5. Tv-forbruget

Analysen af transnationaliseringen af danskernes forbrug af tv må naturligvis tage udgangspunkt i udbudet fra tv-landskabet, som det er fastlagt gennem tabel 1 og 4. Med fokus på udenlandsk tv's rolle beskrives og analyseres tv-forbruget i de samme dimensioner som udbudet. Som i behandlingen af udbudet ses der først på forbruget af tv som en helhed og derefter på forbruget i forhold til programkategorier og national oprindelse. Der afsluttes med en sammenfatning af udenlandsk tv's rolle i det samlede tv-forbrug.

Kapitlet indledes med en oversigt over udenlandsk tv's rolle i hele tv-landskabet på kanal-niveau. Derefter behandles udenlandsk tv's rolle i forbruget af offentlige og private kanaler og behandlingen af tv som en helhed afsluttes med en analyse af forbruget i henholdsvis husstande uden og med adgang til at se satellit-tv. Efter en beskrivelse af forbrugets sammensætning på programkategorier og national oprindelse i forhold til offentlige kanaler afsluttes kapitlet med en sammenfatning af transnationaliseringen af det samlede tv-forbrug.

Frem til 1989 blev tv-forbrug stort set kun registreret i tid. Fra 1989 følger der med konkurrencen og kommercialiseringen af tv-mediet yderligere to hovedmål, nemlig dækning og markedsandel, der har spillet en stor rolle i de senere års dataproduktion, fordi de er orienterede mod den enkelte kanals (konkurrencemæssige) situation. - Disse udtryk for tv-seningen inddrages ikke; dels af begrænsningshensyn, men også fordi det er forbrugets fordeling på dansk og udenlandsk produceret tv, der er i centrum, og fordi der i højere grad er tale om tv-kanalernes og annoncørernes succeskriterier end egentlige forbrugsmål.

En anden væsentlig begrænsning er, at forbruget i forskellige seergrupper ikke behandles. Begrænsningen er beklagelig for så vidt, som der er klare indikationer på, at den udenlandsk producerede andel af forbuget er knyttet til forskellige seerkarakteristika, specielt alder, men de senere års store mængder af datamateriale gør det nødvendigt at prioritere, samtidig med at det ville kræve et omfattende og kostbart arbejde at uddrage de nødvendige kombinationer af informationer fra de relevante, private databaser.

Som for tv-udbudet lægges vægten på de seneste år, hvor datamaterialet giver den bedste mulighed for at vurdere, hvordan den tv-politiske målsætning om etablering af et dansk alternativ til det udenlandske udbud er slået igennem i forbruget. Også denne begrænsning skyldes hensyn til fremstillingens overskuelighed og omfang, samtidig med at der findes en samlet historisk oversigt i Sepstrup(1994b). Endelig er det naturligvis væsentligt, at tv-forbruget siden 1992 er opgjort efter samme metode, hvis resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes med tidligere opgørelser.

De metodiske problemer ved en fremstilling af tv-forbruget er endnu større end i forbindelse med udbudet. En nærmere behandling vil imidlertid lede fremstillingen på afveje i forhold til dens hovedsigte; læseren må forlade sig på, at der er gjort alt for at komme frem til pålidelige niveauer for tal og realistiske beskrivelser i øvrigt[18].

Udenlandske tv-kanaler i hele tv-forbruget

Tabel 12 er en oversigt over det samlede danske tv-forbrug i årene 1992-1994. Tabellen følger opdelingen af tv-landskabet i figur 1. Læst fra neden opdeles forbruget først på danske og udenlandske kanaler. Forbruget af danske kanaler er dernæst opdelt på private og offentlige kanaler og øverst i tabellen yderligere opdelt på forbrug af udbudet fra TV3 og lokal tv, henholdsvis DR og TV 2.

Tabellen viser forbruget for "alle danskere" (4 år+) og for danskere i samme aldersgruppe, der kunne modtage TV3. Dette `TV3-univers' var i store træk identisk med husholdninger, der kunne modtage satellit-tv[19].

Det fremgår klart af tabel 12, at forbruget i TV3-universet var betydeligt større end for "alle", og at det gennemsnitlige forbrug for hele befolkningen derfor nok er et traditionelt `sandt' gennemsnitligt forbrug, men også et gennemsnit der dækker over væsentlige forskelle mellem to halvdele af befolkningen. Der vendes tilbage til dette forhold.

Tabel 12 giver et første groft indtryk af transnationaliseringen af tv-forbruget i form af de danske kanalers andel af forbruget.

Det fremgår, at det samlede årlige tv-forbrug fra 1992 til 1994 steg med 60 timer. I sammenhængen her er det forskydningerne mellem tv-landskabets niveauer, der er interessante. De offentlige danske kanaler stod for 13 timer (22%) af stigningen, de private for 37 timer (62%), heraf TV3 for 27 timer (45%), og de udenlandske kanaler for 10 timer (13%).

I hele befolkningen klarede de danske kanaler sig altså særdeles godt i konkurrencen med de udenlandske i forhold til forbrugsstigningen og målt ved det enkleste udtryk for transnationaliseringen af tv-forbruget, idet de danske kanaler i hele perioden fastholdt 87% af tv-forbruget. I forhold til det samlede forbrug skete der en mindre forskydning mellem de danske kanaler til fordel for de private (fra 12% til 15%) og en lidt større tilsvarende forskydning (fra 13% til 17%) i forbruget af danske kanaler.

De udenlandske kanalers andel af forbruget faldt fra 20% til 18% i TV3-universet, men var altså gennem hele perioden tæt på 1/5. Privat tv klarede sig stadig bedre i konkurrencen

Tabel 12: Det samlede tv-forbrug fordelt på tv-landskabets kanaler og kanalniveauer, 1992-1994

 Kanaler                               1992                                 1993                              1994                               
                          ------------------------------ I -------------------------------- I -----------------------------------
Kanal-niveau               Alle seere      TV3-universet       Alle seere      TV3-universet       Alle seere      TV3-universet    
                          Timer   %       Timer     %     Timer       %       Timer     %     Timer       %     Timer       % 
                                                                                                                                 
DR                          306  35       275      29       288      32       258      26       282      30       258      25       
TV 2                        350  40       321      33       377      42       341      35       387      42       354      34       
Offentligt dansk tv         656  75       596      62       665      74       599      61       669      72       612      59       
TV 3                         59  7        133      14       68       8        152      15       86       9        180      17       
Lokal-tv                     42  5        43       4        45       5        46       5        52       6        59       6        
Privat dansk tv             101  12       176      18       113      13       198      20       138      15       239      23       
Danske kanaler              757  87       772      80       778      87       799      81       807      87       851      82       
Udenlandske kanaler         114  13       190      20       112      13       185      19       124      13       182      18       
Totalt tv-forbrug           871  100      962      100      890      100      982      100      931      100      1033     100      
Gennemsnit/uge            16:44  -        18:31    -        17:06    -        18:54    -        18:01    -        20:04    -        
Gennemsnit/dag             2:23  -        2:39     -        2:27     -        2:42     -        2:34     -        2:52     -        
Kilde: Gallup(1994/årsrapport); Tallene er på årsbasis, afrundet til hele timer. Bortset fra "alle", 1993 og 1994 er tallene opregnet fra kildens angivelse af ugentlige gennemsnit, da tallene ikke kan fås på anden vis. En sådan opregning medfører en god tilnærmelse til års-tal (som de kendes som sum fra andre kilder), men i forhold til efterfølgende tal kan der optræde mindre afvigelser.

med de offentlige kanaler i TV3-universet med en stigning fra 23% til 28% af forbruget af de danske kanaler. Forbruget i denne del af befolkningen er den bedste indikator på den samlede udvikling, hvis muligheden for at modtage satellit-tv (som forventet) øges.

Det er tal som i tabel 12, der anvendes i den mediepolitiske diskussion om, hvorvidt den nuværende tv-struktur er hensigtsmæssig og tv-politikken en succes i forhold til at skabe et dansk alternativ til de udenlandske kanalers udbud for derved at styrke dansk sprog og kultur - altså et af de væsentlige mediepolitiske mål.

DR og især TV 2 og på det seneste TV3 bruger også de danske kanalers andel af tv-forbruget som argument for, at den nuværende tv-struktur er en succes. Public service kanalerne peger på, at der ikke er andre lande, hvor public service tegner sig for 72% af forbruget; TV3 påpeger, at de danske kanaler står for 82% af forbruget; de tre kanaler fremhæver også DR/TV 2's ugentlige dækning på 88%/90% i hele befolkningen og TV3's 75% dækning hos 52% af befolkningen. (I andre mere kommercielle, mindre mediepolitiske sammenhænge er det kanalernes indbyrdes markedsandele, der fremhæves).

Bortset fra at de udenlandske sammenligninger ikke er meningsfyldte, er især TV 2's og TV3's motiver forståelige og legitime. Tallene er positive på de givne præmisser, men samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om et dårligt mål for transnationaliseringen af tv-forbruget. De danske kanaler har klaret sig godt, men tallene siger ikke noget om, hvorvidt det er lykkedes at fastholde tv-forbruget på dansk producerede programmer. I de efterfølgende afsnit graves der et niveau dybere end de traditionelle argumenter for at belyse dette spørgsmål.

Udenlandsk tv i forbruget af offentlige kanaler

De offentlige danske tv-kanaler svarede altså i 1994 for 72% af danskernes tv-forbrug. For at belyse transnationaliseringen af tv-forbruget yderligere er det nødvendigt at undersøge, hvor stor en del af dette forbrug, der var importeret.

Tabel 13 viser, at næsten 1/3 af forbruget af offentlige kanaler var af udenlandsk oprindelse. Grundlaget for tabellen er en fuldstændig fordeling af danskernes samlede forbrug af de offentlige kanalers udbud, inklusive sponsoreringsmeddelelser, reklame, egenreklame (præsentation) og regionale programmer i 1993 og 1994[20].

Forbruget af offentlige kanaler er fordelt på DR, TV 2/Danmark og de regionale kanaler. Tabellens øverste række viser det totale forbrug og anden række, hvor stor en del af dette forbrug, der var dansk produceret tv. Forskellen mellem DR- og TV 2-forbrugets dansk producerede del blev mindre fra 1993 til 1994. DR stod stærkest på dette punkt relativt, men i timer stod TV 2/Danmark for et større forbrug af dansk produceret tv end DR.

I tabellens to sidste rækker er de tilsvarende tal renset for egenreklame og kommerciel reklame. Der er ingen forskel mellem DR og TV 2 med hensyn til udbud og forbrug af egenreklame. De to former for reklame fylder relativt meget i forbruget (specielt naturligvis for TV 2/Danmark), hvilket må hænge sammen med forbrugets karakter af `tvang'. Det er tabellens sidste rækker, der belyser udenlandsk tv's rolle i forhold til programmerne.

Tabel 13 er den første beregning af udenlandsk tv's andel af forbruget af offentligt tv efter monopolbruddet. For DR er det muligt at sammenligne med tal for transnationaliseringen af forbruget tilbage til 1985 og for TV 2 tilbage til 1990[21]. Når der af metodemæssige årsager ses væk fra mindre forandringer, er der især tre forhold vedrørende udviklingen fra 1985-1994, der står tydeligt:

1. Transnationaliseringen af DR-forbruget faldt fra et niveau i 1985 omkring 40% til 30% i 1994, hvilket er den mindste registrerede udenlandske andel. (Jeg tolker tallene således, at konkurrencesituationen har betydet, at DR og TV 2 skal løfte en voksende opgave med at imødekomme seernes efterspørgsel efter dansk tv).
2. Inklusive regionalprogrammer, præsentation og reklame synes TV 2-forbrugets importerede del at have fundet et niveau omkring de 40% (hvor DR startede perioden).
3. Forbruget af regionalt tv (10% og 9% af samlet TV 2-forbrug og 6% og 5% af samlet forbrug af offentligt dansk tv) har øget dansk produceret tv's andel af det totale forbrug af offentlige kanaler.

Af det samlede forbrug på omkring 900 timer i 1993/1994 er der med tabel 13 i runde tal redegjort for transnationaliseringen af godt 600 timer, der fordelte sig med ca. 400 danske og 200 udenlandske timer.

De offentlige kanalers ca. 3/4 af det samlede forbrug, de ca. 2/3 af forbruget af offentlige kanaler, der var dansk produceret, og de ca. 45% af det samlede forbrug, som dansk produceret tv stod for gennem de offentlige kanaler, er centrale størrelser. De udgør hver for sig mulige mål for mediepolitiken og de offentlige kanalers ledelser.

Det er en politisk opgave at prioritere vigtigheden af de tre forskellige udtryk for forbrugets transnationalisering. En målsætning i forhold til de danske kanalernes andel kan nås gennem både dansk og udenlandsk tv; et mål i forhold til den danske andel af forbruget skal nås gennem dansk tv-produktion - hvilket naturligvis også gælder det sidste mål.

Det er også en politisk vurdering, om niveauet for 1993/1994-tallene er tilfredsstillende og dermed om målsætningen fremover skal være at fastholde eller øge niveauet. Det er en praktisk

Tabel 13: Dansk produceret tv's andel af forbruget fra offentlige kanaler, hele befolkningen 4 år+, 1993-1994.

                            DR                          TV 2/Danmark                   Regionalt tv                   Offentlige kanaler           
                --------------------------- I ------------------------------ I ----------------------------- I -------------------------------
Forbrugsmål         Timer           %             Timer              %              Timer          %              Timer          %              
                  1993  1994    1993    1994    1993    1994    1993    1994    1993    1994    1993    1994    1993    1994    1993    1994    
Totalt forbrug     282  276     100     100     339     351     100     100     37      35      100     100     658     662     100     100     
- heraf dansk      204  193     72,3    70,0    211     226     66,0    67,7    37      35      100     100     452     454     68,6    68,5    
- heraf             78   83     27,3    30,0    128     125     34,0    32,3    0       0       0       0       206     208     31,3    31,4   
udenlandsk                                                                                                                                      
                                                                                                                                                
Reklame/præ-        10   8       3,5     2,8     36      36      10,6    10,2    -       -       -       -       46      44      6,9     6,6    
sentation                                                                                                                                       
                                                                                                                                                
Totalt             272   268     100     100     303     315     100     100     37      35      100     100     612     618     100     100    
forbrug, exc.                                                                                                                                   
rekl./præs.                                                                                                                                     
Dansk andel,       194   185     71,0    69,0    174     190     57,4    60,3    37      35      100     100     405     410     66,1    66,3   
excl.                                                                                                                                           
rekl/præs.                                                                                                                                      
Kilde: Bearbejdet ud fra Nielsen(1995); af TV 2/Danmarks reklametimer er 25 og 24 timer kommerciel reklame; en lille del af den reklame og præsentation, der er tilskrevet TV 2/Danmark, kan have været knyttet til regional-tv, uden det fremgår af opgørelsen; regionernes programmer er regnet som dansk produceret.

forudsætning for at følge opfyldelsen af disse centrale mediepolitiske mål, at tallene i nederste række i tabel 13 beregnes og offentliggøres årligt.

Udenlandsk tv i forbruget af private kanaler

De private kanaler stod for 15% af det samlede tv-forbrug. Det er også nødvendigt for helhedsbilledet at undersøge, hvor stor en del af dette forbrug, der var importeret.

For at gøre dette har det vist sig nødvendigt at bruge skøn og beregninger. Da disse resultater påvirker en væsentlig konklusion, har jeg af kontrolhensyn fundet det nødvendigt med en forholdsvis omstændelig fremstilling. For at marker, at det ikke er nødvendigt at følge detaljerne i denne af hensyn til hovedlinien i kapitlet er teksten anbragt i ramme 7.

Resultaterne fremgår af kapitlets sammenfattende oversigt. TV3 bidrog i 1994 med ca. 9% af det totale forbrug fordelt på ca. 70% importeret og 30% dansk produceret forbrug. Lokalt tv bidrog med 6% af det totale forbrug, hvoraf de ca. 25% var dansk produceret.

Ramme 7

Det er ikke muligt at redegøre for udenlandske programmers andel af forbruget af de private kanaler på samme måde som for offentligt tv. TV3 er med i metersystemet, men ønsker ikke at kode sine input-data med udbudets nationalitet. Lokalt tv var pt ikke med i samarbejdet om de elektroniske forbrugsmålinger. Da systemet grundlæggende er kommercielt orienteret, registreres forbruget af lokal-tv som en helhed (fordelt på Kanal 2 i København og "andet lokal-tv"). - For TV3, men ikke for lokal-tv, kan forbruget fordeles på programkategorier.

Det samlede TV3-forbrug var inklusive reklame og præsentation (Nielsen, 1995) 71 timer og 96 timer (i gennemnsit for alle seere) i 1993 og 1994 (se tabel 12).

Det er væsentligt at være opmærksom på, at det efterfølgende i første omgang bygger på det faktiske TV3-forbrug fordelt på hele befolkningen, både de 52% der kan modtage TV3 og de 48% der ikke kan. Det kan derfor ikke undre, at TV3-universets forbrugstal for 1993/1994 i tabel 12 er ca. det dobbelte af tallene fra Nielsen(1995).

Det er praktisk nødvendigt at følge de data, Nielsen(1995) bygger på. Og for at komme frem til et sammenligningsgrundlag med tabel 13 skal egenreklame og kommerciel reklame fradrages tallene fra Nielsen(1995). TV3's egenreklame kan ikke adskilles fra den kommercielle reklame. Tilsammen udgjorde de to former for reklame ca. 12% og 11% af forbruget. - Med fradrag af dette forbrug kan TV3's totale, gennemsnitlige forbrug i "alle tv-husstande" beregnes til 61:40 t:m for 1993 og 85:38 t:m for 1994.

TV3-forbrugets fordeling på programkategorier er nødvendigt for det videre ræsonnement:

Forbruget af TV3's programmer fordelte sig således på programkategorier:

Programkategori: 1993 1994

Drama ................................................................. 72,6% 70,3%

Underholdning; musik; sport .............................. 20,6% 18,5%

Nyheder; aktualitet; debat; oplysning; kultur ..... 16,8% 11,2%

I alt ...................................................................... 100% 100%

(Kilde: Gallup,1994/årsrapport; Nielsen,1995)

Beregning af transnationaliseringen af det totale forbrug kræver et skøn over den dansk producerede del af TV3-forbruget. Med (1) henvisning til argumenterne for skønnet over udbudets udenlandske andel, (2) suppleret med eksplorative studier af programmernes ikke-fiktions del, (3) med ovenstående fordeling som udgangspunkt og (4) erindring om at sport normalt regnes for dansk produceret - anser jeg det for et rimeligt skøn, at forbruget af "drama" var udenlandsk produceret og forbruget af de øvrige programmer i store træk af dansk oprindelse. - Dette skøn sikrer mod ikke at undervurdere den dansk producerede del af TV3-forbruget.

For 1994 betyder det, at TV3 bidrog til det samlede tv-forbrug med ca. 86 timer (9%), hvoraf 70,3% (61 timer) var udenlandsk og 28,7% (25 timer) dansk produceret.

Forbruget af den private, danske TV3-kanal havde altså en dobbelt så stor andel af udenlandsk tv som forbruget af de offentlige kanaler (og samme andel udenlandsk som DR havde dansk). I det totale forbrug øgede TV3 transnationaliseringen af forbruget af danske kanaler, men med begrænset virkning, da TV3-forbruget kun udgjorde ca. 9% af det samlede forbrug.

Oplysninger om det totale lokale tv-forbrug - målt på samme måde som DR/TV 2/TV3-forbruget - indskrænker sig til informationen i tabel 12 suppleret med en opdeling på Kanal 2 og "lokal-tv i øvrigt", der på ugebasis har udviklet sig fra en Kanal 2-andel på 69% i 1992, 67% i 1993 og til 70% i 1994 og med en total stigning fra 34 min/dag, over 35 min/dag til 42 min/dag for Kanal 2, og 15, 17 og 18 minutter per dag for andre lokale kanaler.

Der er intet holdepunkt for at vurdere fordelingen af disse 6% af det totale forbrug på dansk og udenlandsk produceret tv. Det er ikke nogen væsentlig problem på grund af det begrænsede omfang (52 timer), men en vurdering er nødvendig af hensyn til beregningen af det samlede forbrugs fordeling på dansk og udenlandsk. I kapitel 4 blev 25% af udbudet vurderet til at være dansk produceret. Det taler for, at en større andel af forbruget var dansk, da seerne har en generel præference for danske udsendelser, lokale nyheder var et væsentligt element for lokalt tv specielt i København, hvor Kanal 2 kunne ses af 29% af landets seere. Omvendt er det en generel vurdering, at kvaliteten af den lokale nyhedsformidling er meget svingende, og at den øvrige del af det danske udbud (der med 25% formodentlig er overvurderet) kun appellerer til få seere.

Alt i alt har jeg valgt skønsmæssigt og med en større usikkerhed end for TV3 at sætte den dansk producerede del af forbruget til 25% (hvormed det også skulle være helt sikkert ikke at undervurdere denne del). Det svarer til 13 dansk og 39 udenlandsk producerede timer i forbruget af lokal-tv.

Forbruget af udenlandsk tv udgjorde i 1994 13% af det totale forbrug og indregnes som værende af 100% udenlandsk oprindelse.

Udenlandsk tv i satellit-seernes forbrug

Det er tidligere påpeget, at gennemsnitsforbruget for hele befolkningen er et meget lidt sigende gennemsnit, fordi den ene halvdel slet ikke kan modtage de kanaler, hvis forbrug de tilskrives en andel af, medens den anden halvdel står for hele satellit-forbruget.

Der findes ikke noget tilgængeligt datagrundlag for beregning af fordelingen i figur 12 for seere med og uden satellit-adgang. Men med en antagelse om, at gennemsnittet dækker over store forskelle, er det vigtigt på det foreliggende grundlag at forsøge at belyse disse, så godt det er muligt. Det kan gøres ved at beregne en indikation for transnationaliseringen af forbruget i TV3-universet med udgangspunkt i tabel 12. Beregningen forudsætter, at transnationaliseringen af forbruget af de enkelte kanaler var den samme i TV3-universet som for hele befolkningen.

Der kan anføres argumenter for, at denne transnationalisering både kan være større og mindre end det beregnede gennemsnit. Det er ikke muligt at afveje disse argumenter - og slet ikke at udmønte dem i de konkrete tal, som en beregning af dansk tv's betydning i TV3-universets forbrug kræver. Forudsætningen kan kun afprøves empirisk.

Jeg har valgt at belyse gennemsnittets sammensætning under den anførte forudsætning, fordi jeg antager, at anvendelse af den giver en god indikation på en eventuel forskel i transnationaliseringen af det samlede forbrug og i hvert fald næppe kan tænkes at overdrive den.

Ved at multiplicere den danske andel af forbruget af DR, TV 2, TV3 og lokal tv med forbruget af disse kanaler i TV3-universet viser det sig, at det samlede forbrug på 1.033 timer i TV3-universet i 1994 fordelte sig med 459 dansk producerede timer og 574 udenlandsk producerede timer. Det svarer til, at 56% af det samlede tv-forbrug hos 52% af danskerne i 1994 - var af udenlandsk oprindelse[22]. Heraf følger, at den udenlandske andel af forbruget var omkring 40% for danskere uden adgang til satellit-tv/TV3.

Dette forsøg på at vurdere den dansk producerede andel af forbruget hos TV3-universets befolkning er vigtigt. Resultatet underbygger, at der var tale om en betydelig polarisering i forbruget mellem de to halvdele af danskerne. På trods af usikkerheden vil jeg hævde, at påvisningen af, at den gennemsnitlige transnationalisering af forbruget dækker over så stor en forskel, er vigtigere end den mere sikre beregning af gennemsnittet for hele befolkningen.

Det er specielt bemærkelsesværdigt, at det mediepolitiske mål om at sikre dansk produceret tv's i seernes forbrug med rimelighed kan hævdes at være slået delvist fejl i forhold til den halvdel af danskerne, der har det største tv-forbrug. Men det kan naturligvis ikke udelukkes, at de fundne resultater ville have været dårligere, hvis der var ført en anden politik.

Kendsgerningen er, at den af danske og europæiske tele- og kommunikationspolitik har medført et udenlandsk forbrug i den beregnede størrelsesorden, og at den dansk bestemte del af mediepolitiken ikke har kunne dæmme op over for dette. - Undersøgelsen peger snarere på, at mediepolitikken har fremmet denne udvikling.

Hvis man politisk ønsker at øge den danske andel af forbruget skal TV3, DR og TV 2 have tilført større indtægter for at kunne øge andelen af attraktive danske produktioner i udbudet. Dette er et "alt-andet-lige" udsagn, fordi det må komme an på, hvordan pengene bruges, på programmernes kvalitet - og på sendefladens sammensætning og nationaliten af de importerede timer. - De sidste to forhold belyses for 1993 og 1994 i det efterfølgende.

Udenlandsk tv og programkategorier: offentlige kanaler

Som anført i indledningen til kapitlet er formålet med de foregående afsnit at belyse tv-forbruget som en helhed på tv-landskabets forskellige niveauer, medens hensigten med de efterfølgende afsnit er at nuancere dette billede ved at inddrage udenlandsk tv's rolle i forhold til programkategorier og forbrugets nationale oprindelse.

Dette formål kan opfyldes for forbruget af DR og TV 2 for 1993 og 1994. Det vil sige, at knap 3/4 af det totale forbrug kan analyseres i forhold til programkategorier og forbrugets nationale sammensætning.

Forbruget af private danske kanaler (15% i 1994) og udenlandske kanaler (13%) kan på grund af manglende data ikke analyseres som tilsigtet. Disse 28% af det samlede forbrug karakteriseres kun kort.

I tabel 14 er det danske, udenlandske og samlede forbrug af DR og TV 2 fordelt på de samme programkategorier som udbudet i tabel 7a. Tabellen omfatter forbrug af "sponsormeddelelser", "præsentation/egenreklame" og "kommerciel reklame" og regionalt tv som en dansk produceret programkategori i TV 2-forbruget.

I forhold til tabel 12 er det altså valgt at se på det faktiske forbrugs bestanddele. Det medfører især for TV 2 en lavere transnationalisering end i tabel 12. Ved sammenligning mellem DR og TV 2 bør "regionale programmer" regnes til TV 2's fakta-kategorier.

Det er første gang, forbruget af offentlige tv-kanaler kan beskrives som i tabel 14; informationstætheden er derfor igen prioriteret højere end umiddelbar tilgængelighed.

Blandt de mange observationer, tabel 14 kan give anledning til, vil jeg kort fremhæve følgende:

* Der var afgørende forskelle mellem sammensætningen på programkategorier for hele forbruget, dets danske del og dets udenlandske del, både for DR, TV 2 og det samlede udbud fra disse kanaler.
* Forbruget af danske programmer var langt mere jævnt fordelt på programkategorier end det udenlandske.
* I DR-forbrugets danske del udgjorde (kun) 3 og 4 programkategorier mindre end 10%. - Faktastoffet udgjorde 58% og 55% af DR-forbrugets danske del og underholdning og sport ca. 1/4 af forbruget . Drama/fiktion udgjorde (kun) 11% og 9%, altså betydeligt mindre end fx sport og på niveau med underholdning.
* Drama/fiktion udgjorde næsten 3/4 af det udenlandsk producerede DR-forbrug.
* Grundlæggende gjorde de samme tendenser sig gældende for TV 2 som for DR.
* Hovedforskellene bestod i, at der i TV 2-forbruget var en mindre spredning på programkategorier; der var en mindre andel fakta (især oplysning/kultur), men forskellen forsvinder, hvis regionalprogrammernes 10% af TV 2-forbruget medregnes til fakta; der var væsentlig mindre drama/fiktion i den danske del af TV 2-forbruget, men en større del i den udenlandske del af forbruget.
* 69% af forbruget af de offentlige kanaler var dansk produceret.

Tabel 14: Programkategoriers andel af det danske, udenlandske og samlede forbrug af DR, TV 2 og offentligt tv (DR+TV 2); 1993-1994



                                       1993                                                             1994                                           
              ----------------------------------------------------------- I ---------------------------------------------------------------
 Program-            DR                  TV 2          Offentligt tv (DR            DR                  TV 2            Offentligt tv (DR   
 kategori                                              & TV 2)                                                      & TV 2)             
              ----------------- I ------------------ I ------------------ I ------------------ I ------------------ I ---------------------
              Dk-   Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   
              del % del %  fladen del %  del %  fladen del %  del %  fladen del %  del %  fladen del %  del %  fladen del %  del %  fladen 
                              %                    %                    %                    %                    %                   %    

Nyheder         31  4      23     23     0      15     27     0      19     30     0      21     23     0      16     26     0      18     
Aktualitet      10  8      9      15     2      11     13     3      10     12     4      10     16     2      12     15     2      11     
Oplys./kult     17  1      14     2      10     5      9      9      9      13     7      12     5      8      6      9      8      8      
ur                                                                                                                                         
Undervisnin      -  -      -      0      0      0      0      0      0      0      0      0      0      0      0      0      0      0      
g                                                                                                                                          
Musik            2  4      2      1      2      1      2      1      2      3      4      3      1      2      1      1      2      2      
Underhold.      12  0      10     17     2      12     15     3      11     8      2      6      15     2      11     12     2      9      
Dramatik        11  73     28     4      77     29     7      75     28     9      72     30     5      81     29     6      78     29     
Sport           12  12     11     8      6      7      9      8      9      21     10     17     8      5      7      13     7      11     
Præsentatio      5  0      4      5      1      3      5      0      3      4      0      2      5      1      4      5      0      3      
n                                                                                                                                          
Reklamer         -  -      -      10     0      7      6      0      4      -      -      -      9      0      6      6      0      4      
Regional-        -  -      -      15     0      9      8      0      5      -      -      -      13     0      9      8      0      5     
programmer                                                                                                                                 
I alt %        100  102    101    100    100    99     100    99     100    100    99     101    100    101    101    101    99     100    
Forbrug i      204  78     282    248    128    376    453    206    659    193    83     276    260    122    382    453    206    659    
t.                                                                                                                                         
Total andel     72  28     100    66     34     100    69     31     100    70     30     100    68     32     100    69     31     100    

Kilde: Beregnet på udkørslen i timer i Nielsen(1995). Dk=dansk; udl.= udenlandsk. - Alle timer er i tabellen og før beregning af %-dele afrundet til hele timer i forhold til særkørslernes angivelse af sendetid og forbrug i t:min:sek.
I forhold til udkørslerne fra databaserne indgår nogle få timer "øvrigt: tekst-tv og pauser" og nogle få ikke kategoriserede timer ikke i beregningerne. De "regionale programmer" indgår i TV 2-forbruget. - "Regionalt tv iø." (servicemeddelelser uden for de egentlige programmer) er ikke medregnet for at give et realistisk billede af TV 2-forbruget og gøre sammenligninger med DR-forbruget rimelige, idet TV 2-programandelene ellers ville blive beregnet på et større forbrug og dermed reelt blive for små. Forbruget af denne kategori bliver (afrundet) på årsbasis 0% (hvilket ikke er det samme som, at ingen bruger dette udbud) og indgår heller ikke i udbudsopgørelsen; den danske andel af denne kategoris udbud og forbrug er 100%. .- Reklame er ikke medtaget i opgørelsen over udbudet, men indgår her sammenlagt med kategorien "sponsoreringsmeddelelser".

Det kan ud fra tabel 14 konkluderes, (1) at det totale forbrug af de offentlige kanalers udbud var domineret af dansk produceret tv og i sammenhæng hermed af nyheds- og aktualitetsprogrammer; (2) at den importerede del af forbruget helt domineredes af drama/fiktion, og (3) at der var forskel på DR- og TV 2-forbrugets karakter, men ikke større end at man også kan vælge at fremhæve ligheden.

Det er en subjektiv afgørelse, om det resultat af tv-politikkken og seernes præferencer, der kommer til udtryk i tabel 14, er tilfredsstillende. Mest iøjnefaldende er den relativt store danske andel af forbruget og det forhold, at dansk fiktion og drama kun udgjorde 4% af hele forbruget og 14% af fiktions-forbruget. - Dette forhold kan i mindre grad ændres gennem kanalernes prioritering af de økonomiske ressourcer, men forholdet kan kun ændres afgørende ved tilførelse af flere ressourcer og måske gennem større koordinering i brugen af ressourcerne på denne programtype.

Tabel 15 belyser de samme forhold fra en anden vinkel ved at vise, hvordan forbruget af de enkelte programkategorier var sammensat på dansk og udenlandsk produceret tv. Tabellen viser store forskelle mellem DR- og TV 2-forbruget, se fx oplysning/kultur og aktualitet. Det fremgår også, at underholdningsforbruget helt dominerende var dansk produceret, og at der var et stort udenlandsk islæt i det (beskedne) musik- og undervisningsforbrug og til dels i sportsforbruget. Hertil kommer naturligvis, at tabel 15 på en lidt anden måde illustrerer de allerede nævnte hovedtræk i forbruget.

Man skal være opmærksom på, at de dansk dominerede faktaudsendelser kan have haft betydelige udenlandske islæt, at den dansk producerede underholdning ofte var versioner af indkøbte udenlandske "koncepter", og at en betydelig del af reklamerne var bearbejdede udenlandske produktioner.

Udenlandsk tv og national oprindelse: offentlige kanaler

Den nationale sammensætning af DR og TV 2 forbruget forbruget i 1994 fremgår af tabel 16. For 1993 var tallene praktisk talt de samme.

Danske (68%), vesteuropæiske - uden Norden - (8%) og US-produktioner (20%) udgjorde 96% af det samlede forbrug. 2% af forbruget i 1994 var produceret i de nordiske lande. Resten af verden stod for de sidste 2% af danskernes samlede forbrug. Af enkeltlande var det kun USA - ud over Danmark - der leverede en nævneværdig del af det samlede forbrug. Den nationale spredning var mindre i TV 2-forbruget end i DR-forbruget.

Forbrugets nationale koncentration afspejler naturligvis i et vist omfang koncentrationen i udbudets nationale oprindelse (tabel 9), men er endnu mere markant. Ud fra den gennemsnitlige seers egne erfaringer er det til at forstå, at det er en fremherskende opfattelse i den offentlige debat, at de offentlige danske kanaler er domineret af amerikansk tv.

Tabel 15: Forbruget af programkategorier fordelt på dansk og udenlandsk produceret tv for DR, TV 2 og offentligt tv (DR+TV 2); 1993-1994


                                       1993                                                             1994                                           
              ----------------------------------------------------------- I ---------------------------------------------------------------
 Program-            DR                  TV 2          Offentligt tv (DR            DR                  TV 2            Offentligt tv (DR   
 kategori                                              & TV 2)                                                      & TV 2)             
              ----------------- I ------------------ I ------------------ I ------------------ I ------------------ I ---------------------
              Dk-   Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   Dk-    Udl.-  Hele   
              del % del %  fladen del %  del %  fladen del %  del %  fladen del %  del %  fladen del %  del %  fladen del %  del %  fladen 
                              %                    %                    %                    %                    %                   %    

Nyheder        100  0      100    100    0      100    100    0      100    100    0      100    100    0      100    100    0      100    
Aktualitet      87  13     100    92     8      100    90     10     100    87     3      100    93     7      100    93     7      100    
Oplys/kultu     84  16     100    28     72     100    76     33     100    80     20     100    60     40     100    72     28     100    
r                                                                                                                                          
Undervisnin      .  .      .      100    0      100    100    100    100    52     48     100    100    0      100    55     45     100    
g                                                                                                                                          
Musik           78  22     100    54     46     100    68     32     100    60     40     100    52     48     100    58     42     100    
Underhold.      90  10     100    92     8      100    92     8      100    91     9      100    92     8      100    92     8      100    
Dramatik        28  72     100    11     89     100    17     83     100    25     75     100    10     90     100    12     88     100    
Sport           75  25     100    77     23     100    81     19     100    83     17     100    77     23     100    81     19     100    
Præsentatio     96  4      100    93     7      100    94     6      100    96     4      100    90     10     100    94     6      100    
n                                                                                                                                          
Reklamer         -  -      -      100    0      100    100    0      100    -      -      -      100    0      100    100    0      100    
Regional-        -  -      -      100    0      100    100    0      100    -      -      -      100    0      100    100    0      100   
programmer                                                                                                                                 
Forbrug i      204  78     282    248    128    376    453    206    659    193    83     276    260    122    382    453    206    659    
t.                                                                                                                                         
Total andel     72  28     100    66     34     100    69     31     100    70     30     100    68     32     100    69     31     100    
Se tabel 14 for kilde og noter.

Det offentlige tv-udbud kan til dels styres af politikerne og tv-kanalernes ledelser; det samme gælder naturligvis ikke seernes præferencer. Det er muligt - også på trods af udbudets ensidige nationale sammensætning - at have et nationalt bredere sammensat forbrug inden for rammerne af det givne udbud, end gennemsnittet er udtryk for.

Tabel 16: Forbruget af DR's, TV 2's og offentligt tv (DR+TV 2) i 1994 fordelt på national baggrund.

                    Alle udsendelser % af hele sendefladen   Dramatik-del       
Nation /               Alle `lande'     Lande der           % af hele           
verdensdel                              bidrager med mere   forbruget           
                                        end 1%                                  
                    DR     TV 2   Off.   DR     TV 2   Off.   DR     TV 2   Off.   
                                  tv                   tv                   tv     
NORDEN                3,2  1,0    1,9                                              
Sverige                                  2,4           1,1    0,7           0,5    
Finland                                  1,5                                       
VESTEUROPA            8,5  8,5    8,4                                              
England                                  4,2    2,7    1,8    3,8           1,2    
Frankrig                                 1,4    1,8    1,0    0,6           0,2    
Tyskland                                 1,4                  1,0           0,1    
ØSTEUROPA             0,2         0,2                                              
NORDAMERIKA          16,6  21,5   19,7                                             
USA                                      16,2   21,4   19,3   12,8   20,0   18,1   
ASIEN                 0,0  0,0    0,0                                              
AFRIKA                0,0  0,0    0,0                                              
SYDAMERIKA            0,0  0,0    0,0                                              
MELLEMØSTEN           0,0  0,0    0,0                                              
(Ej placerbar)      (0,9)  (1,9)  (1,5)  (1,0)  (1,3)  (1,2)         (0,8)  (0,5)  
Udenlandsk andel     29,8  32,9   31,7   30,7   22,7   23,2   18,5   20,8   20,6   
DANSK                70,0  67,7   68,0   62,7   67,7   67,7   7,9    3,0    4,3    
SUM                  99,8  100,6  99,7   93,4   90,4   88,5   26,4   21,8   24,9   
VERDEN I.Ø.           0,0  0,0    0,0    6,1    9,6    9,0    1,5    4,9    3,5    
I ALT                99,8  100    99,4   99,5   100    100    27,9   28,7   28,1   
Kilde: Se tabel 8.

Andet tv-forbrug

Der findes ikke data, der karakteriserer karakterisere forbruget af private og udenlandske kanaler som i tabel 14 og 16. Enkelte karakteristika ved dette forbrug er samlet i ramme 8. De kan sammenfattes i, at ingen enkelt udenlandsk kanal spillede nogen rolle for det samlede, gennemsnitlige forbrug, men som helhed var 13% af dette knyttet til udenlandske kanaler. Den generelle viden om dette forbrug og dets fordeling på kanaler peger på en privat dominans og på et bidrag til en forøgelse af den samlede del af forbruget, der bestod af underholdning, sport og drama/fiktion - og naturligvis af den udenlandske andel af dette forbrug. - De engelsksprogede kanaler, fx. Super Channel, Discovery og MTV, havde en andel af det udenlandske forbrug på knap 10%.

Ramme 8

For de private kanaler er det en vurdering, at omkring 80% af dette forbrug (135 timer i alt) i hovedsagen var udenlandsk dramatik, 10% i hovedsagen dansk produceret fakta (nyheder, aktualitet, oplysning) og 10% dansk produceret underholdning, altså ca. 100 udenlandske drama/fiktions-timer, 15 danske fakta-timer og 15 danske producerede underholdnings-timer i gennemsnit for hele befolkningen.

I forlængelse af beskrivelsen af udbudet og forbruget i TV3-universet antager jeg, at forbruget ikke alene var større end for hele befolkningen, men også karakteriseret ved en større andel sport, underholdning og drama/fiktion; og at den udenlandske andel af forbruget var større, ikke kun totalt, men specielt i disse programkategorier. - Den modsatte karakteristik må gælde forbruget i den anden halvdel af befolkningen.

Forbruget af udenlandske kanaler udgjorde 13% på linie med privat dansk tv (15%), men var fordelt på et langt større antal kanaler. Gallup(1994/årsrapport) nævner 15 kanaler med et ugentligt forbrug ned til to minutter per uge. Af det samlede forbrug på 125 timer i hele befolkningen af udenlandske kanaler svarede disse 15 kanaler for 57% af forbruget eller ca. 71 timer. Resten af forbruget fordelte sig på de resterende kanaler, der må formodes at have haft et mindre forbrug end to minutter om ugen. - Forbruget af de udenlandske kanaler antages primært at have være rettet mod sport, underholdning og drama/fiktion. - Ingen af de deciderede nyhedskanaler var mellem de 15 med et gennemsnitligt minimumsforbrug på 2 min/uge.

Blandt de udenlandske kanaler tegnede seks offentlige nabolandskanaler sig for godt 2/3 af forbruget blandt de nævnte 15 kanaler (ca. 20% eller 25 timer/år af det samlede forbrug af udenlandske kanaler) heraf svarede de to svenske, offentlige kanaler for halvdelen.

Udenlandsk tv's rolle i det samlede danske tv-forbrug: sammenfatning

Tabel 17 sammenfatter resultaterne af analysen af det samlede danske tv-forbrugs fordeling på dansk og udenlandsk produceret tv.

Tabellens første søjle viser forbruget i timer og den anden søjle dets fordeling i tv-landskabet; fx dækkede offentlige og private danske tv-kanaler 86% af det samlede forbrug. Tabellens tredje søjle viser forbrugets fordeling i den danske del af tv-landskabet. Det viser sig fx, at de offentlige kanaler dækkede 83% af dette forbrug. Den fjerde søjle viser, hvor stor en del af forbruget, der var dansk produceret. Fx var 69% af DR-forbruget dansk produceret tv. De to sidste søjler viser det dansk producerede forbrug i timer og dets fordeling på tv-landskabets enkelte dele.

Tabel 17: Udenlandsk tv's betydning i tv-forbruget i 1994

Kanal/-niveua     Totalt     Andel af   Andel af   Andel af   Forbrug    Andel af   
                  forbrug    totalt     `dansk'    dansk tv   af dansk   samlet     
                  timer      forbrug    forbrug    i          tv  timer  dansk      
                             %          %          forbru-               forbrug %  
                                                   get %                            
DR                      280  30         35         69         193        39         
TV 2/Danmark            350  38         44         60         226        46         
Regionalt tv             35  4          4          100        35         7          
Offentlig dansk         665  72         83         69         454        92         
tv                                                                                  
TV3                      85  9          11         30         25         5          
Lokal-tv, i alt          50  6          6          25         13         3          
Privat dansk tv         135  15         17         28         38         8          
Danske kanaler          800  86         100        62         492        100        
Udenlandske             125  14         -          0          -          0         
kanaler                                                                             
Totalt                  925  100        0          53         492        100        
tv-forbrug                                                                          
Kilde: Tabellerne 12, 13, Gallup(1994/årsrapport), Nielsen(1995), Sepstrup(1994) samt beregninger og skøn ud fra disse data. Sendetiden er uden egen- og kommerciel reklame.

Tabel 17 indeholder mulighederne for at måle udenlandsk tv's betydning i tv-forbruget og deres størrelse i 1994 og dermed essensen af undersøgelsen af udenlandsk tv's rolle i det danske tv-forbrug.

Det måske mest centrale mål for udenlandsk tv's rolle i tv-forbruget er tallene i tabel 17's fjerde søjle, altså den andel af forbruget på tv-landskabets niveauer, der var dansk produceret. - Det fremgår, at der var meget store forskelle mellem kanalerne og forskellige kanal-niveauer.

Disse forskelle kan bruges som indikator på den fremtidige udvikling. Hvis en kanal eller et kanalniveau øger sin andel i tabellens 2. søjle, fortæller den fjerde søjle, hvordan det (alt andet lige) vil påvirke den dansk producerede del af danskernes tv-forbrug.

Det er bemærkelsesværdigt, at transnationaliseringen i 1994 af danskerne samlede tv-forbrug var 47%. Eller sagt på en anden måde: næsten halvdelen af danskernes samlede, gennemsnitlige forbrug af tv var produceret uden for Danmark.

I 1985 var det tilsvarende tal i størrelsesordenen 52%. Usikkerheden taget i betragtning er det ikke er muligt at påvise nogen udvikling i transnationaliseringen af forbruget fra 1985 til 1995. De sidste 10 års turbulente udvikling i tv-landskabet har ikke påvirket den udenlandske andel af danskernes tv-forbrug i et omfang, der kan påvises.

Den udenlandske andel af tv-forbruget blev vel i 1985 først og fremmest opfattet som betænkelig stor; de sidste 10 års tv-politik er blandt andet udviklet i forventning om øget konkurrence til dansk tv fra udenlandske kanaler, men den er også blevet til gennem uafhængige ad hoc beslutninger, der fx på den ene side fremmede udenlandske kanalers adgang og på den anden side forsøgte at lede danskerne forbrug i retning af de danske kanaler og dansk produceret tv.

Det kan nu konstateres, at der ikke er sket nogen ændring i udenlandsk tv's rolle i forbruget. Ingen ved, hvordan forbruget ville have været uden den førte mediepolitik. Det er min vurdering, at det eneste, der kan tænkes at have øget den danske andel af forbruget, er eta bleringen af regionalt tv.

Det er især de tre sidste søjler i tabel 17, der er interessante med henblik på at vurdere dansk produceret tv's andel i forbruget. I tabellens højre halvdel kan det for 1994 aflæses

1. hvor stor en andel af forbruget på tv-landskabets niveuaer der var dansk
2. hvor mange forbrugs-timer af dansk oprindelse disse niveuaer bidrog med
3. hvor stor en andel af det samlede forbrug af dansk produceret tv de enkelte elementer i tv-landskabet bidrog med.

Det er disse størrelser, tv-politikkens mål skal formuleres i forhold til i sammenhængen her. Det er disse tals aktuelle størrelse, der skal danne udgangspunkt for en vurdering af, om der er behov for en ændret tv-politisk indsats.

Det fremgår af tabel 17's sidste søjle, at de offentlige danske tv-kanaler klarede sig endnu bedre i konkurrencen om den dansk producerede del af tv-forbruget end i konkurrencen om det samlede tv-forbrug. Men tabellen viser altså også, at de offentlige kanaler ikke løftede opgaven bedre end 10 år tidligere. Halvdelen af befolkningens gennenmsnitlige tv-forbrug var af udenlandsk oprindelse i 1994 som i 1985.