfter de foregående konklusioner. Den nordiske andel har konstant været omkring 3%. Den europæiske andel er faldet fra et maksimum på 21% til 12% og var første gang lavere end importen fra USA i 1993. I 1985 var den europæiske andel 17% og den amerikanske 9%; i 1994 var tallene 12% og 18%. At disse forhold kan ændres hurtigt også for store dele af udbudet antydes af, at den danske andel i første halvdel af 1995 var steget til 66%, den europæiske var fastholdt og den amerikanske faldet til 13%.

Private danske kanaler

De private danske kanaler, hvilket her vil sige lokalt tv (Kanal Danmark) og satellit-tv (TV3). bidrog også til transnationaliseringen og til den udenlandske fiktions andel af udbudet og amerikanske programmers andel af udbudet i den danske del af tv-landskabet.

Da dette bidrag var væsentlige for udenlandsk tv's rolle i den danske del af tv-landskabet gennemgås beregningerne af det i ramme 5 af hensyn til kontrolmulighederne. Hovedresultaterne er samlet i tabel 10 i den afsluttende sammenfatning af udenlandsk tv's rolle i tv-landskabet i 1994.

Ramme 5

Den udenlandske andel af det lokale tv-udbud blev tidligere fastlagt til 75%. På basis af tillægget til Nielsen(1995) vedrørende lokal-tv kan det for seks af Kanal Danmark stationerne beregnes, at 54% af udbudet var "dramatik", 26% "musik, underholdning og sport" og de resterende 20% "fakta", fortrinsvis registreret som "nyheder" og "oplysning og kultur" . Ud over denne opgørelse findes en række spredte undersøgelser af lokal-tv's indhold, men ingen (direkte) opgørelser af udbudets fordeling på danske og udenlandske programmer.

Det giver ikke meget mening at betragte lokal-tv som en helhed i programmæssig henseende. Vurderet ud fra programoversigter bestod de dansk producerede programmer - fraregnet Tele Danmarks Info-kanal og AF's jobformidling - i nyhedsudsendelser af meget forskelligt omfang, børne-tv ("Børnekanalen") og spredte indslag af bingo og andre enkeltstående danske indslag. Nyheder og andre danske programmer optog relativt mest tid på Kanal 2. Vurderet ud fra februar måneds programmer synes den anslåede udenlandske andel på 75% med stor sandsynlighed at undervurdere det udenlandske islæt, som med tilsvarende stor sandsynlighed for næsten 100% vedkommende bestod af programmer importeret fra USA; det skyldes ud over omkostningsmæssige forhold, at Kanal Danmark samarbejdet gennem Kanal 2's ejerforhold har en nær tilknytning til amerikansk tv-industri.

Det udenlandske islæt fra lokale kanaler i den danske del af tv-landskabet kan i hovedtræk fastlægges som (årlig gennemsnitlig sendetid x penetration x transnationalisering ), hvilket i 1994 svarede til 1.850 timer. Når det lokale udbud føjes til det offentlige i 1994, stiger den udenlandske andel af udbudet fra danske kanaler fra de ca. 42% til ca. 48%.

Dette resultat svarer - naturligvis - til det indledende overblik over hele tv-landskabet. Den udenlandske dramadel udgjorde 34% af det offentlige udbud eller (34% x 7.177) = 2.440 timer/år. Lokal-tv bidrog med 900 udenlandske dramatimer (50% x 1.800 timer), der dermed udgjorde 3.240 dramatimer af et samlet dansk udbud på 7.177 + 1.800 timer = 37%, altså en væsentlig relativ forøgelse af den udenlandske dramadel i forhold til det offentlige udbud i 1994 (ud fra det anlagte skøn, herunder en forsigtig vurdering af den lokale dramadel).

I det offentlige udbud i 1994 udgjorde den US-producerede del (19,3% x 7.177) = 1.385 timer. Hertil kom (efter mit skøn) fra lokal-tv 900 x 90% = 810 US-producerede timer. I alt 1.385 + 810 = 2.195 US-producerede timer af det samlede (vejede) udbud på 8.977 = 24% i det offentlige (nationale og regionale) og lokale udbud.

I tillæg til hvad der tidligere er påvist, nemlig at den samlede udenlandske andel af det danske udbud forøges betydeligt, når det lokale-udbud lægges til det nationale, kan det altså også konstateres, at den amerikanske del af det udenlandske udbud (og den del af udbudet der udgøres af udenlandsk drama) som forventeligt øges, når de lokale kanalers udbud inddrages.

Udgangspunktet for at foretage tilsvarende beregninger for den samlede danske del af tv-landskabet ved at inddrage TV 3 i ovenstående beregning er TV3's udbud på ca. 1.850 udenlandske timer.

TV 3's sendeflade kan i store træk for 1994 karakteriseres som bestående af 5% nyheder, aktualitet og debat; 5% oplysning og kultur; 5% underholdning, 5% sport og 80% dramatik og fiktion (Gallup, 1994/årsrapport).

På baggrund af en skønnet andel for TV3 på 80% udenlandske sendetimer er den samlede udenlandske andel af udbudet i den danske del af tv-landskabet tidligere beregnet til ca. 55%.

En lille del af TV3's drama/fiktions-udbud var danske spillefilm; standardrapporteringen af udbudets fordeling på programkategorier i `meter-samarbejdet' sondrer mellem dansk og udenlandsk fiktion for DR og TV 2, men TV3 ønsker ikke at bidrage med denne oplysning - eller en kodning af udbudet efter oprindelseslande i det hele taget.

Det forekommer derfor rimeligt at vurdere TV3's drama/fiktionsflade til for praktiske formål alene at bestå af importerede timer, altså 80% af sendetiden, eller 1.850 timer. Vejet med kanalernes penetration var det samlede udbud fra danske kanaler med tillæg af TV3 11.289 timer/år. Udbudet af udenlandsk drama var under de anførte forudsætninger for lokal-tv og TV3 5.190 timer/år.. Det betyder, at udenlandsk drama/fiktion udgjorde 46% af det samlede udbud, altså en væsentlig forøgelse af dramaandelen i forhold til det øvrige udbud fra de danske kanaler.

Det er formodentlig lavt sat, hvis det vurderes, at 75% af TV3's udenlandske dramatimer var importeret fra USA.

På basis af det offentlige udbud og det lokale udbud blev den USA-producerede andel af dette udbud oven for beregnet til 24% Med tillæg af TV3's vejede udbud på 2.312 timer, hvoraf 1.850 importeret fra USA, viser det sig, at 4.045 af de udbudte 11.289 timer, eller 41% af det samlede udbud i den danske del af tv-landskabet midt i 90'erne bestod af USA-produceret tv (under forudsætning af de anførte skøn).

Udenlandske kanaler

Den totale udenlandske andel af udbudet i hele tv-landskabet var ca. 70% i 1994. Med viden om, at det kun er en lille del af det samlede udbud, der indgår i forbruget (kapitel 5), forekommer det overdrevet for formålet her at gennemføre en dækkende beskrivelse af de udenlandske kanalers udbud på programtyper.

Man kunne omvendt argumentere, at det er interessant at vide, hvad der vælges fra i det forbrug, der indebærer en voldsom prioritering i forhold til det samlede tilgængelige udbud. Jeg antager imidlertid, at programindholdets primære nationalitet/sprog og dets generelle `karakter'/emne er væsentligere for denne prioritering end den konkrete fordeling af udbudet på programtyper.

En karakteristik af det udenlandske udbud i forhold til programkategorierne og national baggrund er omstændelig, fordi materialet ikke kan sammenfattes. Da forholdet samtidig er mindre væsentligt for det overordnede formål har jeg valgt kort i ramme 6 at give nogle eksempler på undersøgelser, datakilder og konkrete resultater, der belyser emnet.

Ramme 6

Eksisterende undersøgelser og beskrivelser af udenlandske kanalers udbud er (med en enkelt undtagelse) koncentreret om sammensætningen på programtyper, medens der tilsyneladende er en meget begrænset indsigt i udbudets nationale baggrund. Selv om det i forlængelse af argumentationen ovenfor er mindre væsentligt i detaljer at kende den nationale baggrund, kan det være af en vis interesse med et overblik over, hvilken rolle fx nationalt produceret, europæisk og US-produceret tv spiller i det udenlandske udbud (selv om det ud fra den grundlæggende synsvinkel her først og fremmest er karakteriseret ved at være udenlandsk).

Sepstrup(1990) indeholder en oversigt over internationale undersøgelser, der behandler dette forhold. Sepstrup(1992, kort form 1994a) er en detaljeret undersøgelse af alle kombinationer af de forhold, der er behandlet i kapitel 4, men desværre kun i forhold til fem landes tv-landskab. Hertil kommer, at forholdene omkring de nationale kanaler i undersøgelsens to østeuropæiske lande og satellit-udbudet med sikkerhed har ændret sig.

Sverige indgår i denne undersøgelse med en transnationalisering af det samlede svenske offentlige udbud i 1992 på 19%, altså betydeligt mindre end i Danmark, idet man dog skal give tallene en betydelig margin på grund af forskelligheder og usikkerheder omkring opgørelsesmetoderne. Det svarer bedre til de danske forhold, at importen fra det øvrige Norden udgjorde 2% af udbudet, fra England 4% og fra USA 10% af udbudet.

Med udgangspunkt i en EU-undersøgelse af de europæiske tv-kanalers europæisk producerede andel af udbudet (Screen Digest, 1994/Anshelm,1994) ligger det nogenlunde fast, at blandt de offentlige udenlandske kanaler i det danske tv-landskab var det engelske udbud i BBC World News 100% europæisk (engelsk) og for BBC 1 og 2 var omkring 70% europæisk (engelsk) og resten i overvejende grad amerikanske timer. TV5 sendte som fransk kulturkanal udelukkende franskproducerede udsendelser. De offentlige tyske kanaler ZDF og ARD angives i den omtalte EU-undersøgelse at sende 81% og 90% europæiske programmer, der må antages helt overvejende at være af tysk oprindelse, og den resterende del at være domineret af amerikanske programmer.

Programfladen på de private nordiske kanaler (især norsk TV2 og svensk TV4) har en større national produceret andel end TV3; resten af programfladen er amerikansk. For de engelsksprogede, private kanaler, MTV og Super Channel angives den europæiske del i EU-undersøgelsen - på trods af kanalernes tilknytning til amerikansk medieindustri - at være 84% og 71%, der må antages først og fremmest at være af engelsk oprindelse og den resterende del af amerikansk oprindelse. Stadig ifølge EU-tallene sendte den private tysksprogede SAT1 53% europæiske programmer, der må formodes først og fremmest at være tyskproducerede og resten fortrinsvis importeret fra USA. Endelig sendte CNN per definition amerikanske programmer.

Alt i alt kan de mange lidt spredte tal og vurderinger sammenfattes til, at den helt dominerende nationale baggrund for de udenlandske kanalers programmer var den samme som i den danske del af tv-landskabet; bortset fra det nationale tyske, svenske og norske islæt var der først og fremmest tale om programmer af amerikansk og dernæst engelsk oprindelse.

Fordelingen af udbudet på programtyper for kanalerne i den udenlandske del af tv-landskabet er som nævnt langt bedre belyst. Den enkleste måde at karakterisere disse kanaler på er, at public service kanalernes sammensætning på programkategorier havde samme struktur som for DR og TV 2, og de private kanaler - bortset fra tema-kanalerne hvis dominerende indhold giver sig selv - havde en programsammensætning, der lignede TV3's, idet let underholdning dog spillede en relativt større rolle i SAT1 og RTL+'s udbud.

Denne generelle beskrivelse er dokumenteret i en række kilder, fx Bentzon(1991) og Nielsen og Svendsen(1992), der sammenligner DR og TV 2 med ARD, ZDF, SAT1 og RTL+ og påviser, at de fire offentlige kanalers sammensætning på programtyper fremtræder grundlæggende ens og klart forskellig fra de to private tyske kanalers. Den afgørende forskel ligger i den forskellige vægtning af fakta- og fiktionsprogrammer. Der findes en meget grundig og detaljeret beskrivelse af programudbudet på alle tyske kanaler i Media Perspektiven(1993), Krüger(1993) og Krüger(1994). Sammensætningen af alle nordiske kanalers programudbud på programkategorier er beskrevet i Anshelm(1994b), Hultén(1994), Hultén og Nilsson(1994), Hillve(1994) og Lund(1994).

Sammenfatning af udenlandsk tv's rolle i tv-landskabet i 1994

Udenlandsk tv's rolle i 1994-udbudet i det danske tv-landskab er sammenfattet i tabel 10 og 11.

Tabel 10 er baseret på beregningerne og skønnene i ramme 5 og kombineret med resultater fra gennemgangen af offentligt tv til en oversigt over forskellige udtryk for udenlandsk tv's andel af det danske udbud.

Tabellen viser en stigning i (1) den totale transnationalisering, (2) andelen af udenlandsk drama og (3) andelen af det samlede udbud, der importeres fra USA, når man i beregningerne for de danske kanaler bevæger sig fra DR til TV 2, når lokal-tv inddrages og endelig privat satellit-tv (TV3). - Det har ikke før været muligt at opstille en oversigt som den i tabel 10, der altså for første gang i dansk sammenhæng empirisk dokumenterer det velkendte internationale fænomen, at transnationalisering, andel af drama/fiktion og andel af amerikansk tv vokser med kommercialiseringsgraden[17]. Forholdet gælder også for udbudet fra danske kanaler i tv-landskabet i Danmark.

Tabel 10: Oversigt over størrelsen af forskellige udtryk for udenlandsk tv's andel af det danske udbud for enkelte kanaler, kanal-kategorier og hele tv-landskabet.

Den danske del af      Udenlandske      Udenlandsk          US-producerede      
tv-landskabet        timers andel af    drama/fiktions      timers andel af     
                     samlet udbud (%)   andel af samlet     samlet udbud (%)    
                                        udbud (%)                               
DR                          38          25                  17                  
TV 2                        48          38                  21                  
Offentligt tv               42          34                  20                  
Lokal-tv                    75          50                  75                  
Nationalt og                48          37                  24                 
lokalt tv                                                                       
TV3                         80          80                  75                  
Alle danske                 55          46                  36                 
kanaler                                                                         
Kilderne fremgår af den tekst som tabellen er et sammendrag af. Tallene for TV3 er begrundede skøn.

Med tre forskellige tilgange sammenfatter tabel 11 den indledende analyse af 1994-udbudets fordeling på tv-landskabets niveauer. Tallene er kommenteret og forklaret i kapitlets indledende afsnit. Tabel 11 er også konstrueret med henblik på at have et hensigtsmæssigt udgangspunkt for sammenligningen i kapitel 6 mellem transnationaliseringen af udbudet og forbruget af tv.

Tabel 11: Sammenfatning af 1994-udbudets fordeling i tv-landskabet. - Kanalernes og kanalniveauernes totale (vejede) udbud og andel af udenlandsk og dansk udbud

                  Totalt     Andel af    Andel af     Andel af det totale dansk   
Kanal/-niveau      udbud     totalt      udbud fra        producerede udbud       
                             udbud       danske                                   
                                         kanaler                                  
                      timer  %                %               timer   %            
DR                    3.749  9               34               2.342  47           
TV 2                  3.563  9               32               1.869  37           
Off. dansk tv         7.312  18              66               4.211  84           
TV3                   2.312  6               21                 462  9            
Lokal-tv i alt        1.440  4               13                 360  7            
Privat dansk tv       3.752  9               34                 822  16           
Danske kanaler       11.064  28             100               5.033  100          
Udenlandske          28.874  72              -                   -   -           
kanaler                                                                           
Totalt udbud         39.938  100                                  -  -            
Kilde: se teksten; TV 2 omfatter de regionale kanalers ca. 142 timer.