4. Fagbladsmediets indhold

Et medies indhold kan beskrives på mange niveauer og måder. Det er sjældent trykte medier gennemfører rendyrkede indholdsanalyser; når indholdet skal forbedres for læsere og annoncører anvendes i højere grad analyser af læsernes vurdering af indholdet.

Det er svært at forestille sig en beskrivelse af indholdet, der dækker "fagbladsmediet". Kapitlets sidste afsnit er eksempler på eksisterende forsøg på at karakterisere enkelte blades eller bladgruppers indhold.

På grund af det generelle ukendskab til fagbladsmediet - og styrket af konklusionen om fagbladenes kvantitative omfang - er det vigtigt at få kendskab til fagbladenes indhold for at forstå fx deres funktion, formål, professionalisme, afsenderinteresser, troværdighed og tilknytning til faglige, økonomiske og interessemæssige hensyn. I virkelighedens verden er der tale om et ideelt krav, der også kun er sporadisk opfyldt for andre medier.

Det må samtidig ikke glemmes, at der i forhold til hvert eneste fagblad er en kreds af personer, for hvem bladet og dets indhold naturligvis er velkendt, og som har en vurdering af indholdet på samme måde, som det er tilfældet for de mere alment kendte medier. At kalde hele eller dele af fagbladsmediets eller konkrete blades indhold for "ukendt" minder derfor lidt om et udsagn om, at Harboøre ligger "langt væk"; alligevel er det formodentlig til gavn for mediet som helhed med et bredere alment kendskab til blandt andet dets indhold.

Det er altså indlysende umuligt med nogen form for fælles beskrivelse af indholdet i blade med vidt forskellige formål i forhold til udgiverne, modtagerne og offentligheden[40]. - Alligevel tør jeg efter læsning af mange fagblade formulere den vurdering, at fagbladenes indhold - uanset udgiver og uanset hvilke kritiske vinkler der i øvrigt kan anlægges på stoffet - generelt har en høj brugsværdi for læserne, og at summen af fagbladenes indhold har en væsentlig betydning for danskernes evne til at klare sig, for deres viden på konkrete områder og for deres evne til at orientere sig især i deres nære omgivelser. Det hænger igen sammen med en opfattelse af, at fagblade som hovedregel satser mere på forsinket nytte end på umiddelbar nytte, og at bladene i forhold til dele af modtagernes interesser falder under det normale informationsforbrug og i højere grad tilegnes gennem aktiv opmærksomhed end passiv opmærksomhed, at de som Jørgen Poulsen har udtrykt det "på mange måder er en del af det kit, der får vores komplicerede samfund til at hænge sammen og forandre sig."[41]

Sådanne antagelser skal naturligvis vurderes; det peger frem for rene indholdsanalyser mod et behov for kombinationer af indholdsanalyse, receptionsanalyse og analyse af fagbladenes plads i det samlede informationsforbrug.

Generelle antagelser som ovenstående er ikke i strid med, at der kan rejses kritik af fx fagblades journalistiske standard. De udelukker heller ikke, at der finder en udvikling sted i disse forhold, således at en række blade bevæger sig væk fra det typiske indhold i fagbladene i retning af blade, der er emnemæssigt bredere orienteret, og som i stigende grad også regner med læsning gennem passiv opmærksomhed og satser på læsernes oplevelse af umiddelbar nytte.

Undersøgelser og beskrivelser af fagbladenes indhold

Historie

I 1980 udgav Dansk Fagpresseforening i anledning af sit 75 års jubilæum en bog[42], hvori den dansker, der formodentlig har gennemset flest fagblade, Ulf Kjær-Hansen, har en resummerende oversigt over "Fagpressen som annoncemedium"[43], der afsluttes med en refleksion over indholdet i den jubilerende forenings medie:

"Når man som jeg har gennempløjet 363 fagblade fra ende til anden [alene i forbindelse med 1978-reklameundersøgelsenps ] efterlader der sig et opmuntrende indtryk af alsidighed og opfindsomhed i den redaktionelle politik, der ofte på en forfriskende måde bevæger sig ud over de snævre faggrænser. Der kan også iagttages en stadig stigende sans for på en gang funktionel og æstetisk udnyttelse af bladets formgivning. Denne opfattelse kan underbygges af, at man undres højligen de få gange, man støder på et virkeligt kedsommeligt og fantasiløst blad.

Men når det er sagt, må det samtidig indrømmes, at man ikke kan undgå at bedrøves, når man bemærker den ufredelige og selvhævdende egoisme, som altfor ofte kommer til orde i et stort antal af organisationsbladene. Som på alle andre områder ....... affyres kasteskyts i alle retninger for at forsvare sine egne standsinteresser uden ønske om at høre modpartens synspunkter[44].

Det har vist sig under denne gennemgang, at Dansk Fagpresseforenings medlemmer gør sig smukt gældende i en sammenligning med det samlede materiale fra Media Scandinavia ... Alle de områder, som betjenes af fagpressen er tilfredsstillende repræsenteret inden for medlemskredsen, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at det er et meget beskedent antal af virkelig toneangivende blade inden for fagpressen, som ikke har tilsluttet sig foreningen[45] ......."

I samme publikation offentliggøres et sammendrag af en af de få systematiske og omfattende kvantitative indholdsanalyser af fagbladene[46], der analyserer tre fagblades redaktionelle indhold gennem de sidste 20 år (LO-Bladet, Arbejdsgiveren og HK-Bladet), identificerer fagpressens journalistiske arbejdsformer og genrer og ændringer i disse, og undersøger udgivernes redaktionelle målsætning og dens efterlevelse[47].

I rapporteringen af reklameundersøgelserne fra 1983 og 1985[48] kommenterer de to forfattere et emne, der er evigt aktuelt for alle reklamefinansierede medier, nemlig spørgsmålet om annoncørernes indflydelse på det redaktionelle stof.

For mange fagblade er spørgsmålet særdeles relevant, (1) fordi annoncørkredsen ofte er snæver, (2) fordi udgivernes og læsernes interesser ofte er tæt knyttet til produkter, der har betydning for et erhverv eller en interesse, og (3) fordi annoncerne ofte indgår som en del af læsernes forventninger til nytten af bladet. Omvendt er det indiskutabelt en svækkelse af bladets brugsværdi, hvis der eksisterer et direkte afhængighedsforhold mellem annoncørernes interesser og redaktionelle beslutninger[49]. For fagbladenes vedkommende er de to forfattere ikke i tvivl om, at der eksisterer et problem, som det fremgår af nedenstående citater.

I redegørelsen for 1983-reklameundersøgelsen skriver forfatterne, at der for fagbladenes vedkommende "er tale om en så nær tilknytning mellem det journalistiske stof og annoncerne, at der kan finde en direkte påvirkning sted, som ikke kendes fra nogen anden pressegenre".

I rapporten om 1988-undersøgelsen gentager forfatterne ovenstående påstand og tilføjer: "Således vil en teknisk artikel virke som løftestang for annoncering fra firmaer beskæftiget inden for det pågældende område, ligesom et større antal annoncer af beslægtet oprindelse ofte vil give anledning til en artikel, som kan støtte og uddybe en bedre forståelse af anvendelse af de annoncerede produkter."

Fra 1989 findes en omfattende både kvantitativ og kvalitativ analyse af SAFT-bladene[50]. Analysen er for omfattende til at blive refereret, og der er i løbet af de forløbne otte år sket betydelige ændringer i sammensætningen af SAFT-bladgruppen sideløbende med en kraftig udvikling af mange blades form og indhold, blandt andet i konsekvens af at analysen i høj grad var orienteret mod udvikling af SAFT-bladenes form og indhold. Dens hovedkonklusioner indgår sammen med resultater af en kvalitativ analyse fra 1995[51] i kapitlets afsluttende forsøg på at karakterisere SAFT-gruppen med udgangspunkt i bladenes indhold og form.

Nutid

Generelt

I et notat til Medieudvalget[52] har direktøren for Dansk Fagpresse forsøgt at fremdrage nogle generelle karakteristika ved fagbladenes indhold. Nedenstående betragtninger er et sammenfattende, kommenteret og suppleret referat af citatagtig karakter af afsnittet "Fagbladenes indhold" i det nævnte notat.[53]

Hovedproblemet ved at beskæftige sig generelt med fagbladenes indhold er naturligvis, at det i "sagens natur" er meget forskelligartet. Enhver generel beskrivelse vil kunne imødegås med eksempler på konkrete blade, der udgør undtagelser.

Som hovedregel har fagbladene med de store oplag de mest brede redaktionelle koncepter, mens blade med små oplag som hovedregel har et `smalt' indhold. De indholdsmæssigt bredt orienterede blade findes først og fremmest "i den gruppe blade, som er udgivet af organisationer". Inden for disse blade er der en tendens til, at "bredden i det redaktionelle koncept stiger i takt med oplagets størrelse. - Jo flere læsere, bladene har, jo mere forskelligartede er læserne og jo mere forskelligt stof er nødvendigt for at tilfredsstille læserne".

Det er gået en række af de store fagblade som andre trykte medier - fx de lokale omnibusaviser - at de bliver så store, at de begynder at få problemer med at tilfredsstille mere specifikke behov hos læserne. En fortløbende reaktion på dette er at supplere hovedudgivelsen med mere specialiserede blade.

"I Dansk Fagpresse kan dette f.eks. iagttages på tabloidavisen "Landsbladet", udgivet af De danske Landboforeningers Bladvirksomhed. Dette blad udkommer hver uge som en "bred", nyhedsorienteret avis om landbrugsforhold. For at tilfredsstille læsernes mere specialiserede behov, har Landsbladet valgt at supplere sig med en gruppe A4-blade - Landsbladet Hest, Landsbladet Kvæg, Landsbladet Mark og Landsbladet Svin.

I gruppen af SAFT-blade kan en tilsvarende opdeling ses hos Handels- og kontorfunktionærerne. Det "brede" HK-Magasinet [der i 1995 blev afløst af det ligeledes brede kvartalsblad "Deltaps] suppleres af de "smallere" HK-Handel, HK/Industri, Kommunalbladet, Replik/HK-Service og Fagbladet Statsansatte."

Efter min opfattelse kan det diskuteres, om de nævnte HK-forbund ikke er så store, at deres blade også bliver "brede"; specialiseringen og suppleringen af de brede LO-forbundsblade skal i høj grad findes i de mange hundrede lokal-, branche- og klubblade.

De brede blade skrives og redigeres som oftest af journalister og "efter almindelige journalistiske principper". - Jo smallere bladenes målgruppe er, jo større er tilbøjeligheden til, at bladene skrives og redigeres af specialister, der normalt har samme uddannelse som læserne. Et betydeligt antal blade, der nærmer sig, hvad man vil kalde (videnskabelige) tidsskrifter, er typisk redigerede som sådanne og rummer kun "i ringe grad journalistik i traditionel forstand. Men som på sit afgrænsede område alligevel løser en betydningsfuld opgave i informationsformidlingen."

Et eksempel på en "redaktionel smal yderlighed" er Dansk Kemi. Den "brede yderlighed" kan eksemplificeres med SID's Fagblad, "der i sagens natur er meget alment i sit redaktionelle indhold, og informerer endda sine læsere om emner, som man umiddelbart ikke ville forvente at finde i et fagblad ".

Denne betragtning antyder nogle normer for, hvad der er `normalt' fagbladsindhold, men disse normer er ikke gjort eksplicitte. Specielt på SAFT-området vil jeg senere komme ind på, at kriteriet for det `normale' fagbladsindhold er under opløsning, eller måske mere korrekt under flytning fra de store blade til fagblads-underskoven.

SAFT-bladene adskiller sig muligvis fra de øvrige fagblade på dette område: "At mere almene fagblade beskæftiger sig med forhold, som umiddelbart ikke synes typiske for et fagblad, er ikke mindst en del af SAFT-bladene eksempler på. --- En forsigtig konklusion er, at der i SAFT-gruppen er en stærkere tradition for journalistik, som ikke er specifikt fag-relateret".

De implicitte normer for det `normale' fagbladsindhold bliver tydeligere gennem en formulering af, at fagbladene "ser det generelt som en hovedopgave at beskæftige sig med formidlingen af nødvendige informationer, som sorteres fra i de døgnaktuelle medier - ikke mindst dagspressen. Eller som i de døgnaktuelle medier har fået en så almen (overfladisk) behandling, at en mere dybdeborende, detaljeret behandling er nødvendig til den personkreds, som i særlig grad er berørt af informationernes indhold. - Aviserne (og de elektroniske medier) fisker i døgnets malstrøm af nyheder og informationer med stormaskede net, mens fagpressen søger med fintmaskede net at opfange og selektere nyheder og informationer af særlig interesse for det enkelte blads interessemæssig afgrænsede læserskare."

En del magasiner, ugeblade og aviser vil sikkert hævde, at de udfører en lignende funktion, men relativt er det klart, hvad der siges med ovenstående om fagbladenes indhold og funktion.

Både SAFT og Dansk Fagpresse har egne Christiansborg (presse)bureauer, der servicerer bladene, for SAFTs vedkommende med generelt fagpolitiske relevante artikler og artikler på bestilling om specielle emner.

For Fagpressebureauet formuleres de ideelle intentioner omkring fagbladenes indhold og funktion på den måde, at "Dette lille bureau drives af Dansk Fagpresse ud fra den overordnede arbejdshypotese, at alle aktiviteter i Folketinget har interesse for et eller andet fagblad. Intet lovgivningsarbejde er så småt, at det ikke har særlig interesse og betydning for en afgrænset personkreds. Det drejer sig derfor om at få koblet informationen med det fagblad, som dækker denne personkreds. Bureauet servicerer Dansk Fagpresses blade med at skabe denne kobling. Og således finder informationer om detaljer i det politiske arbejde vej til relevante målgrupper".

Mellem yderpunkterne af smalle og brede blade findes alle former af indhold fra en stærk faglig specialisering over en kombination af specialisering og mere alment stof. "For de organisations-udgivne fagblade i et mix med en redaktionel dækning af den blad-udgivende organisations gøren-og-laden."

Sondringen mellem blade med bredt og smalt indhold og den dertil knyttede journalistik - eller fravær af samme - afspejler sig i, at en del hyppigt udkommende fagblade med brede målgrupper er stærkt nyhedsorienterede - enkelte har "ofte gjort jagten på nyheder til en fremtrædende del af det redaktionelle koncept".[54] - Men som hovedregel spiller den traditionelle, journalistiske jagt på nyheder ikke samme rolle for fagbladene som for aviserne. Forholdet kan hænge sammen med en bevidst redaktionel beslutning, men kan naturligvis også som for andre blade med en lav udgivelseshyppighed hænge sammen med denne og den ofte tilhørende smalle målgruppe. For et stort antal blade i restgruppen er formidling af nyheder kun relevant i en helt andet betydning end den traditionelle presses. Et formandsskifte i en landsdækkende idrætsorganisation, der udgiver et blad hvert kvartal, er naturligvis også en nyhed, blot normalt ikke efter journalistiske nyhedskriterier.

De traditionelt nyhedsorienterede fagblade dækker som oftest emner og områder, der er så generelt interessante, at de pågældende fagblade befinder sig i direkte konkurrence med dagspressen. "Folkeskolen er et eksempel. Andre eksempler er - nævnt i flæng - Landsbladet, Ingeniøren, Motor-Magasinet og Markedsføring. For dem alle gælder, at de har en hurtig udgivelsesfrekvens. - Markedsføring udkommer hver 14. dag, de øvrige ugentlig - og alle produceres i rotationstryk." - Ud fra mine [PS] personlige erfaringer med blade af denne type vil jeg tilføje, at de i vid udstrækning bruges som kilder af aviserne, men at det er som om fagbladenes indhold i høj grad opfattes som alment eje, som udtryk for almen viden, som man ikke behøver referere til som kilde for dagsaktuel behandling af deres stof. Meningen med denne subjektive betragtning er at opstille som hypotese, at mange fagblade er et væsentligt, men lidet synligt led i det store mediekredsløb.

SAFT-bladene

Det sidste `forhåndenværende-søm', der kan kaste et svagt lys ind i det dunkle mørke, som fagbladenes indhold alment udgør, omhandler de 30 LO-forbundsblade, der udgør den helt dominerende del af SAFT-gruppen[55]. I forsøget på at karakterisere SAFT-bladenes indhold inddrager jeg arbejdet med fagbladenes indhold i Klitgaard Povlsen(1995) og Bang(1989). Det skal stærkt fremhæves, at ingen af disse arbejder naturligvis ydes retfærdighed på denne måde[56].

Bladene kan groft deles i tre grupper:

(a) blade der ret snævert fokuserer på fagpolitiske emner, herunder forbundsorganisa0,00000tionen,

(b) blade der også dækker dette stof (bagest i bladet), men udvider det med artikler af bredere faglig karakter, altså emner af interesse for den der beskæftiger sig med faget, vilkårene for dets udøvelse og udviklingen i relevante brancher og

(c) blade der dækker de to foregående stofområder, men også bruger det faglige stof som udgangspunkt for en bredere behandling og giver det et bredere indhold.

Karakteristikken af de sidste blade betyder ikke, at det faglige og fagpolitiske forlades, men dets vinkler lægges ind over andre emner, der ofte behandles konkret, konfliktfyldt, ud fra en personvinkel og ved at anskue tingene nedefra; men det er interessen for faget, dets vilkår og fagpolitikken, der holder sammen på det hele.

Jeg mener at kunne identificere tre hovedgrupper af artikler: (1) artikler der har udgangspunkt i fagstof om erhvervet og om uddannelsen, (2) artikler der bygger på fagligt stof, hvor vilkårene for erhvervet, regler, arbejdsforhold eller nye udviklinger på virksomheder er i centrum og endelig (3) artikler af generel fagpolitisk karakter hvor forbundet og det generelt politiske og fagforeningspolitiske er indgangen.

Bladene kan i høj grad karakteriseres ud fra, hvordan disse tre stofgrupper prioriteres - og naturligvis ud fra måden stoffet behandles på. Når gruppe (1) prioriteres højt, får man blade af generel, samfundsmæssig almen karakter, som både kan informere og underholde.

Det er de færreste blade, der præges af denne (kostbare) artikeltype, og som tilhører gruppe (c) ovenfor[57]. Med en modsat prioritering af de tre grupper finder man de ret få blade, der er domineret af fagforeningen som udgangspunkt for indholdet og dermed tilhører gruppe (a) ovenfor. Endelig er der den store gruppe af blade med tyngden på det faglige stof, altså blade der tilhører gruppe (b) ovenfor.

Der er altså blade, der opfylder de traditionelle fordomme om fagforeningsblade, men en meget stor del af SAFT-oplaget behandler et bredt felt af emner ud fra faglige og fagets vinkler uden at droppe det (fag)politiske. Det er blade, der er lette at læse, med mange farver og billeder, og som i stigende grad kan forveksles med magasiner eller familieugeblade.

Hovedparten af bladene indeholder en betydelig mængde seriøst, men tilgængeligt stof, man godt kunne forestille sig i `arbejdsmarkedstillæg' i aviserne som pendant til disses erhvervsstof - men som næsten ikke forekommer i denne sammenhæng.

Jeg tolker bladenes indhold sådan, at årsagen til at læse dem (i aftagende rækkefølge) er, at de handler

* om ens arbejdsliv og -vilkår

* om at kunne klare sig (i bred forstand) i forhold til arbejdslivet

* om væsentlige samfundsmæssige og politiske emner med et forholdsvist nært udgangspunkt set fra det enkelte menneskes vinkel

* om fagpolitisk stof.

Dette forsøg på en generel karakteristik af LO-fagbladenes indhold er ikke resultat af en videnskabelig undersøgelse; det er heller ikke imponerende konkret, men jeg tror, karakteristikken er rigtigt. I så fald er indholdet ikke en relevant årsag til en eventuel manglende `anerkendelse' af SAFT-gruppen hverken internt eller i omverdenen.

Bladene har en redskabsfunktion for forbundene og arbejderbevægelsen, men også et indhold der lægger op til muligheden for en bred funktion for læserne. Det skulle give gode betingelser for at blive læst, fordi formen normalt tager hensyn til, hvem man henvender sig til.

Karen Klitgaard Poulsens[58] betragtninger om fagbladenes indhold baseret på læsning af enkelte blade og numre kan ikke bruges til en generel beskrivelse af bladenes indhold - men bidrager på en anden måde til indsigt i indholdet.

Om SID's Fagbladet anfører Klitgaard Povlsen:

[Det er] "først og fremmest et politisk orinterende nyhedsmagasin á la Børsens Nyhedsmagsin, men med et andet politisk udgangspunkt og med en anden stil og lay-out. Læserne får et fagblad, der ser ud som og indeholder det samme stof som et magasin. Forsiden ligner de store internationale nyhedsmagasiners som Der Spiegel og Times. Den har et stort foto med mange, lidt rodet indsatte overskrifter, men alligevel med en klar lay-out. Bladet er næsten lige så tykt som et magasin [forfatteren har set på Fagbladet på et tidspunkt, hvor det udkom 26 gange om året], ca. 70 sider med få reklamer for organisationer eller virksomheder, der er tilknyttet arbejderbevægelsen, men med mange artikler, interviews og reportager. Et nummer fra oktober 1994 har Ann-Mari Max Hansen på forsiden med et interview og en portrætartikel af hende inde i bladet. Et nummer fra februar 1995 har det sociale topmøde i København som hovedtema for et blad i bladet på 24 sider. Påfaldende er den meget dynamiserede og lidt rodede lay-out. Fagbladet ligner Billed Bladet. Hvert opslag består af et mindre antal fotos, der er monteret sammen med teksten, så det er billedsiden, der i de fleste tilfælde bærer opslaget. De fleste af Fagbladets læsere er ikke højtuddannede og måske ikke særligt veltrænede læsere. I alt fald antager redaktionen, at læserne har behov for dynamik og underholdning. De oftest velskrevne og saglige artikler peppes op af billedsidens anderledes `poppede udsagn'.

Bladet indeholder kun lidt egentligt politisk og fagpolitisk informerende stof. Der findes bredt politiske artikler, f.eks. i det omtalte februar-1995 nummer, der har tema om NGO-Topmødet. Men samme nummer har en lang reportage om smertestillende midler, hovedpine og selvmord, som kunne have været bragt i en søndagsavis eller i Alt for Damerne. Det har også et interview med skuespilleren Peter Reichhardt, der kritiserer politikersproget og mener, at følelser og farver skal være med i politik. Det er de i Fagbladet. Fagbladets mest traditionelle stof: informationer om møder, generalforsamlinger, personnoter, stillinger m.m. fylder kun to til tre sider i bladet; det er anbragt til sidst sammen med krydsord, vitser og tegneserien. Fagbladet er et eksempel på, at det moderne fagblad tilstræber at opfylde behov hos læserne, som de ellers ville få opfyldt i familieugeblade og billedugeblade. Den politiske dagsorden, som bladet indeholder, optræder helt eller halvt skjult: Hardy Hansen og Poul Nyrup fotograferes og fremhæves positivt, Peter Reichhardt portrætteres, så vi forstår, at manden er socialt bevidst, men direkte får vi ikke noget at vide om hans politiske holdning. Det samme gælder Ann-Mari Max Hansen. Fagbladet er et fagblad, der nedtoner den direkte politiske kampagne og debat, men som bruger de samme midler som de imageskabende magasiner gør: det lægger en diskret overtalelse ind i de underholdende reportager."

Og om HK-Magasinet (siden august 1995 afløst af Delta) og Kvindernes Fagblad:

"Fagbladet henvender sig mest til mænd ........................... Andre fagblade, der henvender sig mest eller udelukkende til kvinder er HK-Magasinet og Kvindernes Fagblad. De ligner Fagbladet i en `blødere udgave', lay-outen er ikke så dynamiseret, der er mere ro over et opslag, men fotoernes farvekvalitet og klarhed er ringere, og papirkvaliteten og sideantallet lavere. Kvindernes Fagblad er på omkring 40 sider. Forsiden står som et klart farvefoto uden overskrifter. Artiklerne er direkte fagpolitisk relevante. Man kan læse om indvandrerkvinder, der gør rent på Panuminstituttet, om barselsorlov, erstatning for urimelig fyring, handlingsplan mod arbejdsløshed, lukning af virksomheder. Men også om det nye Børneråd og en fagpolitisk aktiv kvinde fra Mozambique. En enkelt side er reserveret afdelingsnyt, men der er flere siders læserbreve og læserdebat. Kvindernes Fagblad og HK-Magasinet viser en mere traditionel fagbladspolitik. Mens Fagbladet har udviklet sig til den ene side og lagt vægt på at blive et politisk orienterende magasin, har Økonomaen [ikke et SAFT-fagbladps] udviklet sig til den anden side og er blevet et sobert livsstilsmagasin med en faglig profil".

Bang(1989) er som nævnt den eneste nyere, større, systematiske undersøgelse af (LO-)fagbladenes indhold. Det vil som også nævnt føre for vidt at gennemgå den detaljerede fremstilling, men en del af sammenfatningen skal citeres af to årsager:

For det første kan man roligt antage, at de træk, der fremhæves, både er gældende og er blevet udviklet, således at bladene i dag dækker bredere, og færre blade falder i den indholdsmæssigt magre kategori.

For det andet er der allerede i rapporten fra 1989 grundlag for at konkludere, at bladene i deres indhold demonstrerer, at de ikke kun sigter mod at være værktøjer i arbejderbevægelsens indsats, men også er rettet mod at spille en mere generel rolle for medlemmerne[59] - og dermed åbner for en anden position i medielandskabet, end SAFT-bladene tilsyneladende har i dag.

"Denne analyse af alle medlemsbladene inden for LO-området bekræfter den gennemgående opfattelse hos læserne, at bladene ikke er kedelige.

De er meget forskellige indbyrdes både i henseende til form og indhold. Hvert blad stræber efter at have sin egen stil.

Mange blade har tydelige lighedspunkter med andre trykte medier. F.eks. ligner "HK-Bladets" lay-out i mange henseender familieugeblades, "Fagbladet" og "Metal" har træk fælles med politiske ugeblade, opsætningen i "Blik og Rør" kommer tæt på billedugebladenes, "FL's Medlemsavis" minder i udseende om et kulturtidsskrift, de andre blade i tabloidformat fremtæder derimod som aviser og mange mindre blade har en "klassisk" lay-out som et teknisk-videnskabeligt tidsskrift.

Billedsiden spiller gennemgående en vigtig rolle. Fagbladet er på vej til at blive et billedmedie i lige så høj grad som et tekstmedie. I de sidst omlagte blade er der en tendens til, at de visuelle informationer er lige så væsentlige som de skrevne.

De indholdsmæssige prioriteringer i bladene er meget forskellige, men har trods alt det til fælles, at fagstof er de helt gennemgående emnekredse. Det er medlemmernes faglige liv, som fagblade har til opgave primært at tage sig af - og det gør de. ----

Journalistisk set er det baggrundsartiklen, som dominerer i fagbladene. I tematisk orienterede artikler med indlagte citater fra de berørte og udtalelser fra sagkyndige på feltet giver journalisten en grundig sagsfremstilling, så læserne kan tage stilling. Drejer det sig om helt aktuelle forhold, vil samme sag ofte blive behandlet i bladets leder, så forbundets synspunkt er gjort helt klart, samt i politiske kommentarer - ofte fra Socialdemokratiet. Interview og reportager er også genrer, der går igen i bladene - især i de største og sidst omlagte.

Mange af de mindre blade med ingen eller få fastansatte journalister domineres af servicestoffet, lederen og de faste rubrikker. Det gør dem ikke nødvendigvis kedelige, men det giver dem et præg af at være organer for information og oplysning fra forbundsledelsen til medlemmerne. I de større blade derimod bliver servicestoffet ofte bearbejdet journalistisk til artikler om faglige forhold. Det belærende islæt forsvinder, bl.a. ved at journalisten stiller de relevante spørgsmål på læsernes vegne og fremstiller problemstillingen set nedefra. Alt i alt får bladet derved præg af at være et sted for meningsudveksling og meningsdannelse." (Bang,1989)