3. Fagbladsmediets omfang: antal blade og oplag

Kapitlet dækker referencerammens andet trin i beskrivelsen af fagbladsstrukturen. Formålet er at belyse mediets `omfang' forstået som antallet af blade, deres udgivelseshyppighed og oplag. Det er elementære data for andre (trykte) medier og et nødvendigt fundament for at arbejde med andre dimensioner af fagbladsmediet og for at kunne sammenligne dets udbredelse med andre mediegrupper.

Tabel 1 sammenfatter antallet af fagblade og deres årsoplag fra 1953 til 1995. Bortset fra 1994 er tallene hentet fra eksisterende kilder. `Media Scandinavia søjlen' er identisk med "alle fagblade". - For 1994 er "alle fagblade" beregnet som en sum af DF-blade, SAFT-blade og restgruppen. Hvis tallene var baseret direkte på Media Scandinavia ville antallet af blade og især årsoplaget formodentlig være mindre. En tilsvarende fremtidig beregning kræver både udvidelse, ændring og koordinering af de fagbladsrelevante data. Tabel 1 er baseret på mange kilder og et puslespil af beregninger og tilpasninger til perioder og metoder. Kilder og noter er samlet i den grå ramme efter tabellen. Tabel 1: Oversigt over fagbladenes antal og oplag, 1953-1995

År

Media Scandinavia blade
Ikke-organiserede blade
Dansk Fagpresse blade

Antal
Års-

oplag:

mio

Gnst.

årsop-

lag i

1000

Antal
Års-

oplag i mio

Gnst.

årsop-

lag i

1000

Antal
Års-

oplag i mio

Gnst.

årsop-

lag i

1000

1953
400
48,0
120






1958
-
63,8
-






1963
474
79,4
168






1968
473
90,8
192






1973
458
99,7
218






1978
449
118,2
263






1983
478
138,7
309






1985






290
58,6
203
'86/87






288
59,3
206
'88/89
609
164,5
270
315
101,7
323
294
62.8
214
1990
(686)
-
-
(396)


290
61,4
212
1991






297
67,0
231
1992






292
63.2
213
1993






287
67,8
236
1994
609
131,6
216
281
27,9
99
293
62,4
213
1995






297
62,0
209
Kilder og noter findes i efterfølgende ramme. I 1994 indgår 35 SAFT-blade med et årsoplag på 41,3 mio og et gennemsnitligt årsoplag på 1.180 eksemplarer.

Kilder og noter til tabel 1.

Data for Media Scandinavia blade i 5-årsintervaller: Kjær-Hansen(1995), Christensen og Kjær-Hansen(1987 og 1991), Christensen(red)(1975), Rasmussen(red)(1971). - Oplaget er taget fra Media Scandinavia og omregnet til månedsbasis i kilderne og til årsbasis for formålet her. Der findes i disse kilder fordelinger på og krydstabuleringer mellem oplags- og udgivelsesfrekvens og detaljerede verbale kommentarer til udviklingen. På de givne præmisser er tallene pålidelige og omhyggeligt beregnet.

Parentesen om 1990-tallet skyldes, at beregningsgrundlaget er uklart i kilden (Dansk Oplagskontrol,1995).

Data for DF-bladene fra 1985 er fra de pågældende års Fagbladskatalog, hvoraf det seneste er fra 1996.

Data for SAFT-blade er beregnet i Sepstrup(1995) og korrigeret, som der er redegjort for i forbindelse med 1994-tallene.

Data for ikke-organiserede blade: Beregnet som difference mellem Media Scandinavia blade og af DF-blade for 1978, 1988/89 og 1990.

Beregning af 1994-tal: I forbindelse med beregningen af reklameomkostningerne for 1994 for fagblade er fra Dansk Oplagskontrol erhvervet en ad hoc udarbejdet liste over oplagsdata dækkende 1.7.93-30.6.94 for blade, der indgår i Media Scandinavia 1994, og som ikke var medlem af Dansk Fagpresse. Oplysningerne omfatter oplag, udgivelsesfrekvens og årsoplag.

Denne liste er renset for en række fejl. Listen omfatter flere SAFT-blade, der indgår i Sepstrup(1995). De er taget ud af beregningerne for de ikke-organiserede blade for at undgå dobbeltregning. Fem blade på listen er SAFT-blade, som ikke indgår i Sepstrup(1995), der kun omhandler blade med LO-fagforeninger som udgivere. Ud fra definitioner og afgrænsninger her skal disse blade indgå i beregningerne, men som SAFT-blade, og er tillagt de 30 blade og årsoplaget på 38,3 mio for SAFT-bladene i 1994.

På denne måde har det været muligt at beskrive DF-bladene, SAFT-bladene og bladene i 'restgruppen', hvis sum udgør "alle fagblade" som defineret her, og som for 1994 er anført i tabellens første søjle.

Tal for gennemsnitligt årsoplag er beregnet for formålet her.

Udviklingen 1953-1994: For "alle fagblade" (frem til 1994 identisk med fagblade medtaget i Media Scandinavia) er det en styrke, at de fra 1953 er opgjort efter samme metode; samtidig har disse historiske tal for hvert femte år begrænset værdi, fordi tallene afhænger af, hvilke fagblade der har fundet vej til Media Scandinavias spalter med henblik på deres interesse for annoncører. Der er formodentlig nogen men ikke alle SAFT-blade med i disse tal[23]. På grund af disse fagblades manglende interesse for annoncesalg har de ikke haft noget behov for at opbygge en statistik til støtte for salget på samme måde som medlemmerne af Dansk Fagpresse, hvis medlemstal i tabel 1 siger mere om brancheorganisationens attraktivitet end om udviklingen i fagbladsmediet. De to forhold kan i hvert fald ikke adskilles.

Udviklingen fra 1953 til 1994

Tabel 1 giver det bedst mulige indtryk af den historiske udvikling i antallet af fagblade og deres oplag[24]. Med de af- og begrænsninger, der er redegjort for, kan det med forsigtighed konkluderes, at antallet af fagblade er steget i den betragtede periode, hvor vægten især skal lægges på årene fra 1973[25]. Antallet af alle fagblade har formodentlig været nogenlunde konstant i 90'erne.

Den tilsyneladende kontinuerte langsigtede stigning dækker over en meget stor udskiftning i de blade, der indgår i Media Scandinavia. Der er redegjort detaljeret for dette i kilderne[26].

Fagblade er relativt lette at starte og lukke, og der sker en betydelig udskiftning gennem omlægninger og navneændringer. Det har betydning for den store udskiftning bag det stabile antal fagblade, at hovedparten ikke fungerer på markedsvilkår.

Antallet af fagblade steg med ca. 152% fra 1953 til starten af 90'erne og årsoplaget med 344%, jævnfør stigningen i det gennemsnitlige årsoplag i denne periode. I 90'erne har antallet af blade været konstant, men det dækker formodentligt over en betydelig udskiftning som i den foregående periode; det passer i hvert fald med, at årsoplaget er faldet med 20% svarende til faldet i det gennemsnitlige årsoplag. Selv om tallene er mangelfulde, virker tendenserne overbevisende.

Faldet i det gennemsnitlige årsoplag startede i begyndelsen af 80'erne. Dette behøver ikke være udtryk for en stagnation for et medie, der i højere grad lever af selektivitet end kvantitet. Tendensen til mindre oplag kan være en tendens til specialisering, der svarer godt til, at mediets grundlæggende selektive træk forstærkes i en periode, hvor andre medier udvikler sig til at omfatte stadig flere brugere. Både læsere og annoncører har behov for medier, der dyrker deres interesser og specialområder.

Det fremgår af tabel 2, at fagbladene på trods af alle underliggende ændringer har været helt ensartet fordelt på blade tilsluttet Dansk Fagpresse og ikke-organiserede blade. I 1978, 1988 og 1994 (fraregnet SAFT-bladene) har antallet af ikke-organiserede blade konstant udgjort 52%. - I 1994 var fagbladene fordelt på 47% ikke-organiserede, 47% tilsluttet Dansk Fagpresse og 6% tilsluttet SAFT[27].

I DF-gruppen er der ingen udviklingstendens i antallet af blade og deres årsoplag, der svinger usystematisk omkring niveauet for 1994-tallene. Det gennemsnitlige årsoplag er på niveau med hele fagbladsgruppen.

SAFT-gruppens 35 fagblade har et samlet oplag på 2/3 af DF-bladenes og et samlet oplag, der er dobbelt så stort som for restgruppens 281 blade. SAFT-bladene har langt det største gennemsnitlige årsoplag på over 1 mio. eksemplarer. 1994-tallene må antages at være typiske for det niveau bladgruppen har ligget på i 90'erne.

Der er sket en koncentration og rationalisering i LO-forbundenes bladvirksomhed, der formodentlig over de sidste fem år har medført et stigende gennemsnitlig årsoplag. Nogle af de største blade er i gang med en udvikling i retning af familieugeblade. Ifølge SAFT er der sket en kraftig vækst i branche-, klub- og lokalblade, der kompenserer for det tab i selektivitet, som det stigende oplag nødvendigvis må medføre.

SAFT-bladene udgør en relativt langt mere homogen gruppe end DF-bladene og restgruppen, der spænder over enhver tænkelig type af blad, som man kan finde på at kalde "fagblade m.v.".

Det er ikke muligt at vurdere udviklingen for de ikke-organiserede blade.

Vurderet ud fra undersøgelserne i 1973 og 1974[28] udgør figur 1's "anonyme fagblade" 75% af alle fagblade og den her undersøgte gruppe altså 25% af alle fagblade. I figur 2 udgør de undersøgte blade 32% af alle fagblade. Når usikkerheden i tallene tages i betragtning er det altså stort set en uændret del af isbjerget, der befinder sig under vandet.

Den `anonyme' gruppe af fagblade havde en lavere udgivelseshyppighed end fagblade, der indgik i Media Scandinavia i 1974, men flest blade for alle udgivelseshyppigheder. Der var altså også fx flest `anonyme' ugeblade. Det er en interessant iagttagelse, der formodentlig stadig er gyldig. - Det er ikke muligt at opstille hypoteser om resultaterne af en aktuel undersøgelse af de anonyme blade og deres betydning, men det er en svag forskning, der har ladet og fortsat lader denne gruppe henstå i anonymitet.

Hidtil har man kun kendt navn, adresse og udgiverens oplysning om oplag for halvdelen af de fagblade, der indgår i undersøgelsen her. I forhold til alle 1.900 fagblade betyder det, at kun 15% er beskrevet med yderligere oplysninger.

Det siger meget om informationsniveauet om fagbladene, at muligheden for at belyse alle fagblade for 1994 på baggrund af eksisterende data har krævet held i form af (1) starten på de nye reklameundersøgelser, (2) SAFTs beslutning om for første gang at få en samlet fremstilling af denne gruppe af blade og ved (3) at tidsperioderne for (1) og (2) falder godt sammen. Ud over held har det krævet et urimeligt stort `fodarbejde', fordi datagrundlaget er af lav kvalitet og ikke muligt umiddelbart at bearbejde med andet end lommeregner.

Den efterfølgende grå ramme redegør og diskuterer afvigelser mellem Andersen(1995) og tabel 1.

Da Andersen(1995) er udgivet af Medieudvalget, må det være rigtigst at gøre opmærksom på, at der i denne kilde findes en opgørelse over fagbladenes antal fra 1984-1992, hvis afvigelser fra tallene i tabel 1 er svære at gennemskue. For at tallene i Andersen(1995) for DF-bladene kan passe, må de inkludere et stærkt varierende antal SAFT-blade. Antallet af "alle reklamebærende fagblade" (et begreb der ikke er defineret) angives i Andersen(1995) til 1984:478; 1986: 540; 1988: 609; 1990: 576; 1992: 578. - Disse tal er ikke alene ganske svingende, men også både identiske med og afvigende fra "alle fagblade" i tabel 1 på en måde jeg ikke kan forklare, da deres oprindelse ikke er forklaret, men meget tyder på, at baggrunden for tallene er forskellig i hvert fald med hensyn til inddragelse af SAFT-bladene. - Jeg har valgt ikke at medtage tallene fra Andersen(1995) i tabel 1, da de i modsætning til tabellens tal ikke er (klart) dokumenterede.

Det må i denne sammenhæng noteres, at Andersen(1995) altså har et bud på udviklingen fra 1988/89 til 1992, medens jeg har opgivet specielt at belyse denne periode (til 1994) på grund af uløselige metodiske problemer og manglende data, problemer der i høj grad skyldes manglende information om SAFT-bladenes art, antal, oplag og udgivelseshyppighed i de pågældende år.

Fagbladene i 1994

Den voldsomme ophobning af tal i dette afsnit skyldes, at beskrivelsen på det nuværende vidensniveau for fagbladene er et mål i sig selv. Der er ikke andre pejlinger for analysen, der heldigvis fører til resultater i form af generelle karakteristika for hele fagbladsmediet og de tre delgrupper.

Udgangspunktet for at beskrive alle fagblade efter udgivelseshyppighed, oplag per nummer og årsoplag er separate analyser for blade tilsluttet Dansk Fagpresse, blade tilsluttet SAFT og den gruppe af fagblade, der ikke tilhører en brancheorganisation (restgruppen).

Beskrivelsen af oplag m.m. medtager de tre `organisatorisk' bestemte grupper med henblik på (1) at undersøge deres betydning for hele mediet og (2) at undersøge om der er andre forskelle på de tre grupper end bladenes organisering. Det sker uden forhåndsantagelser, da den eneste viden før beregningerne for SAFT- og restgruppen var knyttet til den (halv)del af fagbladsmediet, der udgøres af DF-bladene, der med rette eller urette ofte i mediekredse opfattes som synonyme med "fagbladsmediet", fordi annoncørvinklen i usædvanlig grad har domineret opfattelsen af fagbladsmediet og naturligvis på grund af Dansk Fagpresses aktiviteter og markedsføring af organisationen og dens blade[29].

I alt bestod fagbladsmediet i 1994 af 609 blade med et samlet årsoplag på ca. 132 mio. eksemplarer. Bladenes fordeling på de tre grupper fremgår af tabel 2. Tabel 2: Fagbladene fordelt på tre grupper

Bladgruppe

Antal blade i gruppen
Årsoplag for gruppen

antal
%
i 1000 ex.
%
DF-blade
293
48
62.436
48
Restgruppen
281
46
27.902
21
SAFT-blade
35
6
41.316
31
Alle fagblade
609
100
131.654
100
Kilder: Dansk Fagpressekatalog `96 og Media Scandinavia 1995; beregninger på grundlag af Dansk Oplagskontrols opgørelse af restgruppen, (se note tabel 2), og Sepstrup(1995). - DF-bladene er oplagskontrollerede af Fagbladenes Medie Kontrol eller Dansk Oplagskontrol; enkelte blade i de to andre grupper er DO-kontrollerede, specielt blade med stort oplag og interesse i annoncesalg. For hovedparten af disse blade stammer oplysninger fra udgiveren som anført i Media Scandinavia og for SAFT-bladene fra oplysninger fra SAFT bearbejdet og kontrolleret i Sepstrup(1995).

Knap halvdelen af bladene er tilsluttet Dansk Fagpresse; næsten lige så mange blade hører til restgruppen, og SAFT-bladene udgør 6% af det samlede antal fagblade.

Som det må forventes ud fra det gennemsnitlige årsoplag i tabel 1, er der ingen sammenhæng mellem gruppernes andel af antallet af blade og andelen af det samlede årsoplag. Det er specielt iøjnefaldende for de relativt få blade i SAFT-gruppen, der udgør ca. 30% af årsoplaget; DF-bladene står for ca. 50% og restgruppen for ca. 20% af årsoplaget.

Total- og gennemsnitstallene i tabel 2 dækker over en stor spredning mellem bladene på udgivelseshyppighed, oplag per udgivelse og årsoplaget. Spredningen er større end for nogen anden bladkategori, fordi andre bladgruppers udgivelseshyppighed varierer langt mindre eller slet ikke, og fordi forskellene mellem mindste og største oplag ikke findes større i andre grupper af trykte medier. - Opgjort efter udgivelseshyppighed repræsenterer fagbladene både kvartalsblade, månedsblade og ugeblade.

Fordelingen af fagbladene på udgivelseshyppighed fremgår af bilagstabel 1.1., der viser antallet af blade og årsoplaget for hver af de fire grupper i tabel 2 fordelt på de fem grupper af udgivelseshyppighed, som anvendes i Dansk Fagpresses medlemsstatistik[30].

Bilagstabellen er udgangspunkt for beregning af tabel 3 , der viser alle fagblades fordeling på antal blade og årsoplag, og de efterfølgende tabeller 4 og 5, der viser de tre fagbladsgruppers andel af blade og årsoplag i forhold til udgivelseshyppighed. De tre tabeller udgør sammen med bilagstabel 1.1. grundlaget for den efterfølgende beskrivelse og analyse. Tabel 3: Fagbladenes fordeling på udgivelseshyppighed

Udgivelseshyppighed

Alle fagblade i 1994
Antal numre per år
Antal blade
Årsoplag i 1000 ex.

antal
%
antal
%
`Kvartalsblade': 4-8
248
41
18.977
14
`Månedsblade': 9-12
262
43
39.228
30
`14-dagesblade': 13-26
73
12
26.243
20
`Ugeblade': 40-52
26
4
47.206
36
Alle fagblade
609
100
131.654
100
Kilde: Se tabel 2; i forhold til bilagstabel 1.1. er de to 14-dages grupper slået sammen

Det fremgår af tabel 3, at 86% af alle fagblade med 44% af årsoplaget har en udgivelsesfrekvens på 12 eller mindre, ligeligt fordelt på `måneds- og kvartalsblade'. De 27 fagblade (4%), der udkommer ugentligt eller næsten ugentligt, står for 36% af årsoplaget.

Fagbladene er altså både karakteriseret ved stor spredning i udgivelseshyppighed og en koncentration af antallet af blade på lav udgivelseshyppighed og af årsoplaget på blade med høj udgivelseshyppighed; der er en betydelig koncentration af årsoplaget i forhold til antallet af blade.

Det forekommer afgørende for yderligere indsigt i fagbladsmediet at finde ud af, hvad der i øvrigt karakteriserer henholdsvis `kvartals- og månedsbladene' og `ugebladene'. Det første er en meget omfattende opgave, mens en nærmere undersøgelse af de tilsyneladende oplagsmæssigt store `ugeblade' er mere overkommelig på grund af det mindre antal blade. - Det siger naturligvis ikke noget om vigtigheden af de to opgaver.

SAFT-bladene fordeler sig præcis som hele fagbladsgruppen på udgivelseshyppighed, altså med en koncentration omkring 12 eller færre årlige udgivelser (30 af de 35 blade) og to `ugeblade'. På trods af de få blade er altså også SAFT-gruppen præget af både heterogenitet og koncentration i sammenhængen her. 36% af årsoplaget kommer fra de 71% af bladene, der er `kvartalsblade', og 49% af årsoplaget fra de to blade (6%), der udkommer ugentligt.

DF-gruppen er mindre koncentreret end helheden om blade med lav udgivelseshyppighed, men det drejer sig dog om så meget som 75% af alle gruppens blade. Hovedparten af `ugebladene' findes i DF-gruppen, idet 19 af de 26 `ugeblade', der udgør 36% af hele mediets årsoplag (tabel 3) tilhører denne gruppe af blade. I forhold til de to øvrige bladgrupper fordeler DF-bladenes årsoplag sig forholdsvis jævnt på udgivelseshyppighed, idet 24% er `månedsblade', 29% er `14-dagesblade' og 38% er `ugeblade'.

Restgruppen er kraftigere koncentreret om blade med lav udgivelseshyppighed end de to øvrige grupper, idet 94% af bladene udkommer mindre end 12 gange om året. Gruppen har fem `ugeblade', der dækker 10% af restgruppens oplag.

Fagbladenes antal og årsoplag kan naturligvis også analyseres på den `modsatte led'; det vil sige ved at se på, hvor stor en andel DF-blade, SAFT-blade og restgruppen udgør inden for forskellige kategorier af udgivelseshyppighed, oplag og årsoplag. For alle fagblade fremgår det af tabel 2.

Tabel 4 og tabel 5 illustrerer denne tilgang med de tre bladgruppers andele af antal blade og af årsoplaget inden for `kvartals-, måneds-, 14-dages- og ugeblade'[31].

Bladgruppernes andel af hele fagbladsmediet i udgivelsesintervaller (tabel 4 og tabel 5) afhænger naturligvis i høj grad af de enkelte bladgruppers absolutte størrelse (tabel 2).

Blandt `kvartalsblade' udgør restgruppen flertallet, efterfulgt af SAFT-bladene og DF-bladene, mens det for de tre øvrige grupper gælder, at DF-bladene er størst, efterfulgt af restgruppen og SAFT-bladene.

Mønsteret er betydelig mere broget, når det gælder årsoplaget, der for de fleste formål er væsentligere end antallet af blade. Restgruppen dominerer `kvartalsbladene', og DF-bladene dominerer i endnu højere grad `14-dagesbladene'. SAFT-gruppen spiller en næsten lige så stor rolle som DF-bladene i forhold til `kvartals-, måneds og ugeblade'.

Ovenstående resultater demonstrerer, at yderligere analyser af de tre bladgruppers `markedsandele' kun giver en begrænset yderligere indsigt i forhold til oplag, årsoplag og udgivelseshyppighed for fagbladsmediet. Den resterende analyse af fagbladenes antal og oplag koncentreres derfor om hele fagbladsgruppens fordeling på oplagsstørrelser og årsoplag.
Tabel 4: Bladgruppers andel af antal blade efter udgivelseshyppighed

Udgivelseshyppighed

Andel af udgivelseskategorier, antal blade

Antal numre per år

DF-blade
SAFT-

blade

Rest-

gruppe

Alle fagblade

[Sigma]


%
%
%
antal
%
`Kvartalsblade': 4-8
34
2
64
248
100
`Månedsblade': 9-12
5
10
38
262
100
`14-dagesblade': 13-26
74
4
22
73
100
`Ugeblade': 40-52
73
8
19
26
100
Alle fagblade
48
6
46
609
100
Kilde: Se tabel 2 og bilagstabel 1.1. hvis to 14-dages grupper er slået sammen.

Tabel 5: Bladgruppers andel af årsoplag efter udgivelseshyppighed

Udgivelseshyppighed

Andel af udgivelseskategori, andel af årsoplag

Antal numre per år

DF-blade
SAFT-

blade

Rest-

gruppe

Alle fagblade

[Sigma]


%
%
%
i 1000 stk
%
`Kvartalsblade': 4-8
25
21
56
18.977
100
`Månedsblade': 9-12
39
36
24
39.228
100
`14-dagesblade': 13-26
70
11
19
26.243
100
`Ugeblade': 40-52
51
44
5
47.206
100
Alle fagblade
48
21
31
131.654
100
Kilde: Se tabel 2 og bilagstabel 1.1. hvis to 14-dages grupper er slået sammen.

Tabel 6 viser, hvordan antallet af blade og årsoplaget er fordelt på oplagsstørrelser, og tabel 7 hvordan fordelingen er i forhold til størrelsen af årsoplaget. Fra forskellige vinkler bekræfter disse to tabeller hovedresultatet fra tabel 3, nemlig at fagbladene både er karakteriseret ved heterogenitet og koncentration.

Det fremgår af tabel 3, at fagbladene er karakteriseret ved lav udgivelseshyppighed i forhold til andre trykte medier[32]. Dette forhold er så at sige indbygget i afgrænsningen af fagbladene i forhold til de øvrige trykte medier. Det er derfor mere bemærkelsesværdigt, at fagbladsmediet også rummer flere måneds- og især 14-dages- og ugeblade end de grupper, der normalt omtales som ugeblade og magasiner.

Tabel 6 viser, at fagbladene også er karakteriseret ved et stort antal blade med små oplag. Der er en jævn fordeling på oplag op til 100.000 eksemplarer, men koncentrationen og forskelligartetheden i fagbladsgruppen slår alligevel også igennem i forhold til oplagsstørrelser, idet kun 17 blade (3%) med oplag over 100.000 står for 29% af årsoplaget eller mere end de 81% af bladene med oplag op til 20.000, der har 27% af fagbladenes samlede årsoplag.

I forhold til antallet af blade forskyder DF-gruppen sig mod de større oplag og restgruppen mod de mindre, medens SAFT-bladene er helt atypiske, idet næsten halvdelen af bladene og 95% af årsoplaget befinder sig i de to største oplagsgrupper. Kombinationen af oplagsstørrelse og udgivelsesfrekvens medfører fx, at SAFT-bladene har næsten samme årsoplag som DF-bladene i de to største årsoplagsgrupper (bilagstabel 1.2.).

Fagbladenes fordeling på udgivelseshyppighed og oplag per eksemplar slår naturligvis igennem i forhold til årsoplaget. 65% af fagbladene har 10% af årsoplaget, medens ca. 10% af bladene (en gruppe på 56 blade) tegner sig for 65% af årsoplaget, se tabel 7. Tabel 6: Fagbladenes fordeling efter oplag

Alle fagblade i 1994

Oplag: ex. per nr.
Antal blade
Årsoplag

antal
%
i 1000 stk.
%
Under 2.000
100
16
1.145
1
2.000-4.999
167
27
5.827
4
5.000-9.999
136
22
11.589
9
10.-19.999
99
16
16.679
13
20.000-99.999
90
15
57.642
44
100.000 -
17
3
38.772
29
Alle fagblade
609
99
131.654
100
Kilde: Se tabel 2; fordelingen for DF-blade, SAFT-blade og restgruppen findes i bilagstabel 1.2.

DF-bladenes fordeling på årsoplag svarer til hele bladgruppens, medens SAFT-bladene er stærkt koncentreret både antal- og oplagsmæssigt omkring de to største grupper af årsoplag. Restgruppen ligner DF-bladene med hensyn til disse fordelinger, men med en klar forskydning i retning af de to mindste grupper af årsoplag (bilagstabel 1.3.).


Tabel 7: Fagbladenes fordeling efter årsoplag

Alle fagblade i 1994

Årsoplag i 1.000
Antal blade
Årsomsætning i 1000 ex.

antal
%
antal
%
Under 25.000
185
30
2.407
2
25.000-99.999
212
35
11.085
8
100.000-499.999
156
26
32.704
25
500.000 -
56
9
85.458
65
Alle fagblade
609
100
131.654
100
Kilde: Se tabel 2; fordelingen for DF-blade, SAFT-blade og restgruppen findes i bilagstabel 1.3.

Der er mange tal i dette afsnit. Der er flere tal og flere krydsnings- og beregningsmuligheder i bilag 1. I Dansk Fagpressekatalog kan man yderligere finde DF-bladenes "oplag per nummer" for udgivelses-, oplags- og årsoplagsgrupperne. Det er muligt, men besværligt også at beregne dette tal for de to andre grupper. For DF-bladene er der i den seneste medlemsstatistik[33] en opgørelse af reklameomsætningen i de anvendte kategorier, ligesom det er muligt for denne gruppe af blade - og andre blade der er DO-kontrollerede - at finde en detaljeret fordeling af oplaget[34].

De store fagblade

Når fagbladsmediet beskrives i dimensioner som antal, oplag, udgivelseshyppighed og årsoplag, fremstår det klart, at bladene er meget forskellige og mediet som sådant heterogent. Det er lige så klart, at bladgruppen er karakteriseret ved groft sagt at samle sig i to hovedgrupper bestående af mange små og få store fagblade, hvor "lille" og "stor" skal forstås som få og mange udgivelser eller små, henholdsvis store oplag og årsoplag.

Hensigten med dette afsnit er at identificere de `store' fagblade for at få et indtryk af, hvilke konkrete blade der er tale om, og hvad der i øvrigt karakteriserer disse blade ud over, at de er `store', forstået som blade med oplag på mindst 100.000 og/eller en udgivelseshyppighed mellem 40-52.

Det var min forhåndsforventning, at anvendelsen af disse kriterier ville medføre dannelse af en mere homogen delgruppe med klarere sammenhænge mellem oplag, udgivelseshyppighed og årsoplag end hele mediet udviser - og naturligvis at denne gruppe af blade ville dække en væsentlig del af fagbladenes samlede årsoplag.

De `store' blade er beskrevet i bilag 2, hvis tilblivelse er forklaret i nedenstående grå ramme.

Det er ikke klart, hvad et stort oplag er. Det kunne fastlægges i forhold til det gennemsnitlige oplag for alle fagblade. I 1994 var det gennemsnitlige DF-oplag 12.573 og for SAFT-bladene 71.757[35], men datamaterialet tillader kun med indsats af megen tid en tilsvarende beregning for restgruppen, og det samlede datamateriale tillader ikke en beregning af det gennemsnitlige oplag for alle fagblade. - Med henblik på dette afsnit er "store" blade derfor fastlagt som blade, der udkommer 40-52 gange om året og/eller har et oplag på 100.000 eller mere per nummer.

Som datamaterialet foreligger er det ikke praktisk muligt at krydstabulere udgivelseshyppighed og oplagsstørrelse. Hertil kommer et ønske om at kende identiteten af de `store' blade og dermed deres årsoplag, udgivere - og med henblik på senere formål - antallet af læsere.

Ved at bruge Kristensen(1995) frem for Dansk Fagpressekatalog `95 er det muligt at få en egentlig liste over DF-bladenes oplag og udgivelseshyppighed[36]. Fra denne og listerne over SAFT-bladene og restgruppen, der i øvrigt har udgjort grundlaget for tabellerne 2-7, er bilag 2 konstrueret manuelt. Bilaget rummer opdelt på de tre bladgrupper en alfabetisk liste over blade, der enten udkommer 40-52 gange om året eller har et oplag på 100.000 eller mere samt de øvrige karakteristika ved bladene, der er anvendt i det foregående.

Listen giver altså direkte et indtryk af, hvilke (få) blade, der i den foregående analyse har stået for væsentlige dele af fagbladsmediets årsoplag. Ved at gennemgå Fagpressekataloget og Media Scandinavia har det også været muligt at identificere udgiverne. Dette forhold er ikke medtaget i bilag 2, hvor bladene er placeret i udgivelses- og oplagsintervallerne med eksakt angivelse af disse størrelser og efterfølgende beregning af deres årsoplag; dermed er det også muligt i et vist omfang at inddrage "årsoplag over 500.000" som kriterie for "stor".

De enkelte fagblade i bilag 2 udgør en alt andet end homogen gruppe og giver tydeligt indtryk af, hvor forskelligartede blade, der falder under definitionen af "fagblade". Den samlede opstilling giver et næsten visuelt indtryk af en meget uensartet sammensat bladgruppe. Det fremgår også, at langt fra alle fagblade, der er omtalt som `ugeblade' i det foregående, udkommer 52 uger om året. DF-gruppen bidrager til bilag 2 med bladene med stor udgivelseshyppighed, og restgruppen og SAFT-gruppen leverer bladene med de store oplag. SAFT-gruppen har relativt langt flest blade med oplag på 100.000 eksemplarer eller mere.

Definitionen af store blade afgrænser 17 af 293 DF-blade (6%), 13 af 281 blade i restgruppen (5%) og 7 af de 35 SAFT-blade (20%), i alt et beskedent antal på 37 (6%) af de 609 fagblade, hvor SAFT-bladene er overrepræsenteret og restgruppen underrepræsenteret i forhold til deres andel af det samlede antal blade. Kun SID's "Fagbladet" opfylder begge kriterier for `stor' (og har et årsoplag over 500.000).

For DF-gruppen afgrænser definitionen af store blade knap halvdelen af gruppens samlede årsoplag, for restgruppen ca. 1/3 og for SAFT-gruppen ca. 2/3. I alt dækker de 37 `store' blade ca. 50% af fagbladenes samlede årsoplag. Afgrænsningen af `store' blade dokumenterer tydeligt den stærke koncentration i fagbladsmediet.

At få blade dominerer mediets samlede oplag er naturligvis ikke ensbetydende med, at de resterende mange blade ikke har andre former for betydning for deres udgivere, brugere, og annoncører (der søger høj dækning af specielle målgrupper); de resterende blade antages i høj grad at have klart afgrænsede temaer og modtagergrupper.

Blandt de resterende 572 blade, der deler halvdelen af det samlede årsoplag, er der 31 blade med et årsoplag over 1/2 mio., der ikke opfanges gennem største udgivelseshyppighed eller største oplag. De i alt 56 blade med årsoplag over 1/2 mio. eksemplarer dækker 2/3 af fagbladenes samlede årsoplag. Som økonomiske enheder og professionelle mediearbejdspladser må disse 56 blade dække en væsentlig del af fagbladenes potentiale.

Analysen af de `store' blade viser klart, at det ikke alene er høj udgivelseshyppighed kombineret med stort oplag, der giver de store årsoplag (over 1/2 mio.).

I DF-gruppen er der 30 blade med et årsoplag på mindst 1/2 mio., der tegner 2/3 af gruppens samlede årsoplag. Af disse blade indkredses 11 af de store blade. Bilagene 1 og 2 tyder tilsammen på, at de resterende 19 blade får deres store årsoplag gennem kombination af udgivelser i de næststørste udgivelses- og oplagsintervaller[37].

I restgruppen opfanger afgrænsningen syv af de 11 blade med oplag over 1/2 mio. De resterende blade er "Finans" (16 x 54.000 = 864.000 i årsoplag); "Neonguiden" (9 x 70.000 = 630.000) og Rotary Norden (8 x 65.000 = 520.000); det fjerde blad har ikke kunnet identificeres.

I SAFT-gruppen identificeres syv af de 15 blade med årsoplag over 1/2 mio., der tilsammen dækker 88% af SAFT-gruppens årsoplag. De resterende otte blade ligger i den høje ende af intervallet 20-99.999 i oplag og har en udgivelsesfrekvens mellem 9-12.

Gennem Media Scandinavia 1995 og Dansk Fagpressekatalog '95 kan udgiverne af de `store' blade i bilag 2 identificeres. På denne baggrund har jeg forsøgsvis placeret bladenes udgivere i kategorierne fagforbund, foreninger, faglige foreninger, branche- og erhvervsorganisationer, arbejdsgiverorganisationer, interesseorganisationer, forlag og offentlige.

En sådan fordeling af bladene kan ikke gøres entydigt, men godt nok til at det bliver klart, at der er form for foreninger bag langt de fleste blade, der ikke er kommercielt udgivne. Bortset fra foreninger domineres de store blade af to kategorier af udgivere: fagforeninger (i alt 11, heraf syv med tilknytning til LO), der tegner ca. 9 mio. (14%) af de store blades årsoplag og 12 kommercielt, forlagsudgivne blade, der står for ca. 25 mio. (38%) af årsoplaget. Tilsammen står disse to typer af udgivere altså for godt halvdelen af de store blades samlede oplag.

De forlagsudgivne fagblade er typisk orienteret mod de store erhverv, især handel, landbrug og industri. Der er ingen blade udgivet af arbejdsgiverorganisationer blandt de store, men fire branche- og erhvervsorganisationer, fire interesseorganisationer, tre faglige organisationer og én offentlig udgiver bag de store blade. Endelig er der ni udgivere, der kun kan karakteriseres som udprægede foreninger.

Det er altså ikke de mange små organisationers og foreningers, de helt specielle interessers, forenings-Danmarks blade, der indgår i denne gruppe.

Ud fra kulturelle, uddannelsesmæssige og demokratiske motiver og ud fra et ønske om at forstå befolkningens læsning og læsevaner bør de resterende 572 blade med et samlet årligt oplag på 66 mio. underkastes en nærmere analyse. I et vist omfang har annoncørerne også en interesse i dette. Uden en sådan interesse ville der ikke være brug for så mange flere end 37-56 blade i Media Scandinavia. Det er naturligvis også ønskeligt at etablere mere viden om de forholdsvis få blade, der dækker så stor en del af fagbladenes oplag - ikke kun på ad hoc basis men kontinuert. En afgørende hindring for dette er, at disse blade hver for sig ikke har de nødvendige økonomiske forudsætninger for at indgå i den regelmæssige mediestatistik, der i Danmark stort set alene udspringer af kommercielle interesser. Reelt er der tale om et hjørne af et stort mediestatistisk problem.

Sammenligning med andre grupper af trykte medier

Beskrivelsen af fagbladsmediet i elementære kvantitative dimensioner efterlader et klart indtryk af et medie, hvis omfang og forskelligartethed gør det uhyre vanskeligt at gennem- og overskue med hensyn til de andre forhold, der normalt anvendes til at beskrive og forstå en mediegruppe. Fagbladsmediet fremtræder som et omfattende, komplekst og heterogent medie.

Beskrivelsen efterlader også det indtryk, at alene fagbladsmediets kvantitet

indikerer en form for samfundsmæssig, individuel og økonomisk betydning, der så vidt jeg kan vurdere er meget lidt alment kendt og anerkendt. Ud fra et mediepolitisk og generelt samfundsmæssigt synspunkt taler alene mediets omfang for større opmærksomhed - og behov for yderligere indsigt.

Disse betragtninger om mediet `i sig selv' skal sættes i forhold til de øvrige store grupper af periodiske, trykte medier for at kunne vurdere fagbladsmediets situation i det samlede medielandskab. Er fagbladsmediet `usynligt', fordi det ikke fylder så meget i forhold til de øvrige periodiske medier i det trykte medielandskab?[38]

For at undersøge dette er antal blade og årsoplag for hovedgrupper af trykte medier samlet i tabel 8. En sådan direkte sammenstilling er tilsyneladende ikke foretaget tidligere, heller ikke uden fagbladene. Det kan naturligvis skyldes, at det kun er ud fra en samlet, overordnet, strukturel synsvinkel, at en sådan sammenstilling overhovedet giver mening. Men ud over sammenligningerne i tabel 11 af mediegruppernes læsere ser jeg ikke andre muligheder for meningsfuldt at placere fagbladene i forhold til de øvrige medier på basis af foreliggende data.

Problemerne med den eksisterende mediestatistik gør selv en sammenligning mellem disse enkle kvantitative forhold til en forholdsvis kompliceret sag. Selv om der er skåret igennem mange detaljer og usikkerheder, kræver tabel 8 en del noter i den efterfølgende grå ramme. Tabellens hovedkilde er Dansk Oplagskontrols opgørelser for 2. halvår 1994 suppleret med de foregående resultater vedrørende fagbladene. Tabel 8: Sammenligning af antallet af blade og årsoplag for de trykte hovedmediegrupper

Bladgruppe

Antal blade
Årsoplag

n
%
i 1000
%
Dagblade
35
5
471.619
60
Søndagsaviser
11
2
79.965
10
Ugeblade
9
1
87.374
11
Månedsblade
24
4
14.949
2
Fagblade
609
89
131.654
17
I alt
688
101
782.561
100
Kilder: Se teksten og uddybende noter i nedenstående grå ramme.

Noter, kilder m.m. til tabel 8:

Differencerne i forhold til figur 2 vedrørende antallet af blade i mediegrupperne skyldes udgangspunktet i Dansk Oplagskontrols fastlæggelse af disse og det forhold, at en række magasiner, herunder kundeblade og andre gratis blade, ikke er oplagskontrollerede. For formålet her har differencerne ingen praktisk betydning.

For de fire første mediegrupper med ensartet intern udgivelsesfrekvens er det meningsfuldt med henblik på sammenligning at beregne det samlede oplag per nummer (der multipliceret med udgivelsesfrekvensen udgør årsoplaget).

Dette tal er ikke med i tabel 8. Det er forbløffende ens for de fire grupper, nemlig 1,5 mio, 1,4 mio, 1,6 mio. og 1,2 mio. eksemplarer læst lodret. Det groft beregnede tal på 28 mio. som samlet oplag per udgivelse for fagbladene kan derimod ikke sammenlignes med de øvrige mediegruppers samlede oplag på grund af den meget forskelligartede udgivelsesfrekvens.

Distriktsblade er ikke medtaget i opgørelsen. Dansk Oplagskontrols "Oplagstal og Markedstal" for 2. halvår 1994 kan meningsfuldt anvendes for de fire første grupper i tabellen, fordi alle blade i disse grupper er oplagskontrollerede. Ifølge Andersen(1995), (der koncentrerer sig mere om overblikket end detaljeret præcision, og som der derfor er en række afvigelser fra på sammenlignelige områder) var der 303 distriktsblade i 1994 med et oplag per nummer på 8,3 mio. Det afgørende her er, at kun 78 af disse blade er omfattet af Dansk Oplagskontrol. Det er derfor ikke muligt at foretage beregninger af tal, der med rimelighed kan sammenlignes med de øvrige mediegrupper.

For dagbladenes vedkommende er medtaget kildens "dagblade" fraset to udgaver af Den Blå Avis, Erhvervsbladet og Der Nordschleswiger. Det daglige oplag anført i kilden er opregnet med 300 udgivelser per år for at finde årsoplaget.

Søndagsaviserne inkluderer Weekendavisen, men ikke det gratis distribuerede oplag af Vendsyssel Tidende. Årsoplaget er beregnet ud fra udgivelse i 52 uger.

For ugebladenes vedkommende er medtaget kildens 11 "ugemagasiner" fraregnet Anders And og Tipsbladet, således at opgørelsen medtager de ni ugeblade, der traditionelt medregnes til denne mediegruppe. Årsoplaget er beregnet ud fra udgivelse i 52 uger.

Tabel 8's dagblade, søndagsaviser, ugeblade og magasiner indeholder de blade, der normalt medregnes til disse hovedgrupper af trykte medier. For hver af grupperne er antallet af blade opgjort. Det relevante oplag er adderet inden for hver gruppe og multipliceret med antallet af årlige udgivelser.

Tabellen bekræfter naturligvis, at fagbladene totalt dominerer antallet af periodiske trykte medier, idet næsten 9/10 af disse hører til denne gruppe. Medregnes de i noten nævnte 303 distriktsblade, ville fagbladene udgøre knap 2/3 af alle trykte, periodiske publikationer.

Dette tyder umiddelbart på, (1) at fagbladene er en gruppe, der samler en række blade op, der ikke kan indgå i de øvrige grupper eller traditionelt ikke medtages i disse, og (2) at der er tale om et differentieret, alsidigt, vidtspændende og i meget høj grad specialiseret medie.

Til vurdering af en mediegruppes udbredelse (og brug) er årsoplaget for mediet et bedre udtryk end antallet af blade. Det mest overraskende ved tabel 8 er, at fagbladsgruppen målt i årsoplag er det næststørste trykte (periodiske) medie i Danmark med 17% af det samlede årsoplag på 783 mio eksemplarer. Kun hverdagsaviserne har et (3,5 gange) større oplag. Det samlede fagbladsoplag er væsentligt større end magasin- og ugebladsoplaget på årsbasis.

Vælger man alene at se på de `store' fagblade, placerer disse 37 fagblade sig med et årsoplag på ca. 66 mio. tæt efter ugeblade og søndagsaviser. De 56 blade med årsoplag over 500.000 har omtrent samme årsoplag som ugebladene.

I betragtning af, at fagbladene stort set ikke indgår i diskussionen af fx danskernes læsevaner, informationskilder og tidsforbrug, er disse tal væsentlige under den rimelige forudsætning, at der er en vis sammenhæng mellem eksistensen af et oplag og en brug af dette (jævnfør kapitel 5).

Tabel 8 understreger, at fagbladene udgør en uacceptabel stor og væsentlig hvid plet i medieforskningen og på kortet over det danske medielandskab, og at diskussionen om de trykte medier og deres betydning føres på forkerte forudsætninger.

Læsning af fagblade er interessebetonet og opfylder dermed en væsentlig betingelse for etablering af en kommunikationsproces også for informations- og ressourcesvage grupper. Det er en nærliggende hypotese, at fagbladslæsningen derfor i betydelig grad kan kompensere for den tabte `omnibuslæsning' af aviser og ugeblade, der lettere end fagbladslæsningen har kunnet erstattes af især tv-forbrug i brede kredse af befolkningen.

Det er under alle omstændigheder urimeligt i al almindelighed og i en medie- og kulturpolitisk sammenhæng i særdeleshed at fortsætte den nuværende linie, hvor hverdagsaviser og søndagsblade er de eneste mediegrupper, der tages alvorligt i debatten (og støttes); ugeblade og magasiner ignoreres, selv om man ved meget om dem, og fagblade inddrages ikke, fordi man ikke ved noget om dem, slet ikke som en akkumuleret størrelse.

Det giver næsten sig selv, at når de øvrige trykte mediers årsoplag fordeles på de samme intervaller, som anvendes i forbindelse med fagbladene, overgås fagbladene kun i årsoplag af hverdags- og søndagaviser i gruppen med oplag over 100.000 og kun af hverdagsaviserne i den næststørste oplagsgruppe[39]. Målt på antallet af blade udgør fagbladene 47% af alle periodiske trykte medier med et oplag på over 100.000 eksemplarer.

Dagblade er naturligvis alene om en daglig frekvens. For medier med en ugentlig udgivelse udgør ugebladene 42% af det samlede årsoplag, søndagsaviserne 36% og fagblade med udgivelse mellem 40-52 gange om året 22%. Fagblade med 9-12 udgivelser om året udgør 75% af de månedlige udgivelsers samlede årsoplag mod månedsmagasinernes 25% (jævnfør tabel 5).

Med forbehold for de unøjagtigheder de eksisterende data nødvendigvis må give anledning til, kan dette kapitel afsluttes med den sikre konstatering, at fagbladsmediet både absolut og relativt udgør en kvantitativ væsentlig del af de periodiske, trykte mediers antal og årsoplag.

Man kan med mediestatistik som de fleste andre former for statistik nå mange forskellige resultater. Det hele afhænger af definitioner og afgrænsninger. Det afgørende er heller ikke de præcise afgrænsninger, sammenligninger og tal, der er valgt her, men den kendsgerning at der findes en i høj grad upåagtet stor mængde af trykte medier, der, hvis de negligeres, medfører en urealistisk opfattelse af en lang række forhold i medielandskabet.