Indledning

Rapporten beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvad public service vil sige i et blandet, konkurrenceorienteret tv-system som det, der er opstået i Danmark i de seneste år, hvor de offentlige tv-institutioner ikke længere har samme centrale placering som tidligere, og hvor det samfundsmæssige og kulturelle grundlag for dem har ændret sig.

Denne udvikling har rejst spørgsmålet, om public service fortsat har nogen berettigelse, eller om det ikke snarere er et begreb, som hører fortiden til. Er det overhovedet er muligt at begrunde public service i dag, og på hvilken måde kan det i givet fald gøres? Hvordan skal public service-princippet forvaltes, hvem skal gøre det, og hvordan skal offentlige medier, der hviler på dette princip, finansieres? I betragtning af, at kærnen i det danske tv-system både historisk og aktuelt udgøres af public service-institutioner (DR og TV 2), har en afklaring af disse spørgsmål indlysende betydning, ikke mindst når det drejer sig om udvikling af lovgivningsinitiativer på tv-området.

De første dele af rapporten behandler de principielle og almene sider af public service og forsøger at indkredse, hvad public service egentlig vil sige, mens de efterfølgende dele nærmere vil vurdere udviklingen i DR og TV 2's programudbud. Er det tv-system, vi har i dag, tilfredsstillende set ud fra et public service-synspunkt? Uanset om det er tilfældet eller ej, er spørgsmålet om, hvordan tv-systemets fremtidige udvikling kan reguleres, påtrængende. Balancen mellem offentligt og privat tv er under så kraftig forskydning, at status quo ikke længere er nogen mulighed. Til sidst vil rapporten fremlægge og diskutere en række scenarier for den fremtidige udvikling af public service og i den forbindelse pege på mulige mediepolitiske initiativer.