6. Oversigt over og sammenligning mellem udenlandsk tv's rolle i udbud og forbrug af tv i 1994

De isolerede analyser af udbudet og forbruget er både nødvendige og interessante i sig selv, men det er helt centralt også at sammenholde udenlandsk tv's rolle i forbruget i forhold til transnationaliseringen af udbudet. En sådan sammenligning belyser seernes præferencer i den hårde udvælgelse af et forbrug, der er relativt meget beskedent i forhold til udbudets næsten overvældende omfang. Konfrontationen mellem udbud og forbrug udgør et væsentligt bidrag til at kunne vurdere konsekvenserne af fremtidige ændringer i udbudet af kanaler og tv-programmer. - Ved at koncentrere sammenligningen om 1994 kan den også tjene som oversigt over den aktuelle situation som afrunding på gennemgangen i de foregående kapitler.

Tabel 18 medtager alle `mål' eller udtryk for udenlandsk tv's rolle i det danske tv-landskab, der har været anvendt for hele udbudet og hele forbruget i kapitel 4 og 5. Frem til den dobbelt optrukne linie viser tabellen kanal- og kanalniveauers andel af forskellige dele af udbud og forbrug (lodret læsning af de fire første dobbelt-søjler). De to sidste dobbelt-søjler viser (ved vandret læsning), hvor stor en del af kanalens (-niveauets) udbud og forbruget af dette, der var dansk produceret.

De første tre søjler i tabellen viser tv-landskabets samlede udbud og forbrug og forbrugets andel af udbudet (udnyttelsesgraden). Det er på forhånd indlysende, at forbruget må udgøre en meget beskeden del af det samlede udbud. Udnyttelsesgraden er med andre ord lav.

Den lave udnyttelsesgrad kan opfattes som et `spild', der falder, når man bevæger sig fra det udenlandske udbud, over det private danske udbud, det danske udbud som helhed, DR, offentlige danske kanaler til TV 2. Reelt kan man dog kun afgøre, om der er tale om `spild', hvis man kender spredningen eller forskelligartetheden i udbudet og forbruget bedre, end det er muligt ud fra gennemgangen her.

Den ensartethed i flere dimensioner mellem forskellige dele af tv-landskabet, der (også) fremgår af den samlede redegørelse i kapitel 4 og 5, tyder på, at udbudets omfang og de mange kanaler ikke kun bidrager til alsidighed i udbud og forbrug og en bedre behovstilfredsstillelse for seerne, men også i høj grad er udtryk for `spild' i form af gentagelse og/eller i form af et stort udbud, der bruges meget lidt. I så fald er der tale om et `spild', der tilsyneladende er prisen for de sidste 10 års øgede liberalisering og konkurrence i tv-landskabet.

Da der er tale om et vejet udbud, kan udnyttelsesgraden for de kanaler, der ikke når hele befolkningen, sammenlignes med de øvrige udnyttelsesgrader, men bør for en sikkerheds
skyld vurderes med forsigtighed (da der indgår skøn i disse sammenhænge). - Der er en voldsom forskel mellem udnyttelsesgraden af udenlandske og danske kanaler og mellem de danske indbyrdes, hvor udnyttelsesgraden kun er halvt så stor for de private som for de offentlige kanaler.

Tabel 18: Sammenligning af udenlandsk tv's rolle i (vejet) udbud og forbrug på forskellige niveauer i tv-landskabet, 1994

        Kanaler /       Totalt   Totalt   Forbru-  Andel    Andel    Andel af   Andel af   Andel     Andel af   Dansk     Dansk      
     Kanal-niveau       udbud    forbrug  gets     af       af       udbudet    forbrug    af        forbru-    produ-ce  produ-cer  
                                          andel    totalt   totalt   fra        (af        dansk     get af     ret       et andel   
                                          af       udbud    forbrug  danske     udbud)     produ-ce  dansk      andel     af         
                                          udbudet                    kanaler    fra        ret       produce-r  af udbud  forbrug    
                                                                                dan-ske    udbud     et tv                           
                                                                                kana-ler                                             
                         Timer   Timer       %     %           %     %              %      %             %      %             %      
 DR                       3.749   282      8        9        30       34         35         47        39         62        69        
 TV 2                     3.563   387      11       9        42       32         48         37        53         52        60        
 Offentligt dansk tv      7.312   669      9        18       72       66         83         84        92         58        69        
 TV 3                     2.312   86       4        6        9        21         11         9         5          20        30        
 Lokal-tv                  1.440  52       4        4        6        13         6          7         3          25        25         
 Privat dansk tv           3.572  138      4        9        15       34         17         16        8          .         28         
 Danske kanaler          11.064   807      7        28       87       100        100        100       100        45        62        
 Udenlandske kanaler     28.874   124      0,4      72       13       -          -          -         -          0         0         
 Totalt                  39.938   931      2        100      100      -          -          -         -          -         53        
Oversigten er baseret på tabellerne 10,11,12,13,14. Bemærk at der, som det fremgår af tabellens overskrift, er tale om beregninger ud fra det vejede udbud, det vil sige det faktiske antal sendetimer vejet med penetrationen. - Det skal erindres, at det ikke på grund af datamaterialet kan undgås, at der er små afvigelser fra de tilsvarende tal i andre sammenhænge, og at der indgår vurderinger og afrundinger. - I næstsidste søjle er tallene for TV3 og lokal-tv skøn, jævnfør at det er undladt at anføre noget tal for "privat dansk tv".

Hovedparten af forbruget er knyttet til den danske del af tv-landskabet. Tabellens 6. og 7. søjle viser, hvor store andele af udbudet og forbruget, der var knyttet til kanaler og kanalniveauer i den danske del af tv-landskabet. Det fremgår, at de private kanaler stod for 34% og de offentlige for 66% af udbudet fra danske kanaler, men i forbruget af dette udbud øges den offentlige del væsentligt og den private halveres i forhold til andelen af udbudet. (Det samme forhold er endnu mere markant ved en tilsvarende sammenligning mellem den danske og udenlandske del i hele tv-landskabet). De offentlige kanalers andel af forbruget fra de danske kanaler var altså 83% i 1994. DR og TV 2 havde omtrent samme andel af udbudet, medens TV 2 havde en væsentlig større andel af det samlede forbrug end DR.

De sidste to søjler før den dobbelte linie viser fordelingen af udbudet og forbruget af dansk produceret tv. Da de offentlige kanaler svarede for 84% af dette udbud, men 92% af forbruget, synes seerne at have haft en større præference for det dansk producerede tv, der vistes i de offentlige kanaler end i de private (TV3). En anden - nok mindre sandsynlig - tolkning er naturligvis, at der var en større præference for de private kanalers udenlandsk producerede udbud end for de offentlige kanalers udenlandske udbud.

Da der er tale om et vejet udbud, fremgår det tilsyneladende, at TV3's danske udbud ikke havde en særlig stor gennemslagskraft, idet kanalen stod for 9% af det dansk producerede udbud, men kun for 5% af forbruget af dette udbud. - Det skal huskes, der indgår skøn i beregningen af disse tal.

DR sendte 47% og TV 2 37% af det dansk producerede udbud i 1994. - I forhold til fordelingen af forbruget viser det, at kvalitet i seernes opfattelse med sikkerhed ikke kun handler om nationalitet. Da forskellene i udbudets sammensætning på programkategorier var begrænsede, betyder det enten, at disse forskelle var væsentlige for seernes valg, eller også er det en påmindelse om, at det er en begrænset del af kvalitetsdimensionerne, der kan opfanges i en undersøgelse af denne type, der fx slet ikke nærmer sig udsendelsernes "æstetik", sendefladens opbygning, udsendelsernes rytme og meget andet.

Det ændrer ikke, at det er iøjenfaldende, at TV 2 (her inklusive regionerne) med en langt mindre del af den danske produktion opnåede en langt større del af forbruget af dansk tv end DR.

De to sidste søjler er som nævnt af en anden karakter end resten af tabel 18. De viser den dansk producerede andel af kanalernes (-niveauernes) udbud og forbruget af dette udbud. Der var en betydelig forskel mellem niveauet for den danske andel i DR's udbud og (især) forbrug og for de resterende dele af tv-landskabet. - TV 2 (og især de private kanaler hvor der er tale om skøn) trækker niveauet for den dansk producerede andel ned i både udbud og forbrug.

Ved at sammenligne tabel 7a og 14, der viser sammensætningen på programkategorier for udbudets og forbrugets forskellige dele for de offentlige kanaler, fremgår det igen, at DR både i 1993 og 1994 havde en større dansk andel i udbud og forbrug end TV 2. Sammenligningen viser også, hvordan seerne opprioriterede de dansk producerede dele i deres forbrug i forhold til udbudet, specielt i relation til TV 2, således som det er illustreret i nedenstående oversigt:

                          1993                1994                               
            Udbudets               Forbrugets    Udbudets              Forbrugets  
            danske del             danske del  danske del              danske del  
DR:            64%         ->      72%                62%      ->      70%         
TV 2:          53%         ->      66%                52%      ->      68%         
DR / TV 2      59%         ->      69%                58%      ->      69%         

Forholdet viser sig naturligvis også i udnyttelsesgraden, der (bl.a.) er en konsekvens af seernes valg mellem kanaler og mellem forskellige dele af disses programflade, jævnfør nedenstående oversigt, der viser udnyttelsesgraden i udbudets tre dele:

                                    Udnyttelsesgrad i 1994   
                                                       
                    Dansk del af udbud  Udenlandsk del af udbud  Hele udbudet    
DR..................        8%          6%                       7%              
                                                               
                                                                         
TV2.................       14%          7%                       11%             
                                                               
                                                                          
DR/TV 2.............       11%          7%                       9%              
                                                                 

For DR's vedkommende prioriterede seerne konsekvent den udenlandske del af udbudet lavere i deres forbrug af alle programkategorier - med én markant undtagelse, drama/fiktion. Den dansk producerede del af drama/fiktion var stort set den samme i både udbud og forbrug - måske fordi det er urealistisk med en højere udnyttelsesgrad?

Seerne opprioriterede de 100% dansk producerede nyheder stærkt i forbruget sammenlignet med udbudet, specielt i DR-forbruget. - Aktualitet nedprioriteredes i lige stort omfang for begge kanaler.

Reklameindslagene på TV 2 udgjorde kun en lidt mindre del af forbruget end af udbudet (fra 13% til 10% i 1993 og 9% i 1994). Det forholdt sig væsentligt anderledes med kanalernes egenreklame, der groft sagt blev halveret fra små 10% i udbudet til ca. 5% i forbruget. (Det synes altså at komme an på reklamens art, om seerne undgår/kan undgå reklameindslag - eller er der andre forklaringer?).

Tv-forbrugets spredning på national baggrund var mindre end spredningen i udbudet. - Nordisk producerede programmers andel blev reduceret. Der skete en svag reduktion af US-programmer i DR-forbruget og en svag forøgelse i TV 2- forbruget (hvor andelen i forvejen var større i udbudet). Tilsvarende, men stærkere modsat rettede bevægelser fandt sted i forbindelse med forbruget af udenlandsk og amerikansk drama/fiktion. Denne programkategori blev altså stærkt reduceret i DR-forbruget og kraftigt øget i TV 2-forbruget i forhold til andelen i de respektive udbud.